Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 13. april 2023
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til
lovforslaget. Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1 og 7-12, og Enhedslistens og
Alternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 2-6.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV og DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af
klima-, energi- og forsyningsministeren stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) vil ved 3. behandling af lovforslaget redegøre
for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal (ALT) vil ved 3. behandling af lovforslaget
redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal (NB) vil ved 2. behandling af lovforslaget
redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de
stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti
Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk
Folkepartis, Moderaternes, Danmarksdemokraternes og Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget understreger behovet for, at der
med lovforslaget sikres konkrete løsninger for lokal
kollektiv tarifering. Dette er vigtigt for bl.a. at skabe sikkerhed
for de regulatoriske testzoner i Danmark såsom GreenLab
Skive, også efter testperiodens udløb. Lovforslaget
tilvejebringer de nødvendige rammer for både
tariferings- og afregningsmodeller. Ifølge
bemærkningerne kan tarifgrundlaget for lokal kollektiv
tarifering afregnes samlet i ét nyt målepunkt oprettet
til formålet, hvilket f.eks. kan være et virtuelt
målepunkt. Lovforslaget imødekommer således de
ønsker, som har været frembragt af branchen undervejs
i lovgivningsprocessen.
De konkrete tarifmetoder skal udvikles af
netvirksomhederne og godkendes af Forsyningstilsynet, før de
kan tages i brug. Partierne understreger vigtigheden af, at
tariferingsmodellerne bliver realiseret og anvendelige i praksis
hurtigst muligt på tværs af netselskaber efter lovens
ikrafttrædelse, og at lokal kollektiv tarifering kan anvendes
til at skabe synergieffekter for bl.a. grønne
virksomhedssamarbejder, der samplacerer forbrug og produktion,
herunder i de eksisterende regulatoriske testzoner, også
efter deres testperiodes ophør.
På den baggrund pålægges
ministeren at følge udviklingen af lokal kollektiv
tarifering og give aftalepartierne bag power-to-x-aftalen en status
på udviklingen af tarifmodeller og anvendelsen af dem i andet
halvår af 2024. Der skal i den forbindelse gives status
på, om netvirksomhederne udformer modeller for kollektiv
måling og afregning af tariffen, som skaber klare muligheder
for synergier, der reelt aflaster det kollektive elnet, herunder i
forbindelse med grønne samplacerede virksomhedssamarbejder
og sektorkoblingsprojekter, borgerenergifællesskaber,
projekter, der er tildelt en regulatorisk testzone, og
tilsvarende.
Enhedslisten og
Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlem af
udvalget bemærker, at der i aftalen mellem den
daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om
»Udvikling og fremme af brint og grønne
brændstoffer (Power-to-X strategi)« fra den 15. marts
2022 er aftalt følgende om lokal kollektiv tarifering:
»Sammenslutninger af netbrugere, fx
energifællesskaber og industrifællesskaber, kan
forbruge og producere el samtidigt, hvilket kan mindske deres
belastning af det kollektive elnet. Partierne ønsker at
fremme muligheden for tarifløsninger, der kan belønne
lokale sammenslutninger af netbrugere, når de bidrager med
sådanne fordele for elnettet.
Lokal kollektiv tarifering er en
tarifmetode, der kan tage højde for fællesskabernes
samlede træk på det kollektive elnet, når de
tariferes. Tarifmetoden har til hensigt at fremme en
omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet.
Partierne er enige om at forbedre rammerne
for lokal kollektiv tarifering ved at tillade geografisk
differentiering af sammenslutninger af netbrugere. Dette vil give
Energinet og netvirksomhederne mulighed for at kunne udvikle nye
tariftyper, der kan tage højde for lokale forhold og
løsninger.
Partierne ønsker at fremhæve,
at lokal kollektiv tarifering ikke bør medføre
tarifstigninger for øvrige netbrugere. Lokal kollektiv
tarifering indebærer ikke en ændring i elafgiften.
Tarifmetoderne udarbejdes af Energinet og
netvirksomhederne og godkendes af Forsyningstilsynet.«
Det aftalte om, at »partierne (bag
aftalen) ønsker at fremme muligheden for
tarifløsninger, der kan belønne lokale
sammenslutninger af netbrugere, når de bidrager med
sådanne fordele for elnettet«, er med lovforslaget ikke
implementeret. Hverken i besvarelsen af de stillede
spørgsmål under udvalgsbehandlingen eller i forhold
til ønskerne om ændringer af lovforslaget er dette
blevet imødekommet. I svarene henvises bare til, at der kan
komme en ny tarifmodel, hvis Forsyningstilsynet vil det.
Det er uforståeligt, hvordan nogle
lovbemærkninger i lovforslaget kan sikre udvikling af lokal
kollektiv tarifering, når hverken Green Power Denmark eller
Forsyningstilsynet mener, at den hjemmel foreligger i den
nuværende lovtekst. Loven ændres ikke, men der
indsættes alene en bemærkning til en ny paragraf, der
blot omtaler muligheden for prisdifferentiering, men ikke indikerer
noget om principperne for en lokal kollektiv tarifering. I de
politiske bemærkninger fra regeringspartierne, SF, DD og DF
pålægges ministeren at følge udviklingen og give
en status i andet halvår af 2024. På det tidspunkt vil
især lokale borgerenergifællesskaber og
VE-fællesskaber med beklagelig sikkerhed være
forhindret i at etablere egne VE-anlæg, fordi de vil få
svært ved at finde finansiering grundet de usikre rammer i
lovgivningen.
Klimarådet har fastslået, at
det ikke er anskueliggjort, at hverken 2025-målet eller
2030-målet for CO2-reduktioner
nås med den vedtagne politik.
Der er al mulig grund til at skabe
rammevilkår for udbygningen af den vedvarende energi,
så den folkelige deltagelse øges. Det er det, som
boligforeninger, andelsboligforeninger og initiativtagerne til
borgerenergifællesskaber efterspørger at lovforslaget
skal fremme.
Potentialet ved at understøtte, at
boligfællesskaber som almene boliger og andelsboligforeninger
opsætter solceller på egne tage, kan i væsentligt
omfang reducere behovet for at benytte arealer i det åbne
land til formålet langt fra de steder, hvor den producerede
el kan udnyttes.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):
1) I
undertitlen ændres »15. marts 2021« til:
»15. marts 2022«.
[Præcisering]
Til § 1
Af et mindretal (EL
og ALT), tiltrådt af et mindretal (EL og ALT):
2)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 5, nr. 1, affattes således:
»1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt
identificerer et målepunkt, som er omfattet af
netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af
elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4, eller er
knyttet til et virtuelt målepunkt, som er beregnet ud fra en
summering af andre målepunkter.««
[Tilføjelse af bestemmelse
om virtuelt målepunkt]
3)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»02. § 5, nr. 17, affattes således:
»17) Forbrugssted: Det sammenhængende areal
eller område, som en elkunde råder over eller er ejer
af.««
[Ændring af definitionen af
forbrugssted]
4) I
det under nr. 4 foreslåede § 5, nr. 21, affattes litra a og b
således:
»a)
Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg placeret i
tilknytning til elkundens forbrugssted og fordeling af elektricitet
derfra til elkundens forbrugsinstallationer og lagring bag
forbrugsstedet og fordeling af elektricitet, der leveres fra det
kollektive elforsyningsnet til en elkundes forbrugsanlæg.
b) Fordeling af
elektricitet fra egne produktionsanlæg og fra det kollektive
elforsyningsnet til fællesskaber af lejere, andelshavere og
ejere i boligorganisationer afgrænset ved elkundens
forbrugssted.«
[Elkunders mulighed for interne
elektricitetsforbindelser inden for egen ejendom]
5)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»03. I §
9 indsættes som stk. 2 og
3:
»Stk. 2.
Borgerenergi- og VE-fællesskaber kan beskæftige sig med
produktion, deling, levering, forbrug, aggregering, energilagring,
energieffektivitetsydelser eller ydelser til opladning af
elektriske køretøjer eller yde andre energiydelser
til sine deltagere eller kapitalejere.
Stk. 3. Som
medlemmer af borgerenergi- og VE-fællesskaber kan indgå
fysiske personer, kommunale og private institutioner, lokale
myndigheder, boligorganisationer og små og mellemstore
virksomheder.««
[Energifællesskabers deling
af egenproduceret el og medlemskreds]
6)
Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
»04. I §
73 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
De kollektive elforsyningsvirksomheder skal sikre, at der etableres
kostægte tarifering for hver kategori af elkunder, herunder
for borgerenergi- og VE-fællesskaber og deres medlemmers
deling af egenproduceret el.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.«
[Energifællesskaber
anføres som elkunder i relation til kostægte
tarifering]
Til § 2
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):
7)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
7, stk. 2 og 5, indsættes
efter »nr. 2«: »og 3«.«
[Måle-, faktura- og
regnskabskrav, der gælder efter § 7 i lov om afgift af
elektricitet, foreslås at gælde for direkte linjer]
8) Nr. 5
affattes således:
»5. Efter § 7
indsættes:
Ȥ 7 a. Netvirksomhedens
ansvar efter § 7, stk. 1, omfatter også pligt til at
måle forbruget af elektricitet hos forbrugere på en
direkte linje, der er tilsluttet virksomhedens net.
Stk. 2.
Netvirksomheden stiller løbende oplysninger om det
målte forbrug til rådighed for virksomheden, der er
registreret efter § 4, stk. 2, på den direkte
linje.««
[Præcisering af
netvirksomhedens pligt til at måle forbrug af elektricitet
hos forbrugere på en direkte linje]
9) Nr. 6
og 10 udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 7 og 8]
10) Nr.
9 udgår.
[Den foreslåede § 9 b
udgår, da der ikke vil kunne gælde andre særlige
afgiftsforhold på en direkte linje]
11) Nr.
11 og 12 udgår.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 7 og 10]
Til § 3
12)
Datoen »1. april 2023« ændres til: »1. maj
2023«.
[Ændring af
ikrafttrædelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at foretage en
lovteknisk ændring af lovforslagets titel. Det
præciseres med ændringsforslaget, at power-to-x-aftalen
blev indgået den 15. marts 2022, og ikke den 15. marts 2021,
som det fremgår af lovforslagets titel.
Til nr. 2
Der findes ingen definition af
målepunkter, som ikke direkte refererer til en fysisk
måling, hvilket kan forhindre etableringen af nye
energifællesskaber, der sikrer deling af el over det
kollektive elnet og agerer med et samlet ansvar for køb og
salg af el til elnettet på vegne af energifællesskabets
medlemmer.
Med den foreslåede bestemmelse sikres
en eksplicit hjemmel i loven til virtuelle målepunkter.
På den måde kan borgerenergi- og/eller
VE-fællesskaber få opgjort deres samlede fælles
udveksling af el med elnettet ud over deres interne deling af
egenproduceret el og dermed afregningen for købt eller solgt
el til markedspriser henholdsvis tarif for den fælles
indkøbte el. Denne opgørelse kan foretages ud fra de
deltagende elkunders individuelle (fysiske) målepunkter. Det
involverede netselskab kan foretage denne beregning ud fra
summeringen over de individuelle målere, som indgår, og
hvor netselskabet har dataadgang.
Til nr. 3
Den nuværende bestemmelse opererer
med en afgrænsning af forbrugssted ved matrikler og/eller
sammenhængende bygninger på tværs af matrikler.
Den nuværende bestemmelse har sin oprindelse i en tid, hvor
elkunder typisk ikke selv producerede el, men aftog denne fra
producenter, der ligesom de selv var tilsluttet det kollektive
elnet. I de senere år har bestemmelsen givet anledning til en
meget forskellig fortolkningspraksis fra de forskellige
netselskabers side, hvor nogle har lagt vægten på
bygninger, andre på afgræsningen til en enkelt
matrikel, og andre igen har betragtet f.eks. en boligorganisations
ejendom over flere sammenhængende matrikler som et
forbrugssted.
Med den foreslåede bestemmelse sigtes
mod at få dækket de arealer, som elkunden benytter til
aktiviteter, som giver anledning til at bruge el og eventuelt
egenproducere el. Arealerne kan enten være ejet af elkunden
eller være lejet, men afgørende er den aktuelle
råderet. Arealerne skal være sammenhængende ved
at støde op til hinanden eller være i umiddelbar
nærhed af hinanden, hvilket bl.a. kan indebære, at de
er adskilt af en transportvej.
Den foreslåede ændring
forventes at ville fjerne en række af de barrierer af
administrativ og økonomisk art, som en videreførelse
af den nuværende bestemmelse indebærer.
Til nr. 4
Med den ændrede formulering af
forbrugssted, som foreslået i ændringsforslag nr. 3, er
der også behov for at præcisere elkunders ret til at
etablere interne elektricitetsforbindelser.
Med den foreslåede ændring
indsættes en bestemmelse om interne net og elkunders ret til
at etablere disse net.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 5
I loven findes der hverken en
præcisering af, hvad der gør etableringen af
borgerenergi- og VE-fællesskaber meningsfuld, og heller ikke
nogen præcisering af, hvem der kan indgå som medlemmer
i energifællesskaber, hvilket gør, at det aktuelle
retsgrundlag alene findes i EU's direktiver og i den
bekendtgørelse, som ministeren har udstedt med hjemmel i
§ 9 i loven, jf. bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj
2021. Da der ikke eksplicit er nævnt boligorganisationer i
form af almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og
ejerforeninger som medlemmer, bliver de regnet som små og
mellemstore virksomheder, hvilket gør, at enkelte af dem
udelukkes, da de overskrider de økonomiske grænser,
der gælder for små og mellemstore virksomheder.
Med den foreslåede ændring
indsættes en bestemmelse i loven om, hvad borgerenergi- og
VE-fællesskaber er, og hvem der kan indgå i disse,
herunder boligorganisationer som f.eks. almene boligafdelinger,
andelsboligforeninger og ejerforeninger.
Til nr. 6
Med den foreslåede ændring
sikres rammerne for, at netvirksomhederne kan etablere en
tarifmodel svarende til lokal kollektiv tarifering for
energifællesskaber. Dette kan ske, uden at der i loven
foreskrives nogen bestemt tarif eller en specifik tarifmodel, men
der angives generelle rammer for, at disse udarbejdes i relation
til hver kategori af elkunder.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil
der blive stillet de nødvendige
konsekvensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 7
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr.
1 og 2, i lov om elafgift (herefter elafgiftsloven), at afgiften
skal svares af den, der leverer elektricitet til forbrug her i
landet, og af den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.
Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf.
stk. 1, nr. 1, forstås net- og transmissionsvirksomheder, der
er omfattet af § 19 i lov om elforsyning (herefter
elforsyningsloven), jf. elafgiftslovens § 3, stk. 2.
Med lovforslagets § 2, nr. 2-4,
foreslås det, at afgiften også skal svares af den, der
er registreret for afgift efter § 4, stk. 2-5.
Det fremgår af elafgiftslovens §
4, stk. 2, at registreringspligten efter stk. 1 desuden omfatter
den, der uden at være omfattet af elforsyningslovens §
19 leverer elektricitet til forbrug her i landet. Dette omfatter
bl.a. leverancer af elektricitet, der ikke sker via transmission-
og distributionsnettet (det kollektive elforsyningsnet), men via en
elproducents interne elnet, leverancer af elektricitet inden for
områder, der ikke er tilsluttet det kollektive
elforsyningsnet, f.eks. visse små øsamfund og
virksomheder, der driver kørestrømsnet for eltog.
Det fremgår af elafgiftslovens §
5, stk. 1, at der ikke skal svares afgift af elektricitet, der
leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter
elektricitet, og som er registreret efter § 4, jf. litra a,
leveres til virksomheder registreret efter § 4, stk. 3-5, jf.
litra b, eller udføres til udlandet, jf. litra c. Det er
efter § 5, stk. 2, en forudsætning for anvendelse af
stk. 1, litra a, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der
kun vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra a.
Det er efter § 5, stk. 3, en forudsætning for anvendelse
af stk. 1, litra b, at elektriciteten leveres til et aftagenummer,
der kun vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra
b.
Efter elafgiftslovens § 7, stk. 2,
skal afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2,
måle og føre regnskab over fremstillingen,
afsætningen og eget forbrug af elektricitet, der kan danne
grundlag for opgørelsen af det i hver afgiftsperiode
opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af
afgiftsbetalingen.
Efter elafgiftslovens § 7, stk. 5,
fastsætter Skatteforvaltningen de nærmere regler for
afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af
teknisk måleudstyr og montering af dette hos afgiftspligtige
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.
Efter elafgiftslovens § 15, stk. 1,
nr. 2, straffes med bøde den, som forsætligt eller
groft uagtsomt overtræder § 7, stk. 2. Efter § 15,
stk. 3, kan den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289. Efter stk. 4 kan der
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Med lovforslagets § 1, nr. 12,
defineres en direkte linje som en direkte elektricitetsforbindelse
mellem en elproducent og en forbruger, hvorpå der dels
leveres elektricitet direkte fra elproducenten til forbrugeren
på den direkte linje, dels leveres elektricitet fra en
elhandler på det kollektive net til forbrug på den
direkte linje. Elektricitet produceret af elproducenten på
den direkte linje kan efter almindelige regler også leveres
til det kollektive net.
Direkte linjer har ét
tilkoblingspunkt til det kollektive net. Der kan ligge flere
forbrugere, herunder med forskellige CVR-numre, bag
tilkoblingspunktet. Der er dog kun knyttet ét aftagenummer
til hvert tilkoblingspunkt på det kollektive net, og derfor
vil kun en af forbrugerne på den direkte linje kunne
indgå aftale med en elhandelsvirksomhed om leverancer af
elektricitet til aftagenummeret.
Det foreslås efter lovforslagets
§ 2, nr. 4, at indsætte et nyt nummer.
Det foreslås i elafgiftslovens §
7, stk. 2 og 5, efter nr. 2 at indsætte og 3. Det er en
henvisning til elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede ændring af
§ 7, stk. 2, medfører, at også afgiftspligtige
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, vil skulle måle og
føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget
forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for
opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede
afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.
Det medfører også, at den, der
forsætligt eller groft uagtsomt eller med forsæt til at
unddrage statskassen afgift overtræder § 7, stk. 2, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 3, vil kunne straffes med bøde eller
fængsel.
Den foreslåede ændring af
§ 7, stk. 5, medfører, at Skatteforvaltningen
også skal fastsætte de nærmere regler for
afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af
teknisk måleudstyr og montering af dette hos også
afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.
Efter det foreslåede skal den, der
leverer elektricitet til forbrug på den direkte linje,
registreres for afgift hos og svare afgift til Skatteforvaltningen,
jf. § 4, stk. 2, i elafgiftsloven og det i lovforslagets
§ 2, nr. 4, foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, i
elafgiftsloven.
Den registrerede efter § 4, stk. 2,
på en direkte linje skal måle og føre regnskab
over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af
elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af det i
hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for
kontrollen af afgiftsbetalingen, jf. § 7, stk. 2. Dette
omfatter både forbrug af elektricitet fra det kollektive net
og elektricitet produceret på den direkte linje.
Ved levering af elektriciteten fra det
kollektive net skal der efter elafgiftslovens § 5, stk. 1,
litra a, ikke svares afgift, da leveringen sker til en virksomhed,
der er registreret efter elafgiftslovens § 4.
Ved fakturering af afgiften til andre
forbrugere på den direkte linje skal kravene i § 7, stk.
3, overholdes.
Til nr. 8
Elafgiftslovens § 7 fastsætter
regler om måle-, faktura- og regnskabskrav for forbrug af
elektricitet.
Efter § 7, stk. 1, fremgår det
bl.a., at netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af
§ 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet
hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, og eget
forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab
over det nævnte forbrug samt over mængden af
elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede
virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de
afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode
opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af
afgiftsbetalingen.
Netvirksomheder har måleansvar efter
elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, og herunder er der
krav om, at netvirksomhederne måler forbruget på en
direkte linje. Netvirksomheden skal måle den elektricitet,
der transporteres igennem virksomhedens net, og den elektricitet,
der leveres til elforbrugere eller aftages fra elproducenter inden
for netvirksomhedens netområde.
Aktørerne på det danske
elmarked anvender det centrale og uafhængige it-system
DataHub til at kommunikere med hinanden om danskernes elforbrug,
herunder målerdata, og sikrer, at de har den
nødvendige information til at afregne kunderne.
Det følger af bemærkningerne
til elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, Folketingstidende
2017-18, A, L 165, som fremsat, side 16-17, at netvirksomheder har
ansvar for både måling af og afregning af
elektricitetsforbrug hos elforbrugere med slutforbrug og
elproducenter med eget forbrug, såkaldte egenproducenter, som
er direkte tilsluttet transmissionsnettet i netvirksomhedens
netområde. Bestemmelsen omfatter også direkte linjer,
hvorfor disse vil være omfattet af netvirksomhedens ansvar
for måling af elektricitetsforbrug, uden at elproducenten
behøver at producere el til eget forbrug.
Det følger således allerede af
gældende ret, at netvirksomheder har ansvar for at måle
forbruget af elektricitet på direkte linjer, der er
tilsluttet netvirksomhedens net. Det vurderes dog
hensigtsmæssigt at præcisere, at pligten, der
følger af § 7, stk. 1, også gælder for
forbrug på direkte linjer.
Det foreslås, at det fremsatte
lovforslags § 2, nr. 5, affattes således, at der efter
§ 7 indsættes en § 7 a. Det foreslås som stk.
1, at netvirksomhedens ansvar efter § 7, stk. 1, også
omfatter pligt til at måle forbruget af elektricitet hos
forbrugere på en direkte linje, der er tilsluttet
virksomhedens net. Det foreslås som stk. 2, at
netvirksomheden løbende stiller oplysninger om det
målte forbrug til rådighed for virksomheden, der er
registreret efter § 4, stk. 2, på den direkte linje.
Det medfører, at en netvirksomhed
skal foretage målinger af forbrug af elektricitet på
direkte linjer, der er tilsluttet netvirksomhedens net.
Det foreslåede medfører, at
netvirksomheden løbende vil skulle stille oplysninger om det
målte forbrug til rådighed via datahubben for den
registrerede virksomhed efter § 4, stk. 2, på den
direkte linje.
At det skal ske løbende
indebærer, at den registrerede virksomhed efter
elafgiftslovens § 4, stk. 2, på den direkte linje ved
hjælp af disse oplysninger altid vil skulle være i
stand til at opfylde sine forpligtelser efter elafgiftsloven,
herunder kravet i elafgiftslovens § 8, stk. 1, hvorefter
registrerede virksomheder efter udløbet af hver
afgiftsperiode skal opgøre periodens leverancer af
elektricitet m.v.
Den registrerede virksomhed vil kunne
opnå en tredjepartsadgang til disse målerdata i
datahubben, således at de kan danne grundlag for dennes
fakturering af forbrug af elektricitet fra det kollektive net og af
elektricitet produceret på den direkte linje til de enkelte
forbrugere.
Målingerne af forbrug skal ske ved
hjælp af forbrugsmålere. Disse vil alene være
tekniske målinger og ikke måling ved et
aftagenummer.
Ved opgørelse af det afgiftspligtige
forbrug af elektricitet inde på den direkte linje anvendes
målerdata fra forbrugsmålere, der opsættes af den
netvirksomhed, hvis netområde omfatter den direkte linje, jf.
elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 2. Netvirksomheden skal
indmelde disse målerdata til datahubben.
Denne pligt skal ses i sammenhæng med
ændringsforslag nr. 7, hvorefter afgiftspligtige omfattet af
§ 3, stk. 1, nr. 3, skal måle og føre regnskab
over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af
elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af det i
hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for
kontrollen af afgiftsbetalingen.
Til nr. 9
Det foreslås med
ændringsforslag nr. 9, at lovforslagets § 2, nr. 6 og
10, udgår af lovforslaget grundet ændringsforslag nr. 7
og 8.
Det skyldes, at gældende
faktureringsbestemmelser m.v. med de rettelser, der foreslås
i ændringsforslag nr. 7, skal overholdes for forbrug af
elektricitet på en direkte linje. Det er således ikke
nødvendigt med særskilte bestemmelser herom for
forbrug på direkte linjer. Disse bestemmelser er allerede
strafbelagte efter gældende ret.
Til nr. 10
Det foreslås med
ændringsforslag nr. 10, at lovforslagets § 2, nr. 9,
udgår af lovforslaget, da der ikke vil kunne gælde
andre særlige afgiftsforhold på en direkte linje.
Særskilte verifikationsbestemmelser vil således heller
ikke være nødvendige.
Til nr. 11
Det foreslås med
ændringsforslag nr. 11, at lovforslagets § 2, nr. 11 og
12, udgår af lovforslaget grundet ændringsforslag nr. 7
og 10.
Det skyldes dels, at overtrædelser af
gældende faktureringsbestemmelser m.v. allerede er
strafbelagte, dels, at det ikke er nødvendigt med
strafbestemmelser ved manglende overholdelse af regulering i det
med lovforslaget foreslåede § 9 b, der udgår.
Til nr. 12
Det foreslås at foretage en
ændring af lovforslagets § 3 om lovforslagets
ikrafttrædelse. Den foreslåede ændring skal
sikre, at der er fornøden tid til en grundig behandling af
lovforslaget i udvalget, samtidig med at der skabes klarhed om
implementeringen af lovforslagets initiativer, herunder navnlig om
reglerne vedrørende direkte linjer, geografisk
differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering, der
implementerer dele af »Aftale om udvikling og fremme af brint
og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)«
fra den 15. marts 2022.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar
2023 og var til 1. behandling den 23. februar 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring tre gange i
forskellige udgaver. Klima-, energi- og forsyningsministeren sendte
det seneste udkast til udvalget den 16. september 2022, jf. KEF
alm. del - bilag 492, folketingstidende 2021-22. Den 16. februar
2023 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 18
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
10 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
45 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf de 40 er
besvaret. De resterende 5 spørgsmål forventes besvaret
inden 2. behandling.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris
Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd.
Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell
(V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E.
Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W.
Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen
(KF) Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk
(SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |