Fremsat den 1. marts 2024 af Lise Bertelsen (KF),
Mette Abildgaard (KF),
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indskærpe sundhedspersoners pligt til
dialog og samarbejde med pårørende til patienter
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende år at udarbejde en ændring af
vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde
med patienters pårørende, der indskærper, at
sundhedspersoner ikke må afvise at modtage oplysninger fra
pårørende, som vil kunne anvendes i behandlingen af
patienten, med henvisning til regler om tavshedspligten.
Ændringen skal også
indskærpe, at sundhedspersoner ikke med henvisning til regler
om tavshedspligt må afvise dialog med de
pårørende om disses oplevelse af situationen og de
problemer, de pårørende oplever.
Det skal også præciseres, at
sundhedspersoner uden at overtræde tavshedspligten skal
informere pårørende om generelle forhold
vedrørende en sygdom og behandlingsmulighederne og om de
pårørendes muligheder for at yde og få
støtte generelt.
Bemærkninger til forslaget
Mange pårørende til psykisk syge
oplever jævnligt at blive afvist med henvisning til
tavshedspligten, når de henvender sig til sundhedspersonale
med ønske om at videregive eller få information af
generel karakter om deres kæres sygdom og behandling. Det
skyldes, at sundhedspersoner misforstår rækkevidden af
deres tavshedspligt.
En undersøgelse fra Bedre Psykiatri i
2018 har påvist, at over halvdelen af pårørende
(55 pct.) oplever, at tavshedspligten gør det svært at
blive inddraget i den syges behandling. Mere end to ud af fem
pårørende (43 pct.) oplever, at personalet forvalter
reglerne om tavshedspligten for stramt. (»Undersøgelse
af pårørendeinddragelse i psykiatrien 2018«,
Bedre Psykiatri, september 2018).
Det er ikke en ny problematik, men noget, som
er blevet påpeget i flere undersøgelser siden
2012.
Det Etiske Råd påpegede allerede i
2012 problematikker med tavshedspligten i forbindelse med
inddragelse af pårørende
(»Pårørende i psykiatrien - Magt og afmagt i
psykiatrien«, Det Etiske Råd, 2012).
Desuden blev det anbefalet af daværende
regerings psykiatriudvalg i 2013, at »Personalet skal sikres
tilstrækkelig viden om tavshedspligten, således at
tavshedspligten ikke per automatik opleves som en forhindring for
samarbejdet med de pårørende.« (»En
moderne, åben og inkludernede indsats for mennesker med
psykiske lidelser«, rapport fra regeringens udvalg om
psykiatrien, oktober 2013).
Tilsvarende anbefalede Socialstyrelsen og
Sundhedsstyrelsen i 2014 og 2018, at der er behov for
kompetenceudvikling til de medarbejdere, der møder borgeren
og de pårørende, i kommunikation, herunder
tavshedspligtens betydning (»Koncept for systematisk
inddragelse af pårørende«, Sundhedsstyrelsen og
Socialstyrelsen, 2018).
Trods systematisk arbejde med uddannelse er
der ikke sket store ændringer af pårørendes
oplevelse af at blive inddraget.
Om værdien af
pårørendeinddragelse
Undersøgelser viser, at
pårørendeinddragelse er af afgørende betydning
for at sikre optimal behandling af patienter. Følgende
fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg fra 2022:
»Støtte fra pårørende er afgørende
for mennesker med psykiske lidelser, og undersøgelser viser,
som tidligere nævnt, at støtte fra
pårørende har betydning for risikoen for tilbagefald
samt genindlæggelse. De pårørende er derfor en
vigtig ressource og spiller en vigtig rolle i hele
forløbet.
Derfor er det vigtigt, at
pårørende bliver mere inddraget og får bedre
støtte undervejs i forløbet, så de kan
være der for deres nærmeste« (»Fagligt
oplæg til en 10-årsplan - Bedre mental sundhed og en
styrket indsats til menneker med psykiske lidelser«),
Sundhedsstyrelsen, 2022.
Et norsk forskningsstudie viser desuden, at
når sundhedspersoner får kompetencer og positive
erfaringer med pårørendeinddragelse i psykiatrien, har
det afgørende effekt på, hvordan de fremover fortolker
og praktiserer tavshedspligten i forhold til patienterne og
pårørendeinddragelse (»The duty of
confidentiality during family involvement: ethical challenges and
possible solutions in the treatment of persons with psychotic
disorders«, Hansson, 2022, BMC Psychiatry).
I Norge har de taget konsekvensen af denne
viden og arbejder nu systematisk med, at pårørende til
mennesker med psykisk sygdom inddrages og får generel viden
om sygdom, behandlingsmuligheder, og hvordan den
pårørende selv kan få hjælp uden at
gå på kompromis med tavshedspligten. Det
medfører stor tilfredsstillelse hos både patienter,
pårørende og personale (»Patients with severe
mental illness and the ethical challenges related to
confidentiality during family involvement: A scoping review«,
Hem, M., 2023, Frontiersin Public Health).
Forslagsstillerne mener, at det
grundlæggende er et paradoks, at man på den ene side
fagligt og politisk kalder på prioritering af de
pårørende, mere inddragelse af og bedre information
til de pårørende (»Aftale om en 10-årsplan
for psykiatrien og mental sundhed«, Sundhedsministeriet,
september 2022), og at der på den anden side findes en
virkelighed, hvor mange pårørende oplever at blive
afvist og underinformeret af sundhedspersoner.
Behov for at opdatere vejledning
Den manglende
inddragelse af de pårørende skyldes, at den
eksisterende vejledning, som er 22 år gammel,
misforstås. Børn, forældre, kærester og
ægtefæller skal ikke afskæres fra at hjælpe
og få information om deres kære, fordi sundhedspersoner
mangler viden om omfanget af deres tavshedspligt. Forslagsstiller
mener derfor, at der er behov for at opdatere og tydeliggøre
vejledningen samt sikre, at den efterfølges af
sundhedspersoner i praksis. Det foreslås, at der
fastsættes en ændring af vejledning nr. 9494 af 4. juli
2002 om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med
patienters pårørende, således at følgende
fremgår: - Sundhedspersoner må ikke med henvisning til
regler om tavshedspligten afvise at modtage oplysninger fra
pårørende, som vil kunne anvendes i behandlingen af
patienten.
- Sundhedspersoner
må ikke med henvisning til regler om tavshedspligt afvise
dialog med de pårørende om disses oplevelse af
situationen og de problemer, de pårørende oplever.
- Sundhedspersoner
skal uden at overtræde tavshedspligten informere nære
pårørende om generelle forhold vedrørende en
sygdom og behandlingsmulighederne og om de pårørendes
muligheder for at yde og få støtte generelt.
Om tavshedspligten i dialogen og samarbejdet med
pårørende i dag
Det fremgår af vejledning om
sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters
pårørende fra 2002, at sundhedspersoner kan modtage
information fra personer, uden at det kommer i strid med
tavshedspligten. De kan også gå i dialog med de
pårørende om disses oplevelse af situationen og de
problemer, de pårørende oplever. Desuden kan
sundhedspersoner uden at overtræde tavshedspligten informere
pårørende om generelle forhold vedrørende en
sygdom og behandlingsmulighederne og om de pårørendes
muligheder for at yde og få støtte generelt.
Alligevel oplever pårørende, at
de afskæres fra at få og videregive information om
pårørende, som ikke er omfattet tavshedspligt.
Det sker, på trods af at det
fremgår tydeligt af vejledningen, at det ikke er meningen, at
de pårørende skal holdes uvidende:
»Den normale situation er, at
patienterne ønsker, at pårørende informeres og
inddrages i behandlingsforløbet. Imidlertid oplever
pårørende at blive afvist, når de beder om
oplysninger om patienters helbredstilstand, fordi
sundhedspersonalet har henvist til deres tavshedspligt. De
pårørende har derfor ikke mulighed for at få de
mest nødvendige oplysninger om patientens helbredstilstand,
hvilket kan indebære væsentlige problemer for
såvel patienten som de pårørende, ikke mindst i
kritiske faser af sygdomsforløbet.
Pårørende vil ofte kunne bidrage
med oplysninger, som vil kunne anvendes i behandlingen af
patienten. Det kan f.eks. være relevant, når der er
tale om patienter med psykiske lidelser og patienter med
livstruende sygdomme. Pårørende kan opleve det som
uforståeligt, at sundhedspersonalet ikke til gengæld
kan oplyse dem om, hvad patienten fejler og om det forventede
sygdomsforløb og behandlingsmulighederne.
Problemerne skyldes ofte misforståelser
og manglende kendskab til tavshedspligtens omfang over for
pårørende«.
Skriftlig fremsættelse
Lise Bertelsen
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indskærpe sundhedspersoners pligt til dialog og samarbejde
med pårørende til patienter.
(Beslutningsforslag nr. B 174)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.