B 13 Forslag til folketingsbeslutning om, at personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler (borgerforslag).

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Beretning afgivet

Afgivet: 30-05-2024

Afgivet: 30-05-2024

Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om, at personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler (borgerforslag) afgivet af Sundhedsudvalget den 30. maj 2024

20231_b13_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. maj 2024

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, LA, KF, RV og ALT) bakker op om beslutningsforslagets intention om at sikre, at personer med insulinkrævende diabetes får tildelt en sensorbaseret glukosemåler, hvis det anses for den rigtige løsning for den enkelte person med diabetes. Flertallet bemærker, at regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale om at styrke udbredelsen af behandling i borgerens eget hjem, jf. »Aftale om 500 mio. kr. til mere behandling i eget hjem«. Det er blandt andet et mål i aftalen, at borgere med diabetes frem mod 2028 vil få halveret antallet af fysiske kontroller på sygehusene ved at omstille til løbende digital monitorering i eget hjem og virtuelle kontakter.

Parterne er som led i aftalen enige om, at regionerne i en forsøgsordning i 2024-2026 skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til op imod 4.400 voksne med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke type 2-diabetespatienter der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem omkostninger og effekt af tilbuddet. Parterne er enige om på denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af type 2-diabetespatienter.

Flertallet bemærker endvidere, at regionerne på baggrund af anbefalingen fra Behandlingsrådet skal fortsætte udrulningen af sensorbaserede glukosemålere til voksne med type 1-diabetes. Der arbejdes derudover videre med at udvikle en digital løsning, der bl.a. kan opsamle data fra glukosemålere og gøre det muligt at erstatte faste fysiske kontroller med hjemmemonitorering.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraterne bakker op om borgerforslaget og budskabet om, at mennesker med insulinkrævende diabetes skal have mulighed for at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler, hvis de er motiverede og ønsker at benytte sig af teknologien til at monitorere og behandle sygdommen. Danmarksdemokraterne bemærker, at der pågår et arbejde med at implementere Behandlingsrådets anbefaling om at tilbyde glukosemålere til mennesker med type-1 diabetes, ligesom der pågår forsøg med tilbud om målere til op imod 4.400 voksne med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53 mmol/l. Det er positive fremskridt i hjælpen for mennesker med diabetes, der bør udrulles og permanentgøres hurtigst muligt med henblik på at sikre en bedre behandling og livskvalitet for borgerne, men også bedre forebyggelse, som kan aflaste et presset sundhedsvæsen.

Danmarksdemokraterne bemærker endvidere, at en række borgere fortsat er overladt til et bevillingsregime, som betyder, at mennesker med diabetes oplever store geografiske forskelle i mulighederne for at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler på tværs af regioner og kommuner. Det gælder både for mennesker med type 1- såvel som type 2- diabetes. Det er uacceptabelt.

Danmarksdemokraterne opfordrer derfor regeringen til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at mennesker med insulinkrævende diabetes hurtigst muligt får mulighed for at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler, såfremt borgeren ønsker det. Samtidig opfordres regeringen til at sikre, at mennesker med kroniske sygdomme modtager en rettidig og ensartet behandlingsindsats af høj kvalitet i hele landet.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. oktober 2023 og var til 1. behandling den 10. november 2023. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

P.u.v.

Lars Arne Christensen

formand