Fremsat 04-10-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 24-10-2023
Betænkning afgivet 23-11-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-11-2023
3. behandlet, vedtaget 30-11-2023
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Forslaget skal bl.a. sikre en række årligt tilbagevendende justeringer, som er forudsat i lovgivningen og i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet. Konkret skal forslaget fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag og det aktivitetsafhængige veu-bidrag, fastsætte modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2024 og afskaffe færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet som led i omlægningen af tilskud til erhvervsskolerne.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (Lars Boje Mathiesen (UFG)).