Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2840165_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 152 (Alm. del) af 20.
februar 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Det fremgår af regeringens 2030-plan »DK2030
–
Danmark rustet til fremtiden«,
november 2023, at der frem til 2030 er afsat midler ud over det demografiske
træk, og at der efter 2030 er afsat midler til både demografi- og velstandskorrek-
tion af velfærden. Vil ministeren i den forbindelse oplyse:
a. Hvor høj en offentlig forbrugsvækst i pct. der er behov for årligt fra 2023 til
2030, for at det fulde demografiske træk inklusive korrektion for velstandsud-
viklingen er dækket? Forbrugsvæksten ønskes opgjort for hvert år i mia. kr. (i
både 2023-kr. og 2024-kr) og pct. frem til 2030?
b. Den årlige forbrugsvækst i punkt a uden korrektion for sund aldring?
c. Hvor stor en andel »sund aldring« udgør både i beløb og procent?
d. Hvor meget det offentlige forbrug stiger i reformforløbet i regeringens 2030-
plan, når udgifterne til forsvar henholdsvis klima og grøn omstilling trækkes
fra? Den årlige realvækst bedes opgjort i pct. og i mia. kr. fra 2023 til 2030.
Det bedes angivet, hvor stort et beløb der mangler i de enkelte år for at opnå
den fulde demografi- og velstandskorrektion.
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis
befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fast-
holdt uændret.
Beregningen af det demografiske træk er senest opgjort i forbindelse med
2030-
planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023. I tabel 1 fremgår væksten i det
demografiske træk frem mod 2030
–
både opgjort i 2023-priser og 2024-priser.
Fra 2023-2030 skønnes væksten at udgøre 19 mia. kr. i 2023-priser og 19¾ mia.
kr. i 2024-priser.
I Finansministeriets fremskrivninger efter 2030 indgår et beregningsteknisk prin-
cip for udviklingen i det samlede offentlige forbrug, der svarer til udviklingen i det
demografiske træk samt en velstandsopskrivning. Dette beregningstekniske prin-
cip for det samlede offentlige forbrug fremgår ligeledes af tabellen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om offentligt forbrug/ forbrugsvækst jf. regeringens 2030-plan
2840165_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 med beregningsteknisk velstandsopskrivning
2024
Pct.-vis vækst
Vækst i det demografiske træk
Vækst i det demografiske træk tillagt
beregningsteknisk velstandsopskrivning
Mia. kr. (2023-priser)
Vækst i det demografiske træk
Vækst i det demografiske træk tillagt
beregningsteknisk velstandsopskrivning
Mia. kr. (2024-priser)
Vækst i det demografiske træk
Vækst i det demografiske træk tillagt
beregningsteknisk velstandsopskrivning
2
5
2
5
2�½
5�½
3
5¾
3¼
6¼
3�½
6�½
3�½
6�½
2¾
5¾
19¾
40�½
2
4¾
2
4¾
2�½
5¼
2¾
5�½
3
6
3¼
6¼
3�½
6¼
2¾
5�½
19
38¾
0,4
0,9
0,4
0,9
0,4
0,9
0,5
1,0
0,5
1,0
0,6
1,1
0,6
1,1
0,5
1,0
-
-
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2024-2030 2024-2030
(gns.)
(akk.)
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
langsigtede fremskrivningsprincip svarer
–
ved gældende antagelser om varekøbskvoten i det offentlige for-
brug og om produktivitetsvæksten i de private erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv.
–
til, at væksten
i det offentlige forbrug med det beregningstekniske princip er ca. �½ pct.-point højere pr. år end væksten i det
demografiske træk.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023 og egne beregninger.
I beregningen af det demografiske træk indgår en korrektion for delvis sund ald-
ring, idet stigende levetid betyder, at en faldende andel i hver aldersgruppe vil være
i de sidste leveår, hvor sundhedsudgifterne erfaringsmæssigt er størst. Korrektio-
nen medfører, at aldersgrupper, der i dag har relativt høje gennemsnitlige sund-
hedsudgifter, som følge af en stor andel i de sidste leveår, i fremtiden vil have
færre gennemsnitlige sundhedsudgifter, i takt med at restlevetiden stiger, og en
mindre andel af aldersgruppen befinder sig i de sidste leveår.
I tabel 2 nedenfor fremgår et skøn for væksten i det demografiske træk ekskl. kor-
rektionen for delvis sund aldring, herunder inkl. beregningsteknisk velstandsop-
skrivning frem mod 2030.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om offentligt forbrug/ forbrugsvækst jf. regeringens 2030-plan
2840165_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 2
Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 med beregningsteknisk velstandsopskrivning
ekskl. korrektionen for sund aldring
2024
Pct.
Vækst i det demografiske træk ekskl.
sund aldring
Vækst i det demografiske træk ekskl.
sund aldring tillagt beregningsteknisk
velstandsopskrivning
Mia. kr. (2023-priser)
Vækst i det demografiske træk ekskl.
sund aldring
Vækst i det demografiske træk ekskl.
sund aldring tillagt beregningsteknisk
velstandsopskrivning
Mia. kr. (2024-priser)
Vækst i det demografiske træk ekskl.
sund aldring
Vækst i det demografiske træk ekskl.
sund aldring tillagt beregningsteknisk
velstandsopskrivning
2�½
5�½
2¾
5�½
3
6
3�½
6¼
3¾
6¾
4
7
4
7
3¼
6¼
23¼
44
2�½
5¼
2�½
5¼
2¾
5¾
3¼
6
3�½
6�½
3¾
6¾
4
6¾
3¼
6
22�½
42¼
0,4
0,9
0,4
0,9
0,5
1,0
0,6
1,1
0,6
1,1
0,7
1,2
0,7
1,2
0,6
1,1
-
-
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2024-2030 2024-2030
(gns.)
(akk.)
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023 og egne beregninger.
Korrektionen for sund aldring reducerer årligt væksten i det demografiske træk
med 0,1 pct.-point svarende til �½ mia. kr. i hvert år frem mod 2030,
jf. tabel 3.
Tabel 3
Isoleret virkning af korrektion for delvis sund aldring på væksten i det demografiske træk frem mod
2030
2024
Pct.-point forskel
Ændring i mia. kr. (2023-priser)
Ændring i mia. kr. (2024-priser)
-0,1
-�½
-�½
2025
-0,1
-�½
-�½
2026
-0,1
-�½
-�½
2027
-0,1
-�½
-�½
2028
-0,1
-�½
-�½
2029
-0,1
-�½
-�½
2030
-0,1
-�½
-�½
2024-2030 2024-2030
(gns.)
(Akk.)
-0,1
-�½
-�½
-
-3
-3
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023 og egne beregninger.
I spørgsmål
d
ønskes en opgørelse udviklingen i det offentlige forbrug inkl. re-
formprogrammet, politiske prioriteringer mv. fra regeringens 2030-plan. Det be-
mærkes, at der i 2030-planen ikke på forhånd er besluttet en profil for indfasnin-
gen af de politiske tiltag og prioriteringer og dermed heller ikke hvad de vil inde-
bære for den årlige offentlige forbrugsvækst. Regeringen vil løbende træffe
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om offentligt forbrug/ forbrugsvækst jf. regeringens 2030-plan
2840165_0004.png
Side 4 af 4
beslutning om og fremlægge forslag til indfasningen af prioriteterne anført i 2030-
planen, herunder i forbindelse med de årlige bevillingslove.
1
I regeringens 2030-plan fremgår det, at med regeringens reformprogram mv. vil
der være plads til en samlet vækst i de offentlige forbrugsudgifter på 1,4 pct. i gen-
nemsnit i 2024-2030, svarende til en samlet stigning på 58 mia. kr. (2023-priser),
jf.
DK2030
–
Danmark rustet til fremtiden, november 2023.
Det skal dog bemærkes, at op-
gørelsen tager afsæt i beregningstekniske forudsætninger om en række kommende
tiltags virkninger på den højest mulige offentlige forbrugsvækst,
jf. nærmere i Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 56 (Alm. del) af 14. november 2023.
Endvidere fremgår det af 2030-planen, at der efter udgifterne til løft af forsvars-
udgifterne til 2 pct. af BNP og grønt råderum er plads til en gennemsnitlig årlig
forbrugsvækst på linje med det beregningstekniske princip, svarende til 1,0 pct.
om året,
jf. også tabel 4.
Tabel 4
Den højest mulige offentlige forbrugsvækst inkl. reformprogram, politiske prioriteringer mv. fra
regeringens 2030-plan
Akk. vækst, mia. kr.
(2023-priser)
Højest mulig offentlig forbrugsvækst i 2024-2030
Reformforløbet i regeringens 2030-plan (inkl. reform-
program, politiske prioriteringer mv.)
- heraf ekskl. løft af forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP
frem mod 2030
- heraf ekskl. løft af forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP
frem mod 2030 samt reservation til det grønne råde-
rum
58
43
40¼
1,4
1,0
1,0
Gennemsnitlig årlig vækst,
pct.
Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige udgifter forbundet med håndteringen af situatio-
nen i Ukraine, herunder afsatte midler på forslaget til finanslov for 2024 til at dække merudgifterne ved en
evt. forlængelse af særloven, samt ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkav-
lere og følgeerhverv mv. Desuden er råderummet korrigeret for driftsudgifter i regi af Ukraine-fonden.
Den højest mulige forbrugsvækst inkl. reformprogrammet og de politiske prioriteringer mv. fra regeringens
2030-plan er opgjort på baggrund af en række beregningstekniske forudsætninger
jf. nærmere i Svar på Finans-
udvalgets spørgsmål nr. 56 (Alm. del) af 14. november 2023.
Kilde:
DK2030
–
Danmark rustet til fremtiden,
november 2023 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
Se også
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 108 (Alm. del) af 8. januar 2024.