Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2840166_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. december 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 56 (Alm. del) af 14.
november 2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse i detaljeret form, hvilke forskelle der er mellem opgørelsen
af
råderummet, som fremgik af ”2030-planforløb
- Grundlag for udgiftslofter
2027”,
august 2023, og opgørelsen af råderummet i 2030-plan
”DK2030 –
Dan-
mark rustet
til fremtiden”, november 2023, og vil ministeren oplyse den samlede
finansieringsbidrag, der fremkommer som følge af reformplan opstillet på en de-
taljeret tabel?
Svar
Det finanspolitiske råderum er målt som den højest mulige offentlige forbrugs-
vækst inden for balancekravet for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i
2030.
Før regeringens tiltrædelse blev det finanspolitiske råderum i 2030 (målt ift. ud-
giftsniveauet i 2023) opgjort til 48 mia. kr. (2023-priser) i
2030-planforløb: Grundlag
for udgiftslofter 2026,
august 2022.
Det finanspolitiske råderum blev senest opdateret i 2030-planforløbet fra august
2023, hvor det blev opgjort til 68 mia. kr.
–
svarende til en opjustering på 20 mia.
kr. siden regeringens tiltrædelse. Heraf kan ca. 5 mia. kr. henføres til gennemførte
politiske initiativer mv., herunder afskaffelsen af store bededag som helligdag, re-
form af universitetsuddannelserne, annullering af lagerbeskatning mv.
Ovenstående betyder, at det finanspolitiske råderum i 2030 ekskl. virkningerne af
de gennemførte initiativer i regeringens reformprogram mv. kan opgøres til 63
mia. kr.,
jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 50 (Alm. del) af 9. november 2023.
I regeringens 2030-plan er det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opgjort til
58 mia. kr., når alle initiativer i regeringens 2030-plan indregnes
–
svarende til en
højest mulig offentlig forbrugsvækst på 1,4 pct. om året i gennemsnit. Det betyder
dermed, at regeringens reformprogram og prioriteringer i 2030-planen samlet set
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om offentligt forbrug/ forbrugsvækst jf. regeringens 2030-plan
2840166_0002.png
Side 2 af 3
reducerer den højest mulige offentlige forbrugsvækst med ca. 5 mia. kr., idet en
del af prioriteringerne ikke indgår i det reale offentlige forbrug.
Den højest mulige forbrugsvækst forøges isoleret set af blandt andet afskaffelsen
af store bededag, reform af universitetsuddannelserne, en kommende SU-reform
mv. Omvendt reduceres den højest mulige offentlige forbrugsvækst af, at råde-
rummet bl.a. udmøntes til lettelser af person- og erhvervsskatter og til løft af of-
fentlige ansattes løn og arbejdsvilkår,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at de konkrete virkninger af kommende reformer og prioriteringer
afhænger af den konkrete udformning af fx en SU-reform eller iværksætterstrategi.
Opgørelsen af råderummet på 58 mia. kr. i forbindelse med regeringens 2030-plan
tager derfor afsæt i beregningstekniske forudsætninger om en række kommende
tiltags virkninger på den højest mulige offentlige forbrugsvækst.
Tabel 1
Det finanspolitiske råderum før og efter regeringens reformprogram og prioriteringer i 2030-planen
2030 (målt
ift. 2023)
Mia. kr. (2023-priser)
Højest mulige offentlige forbrugsvækst (finanspolitisk råderum) før regeringens reformpro-
gram og prioriteringer
+
Aftale om vinterhjælp (Gennemført)
+
Afskaffelsen af store bededag som helligdag (Gennemført)
+
Reform af universitetsuddannelser, råderumsvirkning (Gennemført)
+
Tiltag på tilbagetrækningsområdet
1)
(Gennemført)
+
Indførsel af grøn flyafgift
2)
+
SU-reform (beregningsteknisk)
3)
+
Annullering af lagerbeskatning for virksomheders ejendomsavancer (Gennemført)
+
Løft af Ukrainefonden og forsvarsudgifter i 2025-2029 - Opfyldelse af 2 pct.-målsætningen i 2025-
2029 (rentevirkning i 2030)
+
Ramme til løft af løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor (trepartsaftale)
4)
+
Personskattereform (baseret på regeringens udspil
mere attraktivt at arbejde)
5)
+
Grøn indenrigsluftfart, herunder tiltag for lufthavne mv., og forhøjelse af den supplerede pensions-
ydelse
2)
+
Iværksætterstrategi og bedre vilkår for generationsskifte i virksomheder (beregningsteknisk)
6)
Højest mulige offentlige forbrugsvækst (finanspolitisk råderum) efter regeringens reformpro-
gram og prioriteringer
63
+1¼
+3¼
+1�½
+�½
+1¼
+1�½
-1
-1
-3
-6¾
-1¼
-1¼
58
Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige udgifter forbundet med håndteringen af situatio-
nen i Ukraine, herunder afsatte midler på forslaget til finanslov for 2024 til at dække merudgifterne ved en
evt. forlængelse af særloven, samt ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkav-
lere og følgeerhverv mv. Desuden er råderummet korrigeret for driftsudgifter i regi af Ukraine-fonden.
1):
Den tidligere aftalte lempelse af arbejdsevnekravet i seniorpensionsordningen fra maksimalt 15 til maksimalt
18 timer pr. uge fra 2024 og frem, jf.
Aftale om en ny ret til tidlig pension,
gennemføres ikke.
2):
Afspejler regeringens udspil
Vejen til grøn luftfart,
november 2023. Det er i 2030-planen beregningsteknisk
forudsat, at prioriteringen til grøn indenrigsluftfart, herunder tiltag for lufthavne mv., udgøres af subsidier
mv.
3):
I opgørelsen i 2030-planen er der til illustration taget afsæt i, at det på videregående uddannelser fremover
alene bliver muligt at modtage SU til normeret studietid, have en maksimal SU-klipramme på 58 klip og mu-
ligheden for SU-slutlån udvides,
jf. regeringsgrundlaget.
Det bemærkes, at der lægges op til, at den kommende
SU-reform skal indeholde dispensationsmuligheder mv.,
jf.
Forslag til SU-reform på www.ufm.dk.
Virkningen
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om offentligt forbrug/ forbrugsvækst jf. regeringens 2030-plan
Side 3 af 3
inkluderer krydseffekter med den aftalte reform af universitetsuddannelser. Det er beregningsteknisk antaget,
at den samlede provenuvirkning vil udgøres af lavere udgifter til indkomstoverførsler.
4):
Det er i 2030-planen beregningsteknisk forudsat, at rammen udgøres af 3 mia. kr. til løft af offentlige
ansattes af løn, dvs. ikke udgifter, der øger det offentlige forbrug realt.
5):
Der er i 2030-planen taget afsæt i regeringens udspil til en personskattereform.
6):
Regeringen har ikke præsenteret et udspil til en iværksætterstrategi. Strategien vil kunne indeholde initiativer,
der er inden for såvel som uden for det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Regeringen har ikke
præsenteret et konkret udspil til bedre vilkår for generationsskifte i virksomheder, men som det fremgår af
2030-planen, vil regeringen udmønte 0,8 mia. kr. af råderummet til at indføre retskrav på en skematisk model
til værdiansættelse i forbindelse med generationsskifte i virksomheder.
Kilde:
DK2030
–
Danmark rustet til fremtiden,
november 2023 og egne beregninger.
Det fremgår desuden af 2030-planen, at regeringen vil prioritere en ramme på 4¼
mia. kr. til grøn omstilling og velfærd, og at regeringen afsætter en pulje til uforud-
sete udgifter mv. på godt 6 mia. kr. I opgørelsen af det finanspolitiske råderum på
58 mia. kr. er det beregningsteknisk forudsat, at reservationerne indregnes som re-
servationer inden for det finanspolitiske råderum.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister