Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Samrådsspørgsmål D
Offentligt
2766320_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
16. oktober 2023
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål D
Efter det brutale og uacceptable terrorangreb udført af Hamas i Israel har regeringen
besluttet at sætte udbetalingen af udviklingsbistand til Palæstina på pause. Det sker som
udmeldt for at lave en gennemgang at støtten, der skal sikre, at ingen danske midler går
til at støtte terrororganisationer. Vil ministeren på den baggrund redegøre for:
• Hvor længe forventes gennemgangen og pausen at vare?
• EU-kommissionen har meddelt, at de ligeledes vil foretage et gennemsyn af udviklings-
bistanden til Palæstina, men har også udtalt, at ingen udbetalinger vil blive suspenderet.
Hvad er baggrunden for, at Danmark ikke gør det samme?
• Hvad er baggrunden for, at Vestbredden også er omfattet af pausen, når konflikten
centrerer sig omkring Gaza og Hamas?
• Der er mange tegn på krænkelser af international lov, menneskerettigheder og krigens
love i Israel, Gaza og Vestbredden i disse tider. Hvordan vil Danmark sikre støtte og op-
bakning til overholdelse af international lov og menneskerettighederne som del af støtten
til de palæstinensiske områder, herunder i forhold til Hamas’ krænkelser af international
lov og menneskerettigheder begået mod både Israel og den palæstinensiske befolkning?
• Er det en prioritet for regeringen, at menneskerettighedskrænkelser forsat dokumente-
res i konflikten, og hvilke initiativer vil regeringen tage i den forbindelse?
• Vil regeringen - ud over de 50 millioner kroner i humanitær støtte, som regeringen
annoncerede den 17. oktober 2023 - sikre ekstra støtte til de enorme humanitære behov,
der er i de palæstinensiske områder lige nu?
• Vil Danmark gøre noget konkret for at sikre, at den humanitære hjælp i videst muligt
omfang kan nå frem til civilbefolkningen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Friis Bach (RV), Marianne Bigum (SF),
Trine Pertou Mach (EL) og Sascha Faxe (ALT).
På udvalgets vegne
Lise Bech
formand
1/1