Fremsat den 10. april 2024 af Skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af boafgiftsloven

(Bo- og gaveafgiftsfritagelse)

§ 1

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Arv, der fra en regent tilfalder den, til hvem tronen overgår, dennes ægtefælle, den nye tronfølger eller dennes ægtefælle, er undtaget fra boafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en ægtefælle til regenten tilfalder tronfølgeren eller dennes ægtefælle, samt arv, der fra en ægtefælle til en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. 3. pkt. omfatter også arv fra ægtefællen til en afdød regent eller afdød, tidligere regent.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når retten til kapital overgår ved succession mellem personerne som nævnt i stk. 1.«

2. I § 22 indsættes som stk. 6:

 »Stk. 6. Gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden den 1. januar 2024 eller senere, for successioner, som indtræder den 1. januar 2024 eller senere, for anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted den 1. januar 2024 eller senere, for skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives den 1. januar 2024 eller senere, og for gaver, som modtages den 1. januar 2024 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

I anledning af, at kongeriget Danmark har fået et nyt kongepar, gennemføres en modernisering af Kongehusets økonomiske forhold. Lovforslaget skal sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om kong Frederik den Tiendes civilliste bidrage til at sikre fremtidige rammer for Kongehusets virke, der understøtter et moderne og fremtidssikret monarki.

En række af de aktiver, som må anses for en væsentlig forudsætning for at varetage opgaven som regent og kongepar - og som dermed er afgørende for videreførelsen af Kongehuset og landets fælles kulturarv - tilhører regenten. De er dermed ikke omfattet af det samtidigt fremsatte forslag til lov om kong Frederik den Tiendes civilliste, der bl.a. regulerer, hvilke slotte m.v. og andre statsejendele (det såkaldte statsinventar), der skal overlades kongen til brug. Uanset om der er tale om aktiver, der har status af statsinventar eller tilhører regenten, tjener de i vidt omfang samme formål om videreførelse af Kongehuset og landets fælles kulturarv. Der lægges derfor op til, at aktiverne i alle tilfælde ikke pålægges bo- og gaveafgiftspligt.

Formålet med dette lovforslag er således at skabe rammerne for at bevare de historiske genstande og aktiver, som tilhører regenten, i Kongehusets varetægt i generationerne fremover - heriblandt ved fremtidige tronskifter.

Når tronen overgår til en ny regent, vil en række aktiver blive overdraget fra den afgående regent til den tiltrædende regent. Hidtil er det almindeligvis sket ved arv i forbindelse med regentens død, men ved et tronskifte, hvor regenten i levende live frasiger sig tronen (abdicerer), vil en række aktiver blive overdraget i levende live.

Der lægges med lovforslaget derfor op til, at arv og gaver, der ved regentens eller dennes ægtefælles død efterlades - eller i levende live overdrages - til den, som tronen overgår til efter tronfølgeloven, og dennes ægtefælle, kan videreføres afgiftsfrit til de kommende regenter og regentpar. Overdragelserne foreslås på den baggrund fritaget for bo- og gaveafgiftspligt.

Det foreslås, at lovforslaget får virkning fra og med den 1. januar 2024.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Bo- og gaveafgiftsfritagelse

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er Kongen og dennes ægtefælle, samt medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller, tillagt en skattemæssig særstilling. Dette indebærer bl.a., at denne personkreds er fritaget for indkomst- og kirkeskat samt arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, ejendomsværdiskat, jf. ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 1, dødsboskat, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 5, registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1, vægtafgift, jf. vægtafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1, og brændstofforbrugsafgift, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 6, stk. 1, nr. 1. Kongehuset er imidlertid ikke fritaget for bo- og gaveafgift.

Når personer afgår ved døden, betales boafgift til staten af arv, når afdøde efterlader sig værdier af en vis værdi, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 1. Boafgiften udgør 15 pct. af den arv, som en person efterlader sig, i det omfang arven overstiger et årligt fastsat bundfradrag, som i 2024 udgør 333.100 kr., jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1. Arv til en længstlevende ægtefælle er afgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a.

Der skal derudover betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end nærtstående, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Som nærtstående anses bl.a. afdødes afkom, stedbørn og disses afkom, afdødes forældre og afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle.

Når værdier overdrages i levende live som gave til den nærmeste familie, betales gaveafgift til staten af de overdragne værdier. Gaveafgiften udgør 15 pct. af gavernes værdi, i det omfang den samlede værdi af gaverne inden for et kalenderår til det enkelte familiemedlem overstiger et årligt fastsat bundfradrag, som i 2024 udgør 74.100 kr., dog 25.900 kr. for svigerbørn, jf. boafgiftslovens §§ 22 og 23. Gaver mellem ægtefæller er sædvanligvis afgiftsfri, jf. § 22, stk. 3.

Gaver fra andre end nærtstående er omfattet af reglerne om indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Gaver fra andre end nærtstående er således skattefrie for Kongen og dennes ægtefælle samt medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1.

Herudover er lejlighedsgaver af traditionelt præg, f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, i praksis undtaget for beskatning, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Lejlighedsgaver, som ikke er af mindre omfang, vil være omfattet af reglerne for gaveafgift, hvis de gives blandt nærtstående, eller omfattet af reglerne om indkomstskat, hvis de gives blandt ikke-nærtstående.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som et led i at videreføre Kongehusets virke vil der i forbindelse med et tronskifte blive overdraget en række aktiver fra den afgående regent til den tiltrædende regent. Hidtil er det almindeligvis sket ved arv i forbindelse med regentens død, men ved et tronskifte, hvor regenten i levende live frasiger sig tronen (abdicerer), vil en række aktiver blive overdraget i levende live. Overdragelsen af aktiverne vil i mange tilfælde være at anse for en væsentlig forudsætning for at varetage opgaven som regent og kongepar og som en afgørende forudsætning for videreførelsen af Kongehuset. Overdragelsen omfatter aktiver af forskellig karakter, heriblandt aktiver af historisk betydning, men også aktiver, der blot fortsat skal anvendes i driften af Kongehuset såsom kontorinventar, it-udstyr og varebiler.

Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny § 3 a i boafgiftsloven og at ændre boafgiftslovens § 22, således at de værdier, som regenten eller dennes ægtefælle ved sin død efterlader eller i levende live overdrager til den nye regent eller dennes ægtefælle, er undtaget for bo- og gaveafgift. Det foreslåede vil gælde, uanset om et tronskifte sker ved regentens død, hvorved overdragelsen sker i form af arv, eller ved, at en regent frasiger sig tronen (abdicerer), hvorved overdragelsen sker i form af gave.

Det foreslås ligeledes, at værdier kan overføres afgiftsfrit fra regenten, en abdiceret regent og disses ægtefæller til tronfølgeren og dennes ægtefælle, uanset om overførelsen sker i levende live forud for, i forbindelse med eller efter et tronskifte, eller som arv fra regenten, en abdiceret regent eller disses ægtefæller ved en af disses død.

Det foreslås, at lovforslaget får virkning fra og med den 1. januar 2024.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at arv og gaver, der ved regentens eller dennes ægtefælles død efterlades - eller i levende live overdrages - til den, som tronen overgår til efter tronfølgeloven, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle, fritages fra bo- og gaveafgiftspligt. Den foreslåede afgiftsfritagelse omfatter ligeledes ret til kapital, der overgår ved succession.

Lovforslaget vil således have negative økonomiske konsekvenser for det offentlige.

De negative økonomiske konsekvenser vil afhænge af den til enhver tid værende værdi af den arv og de gaver, som med lovforslaget foreslås afgiftsfritaget.

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om kong Frederik den Tiendes civilliste bestemmes bl.a., hvilke slotte og andre statsejendele, der skal overlades kongen til brug. Der er der tale om aktiver tilhørende staten (statsinventar), og spørgsmålet om bo- og gaveafgift er således ikke relevant i forhold til disse aktiver. Den fritagelse for bo- og gaveafgiftspligt, som foreslås med dette lovforslag, vil indebære, at aktiver, der tilhører regenten, men i vidt omfang tjener samme formål om videreførelse af Kongehuset og landets fælles kulturarv, som aktiverne tilhørende staten, ikke pålægges bo- og gaveafgiftspligt.

Der er ikke foretaget og angivet et konkret skøn over de økonomiske konsekvenser, henset til, at der ikke foreligger en nærmere opgørelse over de samlede aktiver og fordelingen af disse mellem private aktiver og f.eks. statsinventar, og at skønnet derudover vil bero på private økonomiske forhold og fremtidige dispositioner.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget vil ikke have nævneværdige implementeringskonsekvenser for det offentlige.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.:

Lovforslaget har ikke været sendt i offentlig høring. Dette svarer til, at der ikke tidligere har været tradition for offentlig høring over f.eks. lovforslag vedr. civillisten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af de værdier, som afdøde efterlader sig, betales boafgift på 15 pct. til staten efter reglerne i boafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1. Boafgiften beregnes af den arv, som afdøde efterlader sig, når afgiftsfri beløb er fratrukket arven, jf. boafgiftslovens § 4. Boafgiften betales af den afgiftspligtige arv, der overstiger et bundfradrag på 264.100 (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a og b. Det svarer til 333.100 kr. i 2024- niveau.

Af arv, der udloddes til arvinger uden for den nærmeste familie, betales desuden en tillægsboafgift på 25 pct., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Tillægsboafgiften beregnes af den del af afdødes afgiftspligtige værdier, som tilfalder andre end den nærmeste familie. Den nærmeste familie defineres i boafgiftslovens § 1, stk. 2, og omfatter

a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,

b) afdødes forældre,

c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,

d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft børn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle og

f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Efter boafgiftslovens § 3 er en række beløb fritaget for boafgiftspligt. Det omfatter bl.a. arv og forsikringer m.v., der tilfalder afdødes ikke fraseparerede ægtefælle, jf. § 3, stk. 1, litra a.

Aktiver og brugsretter, der indgår i en successionsrækkefølge (fideikommis), overgår fra en person til en anden, når den successionsudløsende begivenhed, der på forhånd er fastsat af stifteren af successionsrækkefølgen, indtræffer. Det kan f.eks. være tale om ret til kapital eller en brugsret (brugsn‍ydelse), der f.eks. overgår til regenten eller dennes ægtefælle ved tronskifte eller død.

Succession i retten til kapital i et fideikommis er boafgiftspligtig på successionstidspunktet, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 4. Når en person succederer i retten til kapitalen i et fideikommis har den pågældende pligt til at indgive en anmeldelse af den afgiftspligtige kapital til skifteretten i København senest 3 måneder efter, at vedkommende er succederet i retten, jf. boafgiftslovens § 10, stk. 4. Boafgiften beregnes i en sådan anmeldelse af den godkendte formue, jf. boafgiftslovens § 4 og § 6, stk. 1, litra c. Successionen er boafgiftspligtig, uanset om successionen skyldes død eller andre grunde.

Succession i en brugs- eller indtægtsnydelse er ikke boafgiftspligtig, jf. boafgiftslovens § 3, litra f. En sådan afgiftsfri succession er ikke omfattet af anmeldelsespligten, jf. boafgiftslovens § 10, stk. 4. Den efterfølgende løbende brugs- eller indtægtsnydelse er omfattet af reglerne om indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, litra b eller c. Brugs- eller indtægtsnydelsen er således skattefri for Kongen, dennes ægtefælle og medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1. Skattefriheden for Kongen finder tilsvarende anvendelse for en regerende Dronning.

Det foreslås som boafgiftslovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., at arv, der fra en regent tilfalder den, til hvem tronen overgår, dennes ægtefælle, den nye tronfølger eller dennes ægtefælle, er undtaget fra boafgiftspligten.

Det foreslåede vil indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit som led i et tronskifte i anledning af regentens død. Det vil omfatte værdier fra den afdøde regent til den, som tronen overgår til efter tronfølgeloven, dvs. den nye regent, dennes ægtefælle, den nye tronfølger efter tronfølgeloven eller dennes ægtefælle.

Det foreslås som 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en tidligere regent tilfalder regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.

Det foreslåede vil indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit fra en afdød regent, som i levende live har frasagt sig tronen, til regenten og dennes ægtefælle. Tilsvarende vil værdier kunne overføres boafgiftsfrit fra en afdød regent, som i levende live har frasagt sig tronen, til tronfølgeren eller dennes ægtefælle.

Det foreslås som 3. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arv, der fra en ægtefælle til regenten tilfalder tronfølgeren eller dennes ægtefælle, samt arv, der fra en ægtefælle til en tidligere regent tilfalder regenten eller dennes ægtefælle.

Det foreslåede første led vil indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit fra regentens afdøde ægtefælle til tronfølgeren og dennes ægtefælle.

Det foreslåede andet led vil indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit fra den abdicerede regents afdøde ægtefælle til regenten og dennes ægtefælle.

Det foreslås som 4. pkt., at 3. pkt. også omfatter arv fra ægtefællen til en afdød regent eller afdød, tidligere regent.

Det foreslåede 4. pkt. vil indebære, at første og andet led i 3. pkt. også omfatter situationen, hvor arven falder fra ægtefællen til den afdøde regent eller til den afdøde, abdicerede regent. Det omfatter dermed situationen, hvor ægtefællen til regenten eller den abdicerede regent er den såkaldt længstlevende ægtefælle, dvs. overlever sin ægtefælle.

De foreslåede bestemmelser vil samlet set indebære, at værdier vil kunne overføres boafgiftsfrit fra en afdød regent eller dennes afdøde ægtefælle, uanset om overdragelsen sker i forbindelse med tronskifte som følge af regentens død, efter den abdicerede regents død eller som arv efter ægtefællens død, uanset om regenten eventuelt er abdiceret på tidspunktet for ægtefællens død. De foreslåede boafgiftsfri overdragelser vil ligeledes omfatte skifte af dødsboet efter regentens ægtefælle. Både i de tilfælde, hvor skiftet sker mens længstlevende er regent og i de tilfælde, hvor skiftet måtte ske, efter regenten har frasagt sig tronen. Det vil således være uden betydning, om et skifte af et uskiftet bo sker før eller efter en regent måtte have frasagt sig tronen.

Tilsvarende overdragelser fra regenten, en abdiceret regent eller disses ægtefæller i levende live til den nye regent, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle, vil være gaver, der efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås fritaget for gaveafgift.

Det foreslås som stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når retten til kapital overgår ved succession mellem personerne som nævnt i stk. 1.

Det vil indebære, at retten til kapital i en successionsrækkefølge (fideikommis) kan overgå boafgiftsfrit fra regenten, en abdiceret regent eller disses ægtefæller til den nye regent, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle. Det er uden betydning, om retten overgår som følge af død eller i levende live.

Når overgang af retten til kapital i en successionsrækkefølge (fideikommis) fra regenten m.v. til den nye regent m.v. vil være afgiftsfri, vil det ligeledes indebære, at der ikke efter boafgiftslovens § 10, stk. 4, vil være pligt til at indgive anmeldelse til skifteretten i København om succession i retten til kapitalen i fideikommis, da der alene efter boafgiftslovens § 10, stk. 4, er pligt til anmeldelse, når der sker overgang af afgiftspligtig kapital.

Til nr. 2

Gaver mellem nærtstående er omfattet af reglerne om gaveafgiftspligt. Det indebærer, at ægtefæller sædvanligvis er fritaget for gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 3, mens nærtbeslægtede personer kan give hinanden afgiftsfri gaver under visse beløbsgrænser, jf. § 22. Gavebegrebet omfatter arveforskud m.v., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 3.

Det følger af boafgiftslovens § 22, stk. 1, at der afgiftsfrit kan gives gave til den nærmeste familie, idet omfang gavernes samlede værdi inden for et kalenderår til den enkelte person ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-ni‍veau). I 2024 er det afgiftsfri bundfradrag 74.100 kr. Den nærmeste familie omfatter, jf. § 22, stk. 1, følgende personer:

a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.

For ægtefællen til et levende barn eller stedbarn er det afgiftsfri bundfradrag i 2024 25.900 kr., jf. § 22, stk. 2.

Af gaver til personer omfattet af §‍‍ ‍‍22, stk. 1, litra a-e, og §‍‍ ‍22, stk. 2, betales gaveafgift på 15 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri beløb som nævnt i § ‍22, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. § 23, stk. 1. Af gaver til stedforældre og bedsteforældre betales gaveafgift på 36,25 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger beløbet som nævnt i § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.

Gaver i form af brugs- og indtægtsnydelser er gaveafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 24, stk. 1. Den efterfølgende løbende brugs- eller indtægtsnydelse, der følger med gaven, er herefter omfattet af reglerne om indkomstskat, jf. statsskattelovens § 4, litra b eller c.

Gaver mellem andre end nærtstående er omfattet af reglerne om indkomstskattepligt, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Disse gaver er således skattefri for Kongen, dennes ægtefælle og medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1. Skattefriheden for Kongen finder tilsvarende anvendelse for en regerende Dronning.

Det foreslås som boafgiftslovens § 22, stk. 6, 1. pkt., at gaver fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren eller dennes ægtefælle er undtaget fra gaveafgiftspligten.

Det foreslåede vil bl.a. indebære, at gaver fra en regent, før denne måtte frasige sig tronen, til den kommende regent, dvs. tronfølgeren efter tronfølgeloven, eller dennes ægtefælle er gaveafgiftsfri.

Det foreslås som 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for gaver fra en tidligere regent eller dennes ægtefælle til regenten, dennes ægtefælle, tronfølgeren eller dennes ægtefælle.

Det foreslåede vil indebære, at gaver fra en regent, der har frasagt sig tronen, eller dennes ægtefælle til regenten eller dennes ægtefælle er gaveafgiftsfri.

Det foreslåede vil desuden indebære, at gaver fra en regent, der har frasagt sig tronen, eller dennes ægtefælle til tronfølgeren efter tronfølgeloven eller dennes ægtefælle være gaveafgiftsfri.

De foreslåede bestemmelser vil samlet set indebære, at gaver kan gives gaveafgiftsfrit fra en regent eller dennes ægtefælle til tronfølgeren og dennes ægtefælle, uanset om overdragelsen sker forud for et tronskifte, som led i et tronskifte eller i tiden fra et tronskifte frem til en abdiceret regents død eller dennes ægtefælles død.

Tilsvarende overdragelser, som sker efter regenten eller dennes ægtefælles død, vil være arv, der efter lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås fritaget for boafgift.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt, henset til at boafgiftslovens § 3 a og § 22, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, foreslås at få virkning med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2024.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning for boer og anmeldelser vedrørende personer, som afgår ved døden den 1. januar 2024 eller senere, for successioner, som indtræder den 1. januar 2024 eller senere, for anmeldelser om udbetaling af arv fra uskiftet bo, der finder sted den 1. januar 2024 eller senere, for skifte af uskiftede boer, hvor begæring om skifte indgives den 1. januar 2024 eller senere, og for gaver, som modtages den 1. januar 2024 eller senere.

Det betyder, at loven finder anvendelse for boer og anmeldelser vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2024 eller senere.

For succession i retten til kapitalen i et fideikommis får loven virkning ved indtrædelse, der sker den 1. januar 2024 eller senere. Den foreslåede virkning vil indebære, at succession omfattet af boafgiftslovens § 3 a, stk. 2, i forbindelse med tronskiftet ikke vil være afgiftspligtigt.

Det betyder desuden også, at loven finder anvendelse på arv efter en førstafdød ægtefælle, som den længstlevende ægtefælle i et uskiftet bo udbetaler den 1. januar 2024 eller senere. Loven finder ligeledes anvendelse på skifte af uskiftede boer, når begæring om skifte indgives til skifteretten den 1. januar 2024 eller senere.

Endelig betyder det, at loven finder anvendelse på gaver, der modtages den 1. januar 2024 eller senere. Dette omfatter også vederlag i forbindelse med arveafkald og arveforskud, der modtages den 1. januar 2024 eller senere, idet disse anses for gaver, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 3.

Den foreslåede virkning betyder samlet set, at loven gives tilbagevirkende kraft, således at overdragelser i anledning af tronskiftet den 14. januar 2024 kan ske bo- og gaveafgiftsfrit. Forslaget er således udelukkende af begunstigende karakter.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov