Fremsat 10-04-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 25-04-2024
Betænkning afgivet 15-05-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-05-2024
3. behandlet, vedtaget 23-05-2024
Ministerområde:
Skatteministeriet
Forslaget har til formål at gennemføre en modernisering af kongehusets økonomiske forhold.
Det foreslås, at arv og gaver, der ved regentens eller dennes ægtefælles død efterlades – eller i levende live overdrages – til den, som tronen overgår til, kan videreføres afgiftsfrit til de kommende regenter og regentpar.
Det foreslås, at loven får virkning fra og med den 1. januar 2024.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), RV, DF og UFG), imod stemte 6 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 1 (Theresa Scavenius (UFG)).
Ved en fejl stemte Rosa Lund (EL) og Pelle Dragsted (EL) for forslaget.