Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 9. maj 2023
Forslag
til
Lov om ansættelsesbeviser og visse
arbejdsvilkår1)
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på alle lønmodtagere med
et ansættelsesforhold, hvor den forudbestemte eller faktiske
arbejdstid udgør mere end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i
en referenceperiode på 4 på hinanden følgende
uger, jf. dog stk. 2-5. Ved beregning af den gennemsnitlige
arbejdstid medregnes arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der
udgør eller tilhører samme virksomhed, koncern eller
enhed.
Stk. 2. Loven
gælder ikke for personer, som er omfattet af lov om
søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Stk. 3. Loven
finder anvendelse for lønmodtagere med et
ansættelsesforhold, hvor der ikke på forhånd er
fastsat en garanteret mængde betalt arbejde før
ansættelsesforholdets begyndelse.
Stk. 4. Loven
finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren
til at give lønmodtageren oplysning om
ansættelsesvilkår og mindstekrav vedrørende
arbejdsvilkår følger af en kollektiv overenskomst og
denne indeholder regler, der mindst svarer til artikel 2-13 og
15-19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152
af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige
arbejdsvilkår i Den Europæiske Union.
Stk. 5.
§§ 6-11 finder ikke anvendelse for lønmodtagere,
der er omfattet af kollektive overenskomster, som er indgået
af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, som dækker hele det danske område, og som
sikrer den overordnede beskyttelse af de pågældende
lønmodtagere, jf. artikel 14 i direktiv (EU) 2019/1152 om
gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den
Europæiske Union.
Stk. 6. Loven
kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren,
jf. dog stk. 4 og 5.
Definitioner
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Lønmodtager: En person, der modtager vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold.
2) Tidsplan for
arbejdet: Plan for fastlæggelse af, på hvilke
klokkeslæt og dage arbejdet begynder og slutter.
3)
Referencetimer og -dage: Tidsintervaller på bestemte dage,
hvor arbejdet kan finde sted efter anmodning fra
arbejdsgiveren.
4)
Arbejdsmønster: Måden, hvorpå arbejdstiden og
dens fordeling tilrettelægges, hvilket fastlægges af
arbejdsgiveren.
Arbejdsgiverens oplysningspligt
§ 3.
Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle
væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, jf.
stk. 2. Oplysningerne skal skriftligt tilgå
lønmodtageren, jf. stk. 3. Oplysningerne nævnt i stk.
2, nr. 1-5, 7 og 10-12, skal gives, senest 7 kalenderdage efter at
ansættelsesforholdet er påbegyndt. Oplysningerne
nævnt i stk. 2, nr. 6, 8, 9 og 13-15, skal gives, senest 1
måned efter at ansættelsesforholdet er
påbegyndt.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter mindst følgende
oplysninger:
1)
Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
2)
Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted
eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning
om, at lønmodtageren er beskæftiget på
forskellige steder eller frit kan bestemme sit arbejdssted, og om
hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
3) Beskrivelse
af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang,
stilling eller jobkategori.
4)
Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
5)
Ansættelsesforholdets forventede varighed, når der ikke
er tale om tidsubestemt ansættelse.
6) Når det
drejer sig om vikaransatte, brugervirksomhedernes identitet,
så snart denne er kendt.
7) Varigheden af
og vilkårene for en eventuel prøvetid.
8) Varigheden af
det fravær med løn, som lønmodtageren har ret
til.
9) Varigheden af
lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller
reglerne herom.
10) Den
gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren
har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og
tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri,
f.eks. pensionsbidrag og eventuelt kost og logi. Endvidere skal der
oplyses om lønnens udbetalingsterminer.
11) Den normale
daglige eller ugentlige arbejdstid og eventuelle ordninger for
overarbejde og betaling herfor og, hvor det er relevant, ordninger
for vagtændringer.
12) Hvis
arbejdsmønsteret er helt eller overvejende uforudsigeligt,
underretning om
a) det princip,
at tidsplanen for arbejdet er variabel, antallet af garanterede
betalte arbejdstimer og betaling for arbejde, som udføres ud
over disse garanterede timer,
b) de
referencetimer og -dage, hvor lønmodtageren kan
pålægges at arbejde, og
c) den
minimumsvarslingsperiode, som lønmodtageren er berettiget
til, før en arbejdsopgave påbegyndes, og en eventuel
frist for annullering af arbejdsopgaven.
13) Den ret til
uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder.
14) Angivelse
af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer
arbejdsforholdet. Er overenskomsten eller aftalen indgået af
parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem
parterne er i den pågældende overenskomst.
15) Hvor det er
arbejdsgiverens ansvar, identiteten på de
socialsikringsinstitutioner, som modtager de sociale bidrag, der er
knyttet til ansættelsesforholdet, og enhver beskyttelse i
forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side.
Stk. 3.
Oplysningerne skal skriftligt tilgå lønmodtageren
på en af følgende måder:
1) Udleveres og
fremsendes på papir.
2) Fremsendes i
elektronisk form, forudsat at
a) oplysningerne
er tilgængelige for lønmodtageren,
b) de kan lagres
og udskrives og
c)
arbejdsgiveren opbevarer dokumentation for fremsendelse eller
modtagelse.
Stk. 4. Bortset
fra de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-6, 12 og 14,
anses pligten til at oplyse lønmodtageren om de
væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet for at
være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk.
3, henvises til love, administrative bestemmelser,
vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive
overenskomster, der gælder for de pågældende
forhold.
Udstationerede lønmodtagere
§ 4.
Hvis lønmodtageren skal udføre sit arbejde i et eller
flere andre lande end det, hvor vedkommende normalt arbejder, og
arbejdets varighed overstiger 4 på hinanden følgende
uger, skal de nævnte oplysninger i § 3, stk. 2,
være lønmodtageren i hænde inden afrejsen. Ud
over de oplysninger, der skal gives lønmodtageren efter
§ 3, stk. 2 og 3, skal dokumentet eller dokumenterne for
udstationerede lønmodtageres vedkommende mindst indeholde
følgende supplerende oplysninger:
1) Det land
eller de lande, i hvilket eller hvilke arbejdet i udlandet skal
udføres, og arbejdets forventede varighed.
2) Den valuta,
som lønnen udbetales i.
3) Eventuelle
ydelser i kontanter eller naturalier vedrørende
arbejdsopgaverne.
4) Oplysninger
om, hvorvidt omkostningerne i forbindelse med lønmodtagerens
tilbagevenden til hjemlandet godtgøres, og i givet fald
vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til
hjemlandet.
5) Om der er
taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester
i forbindelse med udstationeringen.
Stk. 2. Desuden
underrettes udstationerede lønmodtagere, som er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1996/71/EF om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser,
1) om den
løn, som lønmodtageren er berettiget til i
overensstemmelse med gældende ret i
værtsmedlemsstaten,
2) om, hvor det
er relevant, eventuelle ydelser, der specifikt vedrører
udstationeringen, og eventuelle ordninger for godtgørelse af
udgifter til rejse, kost og logi og
3) om linket til
det centrale officielle nationale websted, der er etableret af
værtsmedlemsstaten eller værtsmedlemsstaterne i henhold
til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2014/67.
Stk. 3.
Oplysninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1,
kan tilgå lønmodtageren, jf. § 3, stk. 3, ved en
henvisning til de love, administrative bestemmelser,
vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive
overenskomster, der gælder for de pågældende
forhold.
Ændring af
ansættelsesvilkårene
§ 5.
Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de i § 3, stk.
2, og § 4, stk. 1 og 2, omhandlede forhold hurtigst muligt og
senest på den dato, hvor ændringen træder i
kraft, give lønmodtageren skriftlig besked herom. Det
gælder dog ikke, hvis ændringen skyldes ændringer
i de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige
bestemmelser eller kollektive overenskomster, som arbejdsgiveren
efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 3, kan henvise
til.
Mindstekrav vedrørende
arbejdsvilkår
§ 6.
Prøvetiden i et ansættelsesforhold kan ikke overstige
6 måneder, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. I
tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan prøvetiden
ikke overstige en fjerdedel af ansættelsestiden, idet §
2, stk. 5 og 6, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer dog ikke berøres herved.
Prøvetiden i et tidsbegrænset ansættelsesforhold
kan ikke overstige 6 måneder.
Stk. 3. Der kan
ikke aftales yderligere prøvetid i forbindelse med
forlængelse eller fornyelse af et tidsbegrænset
ansættelsesforhold.
Stk. 4.
Bestemmelser om fastsættelse af prøvetidens
længde for tjenestemænd og tjenestemandslignende
ansættelse berøres ikke.
§ 7.
En arbejdsgiver må ikke hindre en lønmodtager i at
tage sideløbende ansættelse eller på den
baggrund behandle lønmodtageren ugunstigt, hvis
lønmodtageren fortsat kan arbejde i overensstemmelse med en
af arbejdsgiveren fastlagt tidsplan, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis omstændighederne ved det
pågældende arbejde, såsom hensyn til sundhed og
sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder, integriteten i
den offentlige forvaltning eller det at undgå
interessekonflikter, indebærer, at beskæftigelse som
nævnt i stk. 1 er uforenelig med det bestående
ansættelsesforhold.
§ 8.
En arbejdsgiver kan alene pålægge en
lønmodtager, hvis arbejdsmønster er helt eller
overvejende uforudsigeligt, at arbejde, hvis arbejdet finder sted
inden for de forudbestemte referencetimer og referencedage, jf.
§ 2, nr. 3, og hvis lønmodtageren er blevet varslet om
arbejdsopgaven med det varsel, som lønmodtageren har
modtaget oplysning om i overensstemmelse med § 3, stk. 2, nr.
12, litra c.
Stk. 2. Er
betingelserne i stk. 1 ikke opfyldt, har lønmodtageren ret
til at afvise arbejdsopgaven uden negative følger heraf.
Stk. 3. Bliver
en arbejdsopgave, der er fastlagt gennem aftale mellem
arbejdsgiveren og lønmodtageren, annulleret af
arbejdsgiveren efter udløbet af en rimelig frist, skal
arbejdsgiveren kompensere lønmodtageren herfor.
Kompensationen udmåles på baggrund af de konkrete
omstændigheder ved annulleringen af arbejdsopgaven.
§ 9.
Er en lønmodtager ansat på tilkaldebasis el.lign. ud
over 3 måneder, påhviler det arbejdsgiveren at
godtgøre, at der ikke er indgået en
ansættelsesaftale med et minimumsantal betalte timer svarende
til det arbejde, der er udført af lønmodtageren i de
seneste 4 uger. Har der i de 4 uger været perioder med
fravær, forlænges de 4 uger med en tilsvarende periode
uden fravær.
§
10. En lønmodtager, der har været ansat i 6
måneder, og som har udstået sin eventuelle
prøvetid, kan anmode om en ansættelsesform med mere
forudsigelige og trygge arbejdsvilkår, hvis en sådan
ansættelsesform findes i virksomheden.
Stk. 2.
Lønmodtageren har krav på et skriftligt og begrundet
svar fra arbejdsgiveren på en anmodning som nævnt i
stk. 1, senest 1 måned efter at anmodningen er modtaget, jf.
dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Lønmodtageren har alene krav på et skriftligt og
begrundet svar fra arbejdsgiveren på en anmodning som
nævnt i stk. 1 en gang årligt.
Stk. 4. For
virksomheder, hvor arbejdsgiveren er en fysisk person, eller hvor
antallet af ansatte er mindre end 35, er fristen for at besvare en
anmodning som nævnt i stk. 1, senest 3 måneder efter at
anmodningen er modtaget.
§
11. Skal en arbejdsgiver i henhold til EU-retten, dansk
lovgivning eller kollektive overenskomster tilbyde en
lønmodtager uddannelse med henblik på udførelse
af det pågældende arbejde, skal uddannelsen tilbydes
uden udgift for den ansatte, tælle som arbejdstid i
ansættelsesforholdet og så vidt muligt foregå i
lønmodtagerens sædvanlige arbejdstid.
Klageadgang, beskyttelse mod ugunstig behandling,
bevisbyrde og sanktioner
§
12. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har
overholdt sin oplysningspligt, jf. §§ 3-5 og § 16,
stk. 4, afgøres af Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 2.
Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt
sin forpligtelse i forhold til at sikre lønmodtagere de
vilkår, der er angivet i §§ 6-11, indbringes for de
almindelige domstole.
Stk. 3.
Spørgsmål om, hvorvidt betingelserne i § 1, stk.
5, hvorefter §§ 6-11 ikke finder anvendelse, er opfyldt,
afgøres af Arbejdsretten. Spørgsmål om,
hvorvidt den overordnede beskyttelse af lønmodtagere sikres,
afgøres dog ved fagretlig behandling og eventuelt faglig
voldgift, hvis dette er aftalt mellem de pågældende
overenskomstparter.
§
13. En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til
§§ 3-5 og § 16, stk. 4, er krænket, kan
tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen, der for den
enkelte kan udgøre op til 13 ugers løn,
fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder,
herunder om manglen har haft konkret betydning for
lønmodtageren. Godtgørelsen kan, hvis der foreligger
skærpende omstændigheder, forhøjes til op til 20
ugers løn.
Stk. 2.
Godtgørelsen kan dog højst udgøre 1.000 kr.,
hvis manglen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft
konkret betydning for ansættelsesforholdet.
Stk. 3. For
lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som
nævnt i § 1, stk. 4, kan sager om en godtgørelse
svarende til den i stk. 1 og 2 nævnte afgøres ved de
almindelige domstole, hvis en sag om overholdelse af
oplysningspligten ikke behandles fagretligt.
§
14. En lønmodtager, hvis rettigheder i henhold til
§§ 6-11 er krænket, kan tilkendes en
godtgørelse.
Stk. 2. For
lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som
nævnt i § 1, stk. 4, kan sager om en godtgørelse
svarende til den i stk. 1 nævnte afgøres ved de
almindelige domstole, hvis en sag om overholdelse af de
pågældende rettigheder ikke behandles fagretligt.
§
15. En lønmodtager, som mener at være blevet
afskediget eller udsat for foranstaltninger med tilsvarende
virkning, fordi denne har gjort sine rettigheder i henhold til
denne lov gældende, har efter anmodning ret til at få
en skriftlig begrundelse for afskedigelsen eller den
pågældende foranstaltning fra arbejdsgiveren.
Stk. 2. En
lønmodtager, herunder en
lønmodtagerrepræsentant, der udsættes for
ugunstig behandling, fordi denne har udøvet sine rettigheder
i henhold til denne lov eller har fremsat klage til arbejdsgiveren
over manglende overholdelse af pligten til at sikre disse, kan
tilkendes en godtgørelse.
Stk. 3. Kan en
lønmodtager, herunder en
lønmodtagerrepræsentant, påvise faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at
vedkommende har været udsat for afskedigelse eller
foranstaltninger med tilsvarende virkning, fordi vedkommende har
udøvet sine rettigheder i henhold til denne lov eller har
fremsat klage til arbejdsgiveren over manglende overholdelse af
pligten til at sikre disse, påhviler det arbejdsgiveren at
bevise, at afskedigelsen eller foranstaltningerne med tilsvarende
virkning ikke skyldes, at lønmodtageren har udøvet
sine rettigheder i henhold til denne lov eller har fremsat klage
til arbejdsgiveren.
Stk. 4. For
lønmodtagere, der er omfattet af en overenskomst som
nævnt i § 1, stk. 4, kan sager om en godtgørelse
svarende til den i stk. 2 nævnte afgøres ved de
almindelige domstole, hvis en sag om ugunstig behandling ikke
behandles fagretligt.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v.
§
16. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. §
9, stk. 1, nr. 12, i lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24.
august 2017 som ændret ved § 50 i lov nr. 60 af 30.
januar 2018, § 3 i lov nr. 870 af 14. juni 2020 og § 6 i
lov nr. 214 af 6. marts 2023, som affattet ved § 19, nr. 2,
har virkning fra den 1. januar 2024.
Stk. 3. Lov om
arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om
vilkårene for ansættelsesforholdet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010,
ophæves.
Stk. 4. En
arbejdsgiver skal kun udlevere eller supplere de dokumenter, der er
omhandlet i §§ 3 og 4, efter anmodning fra en
lønmodtager, der allerede er ansat inden den 1. juli 2023.
Anmodningen skal efterkommes, senest inden for 8 uger efter at den
er fremsat.
§
17. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Ændringer i anden lovgivning
§ 18. I
lov nr. 214 af 6. marts 2023 om konsekvenser ved afskaffelsen af
store bededag som helligdag foretages følgende
ændring:
1. §
6 ophæves.
§ 19. I
lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017, som
ændret ved § 50 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, §
3 i lov nr. 870 af 14. juni 2020 og § 6 i lov nr. 214 af 6.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 1, nr. 10, udgår
»og«.
2. § 9,
stk. 1, nr. 11, ophæves, og i stedet
indsættes:
»11)
hvorvidt en overenskomst er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og er
gældende på hele det danske område, jf. § 6,
stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om godskørsel og § 18, stk.
2, i lov om buskørsel,
12) betydningen
for kollektive overenskomster af § 2 i lov om konsekvenser ved
afskaffelsen af store bededag som helligdag, og
13) hvorvidt de
i § 1, stk. 5, i lov om ansættelsesbeviser og visse
arbejdsvilkår anførte betingelser er opfyldt, jf.
lovens § 12, stk. 3.«
3. I
§ 9 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9.
Sager efter stk. 1, nr. 13, kan indbringes for Arbejdsretten af en
lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisation eller
arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller
arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i
den pågældende sag, jf. dog § 13, stk.
1.«
§ 20. I
lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1662 af 17. december 2018, som
ændret ved § 3 i lov nr. 251 af 30. marts 2011,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om
iværksættelse af den aftale, der er indgået
mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og
European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om
søfarendes arbejdsforhold af 2006, EU-Tidende 2009, nr. L
124, side 30, som ændret ved Rådets direktiv (EU)
2018/131, EU-Tidende 2018, nr. L 22, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20.
november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og
håndhævelse af konventionen om søfarendes
arbejdsforhold af 2006, EU-Tidende 2013, nr. L 329, side 1, dele af
Rådets direktiv (EU) 2017/159 af 19. december 2016 om
iværksættelse af den aftale vedrørende
gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations
2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, der er
indgået den 21. maj 2012 af Sammenslutningen af
Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske
Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale
Fiskeriorganisationer i Den Europæiske Union
(Europêche), EU-Tidende 2017, nr. L 25, side 12, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20.
juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i
Den Europæiske Union, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side
105.«
2. Overskriften før § 3 affattes
således:
»1. Tjenesteaftalens indgåelse, vilkår og
opsigelse«.
3.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a.
Prøvetiden i et ansættelsesforhold kan ikke overstige
6 måneder, jf. dog stk. 3. I
tidsbegrænsede tjenesteforhold kan prøvetiden ikke
overstige en fjerdedel af ansættelsestiden.
Opsigelsesvarslerne i §§ 5, 37 og 47 berøres ikke
herved.
Stk. 2. Der kan
ikke aftales yderligere prøvetid i forbindelse med
forlængelse eller fornyelse af et tidsbegrænset
tjenesteforhold.
Stk. 3.
Bestemmelser om fastsættelse af prøvetidens
længde for tjenestemænd og tjenestemandslignende
ansættelse berøres ikke.
§ 3 b. Er
ansættelsesforholdet indgået på tilkaldebasis
el.lign., og varer ansættelsesforholdet ud over 3
måneder, påhviler det rederen eller arbejdsgiveren at
godtgøre, at der ikke er indgået en
ansættelsesaftale med et minimumsantal betalte timer svarende
til det arbejde, der er udført af den ansatte i den seneste
måned. Har der i den seneste måned været perioder
med fravær, forlænges den med en tilsvarende periode
uden fravær.
§ 3 c. Skal en reder eller
arbejdsgiver i henhold til EU-retten, dansk lovgivning eller
kollektive overenskomster tilbyde en ansat uddannelse med henblik
på udførelse af det pågældende arbejde,
skal uddannelsen tilbydes uden udgift for lønmodtageren,
tælle som arbejdstid og så vidt muligt foregå i
lønmodtagerens sædvanlige arbejdstid.
§ 3 d. En ansat, hvis
rettigheder i henhold til §§ 3 a-3 c er krænket,
kan tilkendes en godtgørelse.
Stk. 2. Kan den
ansatte påvise faktiske omstændigheder, som giver
anledning til at formode, at den ansatte har været udsat for
afskedigelse eller en foranstaltning med tilsvarende virkning,
fordi vedkommende har fremsat klage til rederen,
skibsføreren eller arbejdsgiveren over manglende
overholdelse af pligten til at sikre rettigheder i henhold til
§§ 3 a-3 c, påhviler det rederen,
skibsføreren eller arbejdsgiveren at bevise, at
afskedigelsen eller foranstaltningen med tilsvarende virkning ikke
skyldes, at der er fremsat klage over manglende overholdelse af
pligten til at sikre rettigheder efter §§ 3 a-3 c.
§ 3 e. §§ 3 a-3 c
finder ikke anvendelse for ansatte, der er omfattet af
overenskomster indgået af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter, og som dækker det danske område
inden for søfart eller fiskeri, hvorved den overordnede
beskyttelse af de pågældende ansatte sikres, jf.
artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den
Europæiske Union.«
4. I
§ 49 indsættes efter nr. 2
som nyt nummer:
»3)
§§ 3 a-3 e,«.
Nr. 3-25 bliver herefter nr. 4-26.
5. I
§ 49 indsættes efter nr. 25,
der bliver nr. 26, som nyt nummer:
»27)
§ 64,«.
Nr. 26 og 27 bliver herefter nr. 28 og
29.
6. I
§ 64, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »ansættelsesforholdet«:
», herunder hyre- og ansættelseskontrakten,«.
7. I
§ 65, stk. 1, ændres
»§ 49, nr. 13« til: »§ 49, nr.
14«, »§ 49, nr. 19« til: »§ 49,
nr. 20«, »§ 49, nr. 23 eller 26« til:
»§ 49, nr. 24 eller 28«, og »§ 49, nr.
3 eller 24« til: »§ 49, nr. 4 eller 25«.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20.
juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i
Den Europæiske Union, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side
105.