Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 640

Ekspertgruppen for en Grøn skattereform vurderer, at negative udledninger bør tildeles et tilskud (en ”negativ afgift”) med en sats svarende til CO2e-afgiften, jf. side 69 i den endelige afrapportering, hvor følgende fremgår: »Langsigtede klimamål kræver initiativer, som kan fjerne kulstof fra atmosfæren (såkaldt negative udledninger), som fx øget skovrejsning, pyrolyse, mv. En fuldt omkostningseffektiv CO2e-afgift kræver, at incitamentet til reduktioner også omfatter negative udledninger, der indgår på lige fod med reduktion af positive udledninger. Da negative udledninger indgår i nationale klimamål, bør de i udgangspunktet tildeles et tilskud (en ”negativ afgift”) med en sats svarende til CO2e -afgiften. Det sikrer det samme incitament til at sænke udledningerne overalt, hvorved reduktionsindsatsen sker, hvor den er billigst. Tilskud til negative udledninger skal principielt kunne opnås af alle teknologier, der kan sikre negative udledninger«. Ekspertgruppen vurderer, at et tilskud på ca. 92.000 kr. pr. hektar til skovrejsning svarer til en omkostning på ca. 470 kr. pr. ton optaget CO2, jf. side 88 i rapporten. Tilskuddet til optag af CO2 ved skovrejsning er altså mindre end afgiftssatsen på 750 kr. pr. ton CO2e i ekspertgruppens model 1. Ekspertgruppen nævner, at tilskuddet er fastsat på baggrund af landbrugerens beregnede omkostninger ved skovrejsning, jf. side 7 i rapporten. Ekspertgruppen nævner også på side 75, at EU’s statsstøtteregler tilsiger, at man som udgangspunkt alene må kompensere for omkostningen til brug af et givent virkemiddel. Vil ministeren oplyse, om han er enig i, at det ville være omkostningseffektivt, hvis tilskuddet til skovrejsning er lig med satsen svarende til CO2e-afgiften på 750 kr. pr. ton CO2e i model 1 og dermed højere end ekspertgruppens forslag, hvis det antages at tilskuddet ikke kommer i karambolage med EU’s statsstøtteregler? Ministeren bedes endvidere uddybe, om det er muligt at hæve tilskuddet til skovrejsning i model 1 uden at komme i karambolage med EU’s statsstøtteregler? Såfremt det af ministeren vurderes ikke at være muligt at hæve tilskuddet til skovrejsning i model 1, bedes ministeren bekræfte, at det i stedet vil være muligt at opkøbe jord til statslig skovrejsning?
Dato: 27-03-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: landbrug
Dokumentdato: 23-04-2024
Modtaget: 23-04-2024
Omdelt: 23-04-2024

MOF alm. del - svar på spm. 640 om at negative udledninger bør tildeles et tilskud (en ”negativ afgift”) med en sats svarende til CO2e-afgiften, jf. Grøn skattereform

MOF alm. del - Svar på spm. 640 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 27-03-2024
Modtaget: 27-03-2024
Omdelt: 27-03-2024

Spm. om at negative udledninger bør tildeles et tilskud (en ”negativ afgift”) med en sats svarende til CO2e-afgiften, jf. Grøn skattereform

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version