Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 953

Den 31. maj 2022 holder Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Miljøstyrelsen et møde, hvor de taler om, hvem der er ansvarlig for asbest i vandet og for de herreløse deponier. De er enige om, at “deponierne er muligvis ureguleret”, og at “Der er huller i lovgivningen”. Aalborg Kommune mener, det er Miljøstyrelsen der er ansvarlig. Miljøstyrelsen er i tvivl, men vil spørge “departementet og melder tilbage.” (jf. aktindsigt: ”VS: Referat fra møde mellem Region Nordjylland, Miljøstyrelsen og Aalborg Kommune d. 31/5”, Akt-ID: 7506441). Vil ministeren oplyse, hvornår departementet og ministeren blev oplyst ift. de uregulerede deponier og huller i lovgivningen? Derudover bedes ministeren oplyse, hvordan departementet efterfølgende har arbejdet for at lukke huller i lovgivningen ift. asbestforurening, og afklare spørgsmål ift. myndighedsansvar? Det relevant mødemateriale og/eller notat bedes oversendt til Folketinget.
Dato: 19-06-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: affald og kemikalier

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 19-06-2024
Modtaget: 19-06-2024
Omdelt: 19-06-2024

MFU spm. om hvornår departementet og ministeren blev oplyst ift. de uregulerede deponier og huller i lovgivningen

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version