Fremsat den 20. marts 2024 af beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og offentliggørelse af data om arbejdsulykker)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022, § 4 i lov nr. 324 af 28. marts 2023 og § 1 i lov nr. 1540 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »materialer og« til: »materialer,«.

2. I § 2, stk. 3, nr. 5, ændres »vejtransport.« til: »vejtransport og«.

3. I § 2, stk. 3, indsættes som nr. 6:

»6) Kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale.«

4. Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale

§ 49 e. Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1.

§ 49 f. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere godkendte fagligt ansvarlige, jf. § 49 h, have et godkendt kvalitetsledelsessystem, jf. § 49 i, og have indbetalt gebyr, jf. § 49 j. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter 1. pkt.

§ 49 g. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling og i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.

Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder. Registeret er offentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

§ 49 h. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om godkendelse af den fagligt ansvarlige og betingelser herfor, herunder om indbetaling af gebyr, jf. § 49 j.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, afslag på ansøgning og bortfald af godkendelse.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.

§ 49 i. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om indhold af det kvalitetsledelsessystem, der er nævnt i § 49 f, og om virksomheders afholdelse af udgifter til kvalitetsledelsessystemet.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om kontrolinstansers godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet, herunder om kontrolinstansers tilbagekaldelse af godkendelser, og kontrolinstansers udøvelse af virksomhed.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af kontrolinstanser til at udføre opgaver efter stk. 2 og om efterprøvning af de godkendte kontrolinstanser, herunder om Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse af godkendelser.

§ 49 j. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af gebyr i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og ansøgning om autorisation, herunder om gebyrets størrelse.

§ 49 k. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og dennes tilknytning til virksomheden.

§ 49 l. En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.

§ 49 m. Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, om autoriserede virksomheder overholder betingelser for autorisation.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen har, hvis det er nødvendigt for at føre tilsyn med autoriserede virksomheder, jf. stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ejendomme og lokaliteter, hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede virksomheders oplysningspligt over for Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om ændringer i de oplysninger, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af autorisation.

§ 49 n. Erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for afgørelser om afslag på ansøgning om autorisation og godkendelse som fagligt ansvarlig truffet af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i dette kapitel.

§ 49 o. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, og om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

§ 49 p. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark, og er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.«

5. I § 66, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »fastsættes«: »jf. dog § 66 a«.

6. Efter § 66 indsættes:

»§ 66 a. Ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i kapitel 8 a finder § 66, stk. 4, ikke anvendelse.«

7. I § 72 indsættes som nyt stk. 8:

»Stk. 8. Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

8. To steder i § 78 a, stk. 1, indsættes efter »enkelte«: »danske eller udenlandske«.

9. Efter § 82 a indsættes:

»§ 82 b. Den, som overtræder § 49 e, stk. 1, om autorisation ved nedrivning af asbestholdigt materiale, straffes med bøde. Den, som overtræder § 49 l om uberettiget annoncering m.v. straffes med bøde.

Stk. 2. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og stk. 3, skal det betragtes som skærpende, at overtrædelsens karakter er grov eller særlig grov eller, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person tidligere er straffet en eller flere gange for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, eller § 49 l.

Stk. 3. For overtrædelse af § 49 e, stk. 1, og § 49 l kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-6 og 9.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 72, stk. 9, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør af § 72, stk. 10.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Én af ambitionerne i den politiske aftale fra marts 2023 var, at færre skal udsættes for asbest. Konkret var aftalepartierne bl.a. enige om, at der skal iværksættes en autorisationsordning for asbestarbejde, og at der skal være en overgangsperiode, hvor virksomhederne får tilstrækkelig tid til at lade sig autorisere, samt at ordningen skal evalueres efter en periode på to år. Aftalepartierne var endvidere enige om, at arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder skulle inddrages i udviklingen af ordningen.

Med lovforslaget foreslås det at indføre krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, og at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for en autorisationsordning.

Lovforslaget lægger op til, at autorisationsordningen vil blive administreret af Sikkerhedsstyrelsen, og det foreslås, at der indføres bemyndigelser i arbejdsmiljøloven til henholdsvis beskæftigelsesministeren og erhvervsministeren til at fastsætte regler, der etablerer en autorisationsordning.

Autorisationsordningen vil nødvendiggøre en forholdsvis omfattende detailregulering, og ved at indføre bemyndigelser til henholdsvis beskæftigelsesministeren og erhvervsministeren sikres en vis mulighed for med tiden smidigt at kunne foretage nødvendige justeringer i regelgrundlaget for autorisationsordningen.

Baggrunden for forslaget om at indføre krav om autorisation ved nedrivning af asbestholdigt materiale er en ambition om, at færre skal udsættes for asbest. Derfor foreslås reguleringen forankret i arbejdsmiljøloven, og derfor lægger lovforslaget også op til, at en række af de regler, som erhvervsministeren skal fastsætte om administration af autorisationsordningen m.v., skal fastsættes efter forhandling med beskæftigelsesministeren, så der på den måde sikres inddragelse af relevante arbejdsmiljøperspektiver.

Lovforslaget udmønter endvidere dele af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, der handler om en stærk indsats mod social dumping. Heri indgår et initiativ om at offentliggøre oplysninger om Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser på udenlandske virksomheder.

Aftalepartierne er bl.a. enige om, at der skal være gennemsigtighed om virksomhedernes arbejdsmiljø. Det er derfor besluttet, at Arbejdstilsynet skal udbygge den kommende visningsordning, der offentliggør data om de tilsyn og afgørelser, danske virksomheder har fået fra Arbejdstilsynet, således at visningsordningen også indeholder data om tilsyn og afgørelser til udenlandske virksomheder.

Formålet med visningsordningen er at skabe større transparens om virksomheders arbejdsmiljø og understøtte arbejdsmiljøindsatsen.

Med nærværende forslag foreslås det, at også udenlandske virksomheder bliver omfattet af den nye visningsordning, således at visningsordningen kommer til at omfatte alle virksomheder, der får besøg af Arbejdstilsynet, uanset om der er tale om danske eller udenlandske virksomheder.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge. Formålet med offentliggørelsen af oplysningerne er at forebygge lignende alvorlige arbejdsulykker.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Udførelse af asbestarbejde

Der gælder i dag ikke et krav om autorisation af virksomheder, der udfører asbestarbejde, og enhver kan således udføre asbestarbejde. På grund af sundhedsfarerne ved indånding af asbeststøv gælder der i arbejdsmiljølovgivningen strenge regler for udførelse af asbestarbejde.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 807 af 15. juni 2023 om asbest i arbejdsmiljøet (asbestbekendtgørelsen) indeholder regler om arbejde med asbest og asbestholdige materialer, herunder rengøring for asbeststøv, og for arbejde i øvrigt, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv. Med asbestarbejde forstås ifølge asbestbekendtgørelsen arbejde med asbest og asbestholdige materialer, herunder rengøring for asbeststøv. Asbestarbejde er typisk nedrivning, reparation og vedligeholdelse af bygninger m.v., hvor der er anvendt asbestholdige materialer.

Efter de gældende regler skal arbejdsgiveren sikre, at arbejde med asbest planlægges, tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdsstedet og i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv. Inden nedrivning, reparation og vedligeholdelse påbegyndes, skal eventuel forekomst af materialer, der kan indeholde asbest, være fastlagt ved en forundersøgelse. Der skal anvendes arbejdsmetoder og værktøj, som begrænser støvudviklingen mest muligt. Der er bl.a. også krav om brug af procesudsug og egnede personlige værnemidler mod udsættelse for asbeststøv, og desuden skal der foretages grundig slutrengøring, før afslutning af et asbestarbejde, og ved indendørs asbestarbejde tillige grundig udluftning. Asbestholdigt materiale, der ikke længere er i anvendelse, og asbeststøv i øvrigt skal hurtigst muligt samles og fjernes fra arbejdsstedet og bortskaffes som affald, der pakkes i egnet, lukket emballage. Som hovedregel skal asbestarbejde anmeldes til Arbejdstilsynet, før det påbegyndes, og for nedrivning skal der også foreligge en skriftlig arbejdsplan for arbejdet.

2.1.1.2. Tilsyn

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at virksomhederne overholder de gældende arbejdsmiljøregler. Det følger af § 72, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 (arbejdsmiljøloven), at Arbejdstilsynet har til opgave at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra reglerne i §§ 17 a til 17 c. Asbestbekendtgørelsen er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, og Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne gennem Arbejdstilsynets almindelige tilsyn. Tilsynet bliver foretaget på offentlige og private arbejdspladser i hele landet, og omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Det følger af arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, at enhver, der er pålagt pligter efter loven, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed. Dette er dog begrænset af det generelle forbud mod selvinkriminering, der er fastsat i § 76, stk. 2. Det følger endvidere af lovens § 76, stk. 3, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil.

Arbejdstilsynet har i medfør af arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, beføjelse til at træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven, og kan bl.a. påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden for en frist. Hvis det er nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, kan Arbejdstilsynet påbyde, at faren straks imødegås ved effektive foranstaltninger, f.eks. ved at arbejdet standses, jf. § 77, stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen har i dag ikke hjemmel til at føre tilsyn med regler i arbejdsmiljøloven eller regler udstedt i medfør heraf. Sikkerhedsstyrelsen fører dog bl.a. tilsyn med reglerne for autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, jf. § 26, stk. 1, i lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 11. januar 2019.

Sikkerhedsstyrelsens tilsyn omfatter også tilsyn med overholdelse af annonceringsregler inden for el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, hvorefter virksomheder, der ikke har opnået autorisation, eller hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, ikke ved annoncering eller på anden måde må foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation. Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet skal i forbindelse med tilsyn og tvangsindgreb iagttage reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal parten, forud for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, underrettes om beslutningen.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, skal underretningen ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres. Underretningen skal indeholde oplysninger om tid og sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter forvaltningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet efter forvaltningslovens § 24.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, kan parten inden for en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal dette begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens § 24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives inden eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet.

Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reglerne om underretning af parten i lovens § 5, stk. 1-3, kan fraviges helt eller delvist, hvis en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Fravigelse vil eksempelvis kunne ske, hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, såfremt forudgående underretning skulle gives, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, eller hvis hensynet til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 5, kan myndigheden gennemføre det samlede tvangsindgreb uden forudgående underretning, hvis betingelserne efter § 5, stk. 4, for at undlade forudgående underretning, er opfyldt for en ikke uvæsentlig del af tvangsindgrebet.

Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 5, stk. 6, at hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5, skal beslutningen samtidig med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt og indeholde de i § 5, stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger. Beslutningen skal endvidere indeholde en begrundelse for fravigelsen af § 5, stk. 1-3, jf. forvaltningslovens § 24.

Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 7, kan en beslutning efter stk. 6 meddeles mundtligt, hvis hensynet til parten selv eller afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser taler for, at et tvangsindgreb gennemføres, inden myndigheden har haft lejlighed til at udarbejde en skriftlig begrundelse. Den, der har fået beslutningen meddelt mundtligt, kan forlange efterfølgende at få beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget begæringen, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

Tvangsindgreb, der foretages uden for myndighedernes embedssteder, må kun foretages mod forevisning af legitimation, jf. retssikkerhedslovens § 6, stk. 1. Endvidere skal tvangsindgrebet foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, herunder så vidt muligt uden at forårsage ødelæggelse eller beskadigelse, og uden at indgrebet på grund af tidspunktet for foretagelsen eller den måde, hvorunder det foretages, giver anledning til unødig opsigt, jf. § 7.

2.1.1.3. Straf

Der gælder i dag ikke et krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, og derfor er det heller ikke strafbelagt at udføre nedrivning af asbestholdigt materiale uden at være autoriseret hertil. Arbejdsmiljøloven indeholder heller ikke regler om, at virksomheder, der ikke er autoriserede, ikke må annoncere eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation. Derfor er en sådan regel heller ikke strafbelagt i dag.

Efter gældende ret kan overtrædelser af arbejdsmiljøloven straffes med bøde eller fængsel. Der har hidtil ikke været idømt frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og i praksis er sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen bøde.

2.1.1.4. Arbejdsmiljørådet

Efter arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, udtaler Arbejdsmiljørådet sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i loven skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. Efter bekendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016 om Arbejdsmiljørådets forretningsorden kan Arbejdsmiljørådet nedsætte regeludvalg, som Arbejdstilsynet sekretariatsbetjener. Efter gældende praksis afgiver regeludvalget en indstilling til Arbejdsmiljørådet med henblik på Arbejdsmiljørådets udtalelse om foreslåede regler i bekendtgørelser, der skal udstedes i henhold til bemyndigelse i arbejdsmiljøloven.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det indgår som et initiativ i den politiske aftale af 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, at der skal iværksættes en autorisationsordning for asbestarbejde. Baggrunden er en ambition om, at færre skal udsættes for asbest. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder skal inddrages i udviklingen af ordningen.

På baggrund heraf udarbejdede Arbejdstilsynet et forslag til en autorisationsordning for virksomheder, som udfører asbestarbejde. Arbejdstilsynet foreslog en ordning, som er opbygget på samme måde som Sikkerhedsstyrelsens eksisterende ordning for autorisation af kloakmestervirksomheder, hvor autorisation er betinget af, at virksomheden har et godkendt kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig tilknyttet virksomheden. Arbejdstilsynet foreslog at afgrænse en kommende autorisationsordning til asbestarbejde, der udføres som nedrivning af asbestholdigt materiale med undtagelse af mindre asbestopgaver som f.eks. nedtagning af enkelte asbestholdige cementbølgeplader (f.eks. tag- eller facadeplader) eller nedtagning af indpakket asbestholdigt materiale (f.eks. enkelte rørbøjninger).

Arbejdstilsynet foreslog derudover en række kvalifikationskrav for den fagligt ansvarlige opnået gennem en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller som en del af en erhvervsfaglig uddannelse. Arbejdstilsynet foreslog tillige, at der også indføres krav om, at personer, der udfører asbestarbejde, som kræver autorisation, skal have gennemført den eksisterende arbejdsmarkedsuddannelse »Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer« eller opnået de nødvendige kvalifikationer via en erhvervsfaglig uddannelse. I dag gælder dette uddannelseskrav alene ved arbejde med nedrivning af indvendigt anvendte asbestmaterialer. Med Arbejdstilsynets forslag sidestilles indvendigt og udvendigt asbestarbejde under en autorisationsordning, idet den nuværende skelnen har skabt forvirring i branchen.

På baggrund af anmodning fra Arbejdstilsynet nedsatte arbejdsmarkedets parter i regi af Arbejdsmiljørådet i august 2023 en arbejdsgruppe til drøftelse af udviklingen af en autorisationsordning for asbestarbejde. Drøftelsen tog udgangspunkt i Arbejdstilsynets forslag til model for autorisationsordning. Arbejdsmiljørådet afgav i oktober 2023 rådets udtalelse om forslag til model for autorisationsordning for asbestarbejde. Overordnet var Arbejdsmiljørådet enig i Arbejdstilsynets forslag, herunder Arbejdstilsynets forslag til betingelser for opnåelse af autorisation. Arbejdsmiljørådet lagde i sin udtalelse vægt på, at der på den måde vil være tryghed for, at den ordning, der indføres, fungerer i praksis for virksomhederne og i forhold til formålet med ordningen. Arbejdsmiljørådet var ligeledes enig i de foreslåede kvalifikationskrav og den foreslåede afgrænsning af ordningen samt sidestilling af uddannelseskrav for indvendigt og udvendigt asbestarbejde under en autorisationsordning. Arbejdsmiljørådet havde desuden konkrete forslag af relevans for de nærmere betingelser for autorisation.

På baggrund af den politiske aftale, Arbejdstilsynets forslag til autorisationsordning og Arbejdsmiljørådets udtalelse herom finder Beskæftigelsesministeriet, at der bør indføres krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, og indføres bemyndigelser til, at der i bekendtgørelser fastsættes regler om en autorisationsordning. En autorisationsordning vil således supplere de gældende arbejdsmiljøregler om asbestarbejde, så udførelse af nedrivning af asbestholdigt materiale bliver forbeholdt virksomheder, der lader sig autorisere og dermed opfylder krav om bl.a. et kvalitetsledelsessystem og en fagligt ansvarlig. Dette forventes at ville understøtte, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Beskæftigelsesministeriet finder, at en sådan autorisationsordning bedst administreres af de myndigheder, som i forvejen har de relevante kompetencer, der er nødvendige for at administrere og føre et effektivt tilsyn med en autorisationsordning.

Sikkerhedsstyrelsen har bl.a. erfaringer med at autorisere virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og føre tilsyn med disse virksomheder. Autorisationsordningerne på disse områder indebærer, at en autoriseret virksomhed skal have et godkendt kvalitetsledelsessystem og en person tilknyttet, som er godkendt som fagligt ansvarlig.

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at en ny autorisationsordning administreres af Sikkerhedsstyrelsen, som har de nødvendige kompetencer for en effektiv administration af en sådan ordning, og finder det desuden hensigtsmæssigt, at en ny ordning særligt lægger sig op ad den ordning, der gælder for autorisation af virksomheder på kloakinstallationsområdet.

Arbejdstilsynet har fastsat regler om udførelse af asbestarbejde og fører i dag allerede et aktivt tilsyn med, om asbestarbejde udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.

Beskæftigelsesministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet i forbindelse med sit virksomhedstilsyn både fører tilsyn med, om asbestarbejde udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler, og fører tilsyn med, om virksomheder, som udfører autorisationskrævende asbestarbejde, har den nødvendige autorisation.

Ansvarsfordelingen mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet vil på den måde ligne ansvarsfordelingen i forhold til den eksisterende autorisationsordning på kloakinstallationsområdet, hvor Sikkerhedsstyrelsen varetager selve autorisationsordningen, og hvor det tekniske tilsyn påhviler de enkelte kommuner.

Arbejdstilsynet vil således som hidtil skulle føre tilsyn med, om asbestarbejde udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler, og som noget nyt vil skulle føre tilsyn med om virksomheder, der udfører autorisationskrævende asbestarbejde, er autoriseret.

Sikkerhedsstyrelsen vil få til opgave at behandle ansøgninger om henholdsvis autorisation, godkendelse som fagligt ansvarlig og godkendelse som kontrolinstans. Sikkerhedsstyrelsen vil endvidere få til opgave at føre kontrol med, om autoriserede virksomheder overholder betingelserne for autorisation, at behandle sager om eventuel tilbagekaldelse og bortfald af autorisation og om eventuel bortfald af godkendelse som fagligt ansvarlig. Dertil kommer periodevise audits af godkendte kontrolinstansers arbejde og eventuel tilbagekaldelse af godkendelsen som kontrolinstans.

Samtidig finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen skal føre tilsyn med, om virksomheder, der ikke er autoriseret, annoncerer eller på en måde foretager noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation. Sikkerhedsstyrelsen har i dag erfaring og praksis med sager om overtrædelse af annonceringsreglerne for el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.

Samarbejdet mellem de to myndigheder forudsætter en klar ansvarsfordeling af myndighedernes opgaver, og der vil skulle udarbejdes samarbejdsaftale og dataudvekslingsaftale mellem myndighederne med henblik på bl.a. deling af oplysninger om f.eks. autoriserede virksomheder, som viser sig ikke at overholde de gældende regler om asbestarbejde.

Beskæftigelsesministeriet finder, at kravet om autorisation bør gælde for virksomheder, uanset om de har ansatte eller ej, og at privatpersoner ikke vil skulle kunne udføre autorisationskrævende asbestarbejde.

I forhold til sidestilling af uddannelseskravet ved arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale anvendt indvendigt og udvendigt er der allerede hjemmel til at indføre en sådan sidestilling, og derfor omhandler lovforslaget ikke dette.

‍2. 1.3. Den foreslåede ordning‍

2.1.3.1. Krav om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale

Med lovforslaget lægges der op til, at der i arbejdsmiljøloven indsættes en ny bestemmelse, der fastlægger, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen. Desuden lægges der op til at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om undtagelser fra autorisationskravet. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse til f.eks. at fastlægge, at kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter vil blive friholdt fra krav om autorisation.

Det er hensigten, at kravet om autorisation først vil træde i kraft efter en periode på minimum 6 måneder efter ikrafttrædelse af reglerne om kvalitetsledelsessystem, godkendelse af fagligt ansvarlig, ansøgning om autorisation m.v. På den måde vil personer, der ønsker at blive godkendt som fagligt ansvarlig, og virksomheder, der ønsker at udføre autorisationskrævende arbejde, have tid til at indrette sig på de nye regler, herunder tid til at gennemføre den nødvendige uddannelse, opbygge det påkrævede kvalitetsledelsessystem og ansøge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen, før selve kravet om autorisation træder i kraft.

2.1.3.2. Indholdet i en ny autorisationsordning

Lovforslaget lægger op til, at der indføres bemyndigelser til erhvervsministeren til at fastsætte regler, der nærmere fastlægger ordningen om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale. Det er hensigten, at ordningen skal basere sig på krav til virksomheder om at have tilknyttet en fagligt ansvarlig og om egenkontrol i form af et kvalitetsledelsessystem, som skal være godkendt og løbende vil skulle efterprøves af en uafhængig tredjepartskontrol. Denne kontrol vil skulle foretages af en kontrolinstans, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt.

2.1.3.3. Kvalitetsledelsessystemet

Det vil være en forudsætning for at opnå autorisation, at virksomheden har et kvalitetsledelsessystem, der godkendes og efterprøves af en uafhængig kontrolinstans. Et kvalitetsledelsessystem er en virksomheds egenkontrolsystem. Kvalitetsledelsessystemet vil eksempelvis skulle indeholde oplysninger om virksomhedens organisation og kompetencer, bemanding af opgaver og dokumentation på, hvordan opgaver bliver udført. Det er hensigten, at kvalitetsledelsessystemet skal have til formål at fungere som virksomhedens egenkontrolsystem i forbindelse med virksomhedens udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde og dermed medvirke til at sikre, at kravene til udførelse af asbestarbejde overholdes.

Lovforslaget lægger derfor op til at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte regler om en virksomheds kvalitetsledelsessystem.

Der lægges også op til at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af kontrolinstanser til at udføre kontrolopgaver og kontrolinstansers udøvelse af virksomhed. Formålet med uafhængig tredjepartskontrol er at sikre, at virksomheden anvender og faktisk efterlever kvalitetsledelsessystemet, og at systemet lever op til de krav, der fastsættes herom.

2.1.3.4. Den fagligt ansvarlige

Det vil med det foreslåede være en forudsætning for at opnå autorisation, at en virksomhed har en godkendt fagligt ansvarlig tilknyttet virksomheden.

Lovforslaget lægger derfor op til at bemyndige erhvervsministeren til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om godkendelse af den fagligt ansvarlige og betingelser herfor.

En fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed er en person med særlige kompetencer og opgaver, idet en fagligt ansvarlig bl.a. skal bidrage til, at regler overholdes, og at virksomhedens eget kvalitetsledelsessystem efterleves.

Der lægges op til, at godkendelsen som fagligt ansvarlig vil være en personlig godkendelse, som vil skulle ske ved en selvstændig godkendelsesprocedure hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at der kan opnås godkendelse som fagligt ansvarlig, hvis ansøgeren har en kompetencegivende uddannelse m.v., er myndig og ikke under værgemål.

Det foreslås også at bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at kravene til den fagligt ansvarliges kvalifikationer vil blive dels hvad der svarer til f.eks. de nuværende kvalifikationskrav for arbejde med indvendig nedrivning af asbestholdigt materiale, dels supplerende kvalifikationskrav, som er nødvendige for at varetage de nedenstående opgaver som fagligt ansvarlig. Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvalifikationerne forventes at kunne opnås via f.eks. en arbejdsmiljøfaglig arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller via en erhvervsfaglig uddannelse.

Det foreslås desuden at bemyndige erhvervsministeren til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om en virksomheds udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og dennes tilknytning til virksomheden.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges opgaver, hvilket forventes bl.a. at være at sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne i asbestbekendtgørelsen og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsledelsessystem. Den fagligt ansvarliges opgaver vil ikke ændre arbejdsgiverens pligter i medfør af arbejdsmiljøloven. Det vil således fortsat være arbejdsgiveren, der efter arbejdsmiljøloven har pligt til at sørge for, at asbestarbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheden skal sikre, at den fagligt ansvarlige har de nødvendige beføjelser som f.eks. ledelsesmæssige beføjelser og dispositionsret over det autorisationskrævende arbejde, og desuden er tilknyttet virksomheden med et minimumsantal timer og, hvis vedkommende er ansat, har et opsigelsesvarsel svarende til funktionærlovens opsigelsesvarsel eller som tjenestemand. Dette har til sammen til formål at sikre, at den fagligt ansvarlige kan varetage sine opgaver og har en varig tilknytning til virksomheden.

2.1.3.5. Administration og tilsyn

Lovforslaget lægger op til at bemyndige erhvervsministeren til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling og i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation. Lovforslaget lægger også op til at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte regler om bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.

Det er hensigten, at ansøgning om autorisation vil skulle indgives til Sikkerhedsstyrelsen, som herefter behandler ansøgningen og træffer afgørelse om autorisation. Der vil i forbindelse med indgivelse af ansøgning skulle betales et gebyr til Sikkerhedsstyrelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i en række tilfælde kan meddele afslag på autorisation og godkendelse som fagligt ansvarlig i tilfælde, hvor ansøgeren er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det er også hensigten, at autorisationen vil kunne bortfalde, eksempelvis hvis virksomheden kommer under konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører eller virksomheden ikke længere har en fagligt ansvarlig tilknyttet, eller denne er fraværende. Videre er det hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde en autorisation, f.eks. hvis virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed ved udførelsen af autorisationskrævende asbestarbejde, hvis kontrolinstansens løbende efterprøvning af en virksomheds kvalitetsledelsessystem viser grove mangler i egenkontrollen, eller hvis betingelserne for autorisation ikke længere er opfyldt.

Med lovforslaget foreslås det at bemyndige erhvervsministeren til at fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, om autoriserede virksomheder overholder fastsatte betingelser for autorisation. Det vil både gælde i forbindelse med udstedelse af autorisation og ved efterfølgende tilsyn med, om betingelserne for autorisationen fortsat er opfyldt.

Med henblik på at sikre et effektivt tilsyn med, om virksomhederne opfylder betingelserne, foreslås det endvidere, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt for at gennemføre en effektiv kontrol med autoriserede virksomheder, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse vil have adgang til ejendomme og lokaliteter, hvorfra virksomheder omfattet af lovforslaget, udøver virksomhed.

Sikkerhedsstyrelsens adgang til lokaliteter vil med forslaget alene omfatte lokaliteter, hvorfra der udøves virksomhed, hvilket er en mere begrænset adgang, end Sikkerhedsstyrelsen har efter lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, hvor Sikkerhedsstyrelsen har adgang til både offentlige og private ejendomme og lokaliteter. Den mere begrænsede adgang uden retskendelse skyldes, at det vil være Arbejdstilsynet, der skal føre tilsyn med, om de gældende regler for asbestarbejde overholdes, og om de virksomheder, der udfører autorisationskrævende asbestarbejde, er autoriseret. Sikkerhedsstyrelsen vil således ikke skulle føre tilsyn med de autoriserede virksomheders arbejde ude hos forbrugere m.fl., men skal alene føre tilsyn med f.eks. kvalitetsledelsessystemet og de øvrige krav, der gælder for autorisation. Dette kan i særlige tilfælde medføre, at det er nødvendigt for Sikkerhedsstyrelsen eller en kontrolinstans at have adgang til virksomhedens kontorer.

Med indførelse af en autorisationsordning vil det blive forbeholdt virksomheder, der er autoriserede, at udføre autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale. Som følge heraf foreslås det at indføre en bestemmelse i arbejdsmiljøloven om, at en virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må annoncere eller på en måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation.

2.1.3.6. Straf

Det foreslås med lovforslaget, at overtrædelse af det foreslåede krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, straffes med bøde. En autorisation udgør en ganske særlig lovreguleret kvalitetsgaranti, og Beskæftigelsesministeriet finder derfor, at bødens størrelse som minimum skal stå mål med den besparelse, som en virksomhed kan opnå ved at undlade at lade sig autorisere.

Det foreslås endvidere, at virksomheder, der annoncerer eller på anden måde foretager noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale, uden at have opnået autorisation, straffes med bøde.

Videre foreslås det, at personligt ejede virksomheder, som udfører autorisationskrævende asbestarbejde uden autorisation, eller som uberettiget annoncerer, at de er autoriseret, straffes med bøde, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende ejer personligt.

Forslaget lægger op til, at bødeniveauet for erhvervsdrivende, der udfører autorisationskrævende arbejde uden autorisation som udgangspunkt skal være 30.000 kr. Bøden vil kunne skærpes til 50.000 kr., hvis overtrædelsens karakter er grov. Endvidere vil bøden kunne skærpes, hvis der ved overtrædelsen er dokumenteret en opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel. Ved særligt grove overtrædelser vil bøden kunne skærpes til 100.000 kr. Derudover vil bøden kunne skærpes yderligere, hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet for at have udført autorisationskrævende arbejde uden autorisation.

Forslaget lægger videre op til, at bødeniveauet for private, der udfører autorisationskrævende arbejde, som er forbeholdt virksomheder, der har autorisation, som udgangspunkt skal være 15.000 kr. Bøden vil kunne skærpes til 30.000 kr., hvis overtrædelsens karakter er grov, eller at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel. Derudover vil bøden kunne skærpes yderligere, hvis den private tidligere er straffet for autorisationsarbejde uden autorisation.

Forslaget lægger op til, at bødeniveauet for erhvervsdrivendes overtrædelser om uberettiget annoncering m.v. som udgangspunkt skal være 15.000 kr. eller 30.000 kr. afhængig af annonceringens udbredelse. Bøden vil kunne skærpes til 50.000 kr., hvis overtrædelsens karakter er grov, eller at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel. Derudover vil bøden kunne skærpes yderligere, hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet for uberettiget annoncering m.v.

Der lægges endvidere op til, at bødeniveauet i det væsentlige vil svare til bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.

Det bemærkes, at en virksomhed, der udfører autorisationskrævende arbejde uden den nødvendige autorisation, fortsat også vil være underlagt de eksisterende regler, der gælder for asbestarbejde. Således vil en virksomhed, der f.eks. udfører asbestarbejde i strid med de gældende regler, også kunne straffes for eventuelle materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen - f.eks. for overtrædelse af regler om arbejdets udførelse, jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og regler udstedt i medfør af loven.

Det er tilsigtet, at der skal ske absolut kumulation. Det betyder, at der sker en fuldstændig sammenlægning af de bøder, som hvert enkelt forhold isoleret set ville medføre. Ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er udgangspunktet efter gældende ret, at der skal ske absolut kumulation. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 9.

Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

2.1.3.7. Arbejdsmiljørådet

Det foreslås med ny § 66 a, at de gældende bestemmelser i arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, om, at Arbejdsmiljørådet skal medvirke ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i arbejdsmiljøloven, og at der skal indhentes en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, forinden regler fastsættes, ikke vil skulle finde anvendelse ved udstedelse af regler i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i kapitel 8 a i arbejdsmiljøloven.

Baggrunden herfor er, at Arbejdsmiljørådet i dag ikke har en sådan medvirken inden for erhvervsministerens ressort, og at fastsættelse af regler i medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren angår administrationsgrundlaget for en autorisationsordning, der som nævnt ovenfor forventes administreret af Sikkerhedsstyrelsen på samme måde som styrelsens eksisterende autorisationsordninger. Forslaget vil ikke have betydning for arbejdsmarkedets parters mulighed for via den offentlige høring, der sædvanligvis foretages af myndigheder over påtænkte administrative forskrifter, at kunne udtale sig om forslag til nye regler, der udstedes i henhold til erhvervsministerens bemyndigelser i arbejdsmiljøloven.

2.2. Offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.

Bestemmelsen blev indført med lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring af lov om arbejdsmiljø, og ændret ved lov nr. 1540 af 12. december 2023 om ændring af bl.a. lov om arbejdsmiljø. Den har til formål at gøre det muligt at erstatte den tidligere smileyordning med en ny visningsordning, hvormed Arbejdstilsynet på sin hjemmeside vil kunne offentliggøre oplysninger om arbejdsmiljøet på de besøgte virksomheder.

Det følger af lovbemærkningerne til § 78 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 134 som fremsat, side 5, at visningsordningen vil omfatte virksomheder, der er registreret i Det Centrale virksomhedsregister (CVR), dvs. danske virksomheder, og tage udgangspunkt i disse virksomheders produktionsnumre (P-numre). Det betyder, at der med indførelsen af § 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, alene blev skabt hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om danske virksomheder på sin hjemmeside.

Der er således ikke på nuværende tidspunkt hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om udenlandske virksomheders arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, og dermed lade udenlandske virksomheder omfatte af den kommende visningsordning.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 78 a, stk. 1, påtænkes udmøntet til pr. 1. juli 2024 at udstede en bekendtgørelse om en ny visningsordning for danske virksomheder.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med både danske og udenlandske virksomheders arbejdsmiljø med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, hvorefter Arbejdstilsynet har til opgave at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med udenlandske virksomheder, der midlertidigt udfører tjenesteydelser i Danmark for at sikre, at de overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Tilsynsbesøgene gennemføres på samme måde som for danske virksomheder, og der anvendes de samme reaktionstyper. Tilsynsbesøgene er afgrænset til de aktiviteter, den udenlandske virksomhed har i Danmark. Arbejdstilsynet besøger virksomheder bl.a. ud fra oplysninger i RUT, klager over arbejdsmiljø samt lokalkendskab.

Med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejde, eller inden en frist.

Videre kan Arbejdstilsynet med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2, påbyde, at en fare straks imødegås ved effektive foranstaltninger, f.eks. ved standsning af arbejdet, hvis det er nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale fra 30. marts 2023, om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, at oplysninger om udenlandske virksomheder skal omfattes af den nye visningsordning, således at Arbejdstilsynet på sin hjemmeside kan offentliggøre oplysninger om tilsyn og afgørelser til både danske og udenlandske virksomheder.

Formålet med visningsordningen er at understøtte arbejdsmiljøindsatsen gennem større transparens om virksomhedernes arbejdsmiljø, herunder at skabe et større incitament for både danske og udenlandske virksomheder til at sikre gode arbejdsmiljøforhold på arbejdspladser i Danmark.

Med den nuværende retsstilling er der ikke hjemmel til, at udenlandske virksomheder kan få offentliggjort oplysninger om tilsyn og afgørelser på Arbejdstilsynets hjemmeside. De udenlandske virksomheder er dermed umiddelbart bedre stillet end danske virksomheder.

Det vurderes, at den manglende ligestilling mellem danske og udenlandske virksomheder er uhensigtsmæssig. Derfor bør udenlandske virksomheder også omfattes af den kommende visningsordning, ved at Arbejdstilsynet får mulighed for at udbygge visningsordningen, således at der både kan offentliggøres data om tilsyn og afgørelser for danske virksomheder og for udenlandske virksomheder på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Offentliggørelsen af oplysninger om tilsyn og afgørelser til både danske og udenlandske virksomheder skal bidrage til at skabe gennemsigtighed om virksomhedernes arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor interesserede målgrupper fra offentligheden vil få mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der to steder i § 78 a, stk. 1, indsættes en tilføjelse om »danske eller udenlandske«, således at der skabes hjemmel til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om både danske og udenlandske virksomheders arbejdsmiljø på sin hjemmeside.

Forslaget vil skabe hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på Arbejdstilsynets hjemmeside, uanset om den enkelte virksomhed er dansk eller udenlandsk. Oplysningerne om de enkelte virksomheders arbejdsmiljø forventes offentliggjort via den kommende nye visningsordning, der påtænkes indført pr. 1. juli 2024.

Ved udenlandske virksomheder, der med forslaget vil blive omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen, forstås virksomheder, der er etableret i et andet land end Danmark, og som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark.

Der vil som udgangspunkt være tale om en udenlandsk virksomhed, hvis virksomheden har et fast forretningssted i udlandet, eller hvis virksomheden er registreret som en udenlandsk virksomhed i CVR-registeret.

Der forventes fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger om udenlandske virksomheder i forhold til bl.a. virksomhedens navn, virksomhedens adresse i det land, hvor virksomheden er etableret, branchetilhørsforhold, samt RUT-nummer, hvis virksomheden er anmeldt i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Der forventes fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger om danske virksomheder i forhold til bl.a. virksomhedens navn, virksomhedens adresse, branchetilhørsforhold, CVR-nummer, P-nummer m.v. Det følger af lovbemærkningerne til § 78 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 134 som fremsat, side 5.

Der vil således være enkelte, mindre forskelle i de oplysninger, der forventes fastsat regler om, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre i den kommende visningsordning i forhold til danske og udenlandske virksomheder. Det skyldes, at udenlandske virksomheder f.eks. ikke nødvendigvis har et CVR-nummer, men i stedet som udgangspunkt er tildelt et RUT-nummer.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 78 a, stk. 1, forventes udmøntet i en bekendtgørelse om den kommende nye visningsordning, og de oplysninger om tilsyn og afgørelser, der forventes fastsat regler om i forhold til de udenlandske virksomheder, vil være de samme som dem, der forventes fastsat regler om i forhold til de danske virksomheder.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at de oplysninger om Arbejdstilsynets afgørelser til udenlandske virksomheder, der kan offentliggøres, vil dreje sig om hvilken type afgørelse, der er givet, f.eks. strakspåbud, ligesom der vil være en kort, opsummerende og sigende tekst fra Arbejdstilsynets afgørelse om, hvad afgørelsen omhandler, på samme måde, som det vil blive tilfældet for danske virksomheder. Der forventes desuden fastsat regler om offentliggørelse af datoen for en afgørelse samt offentliggørelse af oplysning om, hvorvidt afgørelsen er efterkommet, i forbindelse med den nye kommende visningsordning.

Det vil desuden være hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at de offentliggjorte oplysninger om de udenlandske virksomheder skal vises i en periode på 6 måneder, ligesom det forventes at blive tilfældet for de danske virksomheder. Det er også hensigten, at fastsætte regler om, at tidligere afgørelser om samme arbejdsmiljøproblem skal kunne vises 2 år tilbage i tid, ligesom det forventes at blive tilfældet for danske virksomheder.

Videre er det hensigten at fastsætte regler om, at visning af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø først sker, når fristen for at klage over en afgørelse er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget, på samme måde som det forventes i forhold til danske virksomheder.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler om, at visningsordningen som minimum skal fremgå af Arbejdstilsynets hjemmeside.

Da offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ikke er en afgørelse, vil de udenlandske virksomhederne ikke kunne klage over, at der indgår oplysninger om deres arbejdsmiljø i den kommende nye visningsordning. Det samme vil gælde for de danske virksomheder. Virksomhederne kan altid klage over de afgørelser, der ligger til grund for offentliggørelse af oplysninger i visningsordningen.

2.3. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Heri ligger, at Arbejdstilsynet skal orientere arbejdsgivere, faglige organisationer, branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og andre interessenter om forhold, som har betydning for f.eks. at forebygge alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker, der har døden til følge.

Databeskyttelsesforordningen finder anvendelse på fysiske personer. Reglerne har til formål at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af forholdene i artikel 6, stk. 1, litra a - f er opfyldt. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af særlige kategorier af personoplysninger, der består af en udtømmende liste af personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, som udgangspunkt er forbudt, medmindre ét af forholdene i artikel 9, stk. 2, er opfyldt.

Det følger blandt andet af databeskyttelsesforordningens artikel 5, om grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, at behandling af personoplysninger skal være sagligt og proportionalt.

Det fremgår af databeskyttelseslovens § 2, stk. 5, at databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen også finder anvendelse på oplysninger om afdøde personer i 10 år efter vedkommendes død.

Arbejdstilsynet kan i dag indhente et udtrykkeligt samtykke til at offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker i forebyggelsesøjemed i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 9, stk. 2, litra a, om udtrykkeligt samtykke fra en identificeret eller identificerbar fysisk person, som oplysningerne handler om. Ordet »udtrykkeligt« understreger vigtigheden af, at der ikke må være tvivl om, at der er givet samtykke. Arbejdstilsynet kan derfor ikke indhente samtykke fra afdøde personer.

Arbejdstilsynet har ikke særskilt hjemmel i lov om arbejdsmiljø til at offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker herunder arbejdsulykker med døden til følge kan ske efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Viden om de mest alvorlige ulykker, der finder sted på en arbejdsplads, og de bagvedliggende årsager hertil, kan medvirke til at begrænse omfanget af fremtidige lignende ulykker. Det vurderes på den baggrund, at offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, vil have en forebyggende effekt. Offentliggørelse af oplysningerne vil alene have til formål at udbrede kendskabet til ulykkerne og årsagerne bag dem samt at udbrede oplysninger om, hvordan arbejdsgiverne - som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet - kan forebygge lignende alvorlige ulykker. Offentliggørelsen af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, vil således ske af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Arbejdstilsynet oplever desuden en betydelig efterspørgsel fra arbejdsmarkedets parter, virksomheder, arbejdsmiljørådgivere og andre efter, at der offentliggøres oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at skabe en udtrykkelig hjemmel i loven til, at Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, med henblik på at forebygge lignende ulykker. Det er en opgave for Arbejdstilsynet at vejlede om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, og i den forbindelse vurderes det særligt værdifuldt at kunne gøre offentligheden opmærksom på antallet af alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, årsagerne bag ulykkerne, hvilke brancher ulykkerne sker i, og hvem der hyppigst rammes af ulykkerne. Offentliggørelse af sådanne oplysninger vil kunne medvirke til at udbrede kendskabet til og årsagerne bag de mest alvorlige arbejdsulykker. Formålet med offentliggørelse af oplysningerne er, at bidrage til, at arbejdsgiverne, som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser, i højere grad kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at forebygge alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at offentliggørelse vil være sagligt og proportionalt henset til, at offentliggørelsen vil bidrage til at understøtte Arbejdstilsynets opgave med at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål efter arbejdsmiljøloven, herunder om forebyggelse af arbejdsulykker.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om arbejdsmiljø, hvorefter Arbejdstilsynet får hjemmel til at offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, i det omfang det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Den foreslåede ordning indebærer, at Arbejdstilsynet skal kunne offentliggøre oplysningerne på Arbejdstilsynet hjemmeside, at kunne anvende oplysningerne i forbindelse med kampagner, at kunne målrette breve med oplysninger til specifikke brancher, at kunne offentliggøre oplysninger med beskrivelse af konkrete arbejdsulykker i medierne m.v. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, vil til enhver tid skulle respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikre passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, i overensstemmelse med indholdet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

Med forslaget vil Arbejdstilsynet fremover - i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler - kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, når det er nødvendigt som led i tilsynets opgave med at forebygge alvorlige ulykker.

Arbejdstilsynet vil alene kunne offentliggøre helt centrale oplysninger, som er nødvendige for at kunne forebygge tilsvarende alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Den behandling af personoplysninger, som efter forslaget vil blive foretaget af Arbejdstilsynet, vil leve op til de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Forslaget vil sikre, at der i henhold til de databeskyttelsesretlige regler vil være et klart og sikkert retsgrundlag for behandling af personoplysningerne. Lovforslaget indebærer således ikke en fravigelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1 Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

Behandling af personoplysninger reguleres af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

De foreslåede bestemmelser i § 49 g, stk. 1, og § 49 h, stk. 2, indeholder bemyndigelser til erhvervsministeren til at fastsætte regler om henholdsvis ansøgning om autorisation og ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelserne, at det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelserne vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, at ansøgningerne vil skulle indeholde oplysninger om virksomheder, herunder oplysninger om ledelsen af virksomheden og oplysninger om den fagligt ansvarlige, herunder oplysninger om CPR-nummer.

Forudsat at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser udmøntes i bekendtgørelse som beskrevet nærmere i lovforslaget, vil der således ske behandling af personoplysninger i de tilfælde, hvor der behandles oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, herunder oplysning om disses CVR-nummer og personoplysninger om den fagligt ansvarlige, herunder oplysninger om vedkommendes CPR-nummer.

Sådanne oplysninger vil skulle behandles i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Sådanne oplysninger betragtes henholdsvis efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, som almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, og som fortrolige oplysninger i form af CPR-nummer, jf. databeskyttelsesloven § 11, stk. 1.

Organer inden for den offentlige forvaltning vil kunne foretage en sådan behandling som led i offentlig myndighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det er ikke hensigten, at oplysningerne vil være tilgængelige for offentligheden. De vil alene blive behandlet i den offentlige forvaltning i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens behandling af ansøgninger og anden afgørelsesvirksomhed knyttet til administrationen af den foreslåede autorisationsordning. Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet vil i tilfælde af tilsynssager og sager om tilbagekaldelse af autorisation skulle udveksle visse oplysninger for at få belyst sagerne tilstrækkeligt. Dette vil efter omstændighederne nødvendiggøre, at der mellem myndighederne udarbejdes en dataudvekslingsaftale, der klarlægger parternes dataansvar, forpligtelser m.v. samt sikre at der gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at sikre et passende sikkerhedsniveau.

I det omfang der måtte blive behandlet personoplysninger foranlediget af lovforslaget og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf forudsættes det, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse hermed.

Der lægges med lovforslaget ikke op til, at der vil skulle ske en behandling af følsomme oplysninger, men at der alene vil skulle ske behandling af almindelige personoplysninger og fortrolige oplysninger i form af oplysninger om CPR-nummer.

3.2. Offentliggørelse af oplysninger om udenlandske virksomheders arbejdsmiljø

Den foreslåede ændring af bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren om at fastsætte regler om offentliggørelse og dermed visning af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø, således at også arbejdsmiljøet på udenlandske virksomheder kan vises, vil ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

3.2.1. Databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningen fastsætter regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, men derimod ikke af juridiske personer såsom aktie- og anpartsselskaber.

Fysiske personer, der ejer enkeltmandsvirksomheder, og fysiske personer, der ejer virksomheder, der drives som interessentskaber, er omfattet af denne beskyttelse og skal derfor have en særlig opmærksomhed i forhold til databeskyttelse. Fysiske personer, der ejer enkeltmandsvirksomheder, og fysiske personer, der ejer interessentskaber, vil i det følgende samlet blive benævnt som virksomheder ejet af fysiske personer.

For at offentliggørelsen af oplysninger om arbejdsmiljøet for virksomheder ejet af fysiske personer skal være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, skal den ske med det formål at udføre en opgave i samfundets interesse. Formålet skal fremgå af dansk ret og skal stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, litra e.

Det overordnede formål med forslaget om offentliggørelse af oplysninger om udenlandske virksomheders arbejdsmiljø er, at det skal medvirke til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladser i Danmark, uanset om virksomheden er dansk eller udenlandsk. Det konkrete formål med visningsordningen er at opnå gennemsigtighed i forvaltningen gennem offentliggørelse af Arbejdstilsynets tilsyn med virksomheder samt eventuelle afgørelser til virksomhederne. Derudover er formålet, at visningsordningen skal understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt medvirke til, at virksomhederne motiveres til at handle på afgørelser.

Ved at visningsordningen omfatter alle virksomheder sikres en ligebehandling af virksomhederne, uanset om virksomhederne er danske eller udenlandske og uanset om virksomhederne er juridiske enheder, såsom aktieselskaber eller anpartsselskaber, eller om virksomhederne er ejet af fysiske personer.

Dermed får formålet med visningen også virkning for alle ansattes arbejdsmiljø, uden hensyntagen til om de pågældende er ansat i en virksomhed, som er ejet af en fysisk person eller en juridisk enhed.

Formålet med den nye kommende visningsordning samt det forhold, at visningen konkret vil indeholde oplysninger, som i forvejen kan indhentes ved anmodning om aktindsigt, eller på anden måde er offentligt tilgængelige, vil således stå i rimeligt forhold til, at de samme oplysninger skal vises for både virksomheder, der er ejet af fysiske personer og øvrige virksomheder, det vil sige juridiske enheder.

Udover at vise navnet på ejere (fysiske personer) af virksomhederne, vil det ikke med visningsordningen være muligt at identificere andre personer, og dermed heller ikke personer, som f.eks. måtte indgå i Arbejdstilsynets tilsynsrapporter. Der vil dermed ikke med den kommende visningsordning blive lagt op til visning eller behandling af personoplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9 stk. 1.

Det kan ikke udelukkes, at der vil ske offentliggørelse af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser i forbindelse med visningsordningen, hvori der vil blive offentliggjort oplysninger om udenlandske virksomheders arbejdsmiljø, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10.

Fastsættelse af regler om varigheden af visningen vurderes at være i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne om, at oplysning om personer ikke skal opbevares på en sådan måde, at det er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum, end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, litra e.

3.2.2. Databeskyttelsesloven

Ligesom databeskyttelsesforordningen finder databeskyttelsesloven ikke anvendelse for oplysninger om juridiske personer, hvorimod oplysninger om virksomheder ejet af fysiske personer er omfattet af reglerne.

Af relevans for databeskyttelsesloven indeholder forslaget bl.a. mulighed for fastsættelse af regler om visning af Arbejdstilsynets afgørelser til udenlandske virksomheder, der kan indgå i straffesager mod virksomheder, hvilket typisk vil være tilfældet ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er sket alvorlige ulykker med ansatte, eller hvor der risiko for, at alvorlige ulykker kan ske.

Som et supplement til databeskyttelsesforordningens artikel 10, følger det af databeskyttelseslovens § 8, at den offentlige forvaltning ikke må behandle oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Af bemærkningerne til databeskyttelsesloven følger det, at strafbare forhold både omfatter forhold, der har udløst eller kan udløse et egentlig strafansvar.

F.eks. vil der på baggrund af forslaget og udmøntningen i bekendtgørelsesform kunne blive vist en afgørelse i form af et strakspåbud, som Arbejdstilsynet har afgivet til en enkeltmandsejet virksomhed vedrørende en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvor Arbejdstilsynet samtidig med afgørelsen oplyser over for virksomheden, at tilsynet overvejer, om overtrædelsen skal give anledning til en straffesag mod virksomheden.

Med lovforslaget og udmøntningen af bemyndigelsen vil det ved visningen udelukkende komme til at fremgå, at Arbejdstilsynet har afgivet et strakspåbud, og hvad denne afgørelse omhandler, men det vil ikke af visningen fremgå, at overtrædelsen kan give anledning til en straffesag mod virksomheden.

Formålet med den kommende visningsordning, om at opnå gennemsigtighed i forvaltningen, er, at understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, samt at ordningen skal medvirke til, at både danske og udenlandske virksomheder motiveres til at handle på afgørelser. Formålet med offentliggørelsen findes således klart at overstige hensynet til virksomhedens interesse ved ikke at få offentliggjort en afgørelse. Baggrunden er, at det ikke vil komme til at fremgå af visningen, at afgørelsen kan give anledning til en straffesag.

Ved afvejningen af de hensyn der taler for og imod offentliggørelsesordningen, er der lagt vægt på de forhold, som er anført i Betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser m.v. Det er vurderet, at der er konkret behov for offentliggørelse på en sådan måde, at navne på fysiske personer fremgår, således at de pågældende personer kan identificeres. Der er også lagt vægt på, at offentliggørelse med navns nævnelse kan opfattes som indgribende over for enkelte personer, som offentliggørelsen vedrører. Heroverfor er der lagt vægt på, at væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for offentliggørelse. Samlet set er det vurderet, at de væsentlige samfundsmæssige interesser taler for offentliggørelse uden anonymisering.

3.3. Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget, når der behandles personoplysninger i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, kan ske efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Med den foreslåede ordning vil det være muligt at offentliggøre oplysninger om tilskadekomnes stillingsbetegnelse, tilskadekomnes ansættelsesforhold, tilskadekomnes statsborgerskab, f.eks. at tilskadekomne er ansat på virksomheden, hvor ulykken er sket, at tilskadekomne er vikar m.v.

Videre finder Beskæftigelsesministeriet, at det skal være muligt at offentliggøre oplysninger om tilskadekomnes anciennitet på arbejdspladsen, f.eks. hvorvidt tilskadekomne var nyansat i virksomheden, hvor ulykken er sket og tilskadekomnes alder i aldersintervaller af 5 år.

Ved afvejningen af de hensyn, der taler for og imod at offentliggøre ovennævnte oplysninger, er der lagt vægt på, at aktørerne i arbejdsmiljøindsatsen samt arbejdsgiverne har behov for at kunne følge med i skadesbilledet for alvorlige arbejdsulykker for at kunne iværksætte indsatser, som kan forhindre eller begrænse omfanget af disse ulykker fremadrettet.

I forhold til også at medtage oplysningen om statsborgerskab er det begrundet i, at især migrantarbejdere er meget udsatte for at komme alvorligt til skade på arbejdet. En rapport fra Aalborg Universitet om »Migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen« fra 2023 konkluderer således, at migranter arbejder i specifikke brancher, som er særligt farlige. Rapporten konkluderer desuden, at migranter har større risiko for være impliceret i alvorlige arbejdsulykker og arbejdsulykker med døden til følge. Det skyldes, at migranterne arbejder i de farligste brancher og udfører de farligste jobs i disse brancher. Det vurderes derfor at være sagligt og proportionalt at medtage oplysningen om statsborgerskab med henblik på, at de relevante aktører i arbejdsmiljøindsatsen kan følge området og iværksætte nødvendige indsatser for at minimere ulykkesfrekvensen hos denne sårbare gruppe på arbejdsmarkedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. samt til de specielle bemærkninger til nr. 7.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Udmøntning af lovforslagets bemyndigelser om autorisationsordningen i bekendtgørelse forventes at have negative økonomiske og administrative konsekvenser for staten. Der vurderes ikke at være direkte meromkostninger for kommuner og regioner.

Der er som del af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping frem til 2026 afsat midler til indførelse af en autorisationsordning.

Det fremgår af arbejdsmiljøaftalen, at aftalepartierne er enige om at drøfte arbejdsmiljøindsatsen fra 2027 og frem i løbet af 2026.

Arbejdstilsynet skønner, at ca. 400 virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen (primært nedrivningsvirksomheder, men også andre f.eks. større tømrervirksomheder) vil ansøge om autorisation. Da området er bredt, og virksomhedernes adfærd er svær at forudsige, er det skønnede antal behæftet med usikkerhed.

4.1. Omkostninger for Sikkerhedsstyrelsen

Udmøntning af lovforslaget om asbestautorisationsordningen forventes at medføre udgifter for Sikkerhedsstyrelsen på 3,6 mio. kr. fordelt med 2,5 mio. kr. i 2024 og 1,1 mio. kr. i 2025 til at opbygge ordningen m.v., herunder til IT-udvikling. Udgifterne afholdes af de midler, som blev afsat på finanslovens § 17.21.01. Arbejdstilsynet til asbestindsats i forbindelse med Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping af 30. marts 2023. Overførsel af bevilling fra finanslovens § 17.21.01. Arbejdstilsynet til § 8.22.41. Sikkerhedsstyrelsen i 2024 på 2,5 mio. kr., heraf 1,9 mio. kr. lønsum, optages på forslag til lov om tillægsbevilling. For 2025 indarbejdes overførsel af 1,1 mio. kr., heraf 0,8 mio. kr. lønsum, på regeringens forslag til finanslov for 2025.

4.2. Statslige omkostninger til uddannelse

Der vil være statslige meromkostninger til supplerende uddannelse til en fagligt ansvarlig på 0,7 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. årligt derefter. Skønnet er baseret på, at ca. 400 personer skal gennemføre den supplerende arbejdsmarkedsuddannelse i forbindelse med ordningens ikrafttræden og derefter ca. 10 personer årligt. Ordningen er aftalt i regi af Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping af 30. marts 2023, og udgiften finansieres derfor ved en overførsel fra § 17.21.01. Arbejdstilsynet til § 20.72.01 Arbejdsmarkedsuddannelser mv. Med aftalen er der dog alene tilvejebragt finansiering til og med 2026. Fra 2027 og frem finansieres udgiften til overførslen derfor i udgangspunktet af Arbejdstilsynets driftsbevilling. Der vil således skulle tages stilling til finansiering i forbindelse med en ny aftale.

4.3. Statslige omkostninger til delvis godtgørelse af tidsforbrug

En virksomheds tidsforbrug til erhvervsrettet uddannelse af medarbejdere kan normalt godtgøres af staten svarende til dagpengebeløb. Der vil derfor være mindre statslige meromkostninger til delvis godtgørelse af en virksomheds omkostninger som følge af tidsforbrug til supplerende uddannelse af fagligt ansvarlige. De statslige omstillingsomkostninger til løngodtgørelse er skønnet til ca. 0,7 mio. kr., baseret på én fagligt ansvarlig pr. virksomhed og 400 virksomheder. Ved uddannelse af 10 nye fagligt ansvarlige årligt, vil staten få marginale meromkostninger til godtgørelse.

4.4. Øvrige økonomiske konsekvenser for det offentlige

Staten, kommuner og regioner kan som ejendomsejere forventes at få mindre meromkostninger ved nedrivning af asbestholdigt materiale på egne ejendomme som følge af en forventet øget pris for udførelse af arbejdet.

4.5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Sikkerhedsstyrelsens meromkostninger til administration af ordningen vil afhænge af omfanget og udstrækningen, herunder i særdeleshed antal virksomheder, som formodes at ville ansøge om autorisation. De løbende meromkostninger til Sikkerhedsstyrelsens administration vil blive finansieret via det indkomne gebyr fra de enkelte virksomheder.

Ordningen vil medføre løbende administrative opgaver for Arbejdstilsynet i forbindelse med bl.a. orientering af Sikkerhedsstyrelsen om afgørelser baseret på Arbejdstilsynets tilsyn, spørgsmål fra virksomheder, kommunikation mv. Omkostninger frem til og med 2026 forventes afholdt inden for de midler, som blev afsat til asbestindsats i forbindelse med Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping af 30. marts 2023. Der er ikke med denne aftale afsat midler til permanent finansiering af ordningen, hvorfor der vil skulle tages stilling hertil i forbindelse med de kommende arbejdmiljøforhandlinger i 2026, jf. ovenfor.

Forslagene om offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og om offentliggørelse af data om alvorlige ulykker har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Udgifterne til implementering af disse forslag afholdes inden for Arbejdstilsynets eksisterende økonomiske ramme.

4.6. Digitaliseringsklar lovgivning

Beskæftigelsesministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er opfyldt. Med lovforslaget fastsættes et tydeligt krav om, at nedrivning af asbestholdige materialer kræver autorisation. Lovforslaget er udformet således, at der skabes klare og tydelige bemyndigelser til nærmere fastsættelse af autorisationsordningen. Bemyndigelsesbestemmelserne er formuleret således, at det vil være klart for virksomheder og myndigheder at gennemskue, hvilke regler der gælder for dem.

Det vurderes, at princip nr. 2 om digital kommunikation er opfyldt, da lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne om autorisation, skal foregå digitalt, og om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Det forventes således, at eksempelvis indgivelse af ansøgning og meddelelse af afgørelser vil ske via digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation som f.eks. virk.dk, MitID og Digital Post.

Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling ikke er relevant, da der efter det foreslåede ikke vil blive foretaget automatisk sagsbehandling.

Princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data vurderes også at være opfyldt, da lovforslaget lægger op til, at indførelsen af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale opbygges og administreres på samme måde som Sikkerhedsstyrelsens eksisterende autorisationsordninger. Lovforslaget lægger således op til, at begreber og data i Sikkerhedsstyrelsens allerede eksisterende autorisationsordninger genbruges i forbindelse med den foreslåede ordning.

Princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling vurderes opfyldt ved, at behandlingen af data - herunder personoplysninger - sker i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Lovforslaget lægger også op til, at der anvendes anerkendte nationale, europæiske og internationale systemstandarder, som understøtter en sikker og tryg datahåndtering.

Princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vurderes ligeledes opfyldt, da lovforslaget netop lægger op til, at indførelsen af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale opbygges og administreres således, at der anvendes de allerede eksisterende og velfungerende systemer, som Sikkerhedsstyrelsen i dag anvender i forbindelse med andre autorisationsordninger. Der vil således ikke blive introduceret et helt ny system, som myndigheder og virksomheder skal forholde sig til. Sikkerhedsstyrelsens eksisterende system udbygges, således at den foreslåede autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale vil blive administreret inden for eksisterende velfungerende systemer. Offentlige infrastrukturer som f.eks. MitID og Digital Post, vil ligeledes blive anvendt.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, da lovforslaget indfører bestemmelser om oplysningspligt til Sikkerhedsstyrelsen samt tilsyn og kontrol med kvalitetsledelsessystemerne.

På baggrund af en samlet vurdering heraf vurderes det, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udmøntning af lovforslagets krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, og forslagets ministerbemyndigelser til i bekendtgørelse nærmere at fastlægge en autorisationsordning forventes at have negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets krav om autorisation og udmøntning af forslagets bemyndigelser forventes at medføre omstillingsomkostninger og løbende meromkostninger for erhvervslivet som følge af gebyrer til Sikkerhedsstyrelsen for godkendelse af autorisation og fagligt ansvarlig. Med udgangspunkt i de i dag fastsatte gebyrer for Sikkerhedsstyrelsens eksisterende autorisationsordninger skønnes det, at en ny autorisationsordning vil give erhvervslivet omstillingsomkostninger på ca. 4 mio. kr. og løbende meromkostninger på ca. 0,2 mio. kr. årligt. Det er her forudsat, at udgifter til godkendelse af den fagligt ansvarlige tilfalder den virksomhed, hvor vedkommende er tilknyttet, uanset at der er tale om en personlig godkendelse.

Der forventes også omstillingsomkostninger og løbende omkostninger for erhvervslivet til betaling for supplerende uddannelse af den fagligt ansvarlige og som følge af tidsforbrug til deltagelse i uddannelse. Ved skøn af meromkostningerne er der taget udgangspunkt i, at én fagligt ansvarlig i 400 virksomheder inden for autorisationsordningen gennemfører et AMU-kursus af f.eks. 2 dages varighed som en overbygning til den eksisterende AMU-uddannelse i arbejde med asbestholdigt materiale.

På det grundlag skønnes erhvervslivet at få omstillingsomkostninger på ca. 2,1 mio. kr. til supplerende uddannelse af fagligt ansvarlige. De løbende årlige meromkostninger til supplerende uddannelse af f.eks. 10 fagligt ansvarlige beløber sig til ca. 0,1 mio. kr. årligt.

5.2. Administrative konsekvenser

På el-, vvs- og kloakinstallationsområdet har Sikkerhedsstyrelsen godkendt en række virksomheder som kontrolinstans (tredjepartskontrol) til at godkende virksomheders kvalitetsledelsessystem og efterprøve deres kvalitetsledelsessystem. Med udgangspunkt i en gennemgang af prisniveauet hos Sikkerhedsstyrelsens godkendte kontrolinstanser på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet anslås, at det for en ny autorisationsordning vil give erhvervslivet omstillingsomkostninger på ca. 2 mio. kr. og løbende meromkostninger på ca. 1 mio. kr. årligt, baseret på et skøn om, at 400 virksomheder vil søge om autorisation.

Virksomhederne vil have et tidsforbrug til administration af autorisation og kvalitetsledelsessystem. Det antages, at virksomhedens største timeforbrug vil ligge det første år pga. omstilling. Virksomheder, som i forvejen er autoriseret under Sikkerhedsstyrelsens andre autorisationsordninger, forventes at have mindre timeforbrug. Erhvervslivets omstillingsomkostninger til administration er skønnet til maksimalt 1,9 mio. kr. og de løbende meromkostninger til maksimalt 0,9 mio. kr. årligt, baseret på 400 virksomheder.

Forslagene om offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og om offentliggørelse af data om alvorlige ulykker har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr. i enten omstillingsomkostninger eller løbende omkostninger.

5.3. Innovations- og iværksættertjek

Innovations- og iværksættertjekket er ikke relevant for lovforslaget, fordi forslaget ikke vil påvirke virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

Der forventes ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser af en autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, da krav til måden at udføre et asbestarbejde med begrænsning af støvudvikling, grundig slutrengøring og håndtering af asbestaffald vil være uændrede.

9. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede autorisationsordning vil være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet) med senere ændringer.

Lovforslaget indeholder derfor bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om forhold for virksomheder, der agter at udfører nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark eller kontrolinstanser for autoriserede virksomheder på autorisationsområdet i Danmark, som er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, til implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked med senere ændringer og EU-regulering om sikkerhed ved tjenesteydelser.

Lovforslaget indeholder også bemyndigelse til, at erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark, og som er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Med det nye direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023, der ændrer EU's direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstager mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (asbestdirektivet), vil medlemslandene bl.a. på sigt skulle indføre krav om, at virksomheder, der vil udføre nedrivning af asbestholdigt materiale, skal indhente tilladelse fra den kompetente myndighed. I den forbindelse vil virksomhederne skulle kunne dokumentere, at de ansatte har certifikater for den uddannelse, der med det ændrede direktiv nu forudsættes for ansatte, som udfører nedrivning af asbestholdigt materiale. Medlemslandene vil skulle implementere direktivet senest den 21. december 2025. Det foreslåede krav om autorisation og ministerbeføjelser til nærmere at fastlægge en autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale forventes at blive grundlaget for Danmarks gennemførelse af direktivets krav om en tilladelsesordning for virksomheders arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale i national lovgivning.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december 2023 til den 17. januar 2024 (31 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, AM-PRO, Arbejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgiverne, BL - Danmarks Almene Boliger, Brancheforeningen Cirkulær, Bureau Veritas Certifikation Denmark A/S, Business Danmark, Bruun Inspektion A/S, Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Byggeriets Uddannelser, Bygherreforeningen, DANAK, Dancert A/S, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM), Datatilsynet, DBI Certification A/S, Det Faglige Hus, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, DNV Business Assurance Denmark A/S, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet Tænk, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Learnmark Horsens, Lederne, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, SMVdanmark, Teknologisk Instituts Kontrolinstans, TEKNIQ Kvalitet ApS og Validan ApS.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 4, at bestemmelserne i §§ 48-49 c om stoffer og materialer også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i § 2, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, nr. 4, således at »materialer og« ændres til: »materialer,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der indsættes et nyt nr. 6. Ændringen vil medføre, at der kan indsættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke bestemmelser, der finder anvendelse efter § 2, stk. 3.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 5, at bestemmelsen i § 58 om vejtransport også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i § 2, stk. 2.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, nr. 5, således at »vejtransport.« ændres til: »vejtransport og«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der indsættes et nyt nr. 6. Ændringen vil medføre, at der kan indsættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke bestemmelser, der finder anvendelse efter § 2, stk. 3.

Til nr. 3

Det følger af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, at en række af lovens bestemmelser også gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt for det arbejde, der er nævnt i § 2, stk. 2. Det kaldes lovens udvidede område.

Det betyder, at de oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, gælder, når det f.eks. er arbejdsgiveren selv, en selvstændig uden ansatte, eller en privatperson, der udfører arbejdet.

Det betyder også, at de oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, gælder, når der udføres arbejde som nævnt i § 2, stk. 2, f.eks. når arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand.

De oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3, kaldes lovens forsvarlighedsbestemmelser, og dækker særligt de regler, der har til hensigt at forebygge ulykker og sygdomme, f.eks. reglerne om arbejdets udførelse (§ 38 m. fl.), tekniske hjælpemidler (§§ 45-47) og stoffer og materialer (§§ 48-49 c).

I dag findes der ikke regler om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil. Derfor findes der heller ikke i dag regler om, at sådant arbejde er omfattet af lovens udvidede område efter § 2, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 3, indsættes et nr. 6, hvorefter det nye foreslåede kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale også vil gælde, når nedrivningsarbejdet udføres i henhold til lovens udvidede område.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, vil medføre, at bl.a. virksomheder, der består af selvstændige uden ansatte, og som udfører nedrivning af asbestholdigt materiale i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 49 e, stk. 1, kun må udføre dette arbejde, hvis virksomheden er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen. Endvidere vil kravet gælde for f.eks. virksomheder, hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand. Kravet vil også gælde for privatpersoner, der udfører nedrivning af asbestholdigt materiale.

Da autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 49 e, stk. 1, vil blive forbeholdt virksomheder, vil privatpersoner ikke kunne opnå autorisation. Privatpersoner vil derfor ikke selv kunne udføre nedrivning af asbestholdigt materiale, når arbejdet er omfattet af kravet om autorisation, men må indgå aftale med en virksomhed, som er autoriseret hertil. Privatpersoner vil fortsat have mulighed for selv at udføre nedrivningsarbejde, som ikke er omfattet af kravet om autorisation.

Videre vil den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, medføre, at de regler, der vil blive udstedt med hjemmel i en eller flere af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale, også vil gælde f.eks. for virksomheder, der består af selvstændige uden ansatte, og for virksomheder, hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til dennes husstand.

Til nr. 4

Efter gældende ret er der i dag ikke krav om, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil, men der gælder en række regler for udførelse af arbejde, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv. Se nærmere herom under gældende ret i afsnit 2.1.1.1. om udførelse af asbestarbejde under de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 8 a med overskriften »Autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale« i arbejdsmiljøloven.

Det foreslås endvidere at indsætte §§ 49 e-p i det nye kapitel 8 a.

(Til § 49 e)

Det følger af den foreslåede § 49 e, stk. 1, at nedrivning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det bliver forbeholdt virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, at udføre nedrivning af asbestholdigt materiale.

Som defineret i asbestbekendtgørelsen forstås ved »nedrivning« fuldstændig eller delvis fjernelse eller nedtagning af asbestholdigt materiale.

Det foreslåede vil betyde, at vedligeholdelses- og reparationsarbejde, hvor der indgår asbestholdigt materiale, fortsat vil kunne udføres uden autorisation, som f.eks. at bore huller i asbestholdige lofter og vægge.

Det følger af den foreslåede § 49 e, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, hvilket nedrivningsarbejde af asbestholdigt materiale, der undtages fra krav om autorisation.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at f.eks. kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter vil blive friholdt fra krav om autorisation.

Med kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter vil skulle forstås kortvarige, mindre opgaver, der f.eks. kan udføres relativt enkelt med de foranstaltninger, der ifølge asbestbekendtgørelsen er krævet med henblik på i videst muligt omfang at sikre, at personer på arbejdsstedet og i omgivelserne ikke udsættes for asbeststøv. Det vil betyde, at mindre nedrivningsopgaver som f.eks. nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader ikke vil kræve autorisation, men vil kunne udføres af såvel uautoriserede virksomheder som private.

Asbestbekendtgørelsens arbejdsmiljøregler om bl.a. beskyttelsesforanstaltninger vil fortsat gælde for såvel asbestarbejde udført under autorisationsordningen som uden for ordningen, herunder for nedrivning og vedligeholdes- og reparationsopgaver. Alt asbestarbejde vil således fortsat, uanset autorisation, skulle udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for de ansatte.

(Til § 49 f)

Det følger af den foreslåede § 49 f, 1. pkt., at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere godkendte fagligt ansvarlige, jf. § 49 h, have et godkendt kvalitetsledelsessystem, jf. § 49 i, og have indbetalt gebyr, jf. § 49 j.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om de betingelser, som en virksomhed vil skulle opfylde for at kunne opnå autorisation.

Der forventes at blive fastsat regler om, at autorisation er betinget af, at virksomheden har tilknyttet mindst én godkendt fagligt ansvarlig inden for autorisationsområdet, og at virksomheden har et godkendt kvalitetsledelsessystem.

Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at det er betingelser for at opnå autorisation, at virksomheden ikke må være under konkursbehandling eller likvidation, skal have en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og har indbetalt et gebyr.

Betingelse om, at virksomheden skal have en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, vil betyde, at det f.eks. ikke vil være tilstrækkeligt, at virksomheden har en e-mailadresse eller en e-boks i et medlemsland inden for Den Europæiske Union m.v. Dette har til formål at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen som myndighed og kontrolinstanserne kan føre kontrol i virksomheden.

Det følger af den foreslåede § 49 f, 2. pkt., at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter 1. pkt.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der forventes at blive fastsat bestemmelser om ansøgning om dispensation, i hvilke situationer der kan meddeles dispensation, længden af perioden med dispensation, og hvilke vilkår der kan fastsættes.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgning om dispensation vil skulle indgives til Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsen herefter i særlige tilfælde vil kunne dispensere fra de betingelser, der vil skulle være opfyldt for at opnå autorisation, jf. den foreslåede § 49 f, 1. pkt.

Sikkerhedsstyrelsens afgørelse om dispensation vil altid skulle ske efter en konkret, individuel vurdering af omstændighederne.

Det er hensigten, at dispensationsadgangen eksempelvis vil kunne bruges i tilfælde, hvor en virksomheds autorisation er bortfaldet på grund af konkursbehandling. Konkursboet kan i sådanne tilfælde have et ønske om at færdiggøre igangværende autorisationskrævende arbejde for at realisere værdien heraf, så det kan indgå i konkursboet til gavn for kreditorerne. Ved ansøgning om autorisation i sådanne tilfælde vil Sikkerhedsstyrelsen afhængig af de konkrete omstændigheder kunne dispensere fra kravet om, at virksomheden ikke er under konkurs.

Videre er det hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at der vil kunne meddeles dispensation fra kravet om, at virksomheden har en fagligt ansvarlig tilknyttet. Formålet med denne dispensationsmulighed er, at der skal kunne tages højde for de forskellige situationer, hvor en virksomhed vil kunne blive uden en fagligt ansvarlig. Dette vil f.eks. kunne blive tilfældet, hvis den fagligt ansvarlige er på barsel, er fratrådt, er længerevarende sygemeldt, er afgået ved døden m.v., eller i tilfælde hvor den person, der er tiltænkt at skulle overtage efter en afgående fagligt ansvarlig, ikke har den nødvendige uddannelse. Det er hensigten, at virksomheden i disse situationer vil skulle have mulighed for at søge Sikkerhedsstyrelsen om tidsbegrænset dispensation fra kravet om en fagligt ansvarlig, således at virksomheden midlertidigt vil kunne videreføre virksomhedens autorisation uden en fagligt ansvarlig.

Det er tillige hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne fastsætte vilkår for dispensationen og forlængelse af dispensationen. Et vilkår vil eksempelvis kunne være, at der skal være tilsyn af en anden autoriseret virksomhed i dispensationsperioden eller vilkår om, hvordan de autorisationskrævende opgaver vil skulle håndteres.

(Til § 49 g)

Det følger af den foreslåede § 49 g, stk. 1, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling og i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, at ansøgning om autorisation skal indgives til Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgningen inden for en bestemt fastsat frist.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at en virksomhed i forbindelse med ansøgning om autorisation skal dokumentere, at virksomheden opfylder betingelserne for at opnå autorisation, og at der er indbetalt gebyr.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger ansøgning om autorisation vil skulle indeholde, herunder f.eks. oplysninger om den ansøgende virksomheds eventuelle CVR-nummer, oplysninger om virksomhedens fysiske adresse, navn og CPR-nummer på den eller de personer, der er virksomhedens fagligt ansvarlige inden for autorisationsområdet, og oplysninger om den fagligt ansvarliges tilknytning til virksomheden. Hvis den fagligt ansvarlige er tilknyttet som ansat, vil ansøgningen skulle indeholde oplysning om, hvorvidt den fagligt ansvarlige er ansat med et opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder efter 6 måneders ansættelse, samt oplysninger om antallet af timer den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden.

Det er ikke hensigten, at en virksomhed ved ansøgning om autorisation samtidig skal ansøge om godkendelse af virksomhedens fagligt ansvarlige, men alene skal dokumentere, at der er en godkendt fagligt ansvarlig inden for autorisationsområdet tilknyttet virksomheden. Godkendelsen af den fagligt ansvarlige skal ske ved en selvstændig ansøgnings- og godkendelsesprocedure, som er beskrevet nærmere i den foreslåede § 49 h nedenfor.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheden i forbindelse med ansøgning vil skulle afgive en erklæring om, hvorvidt virksomheden, virksomhedens ejer eller administrerende direktør inden for de seneste 3 år er straffet for overtrædelse af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, f.eks. reglerne i asbestbekendtgørelsen.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 er det også hensigten, at der vil blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation.

Det er hensigten, at de regler, der vil blive fastsat om tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation, skal gælde uanset, at betingelserne for at opnå autorisation i øvrigt er opfyldt.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation, såfremt ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det vil betyde, at den, der i udlandet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, kan nægtes autorisation.

Tidsbegrænsningen på 3 år i forhold til oplysningerne om straffeforhold i den erklæring, som virksomheden vil skulle afgive i forbindelse med ansøgning om autorisation, vil betyde, at Sikkerhedsstyrelsen kun vil skulle se på forhold, der er pådømt inden for de sidste 3 år forud for indgivelsesdatoen for ansøgningen, når det skal vurderes, om der skal gives afslag.

Det er hensigten, at der efter den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved afslag på ansøgning om autorisation i tilfælde, hvor ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, at spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af virksomhed, som kræver autorisation eller godkendelse, skal indbringes for retten af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed.

Det vil betyde, at ved afslag begrundet med omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, og ved afslag begrundet med forhold, der kan sidestilles med forholdene nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, kan ansøgeren forlange sagen indbragt for domstolene.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 forventes der også at blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation, såfremt ansøgeren i stilling eller hverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Nægtelse af autorisation i henhold til sådanne bestemmelser vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor ansøgeren på grund af forsømmeligt forhold, der ikke har medført straf, tidligere har mistet en autorisation, eller den ansøgende virksomhed har samme personkreds som en tidligere, nu ophørt virksomhed, der har fået frakendt en autorisation. Det forudsættes, at der kan tages hensyn til forhold, der set i relation til forholdets karakter ligger inden for en vis rimelig tid.

Det følger af den foreslåede § 49 g, stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en virksomheds autorisation bortfalder, når virksomheden kommer under konkursbehandling, træder i likvidation eller ophører, eller virksomheden ikke længere har en fagligt ansvarlig tilknyttet, eller den fagligt ansvarlige er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger.

Der henvises dog til den foreslåede bestemmelse i § 49 f, 2. pkt., hvorefter der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om, at en autoriseret virksomhed skal have tilknytte en godkendt fagligt ansvarlig. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 49 f, 2. pkt.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en virksomheds autorisation.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde en virksomheds autorisation, når virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed ved udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en virksomhed ved udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed, som kan begrunde en tilbagekaldelse af virksomhedens autorisation. I vurderingen kan f.eks. indgå en eller flere afgørelser fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, herunder f.eks. at undlade at iværksætte krævede foranstaltninger eller bemande arbejdet med personer uden påkrævet uddannelse ved nedrivning af asbestholdigt materiale.

I vurderingen skal der tages hensyn til almindelige principper om proportionalitet. Derfor skal det bl.a. sikres, at en fratagelse ikke er uforholdsmæssig i forhold til den forsømmelighed, som virksomheden har udvist.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde en autorisation, når kontrolinstansen ikke kan godkende kvalitetsledelsessystemet endeligt, eller når den løbende efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet eller den ekstraordinære efterprøvning viser grove mangler i egenkontrollen.

Der forventes desuden fastsat regler om, at en autorisation vil kunne tilbagekaldes, når virksomheden ikke længere har en fysisk adresse i et medlemsland inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv.

Videre forventes der fastsat regler om, at det kan føre til tilbagekaldelse, når betingelserne for autorisation i øvrigt ikke længere er opfyldt. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis arbejdstiden for virksomhedens fagligt ansvarlige er nedsat således, at den fagligt ansvarlige ikke arbejder det antal timer ugentligt, som vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 49 k.

Konsekvensen af Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse vil være, at autorisationen er ophørt. Det betyder, at virksomheden må ansøge på ny, hvis den på et senere tidspunkt igen opfylder kriterierne for at få en autorisation. Som omtalt i bemærkninger til den foreslåede § 49 i, stk. 2, vil det i den situation ikke være tilstrækkeligt, at virksomheden har et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem. Virksomhedens kvalitetsledelsessystem skal være endeligt godkendt af en kontrolinstans.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes også at blive anvendt til at fastsætte regler om, at en afgørelse om tilbagekaldelse kan forlanges indbragt for domstolene af den virksomhed, som er afgørelsens adressat. Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed.

Hvis fristen for at forlange sagen indbragt for domstolene udløber på en lørdag, søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.

Der forventes også fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen uden unødigt ophold anlægger sag mod den pågældende virksomhed i den borgerlige retsplejes former.

Der forventes desuden fastsat regler om, at anmodning om sagsanlæg vedrørende den førnævnte tilbagekaldelse har opsættende virkning. Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at retten dog ved kendelse kan bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som autoriseret.

Hvis en tilbagekaldelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Det følger af den foreslåede § 49 g, stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder, og at registret er offentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det synligt for alle, der skal have udført autorisationskrævende asbestarbejde, hvilke virksomheder der er autoriseret hertil.

Registret vil svare til det register, som Sikkerhedsstyrelsen i dag fører over autoriserede virksomheder inden for el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, og som er offentligt tilgængeligt på styrelsens hjemmeside.

(Til § 49 h)

Det følger af den foreslåede § 49 h, stk. 1, at erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om godkendelse af den fagligt ansvarlige og betingelser herfor, herunder om indbetaling af gebyr, jf. § 49 j.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, der fastsætter regler om, at godkendelsen som fagligt ansvarlig skal være en personlig godkendelse og skal ske ved en selvstændig godkendelsesprocedure hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det er desuden hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om de betingelser, som en ansøger vil skulle opfylde for at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at godkendelsen er betinget af, at ansøgeren har en kompetencegivende uddannelse m.v. inden for autorisationsområdet, at ansøgeren er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og har indbetalt et gebyr. For så vidt angår uddannelse henvises til bemærkningerne til § 49 h, stk. 3.

Det er i øvrigt hensigten, at en godkendelse som fagligt ansvarlig skal gælde tidsubestemt, dog medmindre den bortfalder efter de regler, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 49 h, stk. 2. En godkendt faglig ansvarlig vil derfor ikke skulle søge Sikkerhedsstyrelsen om en ny godkendelse i forbindelse med jobskifte til en anden virksomhed, som udfører autorisationskrævende asbestarbejde, hvor vedkommende skal være fagligt ansvarlig på autorisationsområdet.

Det følger af den foreslåede § 49 h, stk. 2, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, afslag på ansøgning og bortfald af godkendelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der bl.a. vil blive fastsat bestemmelser om proceduren for ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder hvilken dokumentation og hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde.

Der forventes at blive fastsat regler om, at ansøgning om godkendelse indgives til Sikkerhedsstyrelsen, og at Sikkerhedsstyrelsen behandler ansøgningen inden for en bestemt fastsat frist.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgeren i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig skal dokumentere, at vedkommende opfylder betingelserne for at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig, og samtidig skal indbetale et gebyr.

Oplysningerne i ansøgning om godkendelse vil f.eks. kunne være oplysninger om ansøgers fulde navn og CPR-nummer, ansøgers adresse, ansøgers e-mailadresse, dokumentation for gennemført kompetencegivende uddannelse, jf. den foreslåede § 49 h, stk. 3.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgeren i forbindelse med ansøgning vil skulle afgive en erklæring om, hvorvidt der foreligger forhold, hvor ansøger inden for de seneste 3 år har været straffet for overtrædelser af regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, f.eks. reglerne i asbestbekendtgørelsen.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 er det også hensigten, at der vil blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig.

Det er hensigten, at de regler, der vil blive fastsat om tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning som fagligt ansvarlig, skal gælde uanset, at betingelserne for at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig er opfyldt.

Det forventes, at det vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, såfremt ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Det vil betyde, at den, der i udlandet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, kan nægtes godkendelse som fagligt ansvarlig.

Tidsbegrænsningen på 3 år i forhold til oplysningerne om straffeforhold i den erklæring, som personen vil skulle afgive i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, vil betyde, at Sikkerhedsstyrelsen kun vil skulle se på forhold, der er pådømt inden for de sidste 3 år forud for indgivelsesdatoen for ansøgningen, når det skal vurderes, om der skal gives afslag.

Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig i tilfælde, hvor ansøgeren i udlandet er ikendt sanktioner forhold, der kan sidestilles med forhold, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, at spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af virksomhed, som kræver autorisation eller godkendelse, skal indbringes for retten af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed.

Det vil betyde, at ved afslag begrundet med omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, og ved afslag begrundet med forhold, der kan sidestilles med forholdene nævnt i straffelovens § 78, stk. 2, kan ansøgeren forlange sagen indbragt for domstolene.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes der også at blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, såfremt ansøgeren i stilling eller hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.

Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive udmøntet i regler om, at en godkendelse som fagligt ansvarlig på autorisationsområdet bortfalder, når personen ikke længere opfylder betingelserne om myndighed, dvs. hvis personen ikke længere er myndig, kommer under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Hvis personen er tilknyttet som fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed, når godkendelsen bortfalder, vil virksomhedens autorisation også bortfalde i henhold til den foreslåede § 49 g, stk. 2. Virksomheden vil herefter skulle ansøge om en ny autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.

Der henvises dog til den foreslåede bestemmelse i § 49 f, 2. pkt., hvorefter der fastsættes regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om, at en autoriseret virksomhed skal have tilknytte en godkendt fagligt ansvarlig. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 49 f, 2. pkt.

Det er ikke hensigten, at en godkendelse som fagligt ansvarlig vil skulle bortfalde, når virksomhedens autorisation bortfalder eller bliver tilbagekaldt. Det er ej heller hensigten, at en godkendelse som fagligt ansvarlig skal være afhængig af en ansættelse i en virksomhed, da det er en personlig godkendelse.

Det følger af den foreslåede § 49 h, stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der fastsættes regler om, hvilke kvalifikationer den fagligt ansvarlige skal have for at kunne udøve hvervet som fagligt ansvar i en virksomhed, der udfører autorisationskrævende asbestarbejde.

Den fagligt ansvarliges kvalifikationer forventes eksempelvis at kunne være viden om, hvordan man instruerer de ansatte tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt i at udføre et asbestarbejde fuldt forsvarligt og f.eks. viden om, hvordan man udfører egenkontrol med udførelse af autorisationskrævende asbestarbejde gennem et kvalitetsledelsessystem. Kvalifikationerne skal gøre den fagligt ansvarlige i stand til at udføre hvervet som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der udfører autorisationskrævende asbestarbejde.

Den foreslåede bemyndigelse forventes også at blive anvendt til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges uddannelse. Det er hensigten, at de nødvendige kvalifikationer vil skulle opnås gennem uddannelse. På den baggrund forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at den fagligt ansvarlige bl.a. skal have gennemført, hvad der f.eks. svarer til den nuværende arbejdsmiljøfaglige arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) i arbejde med asbestholdige materialer eller tilsvarende via en erhvervsfaglig uddannelse. Det vil svare til det gældende krav ved udførelse af indvendigt nedrivning af asbestholdigt materiale. Det er desuden forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at den fagligt ansvarlige skal have opnået supplerende kvalifikationer f.eks. gennem en ny supplerende arbejdsmiljøfaglig arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) eller via en erhvervsfaglig uddannelse.

Det følger af den foreslåede § 49 h, stk. 4, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne blive anvendt til at fastsætte regler om ansøgning om dispensation fra reglerne om godkendelse af den fagligt ansvarlige, regler om hvilke situationer dispensation vil kunne meddeles, længden af perioden med dispensation og eventuelle vilkår for dispensation.

Ved eventuel udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil ansøgning om dispensation skulle indgives til Sikkerhedsstyrelsen og vurderes efter en konkret, individuel vurdering af forholdene.

(Til § 49 i)

Det følger af den foreslåede § 49 i, stk. 1, at erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om indhold af det kvalitetsledelsessystem, der er nævnt i § 49 f, og om virksomheders afholdelse af udgifter til kvalitetsledelsessystemet.

Kvalitetsledelsessystemet er en virksomheds egenkontrolsystem og skal medvirke til at sikre, at kravene til udførelse af virksomhedens autorisationskrævende asbestarbejde overholdes i overensstemmelse med reglerne herom. Se nærmere herom under den foreslåede ordning i afsnit 2.1.3.3. om kvalitetsledelsessystemet under de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal anvendes til at fastsætte krav til kvalitetsledelsessystemets indhold, at systemet skal omfatte virksomhedens autorisationskrævende arbejde og skal beskrive eksempelvis virksomhedens ledelsesorganisation, det ledelsesmæssige ansvar og de beføjelser, der er afgørende for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt at systemet mindst en gang årligt skal efterprøves internt i virksomheden.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at kvalitetsledelsessystemet skal være tilpasset virksomhedens organisatoriske struktur og beskrive den fagligt ansvarliges beføjelser i virksomheden. Omfanget og indholdet af kvalitetsledelsessystemet vil derfor kunne variere og tilpasses alt efter virksomhedens størrelse og sammensætning.

Med den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 forventes der derudover at blive fastsat regler om, at udgifterne til kontrolinstansens godkendelse og efterprøvning af en virksomheds kvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.

Det følger af den foreslåede § 49 i, stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kontrolinstansers godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet, herunder om kontrolinstansers tilbagekaldelse af godkendelser, og kontrolinstansers udøvelse af virksomhed.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler om, at kvalitetsledelsessystemet skal godkendes og løbende efterprøves af en uafhængig kontrolinstans, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at en virksomhed, der ønsker at opnå autorisation, vil skulle indgå aftale med en godkendt uafhængig kontrolinstans, som inden for de seneste 12 måneder forud for, at der ansøges Sikkerhedsstyrelsen om autorisation, skal forhåndsgodkende virksomhedens kvalitetsledelsessystem. Forhåndsgodkendelsen vil skulle indgå i ansøgningen om autorisation, men kontrolinstansen vil herefter skulle endeligt godkende kvalitetsledelsessystemet inden et år efter Sikkerhedsstyrelsens udstedelse af autorisationen.

Samtidig er det hensigten, at det vil blive fastsat, at en sådan forhåndsgodkendelse af kvalitetsledelsessystemet ikke er tilstrækkelig i tilfælde, hvor en virksomhed ansøger om autorisation på ny, efter at autorisationen har været tilbagekaldt på grund af manglende godkendelse af kvalitetsledelsessystemet. Her vil det være en betingelse for at få en autorisation igen, at systemet er endeligt godkendt af en kontrolinstans.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes også at blive benyttet til at fastsætte regler om, at en autoriseret virksomhed løbende skal have kontrolinstansens efterprøvning af, om kvalitetsledelsessystemet faktisk bliver anvendt og efterlevet, og om systemet lever op til gældende krav. Det forventes, at der fastsættes regler om, at kontrolinstansens efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet vil skulle foretages med intervaller, så en fornyet godkendelse af kvalitetsledelsessystemet ikke overstiger eksempelvis 2 år.

Det er også hensigten, at der vil blive fastsat regler om kontrolinstansens ekstraordinære efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet eksempelvis i tilfælde, hvor en virksomhed har udvist forsømmelighed ved udførelse af arbejde inden for autorisationsområdet. Har en virksomhed eksempelvis udført arbejde uden at overholde regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, kan dette være en indikation på, at virksomhedens egenkontrol ikke er god nok, og der kan derfor være behov for, at kontrolinstansen gennemgår kvalitetsledelsessystemet ved en ekstraordinær afprøvning.

Videre forventes det, at bemyndigelsen i stk. 2 vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at kontrolinstansen kan trække sin godkendelse af en virksomheds kvalitetsledelsessystem tilbage. Dette vil kunne ske, hvis kontrolinstansen ved f.eks. den løbende efterprøvning eller i godkendelsesperioden konstaterer, at kravene til kvalitetsledelsessystemet ikke overholdes af virksomheden. Hvis kontrolinstansen trækker sin godkendelse af kvalitetsledelsessystemet tilbage, vil Sikkerhedsstyrelsen kunne tilbagekalde autorisationen, jf. de regler, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 49 g, stk. 2.

Det er hensigten at, den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 vil blive udmøntet ved fastsættelse af regler om kontrolinstansers udøvelse af virksomhed, herunder eksempelvis krav om upartiskhed, krav om at kontrolinstansens auditorer besidder de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven som kontrolinstans, at kontrolinstansen anvender et kvalitetsstyringssystem og nærmere krav til de anvendte systemer.

Der forventes fastsat regler om, at en virksomhed vil kunne anvende et kvalitetsledelsessystem, der er godkendt af et anerkendt certificeringsorgan. I så fald vil kvalitetsledelsessystemet skulle være opbygget på baggrund af fælleseuropæiske eller nationale standarder for kvalitetsledelse, f.eks. ISO 9001:2015. I denne sammenhæng vil det videre være muligt at fastsætte regler om, at når en virksomhed ansøger Sikkerhedsstyrelsen om autorisation, vil Sikkerhedsstyrelsen indledningsvis skulle vurdere certifikatet. En autoriseret virksomhed vil med årlige intervaller skulle indsende dokumentation til Sikkerhedsstyrelsen for, at det certificerede kvalitetsledelsessystem er implementeret og fortsat anvendes. Denne dokumentation vil f.eks. kunne ske ved indsendelse af en kopi af seneste efterprøvningsrapport fra certificeringsorganet.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kontrolinstansen forpligtes til at indberette en række oplysninger om bl.a. kontrolinstansens forhåndsgodkendelser, godkendelser og bedømmelser efter efterprøvning af ansøgende og autoriserede virksomheders kvalitetsledelsessystem til Sikkerhedsstyrelsen.

Kontrolinstanser vil ikke skulle udføre en myndighedsopgave eller træffe afgørelse på Sikkerhedsstyrelsens vegne, og de vil derfor ikke være omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven.

Det følger af den foreslåede § 49 i, stk. 3, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af kontrolinstanser til at udføre opgaver efter stk. 2 og om efterprøvning af de godkendte kontrolinstanser, herunder om Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse af godkendelser.

Det overordnede formål med at fastsætte regler om uafhængig tredjepartskontrol af virksomheders kvalitetsledelsessystemer er at give alle parter tillid og tiltro til, at et kvalitetsledelsessystem opfylder specificerede krav, samt at sikre en upartisk og kompetent vurdering heraf.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal udmøntes i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om proceduren for Sikkerhedsstyrelsens godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanser, der skal stå for godkendelse og auditering af henholdsvis ansøgende og autoriserede virksomheders kvalitetsledelsessystem. Det forventes, at en godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen vil være tidsbegrænset, og kontrolinstansen derfor vil skulle have fornyet sin godkendelse inden en fastsat periodes udløb.

Det forventes, at der vil blive fastsat krav til ansøgningens indhold, herunder krav om dokumentation for kontrolinstansens eget kvalitetsstyringssystem og auditorernes faglige kompetencer.

Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil skulle foretage periodevise audits af kontrolinstansens arbejde og af, om kontrolinstansen anvender og faktisk efterlever sit kvalitetsstyringssystem, samt om systemet lever op til gældende krav.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne tilbagekalde godkendelsen som kontrolinstans, såfremt en kontrolinstans ikke opfylder kravene til og vilkårene for godkendelsen.

(Til § 49 j)

Det følger af den foreslåede § 49 j, at erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af gebyr i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og ansøgning om autorisation, herunder om gebyrets størrelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat nærmere bestemmelser om, hvornår Sikkerhedsstyrelsen kan opkræve gebyrer samt gebyrernes størrelse.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne opkræve et gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og et gebyr ved indgivelse af ansøgning om autorisation.

Det forudsættes, at gebyrernes størrelse vil blive fastsat således, at de modsvarer Sikkerhedsstyrelsens omkostninger i forbindelse med administrationen af en autorisationsordning. Det pågældende gebyr skal således dække de nødvendige omkostninger i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens konkrete sagsbehandling i forbindelse med behandling af ansøgninger om autorisation, Sikkerhedsstyrelsens løbende tilsyn med, om autoriserede virksomheder lever op til betingelserne for autorisation og sagsbehandlings i forbindelse med evt. bortfald eller tilbagekaldelse af autorisation.

Det forudsættes endvidere, at gebyrerne løbende vil blive justeret for at sikre balance mellem indtægter og udgifter, som også forudsat i budgetvejledningen.

(Til § 49 k)

Det følger af den foreslåede § 49 k, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og dennes tilknytning til virksomheden.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om krav til autoriserede virksomheders udøvelse af virksomhed. Det kan eksempelvis være regler om virksomhedens forpligtelse til at efterleve kvalitetsledelsessystemet i praksis.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om den fagligt ansvarliges opgaver. Det vil f.eks. kunne være at sikre, at opgaverne med nedrivning af asbestholdige materialer bemandes korrekt ud fra medarbejdernes erfaring med opgaverne, at medarbejderne instrueres tilstrækkeligt, og at der udføres det nødvendige tilsyn med arbejdets udførelse. Det vil også kunne være at skulle sørge for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Det er ikke hensigten, at den fagligt ansvarliges opgaver vil ændre arbejdsgiverens pligter i medfør af arbejdsmiljøloven, idet der ikke er tale om, at den fagligt ansvarlige skal have det juridiske ansvar for, at arbejdsmiljøregler overholdes ved udførelse af autorisationskrævende arbejde. Arbejdsgiveren har fortsat det overordnede ansvar for bemanding, instruktion og tilsyn. Det vil således fortsat være arbejdsgiveren, der efter arbejdsmiljøloven har pligt til at sørge for, at asbestarbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der føres et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, og at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Den foreslåede bemyndigelse forventes også at blive udmøntet i regler om, at virksomheden skal sikre, at den fagligt ansvarlige har de beføjelser, som er nødvendige for, at den fagligt ansvarlige kan varetage sine opgaver. Det er ikke hensigten, at der vil blive stillet krav om, at den fagligt ansvarlige skal have en ledelsesmæssig placering i virksomheden. Det vil i stedet være op til den enkelte virksomhed at bestemme den fagligt ansvarliges organisatoriske placering, blot det er sikret, at den fagligt ansvarlige har de beføjelser, der er nødvendige for, at den pågældende reelt har mulighed for at udføre sine opgaver.

Det er endvidere forventningen, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomhedens fagligt ansvarlige skal være tilknyttet virksomheden et minimum antal timer pr. uge inden for virksomhedens normale forretningstid (tilknytningskravet). Det skal sikre, at den fagligt ansvarlige er i virksomheden, når virksomheden er i drift, samt sikre, at den fagligt ansvarlige vil kunne varetage sine opgaver, herunder at føre tilsyn med og give instruktion i at udføre det autorisationskrævende arbejde på baggrund af kvalitetsledelsessystemet. Formålet er, at den fagligt ansvarlige med sine faglige kompetencer skal være en del af fundamentet til sikring af, at det autorisationskrævende asbestarbejde udføres i overensstemmelse med regler, hvis sigte specifikt er at beskytte mod udsættelse for asbeststøv, og i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Tilknytningskravet vil kunne tilpasses arbejdsmarkedets udvikling, så tilknytningskravet ikke er til hinder for et rummeligt arbejdsmarked. Det er derfor også hensigten, at der vil blive fastsat regler om mulig dispensation fra tilknytningskravet, hvis særlige forhold gør sig gældende, og hvis omfanget af autorisationskrævende opgaver i virksomheden ikke nødvendiggør, at den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden i så mange timer ugentligt.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der ligeledes blive fastsat regler om, at hvis den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden som ansat, vil vedkommende skulle være ansat med et opsigelsesvarsel på minimum 3 måneder efter 6 måneders ansættelse. Men den foreslåede ordning vil den fagligt ansvarlige få en vis beskyttelse mod afskedigelse, da vedkommende vil kunne komme i en svær position i virksomheden. Den fagligt ansvarlige vil eventuelt kunne føle sig nødsaget til at stille krav til virksomheden om f.eks. bemanding, indkøb m.v., for at højne sikkerheden i udførelse af asbestarbejde, hvilket virksomhedens ledelse måske ikke er enig i ud fra en økonomisk betragtning. Opsigelsesvarslet skal i sådanne situationer sikre, at virksomheden ikke kan afskedige den fagligt ansvarlige med kort varsel på grund af uoverensstemmelsen.

Hvis den fagligt ansvarlige er omfattet af funktionærloven, når vedkommende varetager arbejdsopgaver som arbejdsledelse eller tilsyn, vil det være funktionærlovens opsigelsesvarsel, der gælder for den fagligt ansvarlige.

(Til § 49 l)

Det følger af den foreslåede § 49 l, at en virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må annoncere eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.

Ved annoncering forstås meddelelse eller reklame i f.eks. en brochure, på en varevogn, på en hjemmeside eller på sociale medier.

En virksomhed, der ikke har autorisation, må ifølge den foreslåede bestemmelse heller ikke på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation, f.eks. i forbindelse med tilbudsafgivning til forbrugere eller ved påtrykt tekst eller logo på beklædning eller arbejdsredskaber.

Såfremt virksomhedens annoncering eller gøren i øvrigt er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende virksomhed har autorisation inden for autorisationskrævende asbestarbejde, uden at have det, vil det være i strid med den foreslåede bestemmelse. Virksomhedens annoncering eller gøren vil således ikke behøve konkret at have vakt en sådan forestilling. Det vil i denne sammenhæng ikke have betydning, om virksomheden reelt har udført autorisationskrævende asbestarbejde uden at have autorisation.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår et forhold er »egnet til at vække forestilling«. F.eks. vil anvendelse af betegnelsen »autoriseret asbestnedriver« være i strid med den foreslåede bestemmelse. Ligeledes vil annoncering eller andet udbud af en tjenesteydelse som »autoriseret asbestnedrivning« være en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse. Desuden vil annoncering m.v. af en tjenesteydelse som »autoriseret« om ikke-autorisationskrævende asbestarbejde kunne være en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, f.eks. ved annoncering af vedligeholdelses- og reparationsarbejde, der med det foreslåede krav i § 49 e, stk. 1, om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale vil ligge uden for autorisationsområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse, hvis en virksomheds autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt.

(Til § 49 m)

Det følger af den foreslåede § 49 m, stk. 1, at erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, om autoriserede virksomheder overholder betingelserne for autorisation.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse udmøntes i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen ex officio kan føre tilsyn med, om betingelserne for autorisation fortsat er opfyldt.

For at sikre at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne gennemføre et effektivt tilsyn, forventes det endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelse af tilsynet med, om autoriserede virksomheder overholder betingelserne for autorisation. Oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen kan anmode om, kan f.eks. være oplysninger, der er relevante til vurdering af, om kvalitetsledelsessystemet lever op til de gældende krav. Der er ikke en udtømmende liste over oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen kan anmode om.

Sikkerhedsstyrelsen vil ved anmodning om oplysninger til brug for tilsynet skulle iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10. Dette vil medføre, at det ikke vil kunne kræves, at pågældende meddeler Sikkerhedsstyrelsen oplysninger, hvis der er en konkret mistanke om, at den pågældende har begået et strafbart forhold.

Det følger af den foreslåede § 49 m, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen har, hvis det er nødvendigt for at føre tilsyn med autoriserede virksomheder, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ejendomme og lokaliteter, hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen uden retskendelse kan få adgang til en virksomheds lokaliteter, hvis det efter en konkret vurdering findes nødvendigt for at føre tilsyn med, om virksomheden overholder betingelserne for autorisation. Det forventes, at Sikkerhedsstyrelsen alene vil kunne få adgang til lokaliteter uden retskendelse, hvis der konkret er mistanke eller formodning for, at betingelser for autorisationen ikke bliver overholdt. Det skyldes, at Sikkerhedsstyrelsen vil have behov for adgang til lokaliteter, hvis f.eks. kontrolinstansen i forbindelse med efterprøvning af en virksomheds kvalitetsledelsessystem har registreret afvigelser eller mangler, eller Sikkerhedsstyrelsen har fået oplysninger om, at virksomheden ikke længere opfylder betingelser for at have autorisation. Adgangen kan f.eks. være nødvendig, hvis Sikkerhedsstyrelsen ikke kan få oplysningerne be- eller afkræftet på anden vis.

Sikkerhedsstyrelsen vil i forbindelse med tilsyn og adgang uden retskendelse skulle iagttage retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder reglerne om forudgående underretning i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter underretning skal ske skriftligt senest 14 dage, inden husundersøgelsen gennemføres. Det forudsættes dog, at Sikkerhedsstyrelsen i langt hovedparten af tilfældene vil have behov for at fravige udgangspunktet, da øjemedet med husundersøgelsens gennemførelse ellers ville forspildes, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, fordi Sikkerhedsstyrelsens tilsyn ofte vil være begrundet i konkrete forhold som f.eks. indberetninger fra kontrolinstanser, Arbejdstilsynet eller andre.

Nødvendigheden af at få adgang til virksomhedens lokaliteter beror blandt andet på, om Sikkerhedsstyrelsen kan få de nødvendige oplysninger på anden, mindre indgribende vis. Endvidere vil der ikke være behov for, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med det udførte asbestarbejde, da dette tilsyn vil blive udført af Arbejdstilsynet, som i medfør af arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3, har adgang til offentlige og private arbejdspladser uden retskendelse.

Det følger af den foreslåede § 49 m, stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede virksomheders oplysningspligt over for Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om ændringer i de oplysninger, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af autorisation.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der forventes at blive fastsat regler om, at virksomheden har pligt til at give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse om forhold, som vil kunne medføre, at autorisationen bortfalder.

Det er hensigten, at der vil skulle fastsættes regler om, at virksomheden skal meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvis virksomheden får en ny fagligt ansvarlig tilknyttet, f.eks. fordi den fagligt ansvarlige fratræder eller er fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger. Det er videre hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheden straks vil skulle give meddelelse om forholdene til Sikkerhedsstyrelsen. »Straks« vil betyde, at virksomheden vil skulle give meddelelse inden for senest 2 uger efter, at den har ansat en ny fagligt ansvarlig, og senest 2 uger efter, at den fagligt ansvarlige er fratrådt eller vil være fraværende i mere end 6 på hinanden følgende uger.

Endvidere forventes den foreslåede bemyndigelse at blive udmøntet i fastsættelse af regler om, at virksomheden vil skulle give Sikkerhedsstyrelsen meddelelse, hvis der i øvrigt sker ændringer i de forhold, der er meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om autorisation. Det kan eksempelvis være en pligt til at meddele Sikkerhedsstyrelsen, hvis virksomheden kommer under konkurs, træder i likvidation eller ophører, hvis virksomheden skifter adresse, eller der i øvrigt sker ændringer i andre oplysninger, som er meddelt Sikkerhedsstyrelsen, f.eks. hvis der er meddelt særlige oplysninger i forhold til at opnå dispensation.

(Til § 49 n)

Det følger af den foreslåede § 49 n, at erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for afgørelser om afslag på ansøgning om autorisation og godkendelse som fagligt ansvarlig truffet af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i dette kapitel.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvor der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør heraf ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er dog hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at afslag på ansøgning om autorisation begrundet med, at ansøgeren i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende.

Baggrunden for prøvelse af disse afslag er, at Sikkerhedsstyrelsen i sådanne sager vil skulle foretage en skønsmæssig vurdering.

(Til § 49 o)

Det følger af den foreslåede § 49 o, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, og om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse forventes der at blive fastsat regler om obligatorisk digital kommunikation i lighed med gældende regler om kommunikation med Sikkerhedsstyrelsen i lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i bekendtgørelse, hvoraf det vil fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt, og om hvilke forhold. Der forventes f.eks. at blive fastsat regler om digital indgivelse af ansøgning om autorisation til Sikkerhedsstyrelsen og om kontrolinstansers pligt til ved indberetning af oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen at anvende et digitalt dataindberetningssystem, som Sikkerhedsstyrelsen stiller til rådighed for kontrolinstanser.

(Til § 49 p)

Det følger af den foreslåede § 49 p, stk. 1, at erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til virksomheder, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som søger om autorisation med henblik på at etablere sig i Danmark inden for nedrivning af asbestholdigt materiale. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at en virksomhed skal opfylde krav til kvalitetsledelsessystemer, herunder om Sikkerhedsstyrelsens og kontrolinstansens godkendelse heraf samt kontrolinstansens løbende efterprøvning.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til kvalitetsledelsessystemet for virksomheder, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som midlertidigt ønsker at udbyde tjenesteydelser i Danmark inden for nedrivning af asbestholdigt materiale og ansøger om autorisation. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheden vil kunne opfylde kravet om at have et godkendt kvalitetsledelsessystem, hvis virksomheden over for Sikkerhedsstyrelsen bl.a. oplyser, hvordan virksomheden sikrer, at arbejdet udføres efter gældende bestemmelser, og hvordan fejl forebygges.

Det følger af den foreslåede § 49 p, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark, og er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om krav til personer, der midlertidigt eller lejlighedsvist agter at udøve erhverv i Danmark som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at anmelderen skal indgive skriftlig anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen, inden erhvervsudøvelsen påbegyndes første gang. Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om den dokumentation, som skal vedlægges den skriftlige anmeldelse, herunder attestation for, at anmelderen lovligt er etableret i EU/EØS eller et aftaleland, for dér at udøve virksomhed som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale, og bevis for anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer.

Det er også hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen, med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagernes sundhed eller sikkerhed, kan kontrollere anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang midlertidigt eller lejlighedsvist udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark. Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at hvis der er væsentlig forskel mellem anmelderens faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark for fagligt ansvarlige inden for nedrivning af asbestholdigt materiale, skal den pågældende anmelder over for Sikkerhedsstyrelsen bevise, at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller kompetence, og at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at anmelderen består en egnethedsprøve.

Videre er det hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om den dokumentation, som den, der ønsker at etablere sig som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark, skal vedlægge ved indgivelse af ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om at blive godkendt som fagligt ansvarlig. Der forventes bl.a. at blive fastsat krav om kopi af eventuelle kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale, attestation for ansøgerens eventuelle erhvervserfaring som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale eller tilsvarende erhverv, attestation for, at det ikke forbydes ansøgeren at udøve erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale eller tilsvarende erhverv i hjemlandet eller i det land, hvorfra ansøgeren kommer, heller ikke midlertidigt, og attestation for, at ansøgeren ikke i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at erhvervet ikke vil blive udøvet på forsvarlig måde.

Det er endvidere hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen meddeler godkendelse som fagligt ansvarligt til den pågældende ansøger, hvis der foreligger dokumentation for lang erhvervserfaring eller dokumentation for relevant uddannelse. Det forventes, at der også vil blive fastsat regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i visse tilfælde kan kræve, at ansøgeren består en egnethedsprøve.

Til nr. 5

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Det foreslås, at der i § 66, stk. 4, 3. pkt., indsættes ordene »jf. dog § 66 a«.

Det betyder, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 66 a, hvorefter § 66, stk. 4, ikke finder anvendelse ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i kapitel 8 a i arbejdsmiljøloven.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i § 1, nr. 6, foreslåede ændring.

Til nr. 6

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.

Efter bekendtgørelse nr. 1757 af 27. december 2016 om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet kan Arbejdsmiljørådet nedsætte regeludvalg, som Arbejdstilsynet sekretariatsbetjener. Efter gældende praksis afgiver regeludvalget en indstilling til Arbejdsmiljørådet med henblik på Arbejdsmiljørådets udtalelse om foreslåede regler i bekendtgørelser, der skal udstedes i henhold til bemyndigelse i arbejdsmiljøloven.

Det foreslås at indsætte en ny § 66 a, 1. pkt., hvorefter § 66, stk. 4, ikke finder anvendelse ved erhvervsministerens udstedelse af regler i henhold til bemyndigelse i kapitel 8 a.

Det foreslåede vil betyde, at Arbejdsmiljørådets særlige medvirken gennem repræsentanter udpeget af rådet og nedsættelse af regeludvalg ikke skal finde sted ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse til erhvervsministeren i det foreslåede kapitel 8 a, og at erhvervsministeren ikke skal indhente Arbejdsmiljørådets udtalelse, forinden reglerne fastsættes.

Det foreslåede vil ikke have betydning for de situationer, hvor beskæftigelsesministeren udsteder regler efter forhandling med erhvervsministeren.

Endvidere vil det foreslåede ikke have betydning for arbejdsmarkedets parters mulighed for ved den offentlige høring, der sædvanligvis foretages af myndigheder over påtænkte administrative forskrifter, at kunne udtale sig om forslag til nye regler, der udstedes i henhold til erhvervsministerens bemyndigelser i arbejdsmiljøloven.

Til nr. 7

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, at Arbejdstilsynet har til opgave at vejlede virksomheder, branchefællesskaber for arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

Det fremgår af § 72, stk. 7, at Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger og oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Det fremgår af § 72, stk. 8, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger efter stk. 6 og 7, herunder hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Det foreslås, at der i § 72 indsættes et nyt stk. 8, hvorefter Arbejdstilsynet kan offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, hvis det er nødvendigt i forebyggelsesøjemed.

Forslaget vil betyde, at Arbejdstilsynet fremover vil kunne offentliggøre oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, når det sker for at forebygge lignende alvorlige arbejdsulykker. Offentliggørelse af oplysningerne vil kunne medvirke til at udbrede kendskabet til og årsagerne bag de mest alvorlige arbejdsulykker. Formålet er at bidrage til, at arbejdsgiverne, som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser, i højere grad bliver i stand til at tage de nødvendige forholdsregler for at forebygge, at alvorlige arbejdsulykker sker.

Offentliggørelse af oplysningerne vil blive begrænset til de helt centrale oplysninger, der kan bidrage til forebyggelsen af lignende alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, og vil skulle ske med den størst mulige grad af anonymitet af hensyn til den tilskadekomne, afdøde samt pårørende. På grund af blandt andet mediernes omtale af arbejdsulykker vil der dog ikke i alle tilfælde kunne sikres fuld anonymitet i forbindelse med Arbejdstilsynets offentliggørelse af oplysninger, når oplysningerne i forvejen er kendt af offentligheden.

Beskæftigelsesministeriet finder, at det skal være muligt for Arbejdstilsynet i forebyggelsesøjemed at offentliggøre oplysninger om blandt andet måned/år for arbejdsulykken, branchen, hvori ulykken er sket, ulykkens overordnede hændelsesforløb samt de faktorer, der vurderes at have været medvirkende til ulykken, f.eks. en defekt maskine, et væltende køretøj m.v.

Med den foreslåede ordning vil det være muligt at offentliggøre oplysninger om tilskadekomnes stillingsbetegnelse, tilskadekomnes ansættelsesforhold, tilskadekomnes statsborgerskab, f.eks. at tilskadekomne er ansat på virksomheden, hvor ulykken er sket, at tilskadekomne er vikar m.v. Der henvises til afsnit 3.3. om databeskyttelsesforordningen, hvoraf det fremgår hvorfor oplysninger om statsborgerskab er saglige og proportionale

Videre finder Beskæftigelsesministeriet, at det skal være muligt at offentliggøre oplysninger om tilskadekomnes anciennitet på arbejdspladsen, f.eks. hvorvidt tilskadekomne var nyansat i virksomheden, hvor ulykken er sket og tilskadekomnes alder i aldersintervaller af 5 år.

Ved offentliggørelse af oplysninger forstås, at Arbejdstilsynet f.eks. kan lægge nødvendige oplysninger, som beskrevet ovenfor, på Arbejdstilsynets hjemmeside, anvende oplysningerne i kampagner, i målrettede breve til specifikke brancher, i offentligt tilgængeligt materiale og i beskrivelser af konkrete arbejdsulykker i medierne.

Offentliggørelse af oplysningerne vil ske under iagttagelse af og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der vil alene ske behandling af personoplysninger, der er saglige og proportionale i forhold til at forebygge alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge.

Offentliggørelse af oplysninger om alvorlige arbejdsulykker, herunder arbejdsulykker med døden til følge, vil alene have til formål at udbrede kendskabet til og årsagerne bag ulykkerne samt viden om, hvordan arbejdsgiverne - som primært bærer ansvaret for arbejdsmiljøet - kan forebygge lignende alvorlige arbejdsulykker. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 78 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og resultaterne heraf, herunder oplysninger om den enkelte virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.

Det foreslås, at der to steder i § 78 a, stk. 1, efter »enkelte« indsættes »danske eller udenlandske«.

I dag tolkes reglerne således, at der kun kan offentliggøres oplysninger om arbejdsmiljøet på danske virksomheder.

Det betyder, at der vil kunne fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet i den nye kommende visningsordning, der forventes indført den 1. juli 2024, kan offentliggøre oplysninger om arbejdsmiljøet på både danske og udenlandske virksomheder, herunder om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg og afgørelser til virksomhederne.

Bemyndigelsen i § 78 a, stk. 1, forventes udmøntet ved bekendtgørelse, hvori det fastsættes, hvilke konkrete oplysninger om både de danske og de udenlandske virksomheders arbejdsmiljø, der vil kunne offentliggøres.

For så vidt angår de konkrete oplysninger om danske virksomheder, der forventes offentliggjort, drejer det sig f.eks. om oplysninger om virksomhedens navn, adresse, branchetilhørsforhold, CVR-nummer, P-enhedsnummer m.v., mens det for så vidt angår udenlandske virksomheder forventes at komme til at dreje sig om oplysninger om bl.a. virksomhedens navn, adresse i det land, hvor virksomheden er etableret, branchetilhørsgruppe, samt RUT-nummer, hvis virksomheden er registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere.

Der forventes derfor fastsat regler, der vil indeholde enkelte, mindre forskelle i de oplysninger om henholdsvis de danske og de udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet vil få mulighed for at offentliggøre med den nye kommende visningsordning. Det skyldes en forskel på, hvilke data Arbejdstilsynet råder over om virksomhederne.

Der forventes fastsat regler om, at de oplysninger, der vil skulle offentliggøres om Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, afgørelser m.v., vil være de samme for udenlandske som for danske virksomheder.

Der forventes således at blive fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger, der vedrører Arbejdstilsynets tilsyn. Det vil f.eks. kunne dreje sig om oplysninger om, hvornår et tilsyn er blevet gennemført. Arbejdstilsynets tilsyn kan bestå af flere besøg, og der forventes i forbindelse med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen at blive taget stilling til, hvilken dato for besøg, der skal indgå i visningsordningen.

I forhold til Arbejdstilsynets afgørelser forventes der fastsat regler om offentliggørelse af oplysninger om f.eks. hvorvidt der blev givet en afgørelse, hvilken type af afgørelse, der blev givet, f.eks. strakspåbud, samt om en kort, opsummerende og sigende tekst om, hvad afgørelsen handler om, f.eks. hvilket arbejdsmiljøproblememne, der er tale om.

Videre er det hensigten, at der bliver fastsat regler om, at visning af oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø først vil skulle ske, når fristen for at klage over afgørelsen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget, sådan som det tilsvarende kommer til at gælde for danske virksomheder. Klage over et strakspåbud har ikke opsættende virkning, og derfor vil der kunne fastsættes regler om, at det skal fremgå af visningsordningen, hvorvidt et strakspåbud er påklaget.

Da offentliggørelse og visning af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ikke vil være en afgørelse, vil hverken danske eller udenlandske virksomheder kunne klage over, at der indgår oplysninger om deres arbejdsmiljø i visningsordningen. Virksomhederne vil altid kunne klage over de afgørelser, der ligger til grund for oplysningerne i visningsordningen.

Til nr. 9

Det foreslås i § 82 b, stk. 1, 1. punktum, at den, som overtræder § 49 e, stk. 1, ved at udføre autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale uden autorisation, straffes med bøde.

Det er hensigten, at erhvervsdrivende, uanset om der er tale om virksomheder med ansatte eller selvstændige, straffes med bøde, hvis de ved udførelse af autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale ikke forinden er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.

Det er hensigten, at bødeniveauet for erhvervsdrivende, som overtræder § 49 e, stk. 1, som udgangspunkt skal være 30.000 kr., jf. dog § 82 b, stk. 2, om skærpelse af bøden.

Hvis det autorisationskrævende arbejde i omfang eller varighed er begrænset, skal bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret som udgangspunkt være 30.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af ikke kun enkelte asbestholdige tagplader på et almindeligt parcelhus eller sommerhus.

Det er desuden hensigten, at private, der udfører autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale, straffes med bøde.

Det er hensigten, at bødeniveauet for private for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, som udgangspunkt skal være 15.000 kr., jf. dog § 82 b, stk. 2, om skærpelse af bøden.

Hvis arbejdet i omfang eller varighed er begrænset, vil bøden for den private for at udføre arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder, som udgangspunkt være 15.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af ikke kun enkelte asbestholdige tagplader på et almindeligt parcelhus eller sommerhus.

Det foreslås i § 82 b, stk. 1, 2. punktum, at den, som overtræder § 49 l om uberettiget annoncering m.v. straffes med bøde.

Det er hensigten, at erhvervsdrivende, uanset om der er tale om virksomheder med ansatte eller selvstændige, straffes med bøde for uberettiget annoncering m.v.

Det er hensigten, at bødeniveauet for erhvervsdrivende, som overtræder § 49 l, som udgangspunkt skal være 15.000 kr., hvis der eksempelvis er tale om en enkelstående annonce i en lokalavis eller tilfælde, hvor annonceringen alene indeholder en mindre reference til autorisationskrævende arbejde. Hvis annonceringen derimod har været landsdækkende, f.eks. på hjemmesider, sociale medier eller digitale platforme eller fremgår af firmanavnet, skal bøden som udgangspunkt være 30.000 kr.

Det foreslås i § 82 b, stk. 2, at det ved straffens udmåling efter bestemmelsen i stk. 1 og 3 skal betragtes som skærpende, at overtrædelsens karakter er grov eller særlig grov, eller at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, eller at den pågældende fysiske eller juridiske person tidligere er straffet en eller flere gange for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, eller § 49 l.

Hvis det autorisationskrævende arbejde udført af en erhvervsdrivende er af stort omfang eller længerevarende, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 50.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af hele taget på et almindeligt parcelhus eller sommerhus, hvor taget består af asbestholdige tagplader.

Hvis den erhvervsdrivende har udført autorisationskrævende arbejde efter, at en autorisation er bortfaldet, tilbagekaldt eller ansøgning om autorisation er indgivet, men autorisation endnu ikke er udstedt, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden skal derfor som udgangspunkt være 50.000 kr.

Hvis det kan dokumenteres, at den erhvervsdrivende med overtrædelsen har opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, som tilsvarende skal afspejles i bødens størrelse.

Hvis det autorisationskrævende arbejde er større i omfang eller langvarigt, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for særlig grov. Bøden for den erhvervsdrivende for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 100.000 kr. Et eksempel kan være udførelse af et større antal nedrivningsopgaver som bl.a. nedrivning af asbestholdigt materiale i adskillige badeværelser eller loftsrum i f.eks. et lejlighedskompleks eller i et antal rækkehuse. Det kan også være et større antal separate nedrivningsopgaver, der er autorisationskrævende.

Hvis det kan dokumenteres, at den erhvervsdrivende med overtrædelsen har opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel, skal det betragtes som en skærpende omstændighed, som tilsvarende skal afspejles i bødens størrelse.

Det er endvidere hensigten, at bøden skal skærpes, hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret.

Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 1 gang for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 2 eller flere gange for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Hvis det autorisationskrævende arbejde er udført af en privat, og arbejdet er af stort i omfang eller længerevarende, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den private for at have udført arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder, skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 30.000 kr. Et eksempel kan være nedtagning af hele taget på et almindeligt parcelhus eller sommerhus, hvor taget består af asbestholdige tagplader.

Det er endvidere hensigten, at der ved bøden skal skærpes, hvis den private tidligere er straffet for at udføre arbejde, der kun må udføres af autoriserede virksomheder. Hvis den private tidligere er straffet 1 gang for at have udført arbejde i strid med § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den private tidligere er straffet 2 eller flere gange for at have udført arbejde i strid med § 49 e, stk. 1, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Hvis den ulovlig annoncering i strid med § 49 l har fundet sted på flere platforme (hjemmesider, sociale medier, ugeblade, firmanavne, tilbudsgivning m.v.), eller i tilfælde hvor annonceringen har sikret den erhvervsdrivende en økonomisk fordel på markedet, vil karakteren af overtrædelsen skulle anses for grov. Bøden for den erhvervsdrivendes ulovlige annoncering skal derfor kunne skærpes og som udgangspunkt være 50.000 kr.

Det er endvidere hensigten, at bøden skal skærpes, hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 1 gang for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l, er det hensigten, at bøden skærpes med 25 %. Hvis den erhvervsdrivende tidligere er straffet 2 eller flere gange for uberettiget annoncering m.v., jf. § 49 l, er det hensigten, at bøden skærpes med 50 %.

Det er endvidere hensigten, at der skal ske absolut kumulation. Ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er udgangspunktet, at der skal ske absolut kumulation. Princippet om absolut kumulation fremgår af retspraksis og af lovbemærkningerne til § 82, stk. 2, jf. Folketingstidende 2008 (1. samling), tillæg A, L 48, samt af lovbemærkningerne til § 82, stk. 4, Folketingstidende 2010 (1. samling), tillæg A, L 177. Det betyder, at der sker en fuldstændig sammenlægning af de bøder, som hvert enkelt forhold isoleret set ville medføre.

Udmåling af bødestraf vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne bødeniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås i § 82 b, stk. 3, at der for overtrædelse af § 49 e, stk. 1, og § 49 l kan pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Formålet med bestemmelsen er, at arbejdsgiveren i personligt ejede virksomheder skal kunne ifalde et strafansvar under samme betingelser, som gælder for arbejdsgivere, der er juridiske personer.

Det vil betyde, at arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder kan straffes for at have udført autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, og for uberettiget annoncering mv, jf. § 49 l, når den manglende autorisation eller den uberettigede annoncering m.v. kan tilregnes en eller flere personer i virksomheden eller virksomheden som sådan. Det er tilstrækkeligt for at straffe arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed, at personer med tilknytning til virksomheden forsætligt eller uagtsomhed overtræder § 49 e, stk. 1, eller § 49 l.

Med bestemmelsen forudsættes arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed dermed at kunne ifalde et objektiv ansvar på samme måde som efter lovens § 83, stk. 1.

Bestemmelsen vurderes at få et meget begrænset anvendelsesområde, idet det vurderes, at udførelse af autorisationskrævende arbejde uden at være autoriseret, jf. § 49 e, stk. 1, og uberettiget annoncering mv, jf. § 49 l, i langt de fleste tilfælde vil kunne tilregnes arbejdsgiveren i en personligt ejet virksomhed som forsætligt eller uagtsomt, hvorefter § 82 b, stk. 1, finder anvendelse.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 1, nr. 1-6 og 9.

Baggrunden herfor er, at tidspunktet for disse forslags ikrafttræden er afhængig af, at der foreligger den nødvendige it-understøttelse af autorisationsordningen til brug for Sikkerhedsstyrelsens håndtering af virksomheders ansøgning om autorisation m.v. Den nødvendige it-understøttelse forventes at være klar i løbet af tredje 3. kvartal 2024.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet således, at krav om autorisation først vil træde i kraft efter en periode på minimum 6 måneder efter ikrafttrædelse af reglerne om kvalitetsledelsessystem, godkendelse af fagligt ansvarlig, ansøgning om autorisation m.v. På den måde vil personer, der ønsker at blive godkendt som fagligt ansvarlig, og virksomheder, der ønsker at udføre autorisationskrævende arbejde, have tid til at indrette sig på de nye regler, herunder tid til at gennemføre den nødvendige uddannelse, opbygge det påkrævede kvalitetsledelsessystem og ansøge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 72, stk. 9, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, forbliver i kraft indtil reglerne udstedes i medfør af § 72, stk. 10.

Som konsekvens heraf foreslås det, at § 72, stk. 8 og 9, bliver til § 72, stk. 9 og 10.

I dag er der med hjemmel i § 72, stk. 9, udstedt bekendtgørelse nr. 253 af 24. februar 2022 om fælles dataansvar i forbindelse med brug af Arbejdstilsynets APV-værktøj.

Forslaget betyder, at bekendtgørelsen om fælles dataansvar i forbindelse med brug af Arbejdstilsynets APV-værktøj fortsat vil blive opretholdt, selv om bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 72, stk. 9. Bekendtgørelsen vil blive opretholdt frem til det tidspunkt, hvor den udstedes med hjemmel i § 72, stk. 10.

Forslaget betyder endvidere, at ændringen ikke får konsekvenser for den hidtil gældende § 72, stk. 8, der bliver til § 72, stk. 9.

Lov om arbejdsmiljø gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 90, og derfor gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov