Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del
Offentligt
2847445_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 3010
Den 7. april 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 541 (MOF alm. del) stillet 11. marts 2024 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 541
Den aktuelle sag hos Nordic Waste, hvor forurenet jord fra industrien er kommet ud af kontrol, viser,
at ejerskabet bag deponier er centralt. Virksomheden har begæret sig konkurs, hvorfor det offentlige
kan ende med at hænge på regningen for oprydning og for at afværge miljøskader. En artikelserie om
landets deponier hos specialmediet WasteTech peger på, at finansieringen af landets deponier
overordnet er tilrettelagt efter, at det tager 30 år, før alle miljøfremmede stoffer er udvaskede. I
virkeligheden kan der være tale om op til 100-400 år. Med en selskabsgørelse af et deponi
og dermed
en begrænsning af ansvaret - vil man nå et punkt, hvor kassen er tom, hvilket kan lede til en konkurs,
selvom der fortsat er en miljøopgave,
som skal løses. Der henvises bl.a. til artiklen ”Milliardregning
venter kommunerne: deponier skal behandles ti gange længere, end myndighederne har vejledt til”,
proing.dk, den 18. januar 2024 (https://pro.ing.dk/wastetech/artikel/milliardregning-venter-
kommunerne-deponier-skal-behandles-ti-gange-laengere-end-myndighederne-har ).
Hvordan vil ministeren sikre, at der sikres tilstrækkelig finansiering af efterbehandling på deponier
etableret før 1992?
Kan ministeren bekræfte, at Miljøstyrelsen
uagtet at der er viden om at deponeringsanlæg
formentlig har en efterbehandlingstid på mere end 30 år
ikke har udstedt nye regler, som tillader
henlæggelser til mere en 30 års efterbehandlingstid?
– Kan ministeren bekræfte, at ”forureneren betaler princippet” ikke kan opretholdes, hvis
efterbehandlingstiden overstiger den periode, der er foretaget henlæggelser til?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
er opmærksom på problemstillingen og er i gang med det indledende arbejde for
udvikling af deponeringsområdet med afsæt i Handlingsplan for cirkulær økonomi 2020-2032. Hvor
det bl.a. af initiativ 83 fremgår:”
I samarbejde med branchen udvikler Miljøstyrelsen et
beregningsværktøj til stedspecifik risikovurdering af deponeringsanlæg. Baseret på bl.a.
resultaterne fra branchesamarbejdet (Risiko-vurderingsprojektet), udarbejdes der bl.a. anbefalinger
til, hvordan fremtidens deponering i Danmark skal udøves. Der forventes i den forbindelse berørt
væsentlige aspekter af, hvordan danske deponeringsanlæg designes og drives, herunder bl.a.
efterbehandlingsperiode og muligt behov for etablering af yderligere tekniske tiltag for at overholde
miljøkrav samt muligheder for landfill mining af eksempelvis shredderaffald. Brancheinddragelse
vil være en grundpille i arbejdet.”
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 541: Spm. om bekræftelse af, at forureneren betaler princippet ikke kan opretholdes, hvis efterbehandlingstiden overstiger den periode, der er foretaget henlæggelser til
I forlængelse af ovenstående initiativ vil Miljøministeriet tage initiativ til
i samarbejde med Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet
at undersøge problematikken om finansiering af efterbehandling
på deponier etableret før 1992.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
2