Den aktuelle sag hos Nordic Waste, hvor forurenet jord fra industrien er kommet ud af kontrol, viser, at ejerskabet bag deponier er centralt. Virksomheden har begæret sig konkurs, hvorfor det offentlige kan ende med at hænge på regningen for oprydning og for at afværge miljøskader. En artikelserie om landets deponier hos specialmediet WasteTech peger på, at finansieringen af landets deponier overordnet er tilrettelagt efter, at det tager 30 år, før alle miljøfremmede stoffer er udvaskede. I virkeligheden kan der være tale om op til 100-400 år. Med en selskabsgørelse af et deponi – og dermed en begrænsning af ansvaret - vil man nå et punkt, hvor kassen er tom, hvilket kan lede til en konkurs, selvom der fortsat er en miljøopgave, som skal løses. Der henvises bl.a. til artiklen ”Milliardregning venter kommunerne: deponier skal behandles ti gange længere, end myndighederne har vejledt til”, proing.dk, den 18. januar 2024 (https://pro.ing.dk/wastetech/artikel/milliardregning-venter-kommunerne-deponier-skal-behandles-ti-gange-laengere-end-myndighederne-har ).
- Hvordan vil ministeren sikre, at der sikres tilstrækkelig finansiering af efterbehandling på deponier etableret før 1992?
- Kan ministeren bekræfte, at Miljøstyrelsen – uagtet at der er viden om at deponeringsanlæg formentlig har en efterbehandlingstid på mere end 30 år – ikke har udstedt nye regler, som tillader henlæggelser til mere en 30 års efterbehandlingstid?
- Kan ministeren bekræfte, at ”forureneren betaler princippet” ikke kan opretholdes, hvis efterbehandlingstiden overstiger den periode, der er foretaget henlæggelser til?
Dato: 11-03-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
jord- og luftforurening