L 37 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet.

(Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen af 15. marts 2022).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-02-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 23-02-2023
Betænkning afgivet 13-04-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-04-2023
3. behandlet, vedtaget 20-04-2023
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Resumé:
Hovedformålet med lovforslaget er at styrke muligheden for effektivt at indpasse en øget mængde vedvarende energi i elnettet ved at fremme hensigtsmæssige placeringer af elforbrug og -produktion, f.eks. ptx-anlæg, varmepumper og ny grøn elproduktion. Forslaget er bl.a. en opfølgning på ptx-aftalen fra marts 2022.

Lovforslaget vil bl.a. gøre det muligt at etablere kommercielt ejede direkte elektricitetslinjer for store elkunder og -producenter. Formålet med direkte linjer er at sikre bedre rammevilkår for grønne teknologier, f.eks. ptx-anlæg. Derudover vil lovforslaget også give mulighed for, at netselskaberne og Energinet kan udvikle geografisk differentierede forbrugstariffer for store elforbrugere. Dette skal give et økonomisk incitament til, at store elforbrugere placerer sig i områder med tilstrækkelig netkapacitet eller tæt på elproduktion.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT), imod stemte 1 (NB), hverken for eller imod stemte 0.