Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 25. april 2023
Forslag
til
Lov om en ekstra økonomisk støtte
til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb til
uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg
på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige
forsørgere
Kapitel 1
Ret til ekstra økonomisk
støtte til modtagere af den supplerende pensionsydelse
§ 1.
Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning ekstra
økonomisk støtte på 5.000 kr. inden den 1.
november 2024 til en pensionist, der er berettiget til og har
fået udbetalt den supplerende pensionsydelse for 2023 efter
§ 72 d i lov om social pension, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ved
udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter stk. 1
finder § 36 i lov om social pension tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Ekstra
økonomisk støtte efter stk. 1 udbetales ikke til
dødsboet efter en pensionist, der på
udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.
Stk. 4. En
pensionist, der den 1. november 2024 ikke har modtaget ekstra
økonomisk støtte efter stk. 1, og som er berettiget
til og har fået udbetalt den supplerende pensionsydelse for
2023 efter § 72 d i lov om social pension, kan ansøge
om at få udbetalt ekstra økonomisk støtte hos
Udbetaling Danmark. Ansøgningen om ekstra økonomisk
støtte efter stk. 1 skal være modtaget hos Udbetaling
Danmark senest den 31. december 2025.
§ 2.
Skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale den
supplerende pensionsydelse for 2023 efter § 39 b, stk. 5,
eller § 42, stk. 1, i lov om social pension, skal udbetalt
ekstra økonomisk støtte efter § 1 ikke
tilbagebetales.
§ 3.
Udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter § 1
administreres af Udbetaling Danmark.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger om
udbetalingstidspunkt for og personnummer på pensionister, der
har modtaget ekstra økonomisk støtte efter § 1,
til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for
statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i
styrelsens statistiske datavarehus.
Kapitel 2
Ret til engangsbeløb til
uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg
på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige
forsørgere
§ 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et
engangsbeløb på 1.000 kr. inden den 1. juni 2023 til
uddannelsessøgende, der har en Nemkonto, jf. dog stk. 3, og
som for december 2022 modtog et af følgende:
1) Stipendium
som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3.
2) Stipendium
som tillæg til enlige forsørgere efter SU-lovens
§ 7, stk. 4, nr. 1.
Stk. 2. Der kan
maksimalt udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til
samme person.
Stk. 3.
Engangsbeløb efter stk. 1 udbetales ikke til dødsboet
efter uddannelsessøgende, der på
udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.
§ 5.
Udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden
ansøgning engangsbeløb til uddannelsessøgende
omfattet af § 4, som har en Nemkonto. Modtageren af
engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via
udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor den
uddannelsessøgende har anvist en konto som Nemkonto.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder
uddannelsessøgende omfattet af § 4, som ikke har en
Nemkonto, om at oprette en Nemkonto med henblik på udbetaling
af engangsbeløbet. Anmodningen sendes ved almindeligt brev
til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.
Stk. 4.
Uddannelsessøgende, der den 1. juni 2023 ikke har modtaget
et engangsbeløb efter § 4, kan ansøge om
engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Den uddannelsessøgende skal dokumentere at være
omfattet af § 4 og anvise en Nemkonto, jf. dog stk. 5.
Ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget
hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 1. august
2023.
Stk. 5.
Personer, som ikke kan få oprettet en Nemkonto, kan
ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og anvise en
anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.
§ 6.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsøger de
uddannelsessøgende, som er omfattet af § 4, og
videregiver oplysninger om deres personnumre til Arbejdsmarkedets
Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb
efter § 5, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter en frist og et dataformat for fremsendelse af
oplysninger.
Stk. 2. For
uddannelsessøgende, der i perioden efter den frist, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter, jf. stk. 1,
2. pkt., til og med den 31. oktober 2023, modtager en
afgørelse om tildeling af stipendium som tillæg
på grund af varig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3, for
december 2022, og som ikke har fået udbetalt
engangsbeløb på baggrund af en ansøgning efter
§ 5, stk. 4, udsøger og videregiver Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen oplysninger om deres personnumre til
Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af
engangsbeløb efter § 5, stk. 2.
Stk. 3. Der kan
til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 og 2
blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og
personnumre for de uddannelsessøgende, som er omfattet af
§ 4, der får udbetalt engangsbeløbet, jf. §
5, stk. 2, eller efter anmodning, jf. § 5, stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger
om navn og adresse på de uddannelsessøgende omfattet
af § 4, der får udbetalt engangsbeløbet efter
anmodning, jf. § 5, stk. 3.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysning
om dødsfald blandt de uddannelsessøgende omfattet af
§ 4, der får udbetalt engangsbeløbet, jf. §
5, stk. 2, eller efter anmodning, jf. § 5, stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger
om navn og adresse på de uddannelsessøgende omfattet
af § 4, der får udbetalt engangsbeløbet efter
anmodning, jf. § 5, stk. 3.
§ 7.
Engangsbeløb, som er udbetalt til en
uddannelsessøgende eller dennes dødsbo, der ikke er
berettiget til det udbetalte beløb efter § 4, skal ikke
betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl,
herunder fejl i udsøgningsdata, jf. § 6, og det samlede
udbetalte beløb ikke overstiger 2.000 kr.
§ 8.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger
om udbetalingstidspunkt for og personnummer på personer, der
har modtaget engangsbeløb efter § 4, til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk
opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens
statistiske datavarehus.
Kapitel 3
Fælles regler
§ 9.
Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter § 4 er skattefrie.
Stk. 2. Ekstra
økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter § 4 indgår til og med år
2026 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige
forsørgelsesydelser, herunder pension og andre indkomst- og
formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke
fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes
ægtefælle eller samlever eller andre
husstandsmedlemmer.
Stk. 3. En
person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, skal
selv oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige
forsørgelsesydelse, om udbetalingen af økonomisk
støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter §
4.
Stk. 4. For at
myndigheden kan se bort fra ekstra økonomisk støtte
og engangsbeløb i de i stk. 2 nævnte situationer, skal
en person, der har modtaget støtte eller
engangsbeløb, jf. §§ 1 og 4, efter anmodning fra
den relevante myndighed dokumentere at have modtaget støtten
eller engangsbeløbet.
§
10. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter § 4 kan ikke overdrages eller
gøres til genstand for retsforfølgning før
udbetalingstidspunktet.
Stk. 2. Ekstra
økonomisk støtte efter § 1 og
engangsbeløb efter § 4 kan ikke anvendes til
modregning.
Administration og
finansiering
§
11. Staten afholder udgifterne til ekstra økonomisk
støtte og engangsbeløb efter denne lov.
Stk. 2. Staten
afholder alle udgifter til Udbetaling Danmarks administration af
opgaverne vedrørende ekstra økonomisk støtte
efter denne lov gennem betaling af et administrationsbidrag, jf.
§ 25 i lov om Udbetaling Danmark.
Stk. 3. Staten
afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
administration af opgaverne efter denne lov vedrørende
engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager
stipendium som tillæg på grund af en
funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§
12. Loven træder i kraft den 3. maj 2023.
Kapitel 5
Ændringer i anden
lovgivning
§ 13. I
lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af
12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 452 af
20. april 2022 og § 20 i lov nr. 1267 af 13. september 2022,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 1, indsættes som
nr. 20:
»20) Lov
om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af
ældrecheck og engangsbeløb til
uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg
på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige
forsørgere.«
§
14. Lov om den sociale pensionsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 131 af 27. februar 2004,
ophæves.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeriet afholder udgiften til revision for
regnskabsåret 2022. Der vil ikke blive foretaget revision af
fonden for 2023.
Kapitel 6
Territorial gyldighed
§
15. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.