Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Runa Friis Hansen (EL),
Anne Hegelund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre myndighedernes
registreringskrav for anvendelse af udlændingelovens §
19, stk. 7
Folketinget
pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden
udgangen af indeværende folketingsår, som sikrer, at
myndighederne fremover er forpligtet til
- at registrere,
hvor mange familiesammenførte voldsudsatte, der
påberåber sig udlændingelovens § 19, stk. 7,
og
- at registrere, i
hvor mange sager myndighederne undlader at forlænge eller
inddrage opholdstilladelse til en partnervoldsramt
familiesammenført, når vedkommende
påberåber sig udlændingelovens § 19, stk.
7.
Formålet med forslaget er at sikre det
rette data og viden på området, så
familiesammenførte voldsudsatte fremover sikres bedre
mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen
for, at de herved mister deres opholdstilladelse.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Socialstyrelsens
undersøgelse af vold i nære relationer har
næsten halvdelen af kvinder på de danske
kvindekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund
(»Undersøgelse om vold i nære relationer
2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj 2022). Disse kvinder bor
på krisecentre, fordi de ellers lever i voldelige forhold.
Mange af disse kvinder er familiesammenførte med en
herboende partner, hvorfor deres opholdstilladelser er
samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte voldsudsatte
i en sårbar situation, da de risikerer at miste deres
opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at
miste kontakten til deres børn og at blive hjemsendt til
lande, hvor fraskilte kvinder er meget dårligt stillede. Det
betyder, at mange familiesammenførte partnervoldsudsatte
bliver hos deres voldelige partner.
Det er på trods af at
udlændingelovens § 19, stk. 7, faktisk giver
myndighederne mulighed for at forlænge eller undlade at
inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud, hvis dette
skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug
og er så uigennemskuelig, at det ifølge forskere er de
færreste voldsudsatte, der tør løbe risikoen
(»Frygt for udvisning binder kvinder til voldelige
ægtemænd«, Anika Liversage, Politiken, den 1.
december 2021).
Det er svært at finde data og tal
på, hvor mange kvinder, der gør brug af
udlændingelovens § 19, stk. 7, og i hvor mange
tilfælde udlændingemyndighederne undlader at
forlænge eller inddrager voldsramte
familiesammenførtes opholdstilladelser efter
udlændingelovens § 19, stk. 7. Der henvises til
Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 201, folketingsåret 2022-23, 2.
samling.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1,
eller § 9 q, stk. 2, (familiesammenføring af
ægtefæller eller faste samlevere) er betinget af, at
parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv
ophører, er der som udgangspunkt grundlag for at inddrage
eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne
betingelse for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,
jf. udlændingelovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af
undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7,
at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
som familiesammenført til en ægtefælle eller
fast partner skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge
af at udlændingen eller dennes barn har været udsat for
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden
for samlivsophøret, vurderer Udlændingestyrelsen,
hvorvidt forholdene er omfattet af udlændingelovens §
19, stk. 7. I givet fald kan Udlændingestyrelsen træffe
afgørelse om at forlænge eller at undlade at inddrage
opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler
en sag herom, skal den voldsudsatte dokumentere
voldsudøvelsen, og det skal sandsynliggøres, at det
er den reelle årsag til samlivsophævelsen. Dertil
lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte har
udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, for
eksempel ved at være jobsøgende, modtage
danskundervisning og deltage aktivt i foreningslivet.
Det er ikke muligt at få tal på,
hvor mange voldsudsatte familiesammenførte, der har
påberåbt sig udlændingelovens § 19, stk. 7,
men har fået afslag. Det skyldes, at oplysninger om, hvorvidt
en udlænding har påberåbt sig at have været
udsat for vold, ikke bliver registreret som metadata i
udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem,
og det er derfor ikke muligt at danne statistiske udtræk om
dette, jf. Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del -
svar på spørgsmål 201, folketingsåret
2022-23, 2. samling, som omtalt ovenfor.
Problemerne ved gældende
lovgivning
Der mangler viden, tal og data på
området, når udlændingemyndighederne ikke kan
give klare tal på, hvor mange voldsudsatte
familiesammenførte, der påberåber sig
udlændingelovens § 19, stk. 7, og i hvor mange
tilfælde myndigheder inddrager eller undlader at
forlænge familiesammenførte voldsudsattes
opholdstilladelser. Det manglende kendskab til, hvor mange der
bruger denne mulighed, gør det svært at vurdere, om
bestemmelsen bruges efter hensigten. Derfor er det svært at
skabe nye tiltag, der fremadrettet kan være med til at
forebygge og stoppe partnervold.
Ændringsforslag til gældende
lovgivning
For at sikre bedre viden på
området skal udlændingemyndighederne fremover
registrere, hvor mange voldsudsatte familiesammenførte, der
påberåber sig udlændingelovens § 19, stk. 7,
samt hvor mange tilfælde myndigheder alligevel inddrager
eller undlader at forlænge familiesammenførte
voldsudsattes opholdstilladelser.
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
ændre myndighedernes registreringskrav for anvendelse af
udlændingelovens § 19, stk. 7.
(Beslutningsforslag nr. B 37)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.