Vil ministeren – på baggrund af at Nationalbanken siden 2023 har anbefalet, at man ikke medbringer danske kontanter til udlandet, da de ikke kan veksles i de fleste lande, da danske kommercielle banker på grund af deres forpligtelser efter hvidvaskreglerne er blevet tilbageholdende med at modtage danske kontanter fra udenlandske banker, og på baggrund af at Information i artiklen ”På sporet af den hvide varevogn” fra 31. maj 2024 har beskrevet, hvordan den hollandske ejer af den uafhængige, privatejede hæveautomat ved Pusher Street på Christiania købte danske kontanter fra det belgiske firma Gold Commodities Forex, der blev leveret til den hollandske ejers hovedkvarter i Amsterdam, hvorefter kontanterne blev fragtet til det hollandske firmas danske samarbejdspartner og herfra indlæst i firmaets uafhængige, privatejede hæveautomater i Danmark – vurdere, hvorvidt denne import af kontanter til Danmark er i overensstemmelse med de forpligtelser efter hvidvaskreglerne, som danske banker er underlagt?
Dato: 05-07-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
strafferet og kriminalitet