Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del
Offentligt
2903425_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. september 2024
Besvarelse af spørgsmål 1217 alm. del stillet af udvalget den 5. juli efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren
på baggrund af at Nationalbanken siden 2023 har anbefa-
let, at man ikke medbringer danske kontanter til udlandet, da de ikke kan
veksles i de fleste lande, da danske kommercielle banker på grund af deres
forpligtelser efter hvidvaskreglerne er blevet tilbageholdende med at mod-
tage danske kontanter fra udenlandske banker, og på baggrund af at Infor-
mation i artiklen ”På sporet af den hvide varevogn” fra 31. maj 2024 har
beskrevet, hvordan den hollandske ejer af den uafhængige, privatejede hæ-
veautomat ved Pusher Street på Christiania købte danske kontanter fra det
belgiske firma Gold Commodities Forex, der blev leveret til den hollandske
ejers hovedkvarter i Amsterdam, hvorefter kontanterne blev fragtet til det
hollandske firmas danske samarbejdspartner og herfra indlæst i firmaets
uafhængige, privatejede hæveautomater i Danmark
vurdere, hvorvidt
denne import af kontanter til Danmark er i overensstemmelse med de for-
pligtelser efter hvidvaskreglerne, som danske banker er underlagt?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Finanstilsynet forstår spørgsmålet således,
at det ønskes oplyst, om der i
en situation som den beskrevne vil være finansielle virksomheder underlagt
hvidvaskloven, der undersøger, hvor de kontanter, der fyldes i en pengeau-
tomat, stammer fra.
Hvis en virksomhed eller person modtager kontanter fra et dansk eller
udenlandsk værditransportfirma og fylder disse kontanter i en pengeauto-
mat, vil den finansielle virksomhed, der forestår de efterfølgende kortind-
løsninger tilknyttet automaten (kortindløseren), være underlagt hvidvask-
lovgivningen og tilsyn af tilsynsmyndigheden i det land, hvor den finan-
sielle virksomhed er etableret. Den finansielle virksomhed er forpligtet til
at gennemføre kundekendskabsprocedure i relation til ejeren af pengeauto-
maten.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
REU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1217: Spm. om import af kontanter til Danmark er i overensstemmelse med de forpligtelser efter hvidvaskreglerne, som danske banker er underlagt?
2/2
Jeg henviser desuden til svar på spørgsmål nr. 1226 alm. del stillet af Rets-
udvalget den 5. juli 2024.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov