Finansudvalget (FIU) Alm. del

Samling: 2023-24

Spørgsmål 152

Det fremgår af regeringens 2030-plan »DK2030 – Danmark rustet til fremtiden«, november 2023, at der frem til 2030 er afsat midler ud over det demografiske træk, og at der efter 2030 er afsat midler til både demografi- og velstandskorrektion af velfærden. Vil ministeren i den forbindelse oplyse: a. Hvor høj en offentlig forbrugsvækst i pct. der er behov for årligt fra 2023 til 2030, for at det fulde demografiske træk inklusive korrektion for velstandsudviklingen er dækket? Forbrugsvæksten ønskes opgjort for hvert år i mia. kr. (i både 2023-kr. og 2024-kr) og pct. frem til 2030? b. Den årlige forbrugsvækst i punkt a uden korrektion for sund aldring? c. Hvor stor en andel »sund aldring« udgør både i beløb og procent? d. Hvor meget det offentlige forbrug stiger i reformforløbet i regeringens 2030-plan, når udgifterne til forsvar henholdsvis klima og grøn omstilling trækkes fra? Den årlige realvækst bedes opgjort i pct. og i mia. kr. fra 2023 til 2030. Det bedes angivet, hvor stort et beløb der mangler i de enkelte år for at opnå den fulde demografi- og velstandskorrektion.
Dato: 20-02-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: finanspolitik

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 20-02-2024
Modtaget: 20-02-2024
Omdelt: 20-02-2024

Spm. om offentligt forbrug/ forbrugsvækst jf. regeringens 2030-plan

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version