Udenrigsudvalget (URU) Alm. del

Samling: 2023-24

Samrådsspørgsmål D

Efter det brutale og uacceptable terrorangreb udført af Hamas i Israel har regeringen besluttet at sætte udbetalingen af udviklingsbistand til Palæstina på pause. Det sker som udmeldt for at lave en gennemgang at støtten, der skal sikre, at ingen danske midler går til at støtte terrororganisationer. Vil ministeren på den baggrund redegøre for: • Hvor længe forventes gennemgangen og pausen at vare? • EU-kommissionen har meddelt, at de ligeledes vil foretage et gennemsyn af udviklingsbistanden til Palæstina, men har også udtalt, at ingen udbetalinger vil blive suspenderet. Hvad er baggrunden for, at Danmark ikke gør det samme? • Hvad er baggrunden for, at Vestbredden også er omfattet af pausen, når konflikten centrerer sig omkring Gaza og Hamas? • Der er mange tegn på krænkelser af international lov, menneskerettigheder og krigens love i Israel, Gaza og Vestbredden i disse tider. Hvordan vil Danmark sikre støtte og opbakning til overholdelse af international lov og menneskerettighederne som del af støtten til de palæstinensiske områder, herunder i forhold til Hamas’ krænkelser af international lov og menneskerettigheder begået mod både Israel og den palæstinensiske befolkning? • Er det en prioritet for regeringen, at menneskerettighedskrænkelser forsat dokumenteres i konflikten, og hvilke initiativer vil regeringen tage i den forbindelse? • Vil regeringen - ud over de 50 millioner kroner i humanitær støtte, som regeringen annoncerede den 17. oktober 2023 - sikre ekstra støtte til de enorme humanitære behov, der er i de palæstinensiske områder lige nu? • Vil Danmark gøre noget konkret for at sikre, at den humanitære hjælp i videst muligt omfang kan nå frem til civilbefolkningen?
Dato: 16-10-2023
Status: Besvaret
Emne: Mellemøsten, udviklingsbistand
Afholdelse af samrådet: Udenrigsudvalget 07-11-2023 kl. 13:15

Filer

Dokumentdato: 16-10-2023
Modtaget: 16-10-2023
Omdelt: 16-10-2023

Samrådsspm. om suspension af udviklingsbistand til Palæstina

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version
Titel
URU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 35: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7. november 2023 om suspension af udviklingsbistand til Palæstina 07.11.2023
URU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 67: Spm., om en samlet oversigt over Danmarks bistand til Palæstina 07.12.2023
URU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 68: Spm., om ministeren kan bekræfte, at regeringen forventer, at alle øvrige udviklingsindsatser i Palæstina i 2024 kan fortsætte som planlagt, hvis de har tilstrækkelige procedurer på plads til at sikre, at midler ikke går til Hamas eller øvrige terrororganisationer 07.12.2023
URU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 69: Spm., om ministeren vil bekræfte, at den forventede varighed af den aktuelle pause og gennemgang af bistanden til Palæstina er frem til midt-december 2023, som nævnt på samrådet den 7. november 2023 07.12.2023
URU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 70: Spm., om ministeren har planer om at give yderligere støtte til Den Internationale Straffedomstol eller lignende med henblik på at dokumentere og sikre retsforfølgelse af mulige overtrædelser af international humanitær lov og menneskerettighedskrænkelser på begge sider af konflikten 07.12.2023
URU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 71: Spm., om ministeren vil give en status på den danske regeringens gennemgang af bistanden til Palæstina? Er den afsluttet, og hvad har den ført til 07.12.2023
URU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 72: Spm., om en status på EU’s og Sveriges gennemgang af bistanden til Palæstina, og vil ministeren orientere udvalget, når konklusionerne af EU’s og Sveriges gennemgang af bistanden til Palæstina foreligger 07.12.2023
URU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 73: Spm., om ministeren kan bekræfte, at regeringen vil tilbageføre alle midler til øvrige indsatser i Palæstina, hvis den aktuelle gennemgang af bistanden resulterer i, at dele af de planlagte udbetalinger til Palæstina i 2023 ikke kan udmøntes som forventet 07.12.2023
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Svar på spørgsmål vedr. den aktuelle pause og gennemgang af bistanden til Palæstina 18.12.2023
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Svar på spørgsmål vedr. tilbageførsel af midler til indsatser i Palæstina 18.12.2023