L 71 Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 22-03-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 30-03-2023
Betænkning afgivet 19-04-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-04-2023
3. behandlet, vedtaget 27-04-2023
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om inflationshjælp«, der blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige den 10. februar 2023.

Med lovforslaget gives der en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og et engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på SU.

Derudover ophæver lovforslaget lov om den sociale pensionsfond, da fonden er tom for midler og som følge heraf ophæves ved lov.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 3. maj 2023.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, M, SF, DD, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 15 (LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.