Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den
30. maj 2024
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre,
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet
Et flertal i udvalget (S, V, DD, SF, M, KF
og ALT) finder, at beslutningsforslaget er et vigtigt bidrag til
samfundsdebatten om, hvordan der i højere grad kan sikres en
værdig afslutning på livet.
Flertallet påpeger, at flertallet
ikke har taget stilling til spørgsmålet om
dødshjælp endnu.
Flertallet bemærker, at
spørgsmålet om dødshjælp er fyldt med
svære afvejninger, følelser og holdninger. Det
fortjener en større offentlig debat, hvor danskernes
synspunkter om de forskellige måder, som livet kan afsluttes
på, inddrages i forhold til de dilemmaer, der kan knytte sig
til døden.
Flertallet noterer sig, at Det Etiske
Råds udtalelse om dødshjælp fra oktober 2023 er
et væsentligt bidrag til debatten.
Flertallet noterer sig endvidere, at der i
forbindelse med det forberedende arbejde til regeringens kommende
Kræftplan V vil blive set på, hvordan det palliative
område kan styrkes.
Flertallet mener derfor på baggrund
af ovenstående, at stillingtagen til dødshjælp
bør afvente videre overvejelser.
Flertallet støtter på den
baggrund ikke beslutningsforslaget.
Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne
Et andet flertal i udvalget (S, V og M)
bemærker, at Udvalget for en mere værdig død
skal inddrage danskernes forståelse af de forskellige
måder, som livet kan afsluttes på, og at udvalgets
arbejde skal munde ud i refleksionsoplæg til regeringen, som
skal hjælpe til at nuancere regeringens beslutningsgrundlag
for en dansk model for en mere værdig død. Flertallet
lægger vægt på, at modellen skal ses i
forlængelse af traditionen for palliativ behandling i
Danmark.
Helene Artmann Andresen (LA) og
Louise Brown (LA)
Liberal Alliances folketingsgruppe er
fritstillet, når det kommer til spørgsmålet om
aktiv dødshjælp. Liberal Alliances to medlemmer af
Sundhedsudvalget, Helena Artmann Andresen og Louise Brown, er dog
begge for aktiv dødshjælp og naturligvis fortalere
for, at der findes en god, sikker og lødig model herfor.
Enhedslisten
Enhedslisten takker borgerforslagsstillerne
for at tage denne vigtige debat om aktiv dødshjælp op.
Den udgør et centralt spørgsmål i vores samfund
og liv, som Enhedslisten ønsker drøftet respektfuldt
og med blik for de mange nuancer. Enhedslisten støtter ikke
aktiv dødshjælp, mens vi er for passiv
dødshjælp og for aktiv livshjælp. Vi
ønsker ikke at risikere, at ældre, alvorligt syge,
mennesker med handicap og mennesker med psykiske lidelser skal
føle sig presset til at vælge en hurtig død for
ikke at ligge deres pårørende, sundhedsvæsenet
eller samfundet til last.
Enhedslisten ønsker at øge
støtten til at holde døende smertefri, sikre, at man
bliver smertedækket, selv om det forkorter livet, og
øge muligheden for støtte i eget hjem eller på
hospice - både til døende og pårørende.
Enhedslisten støtter aktiv livshjælp - at vi som
borgere i samfundet får den hjælp og støtte, vi
har brug for for at kunne være i live. Og Enhedslisten
støtter passiv dødshjælp og mener, at vi skal
have langt flere hospicepladser og langt bedre palliativ
behandling. Og hellere i går end i dag.
Når vi ikke støtter aktiv
dødshjælp, skyldes det ikke, at vi ikke har
forståelse for intentionen, som mange, der har skrevet under
på dette borgerforslag, muligvis har, nemlig at mennesker, de
har tæt på, eller har haft tæt på gerne
ville hurtigere herfra på grund af ulidelige smerter eller
alvorlig sygdom, hvor døden lå meget tæt
på. Når Enhedslisten ikke kan støtte
borgerforslaget, handler det om at beskytte dem, der lever med
svære handicap eller udfordringer, der - i perioder eller
resten af livet - kræver en masse foranstaltninger, som
betales fra vores fælleskasse, og som jo koster. De personer
må aldrig nogen sinde aktivt skubbes ud i overvejelser om, om
de nu ligger deres pårørende eller vores samfund
så meget til last, at det var bedre, hvis de tog herfra og
benyttede en mulighed for aktiv dødshjælp. Det skal
ikke være sådan, at fordi det er svært at
få den rette hjælp - også selv om man i Danmark
har ret til den ifølge loven - så kan man, hvis det
bliver for svært at leve i og udholde, forventes at benytte
sig af en mulighed for at tage sit liv.
Enhedslisten noterer sig formuleringen fra
formanden for Det Etiske Råd, da rådet fremlagde sin
udtalelse vedrørende aktiv dødshjælp, hvor
rådet også taler imod at indføre aktiv
dødshjælp herhjemme: Det skal være en ret at
være til besvær.
I Enhedslistens optik er det derfor ikke
den rette vej at gå at støtte dette borgerforslag.
Radikale Venstre
For Radikale Venstre er værdighed og
selvbestemmelse helt afgørende værdier - det
gælder fra fødslen og gennem hele livet indtil den
sidste tid. Radikale Venstre anerkender de mange nuancer og etiske
overvejelser i spørgsmålet om aktiv
dødshjælp, herunder spørgsmål om, hvilke
indikationer der i givet fald skulle omfattes, og hvilke
sundhedspersoner der skulle forestå indgrebet. Radikale
Venstres folketingsmedlemmer er fritstillet, når
spørgsmålet behandles i folketingssalen.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5.
oktober 2023 og var til 1. behandling den 10. november 2023.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 5 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11
bilag på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
3 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
4 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Lars Arne Christensen
formand