Fremsat den 25. januar 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres », som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer« til: » på terræn og søer«.

2. I § 6, stk. 1, nr. 4, udgår », som nettilsluttes«.

3. I § 21, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 41«: » eller ikke er nettilsluttet« og »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation« ændres til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet,«.

4. I § 21, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »vandkraftslav,«: »som er nettilsluttet, og«.

5. I § 22, stk. 8, indsættes efter »om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«: »om tilsyn«.

6. I § 25, stk. 3, indsættes efter »nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,«: »om tilsyn«.

7. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk. 5«.

8. I § 29, stk. 4, indsættes efter »programmer og af konkrete projekter (VVM), om«: »tilsyn og om tilladelseshavers«.

9. Efter § 29 a indsættes:

»§ 29 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29.«

10. I § 35 c, stk. 3 og 4, og § 35 d, stk. 3 og 4, ændres »2024« til: »2022«.

11. Efter § 35 e indsættes:

»§ 35 f. Denne bestemmelse omhandler investeringsstøtte i form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om tilskud til vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2, herunder om følgende:

1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.

2) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, tilskudsloft, samt tilskuddets størrelse og beregning.

3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.

4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.

5) Vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud, og helt eller delvis bortfald af tilsagn.

6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede ansøgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse, jf. nr. 1.

Stk. 4. Ministeren fører tilsyn med at reglerne i denne bestemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle betingelser og vilkår i tilsagn overholdes.«

12. I § 43, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »35 e« til: »35 f«.

13. I § 43 k, stk. 1, indsættes efter »produktion«: »og anvendelse«.

14. I § 43 k, stk. 2, indsættes efter »udbud«: »af støtte til produktion, jf. stk. 1,«.

15. I § 43 k indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«

16. I § 51 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet, produceret på anlæg omfattet af § 43, f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energistyrelsen et negativt pristillæg. Hvis markedsprisen i 1 time har oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris, modregnes det overskydende beløb i Energistyrelsens udbetaling af pristillæg.«

17. I § 55, stk. 2, og § 56, stk. 1, ændres »35 e« til: »35 f«.

18. I § 59 indsættes efter »samt disses koncernforbundne virksomheder«: », tilladelsesindehavere«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13-15.

Stk. 3. § 1, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for projekter, hvor der er udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. april 2023. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 37 (folketingsåret 2022-23, 1. samling), der blev fremsat af den tidligere regering (Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 37 som fremsat. Lovforslag nr. L 37 bortfaldt ved udskrivelsen af valg til Folketinget.

Formålet med lovforslaget er for det første at implementere dele af 'Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022' indgået den 25. juni 2022 mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om omlægning af støtte til forsøgsvindmøller i 2023-2024 fra driftsstøtte til investeringsstøtte, samt at sikre lovhjemmel til at ordningen også kan omfatte forsøgsvindmøller på hav. Støtten til forsøgsvindmøller foreslås videreført for at udbygge Danmarks position som globalt foregangsland inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet.

Med "Klimaaftale for energi og industri mv. 2020" af 22. juni 2020 blev der indgået aftale om, at 202 mio. kr. (2020-priser) reserveres til forsøgsmøller i 2022-24 for at styrke forskning- og udviklingsaktiviteter inden for vindenergi. Dette lovforslag bemyndiger ministeren til at etablere en investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller på land for årene 2023 og 2024 med henblik på at allokere de reserverede midler, for så vidt angår de resterende 162,7 mio. kr. (2020-priser). Derudover blev der i "Aftale om grøn skattereform for industri mv." af 24. juni 2022 reserveret 100 mio. kr. til en pulje til test af havvindmøller i 2024. Lovforslaget bemyndiger ministeren til at etablere en investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller på hav med henblik på at allokere disse midler.

Da støttemodellen ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte, vil støtteordningen blive videreført i nye bestemmelser, og de eksisterende støtteordninger vil blive sat til at udløbe med udgangen af 2022.

Det foreslås, at de nærmere regler om investeringsstøttemodellen, herunder ansøgningsprocessen, fastsættes ved bekendtgørelse.

Lovforslaget har for det andet til formål at sikre, at der også kan afholdes udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X). Power-to-X-begrebet dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. Brinten kan derefter anvendes direkte som brændstof i vejtransporten eller i industrien, eller den kan viderekonverteres til andre brændstoffer, kemikalier og materialer. Den gældende hjemmel i § 43 k i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 (herefter VE-loven), giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at afholde udbud af støtte til produktion af Power-to-X-produkter. Det foreslås, at denne bestemmelse udvides, så ministeren også har hjemmel til at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Eftersom det i de kommende år kan blive relevant at afholde et sådan udbud målrettet anvendelse, er formålet med lovforslaget at imødekomme eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler herom.

Lovforslaget har for det tredje til formål at tilpasse anvendelsesområdet for VE-ordningerne (værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garantifonden) i forhold til VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (VE-anlæg i ø-drift). Ved 'VE' forstås 'vedvarende energi'. Formålet er således at sikre, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje omfatter solcelleanlæg i ø-drift. Vindmøller, bølgekraftsanlæg og vandkraftværker i ø-drift er omfattet af VE-ordningerne, men for så vidt angår solcelleanlæg er anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje i henhold til lovbestemmelsernes ordlyd afgrænset til solcelleanlæg, som nettilsluttes på henholdsvis terræn og taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller. Det har ikke været hensigten at undtage solcelleanlæg i ø-drift fra ordningerne, men da solcelleanlæg i ø-drift ikke nettilsluttes, må de gældende regler formentlig fortolkes således, at ordningerne ikke finder anvendelse for sådanne anlæg. Formålet er desuden at sikre, at garantifonden ikke finder anvendelse i forhold til VE-anlæg i ø-drift. Det er usikkert, om der i den nærmeste fremtid etableres VE-anlæg i ø-drift, men da det ikke kan udelukkes foreslås ændringerne for at fremtidssikre reglerne.

Lovforslaget har for det fjerde til formål, at præcisere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om tilsyn i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-lovens § 22, etableringstilladelser, jf. VE-lovens § 25 og elproduktionstilladelser, jf. VE-lovens § 29, samt føre tilsyn med overholdelse af de vilkår, som er fastsat i tilladelserne ved indsættelse af en eksplicit hjemmel hertil i loven. VE-lovens bestemmelser giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen af forundersøgelsestilladelser, etableringstilladelser og elproduktionstilladelser. VE-lovens bestemmelser indeholder ikke en eksplicit adgang til at fastsætte vilkår om tilsyn og føre tilsyn med overholdelse af de vilkår, som er fastsat i tilladelserne. Hjemlen følger indirekte af VE-lovens bestemmelser, men klima-, energi- og forsyningsministeren finder det hensigtsmæssigt at sikre en eksplicit hjemmel hertil.

Med lovforslaget foreslås det endelig, at det med en eksplicit hjemmel i VE-loven præciseres, at Energistyrelsen kan foretage modregning i pristillæg for produktion af elektricitet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse. VE-lovens bestemmelser indeholder ikke i dag en eksplicit adgang for Energistyrelsen til at fastsætte et negativt pristillæg ved udregning og udbetaling af pristillæg, selv om en sådan adgang må indfortolkes i de materielle bestemmelser i §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, om udbetaling af en fast afregningspris, lige som administrationen er tilrettelagt således, at der allerede i dag modregnes i pristillægget. Den manglende eksplicitte hjemmel til at fastsætte et negativt pristillæg vurderes umiddelbart at bero på en utilsigtet redaktionel fejl ved en lovændring i 2008. Fejlen er først blevet rigtig synlig i forbindelse med, at markedsprisen for produktion af elektricitet fra bl.a. biogas er steget betydeligt fra de sidste måneder af 2021 og fortsat ind i 2022. Reglerne om adgang til modregning ved VE-elproduktion var, inden der blev udarbejdet en lov om fremme af vedvarende energi, indplaceret i lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 (herefter "elforsyningsloven"). Ved lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi blev lovgivningen om fremme af produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder samlet i VE-loven. Der blev dog ikke i den forbindelse overført eller indsat eksplicitte bestemmelser om Energistyrelsens adgang til at foretage modregning ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse i loven, hvilket bl.a. kan skyldes, at bestemmelsen om modregning i elforsyningsloven var udgået af denne lov kort tid forinden, og bl.a. derfor ikke blev medtaget i VE-loven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller

2.1.1. Gældende ret

I VE-loven §§ 35 c og 35 d er der fastsat hjemmel til at give driftsstøtte til forsøgsvindmøller hhv. inden og uden for de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg til og med den 31. december 2024. Støtten gives som et pristillæg til markedsprisen. Ministeren fastsætter puljernes størrelse og antal, samt fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Ministeren fastsætter endvidere regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt samt regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Endelig kan ministeren fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

De nærmere regler for støtteordningerne hhv. inden og uden for de nationale testcentre er fastsat ved bekendtgørelse nr. 2136 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre og bekendtgørelse nr. 2137 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre.

Af bekendtgørelse nr. 2136 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre § 8 fremgår det, at Energistyrelsen i 2022 inden for en pulje af 60 MW kan træffe afgørelse om pristillæg til forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre. Det fremgår endvidere, at pristillægget fastsættes til 1,97 øre pr. kWh, som ydes i en periode på 3 år fra nettilslutningen.

Af bekendtgørelse nr. 2137 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre § 8 fremgår det, at Energistyrelsen i 2022 inden for en pulje af 30 MW kan træffe afgørelse om pristillæg til forsøgsvindmøller på land uden for de nationale testcentre. Det fremgår endvidere, at pristillægget fastsættes til 1,54 øre pr. kWh, som ydes i en periode på 20 år fra nettilslutningen.

2.1.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende støtteordninger for forsøgsvindmøller har siden 2018 uddelt driftsstøtte til forsøgsvindmøller inden for og uden for de nationale testcentre for store vindmøller, med pristillæg fastsat efter de såkaldte 'teknologineutrale udbud', hvor forskellige VE-teknologier konkurrerede på pris om støtte. I takt med, at kommercielle vindmøller i vidt omfang kan opføres støttefrit, og der ikke er planlagt flere teknologineutrale udbud, bliver det vanskeligt at fortsætte med den gældende støttemodel for forsøgsvindmøller, hvor pristillæggene er koblet til de teknologineutrale udbud, da støtten ikke reflekterer de højere udgifter ved forsøg og demonstration. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor undersøgt behovet for støtte til forsøgsvindmøller samt mulighederne for at tildele støtte, og har i forlængelse af anbefalingerne i forsøgsmølleanalysen fra oktober 2021 vurderet, at der er behov for at indføre en ny støtteordning for forsøgsvindmøller fra 2023. Forsøgsmølleanalysen blev udarbejdet i forlængelse af Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fundet, at modsat de faldende omkostninger ved at opstille kommercielle vindmøller, så er udgifterne ved at udvikle forsøgsvindmøller stigende, da udviklingen af nye vindmølletyper går hurtigere, og vindmøller har en kortere salgstid, hvilket øger udgifterne til de enkelte vindmølletyper og begrænser tidsrummet, hvor udgifterne kan blive indvundet. Hertil kommer udfordringer med at realisere testforløb i Danmark grundet begrænsede opstillingsmuligheder.

Det forventes, at et evt. fravær af en støtteordning vil påvirke udviklingen af fremtidige vindmøller negativt.

Den danske førerposition inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet forventes endvidere at blive udfordret i en skærpet konkurrencesituation. Det er derfor af væsentlig strategisk betydning for sektoren, at der fortsat ydes støtte til forsøgsvindmøller, og at der sikres forudsigelighed i adgangen til tilstrækkelige og tidssvarende testfaciliteter til fuldskala vindmøller, det vil sige ikke blot til test af enkelte vindmøllekomponenter, tæt på producenternes udviklingsafdelinger i Danmark.

Støtteordningen vurderes at kunne bidrage til bedre rammevilkår for branchen og kan dermed medvirke til at fasholde Danmarks førerposition inden for vindteknologi samt bidrage til fastholdelse af arbejdspladser i en skærpet konkurrencesituation.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at videreføre de gældende driftsstøtteordninger. Ordningen skaber incitament til at producere elektricitet, frem for at gennemføre flest mulige typer forsøg, og dermed incitament til at forsøgsvindmøllerne bliver stående så længe som muligt med henblik på at sikre indtægter fra salg af elproduktionen. Incitamentet forstærkes, når pristillæggene som ydes i tillæg til markedsprisen, er faldende. Pristillægget for forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre er således faldet fra et beløb i 2018 på 13 øre pr. kWh for produktion i op til 3 år, og til 1,97 øre pr. kWh i 2019 og herefter.

Det leder også til, særligt uden for de nationale testcentre for store vindmøller, at forsøgsvindmøller står i hele støtteperioden, op til tyve år, eller længere, hvilket kan optage gode teststeder, efter forsøg og demonstration er ophørt.

Med en investeringsstøtteordning forventes incitamentsstrukturen i højere grad at fremme opstillingen af anlæg, hvor forsøgselementet er i fokus, og til at understøtte test på egnede teststeder ved så vidt muligt at ensarte støttemodellen på tværs af teststeder, sammenlignet med den nuværende støttemodel, hvor incitamentsstrukturen er knyttet til størrelsen af elproduktionen. I praksis vil det betyde, at der ikke skelnes mellem, om forsøgsvindmøllerne opstilles inden for de nationale testcentre eller uden for testcentrene.

Investeringsstøtte kan gives som et tilskud og udbetales i forbindelse med etableringen af et nyt anlæg, og må ikke være bundet op på produktionen. Det sikrer en større samtidighed i forhold til de omkostninger, der er forbundet med opstillingen af forsøgsvindmøller, og vil give en større sikkerhed for opstillerne, og værdien af støtten vil dermed blive større.

Der kan ydes støtte på op til 45 pct. af de støtteberettigede omkostninger efter reglerne i artikel 41 om investeringsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (herefter "den generelle gruppefritagelsesforordning"). For etablering af forsøgsvindmøller, er de fulde etableringsomkostninger støtteberettigede, og støtten skal være uafhængig af elproduktionen.

Da støtten ydes som en procentsats af de støtteberettigede omkostninger, samt udbetales ved etablering, forventes incitamentsstrukturen således i højere grad at rette sig mod forsøgselementerne, da støtten ikke er afhængig af produktionsniveauet, samt at opstillerne har mindre incitament til at lade forsøgsvindmøller fortsætte med at producere, efter forsøg og demonstration er afsluttet.

Det forventes, at scrapværdien, der er den forventede værdi af forsøgsvindmøllen efter testperioden, vil skulle fratrækkes de støtteberettigede omkostninger.

Den eksisterende opdeling af støtteordningerne med afgrænsede puljer for hvert år, og puljer opdelt på henholdsvis indenfor og uden for testcentrene øger risikoen for, at projekter enten ikke kan realiseres, eller at de forsinkes, fordi den pågældende pulje i det pågældende år allerede er fuldt udnyttet. Branchen efterspørger på den baggrund en større grad af fleksibilitet. Med flere opdelte puljer kan et enkelt stort projekt også påvirke puljernes størrelse, og dermed om ansøgere kan forvente at opnå støtte. Endvidere er der, som tilfældet også var tilbage i 2018, hvor forsøgsvindmølleordningerne blev etableret, fortsat behov for at forsøgsvindmøllerne kan søge støtte i takt med testbehovet, der ikke nødvendigvis harmonerer tidsmæssigt med åbning af udbudsrunder i forbindelse med de teknologineutrale udbud.

Derfor foreslås det, at denne opdeling fjernes, så der for fremtiden kan ydes tilskud til projekter inden for og uden for testcentrene inden for samme pulje.

Med den foreslåede § 35 f i VE-loven bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at etablere en ny støtteordning for forsøgsvindmøller, der anvender investeringsstøtte som støttemodel, samt at yde tilsagn om støtte inden for støtteordningen. Det forventes, at der oprettes puljer, som kan søges efter først-til-mølle-princippet. Puljerne vil blive oprettet og deres størrelse vil fremgå på Energistyrelsens hjemmeside og forventes ligeledes at blive lagt på Statens-tilskudspuljer.dk.

De foreslåede bemyndigelser vil endvidere kunne bruges til at give investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på hav og bemyndigelserne er ikke tidsmæssigt begrænset. Der vil dog skulle afsættes midler på finansloven til eventuel støtte af forsøgsvindmøller efter 2024.

Det forventes, at der vil blive oprettet separate puljer til forsøgsvindmøller på hhv. hav (søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone) og land, og at støtten vil blive administreret efter så vidt muligt ensartede regler, med hjemmel i samme bestemmelse, dog med hensynstagen til at imødekomme forskelle i støttebehov mv., for de omfattede forsøgsvindmøller, og for at sikre at der midler til begge kategorier af forsøgsvindmøller.

Investeringsstøtte til opstilling af forsøgsvindmøller forventes at gives i overensstemmelse med artikel 41 i den generelle gruppefritagelsesforordning om investeringsstøtte til fremme af energi fra vedvarende energikilder, idet vindmøller, herunder forsøgsvindmøller, er omfattet af definitionen af vedvarende energikilder heri. Den nye støtteordning for forsøgsvindmøller skal videreføre de gældende støtteordningers formål med at udbygge Danmarks position som globalt førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet.

Bemyndigelserne i den foreslåede § 35 f i VE-loven forventes at blive udmøntet ved bekendtgørelse, bl.a. for en smidigere proces omkring åbning af puljer, og for at skabe mest mulig overskuelighed for betingelserne for at opnå støtte.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som administrerer tilskudsordningen.

For nærmere om den foreslåede § 35 f i VE-loven henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og bemærkningerne hertil.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan give tilsagn om pristillæg efter de gældende støtteordninger jf. §§ 35 c og 35 d i VE-loven til og med den 31. december 2024. I forbindelse med etablering af den nye støtteordning, ændres hjemlen til at give driftsstøtte til kun at løbe til og med 2022, da den nye støtteordning vil erstatte de hidtil gældende støtteordninger.

For nærmere om ændringen i §§ 35 c og 35 d i VE-loven henvises til lovforslagets § 1, nr. og 10 og bemærkningerne hertil.

2.2. Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 43 k i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.

Den gældende bestemmelse i § 43 k giver således klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at afholde udbud af støtte til produktion af Power-to-X-produkter. Bestemmelsen giver dog ikke klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter, og ministeren har derfor på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til at afholde et sådan udbud.

2.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det kan i de kommende år blive relevant at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. I så fald vil der være behov for en hjemmel i VE-loven, som tager højde for eventuelle fremtidige politiske initiativer om etablering af en sådan ordning.

Det foreslås derfor, at § 43 k i VE-loven ændres, så klima-, energi- og forsyningsministeren, udover at kunne afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X), også har mulighed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter.

Formålet med den foreslåede ændring er at tage højde for eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler om udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Anvendelse af den foreslåede bestemmelse og den konkrete udmøntning af udbuddene vil derfor skulle bygge på en politisk aftale.

Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete udformning af et eventuelt udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Støtten vil kunne ydes til anvendelse af en lang række kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elektrolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter som f.eks. ammoniak, metanol, flybrændstof, metan eller kunstgødning.

Udbud af støtte til anvendelse vil f.eks. kunne fremme anvendelsen af Power-to-X-produkter i sektorer, hvor direkte elektrificering ikke er mulig eller forbundet med meget store omkostninger. Dette kan være sektorer som søfarten og luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge vejtransport.

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren afholder udbud, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ministeren vil kunne fastsætte betingelser for ydelse af støtte i udbudsmateriale, indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale støtte i overensstemmelse med disse.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som afholder udbuddene, herunder evaluerer indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere. Energistyrelsen vil også varetage opgaven med at administrere kontrakter indgået med vindende tilbudsgivere, herunder udbetaling af støtte.

Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter vil skulle være i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Dette indebærer bl.a., at udbudsbetingelser, kontrakter med vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte vil skulle overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbuddene, vil støtteordningen skulle statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før udbuddene kan afholdes af ministeren. Såfremt udbuddene ifølge statsstøttereglerne skal godkendes af Europa-Kommissionen, vil bestemmelsen først blive sat i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

Såfremt udbud afholdes, vil information om udbuddene fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og der vil også blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Eftersom selve proceduren for tildeling af støtte skal være gennemsigtig, vil der skulle være en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen. De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af det pågældende udbud.

2.3. VE-anlæg i ø-drift

2.3.1. Gældende ret

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garantifonden er fem gældende ordninger i VE-lovens kapitel 2. Hensigten med ordningerne er at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept af sådanne nye anlægsprojekter.

VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (dvs. hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net), siges at være i ø-drift. Vindmøller, bølgekraftsanlæg, vandkraftværker, solcelleanlæg på havet og solcelleanlæg på søer i ø-drift er efter gældende regler omfattet af VE-ordningerne. For så vidt angår solcelleanlæg på land er anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje i henhold til lovbestemmelsernes ordlyd afgrænset til solcelleanlæg, som nettilsluttes på henholdsvis terræn og taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller. Solcelleanlæg på land, der er i ø-drift, kan efter de gældende regler derfor formentlig ikke anses for at være omfattet af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje, da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.

Reglerne vedrørende garantifonden er uklare, men må formentlig fortolkes således, at garantifonden finder anvendelse for både vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker i ø-drift.

Nedenfor gennemgås gældende regler for de fem ordninger.

2.3.1.1. Værditabs- og salgsoptionsordning

Opstilleren af visse VE-anlæg skal i henhold til værditabsordningen betale for det værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstillingen. Opstilleren, der skal betale for et værditab på 1 pct. eller mere af en beboelsesejendommens værdi, skal desuden i henhold til salgsoptionsordningen i visse tilfælde tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption. Værditabs- og salgsoptionsordningen reguleres i VE-lovens §§ 6-12.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at opstilleren skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret effekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

5) Solcelleanlæg på havet.

6) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.

7) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 4, at havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, er undtaget fra kravet om betaling af værditab.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 2 og 5, at kravet om betaling af værditab kan nedsættes eller bortfalde, såfremt ejeren har medvirket til tabet, og at kravet bortfalder, såfremt værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 6, at krav på betaling af værditab forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse herom.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om værditabsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 935 af 18. juni 2022 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden (herefter bekendtgørelse om værditabsordningen m.v.).

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 1 og 3, at opstilleren, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor efter VE-lovens § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption. Dette omfatter dog ikke opstillere af vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller bortfalde.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 2, at retten til at få tilbudt en salgsoption fra en opstiller omfatter ejere af følgende beboelsesejendomme:

1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 4, at krav på at få tilbudt en salgsoption bortfalder, hvis ejeren af beboelsesejendommen indgår aftale med opstilleren om værditabets størrelse efter VE-lovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 5, at ejeren først skal meddele opstilleren, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter VE-lovens § 7, dog senest 1 år efter første producerede kilowatt-time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid mindst 6 måneder og for øvrige ejendomme altid mindst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksationsmyndighedens afgørelse efter § 7 foreligger.

Det fremgår af § 6 a, stk. 6, at opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkårene for indfrielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstilleren, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om værditabsordningen m.v.

Det fremgår af VE-lovens § 7, stk. 1, at det er taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede kilowatt-time. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse efter VE-lovens § 9, stk. 10. Taksationsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed, jf. VE-lovens § 12, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 11, at i sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbetaling, eller hvor opstilleren skal tilbyde salgsoption, afholder opstilleren sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretariat. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter VE-lovens § 9, stk. 8, og § 10, stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekretariatets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstilleren af anlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsministeren.

VE-lovens § 9, stk. 2 og 3, regulerer, hvornår mødet skal afholdes for de forskellige typer af anlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, og hvornår og hvordan indkaldelse til mødet skal ske.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at indkaldelse skal sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte havvindmølleplaceringer.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at brevet med den skriftlige meddelelse, jf. VE-lovens § 9, stk. stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboere. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver en liste over adresser på bygninger omfattet af VE-lovens § 9, stk. 4, nr. 1-3, til opstilleren. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver endvidere en liste til opstilleren over beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af listerne og udsendelse af den skriftlige meddelelse.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter VE-lovens § 9, stk. 3, udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, som opstilleren skal udlevere på det offentlige møde, jf. VE-lovens § 9, stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. VE-lovens § 9, stk. 8.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 7, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. VE-lovens § 9, stk. 1. Er reglerne om orientering i VE-lovens § 9, stk. 3-6, ikke overholdt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Det fremgår af VE-lovens 9, stk. 8, at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af krav efter VE-lovens § 9, stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter VE-lovens § 9, stk. 7, et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling eller sagen bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 10, at indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger der videregives til opstilleren. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om værditabsordningen m.v.

2.3.1.2. VE-bonus

Opstilleren af visse VE-anlæg skal tilbyde beboere, der er naboer til det pågældende anlæg et årligt beløb, der kaldes VE-bonus, svarende til en del af værdien af anlæggets produktion. Den VE-bonus, man får udbetalt, er ikke et fast beløb, men udregnes på baggrund af den såkaldte VE-bonussats. Den forventede gennemsnitlige udbetaling fra et typisk solcelleanlæg vil, afhængigt af vejr og elpris det pågældende år, være ca. 2.500 kr. årligt. VE-bonussatsen er fast, men afhænger dog af, hvor mange husstande i et område, der er berettiget til VE-bonus, og som vælger at søge det, da der er et loft over den samlede udbetaling på 1,5 % af anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang årligt, i hele anlæggets levetid, og den er skattefri jf. § 7 R i lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021. VE-bonus reguleres i VE-lovens § 13.

Det fremgår således af VE-lovens § 13, stk. 1, at opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig VE-bonus ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.

3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 2, at § 13, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at VE-bonus, som er udbetalt eller udbetales af opstilleren efter regler fastsat i medfør af VE-lovens § 13, stk. 4, ikke indgår ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvem der er omfattet af pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om kredsen af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af sanktion, udbetalingsperiode, frister og renter. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

2.3.1.3. Grøn pulje

Grøn pulje blev oprettet på baggrund af en række analyser, som blev aftalt med energiaftalen af 29. juni 2018. På baggrund af analyserne blev energiforligskredsen (den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet) i november 2019 enige om at oprette en grøn pulje, hvor opstilleren ved opstilling af visse vedvarende energianlæg indbetaler et beløb pr. opstillet MW til en pulje i den pågældende kommune, hvor VE-anlægget opstilles. Beløbssatserne blev senere hævet som en del af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, som blev indgået mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020. Grøn pulje reguleres i VE-lovens § 14.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstilleren senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje, ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den kapacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Det fremgår desuden, at hvis flere kommunalbestyrelser har vetoret efter § 22 b, så skal opstilleren fordele og indbetale beløbet efter VE-lovens § 14, stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommuner. Det fremgår desuden, at der skal betales et beløb efter VE-lovens § 14, stk. 4, svarende til de VE-teknologier omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at opstillere omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb, som svarer til

1) 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,

2) 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,

3) 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og

4) 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til statskassen.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn pulje. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020 om grøn pulje (herefter bekendtgørelse om grøn pulje).

Grøn pulje administreres af kommunerne, som indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale formål, og kommunerne har bl.a. mulighed for at prioritere, at midlerne tildeles projekter ansøgt af nære naboer til VE-anlæg samt til grønne tiltag i kommunen.

2.3.1.4. Garantifonden

Garantifonden er en ordning i medfør af VE-lovens § 21, som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekrafts- og vandkraftsanlæg ved at øge den lokale interesse i sådanne nye projekter.

Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmølle-, solcelle-, bølgekrafts- og vandkraftslav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede projekter.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. VE-lovens § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:

1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har mindst ti deltagere.

2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.

3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen.

4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet vurderes som realistisk.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i VE-lovens § 21, stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens § 21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.

2.3.1.5. Opstilleres oplysningspligt

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker efter anmodning skal meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse om værditabsordningen mv., bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker og bekendtgørelse om grøn pulje.

2.3.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den teknologiske udvikling medfører, at der inden for den nærmeste fremtid kan blive etableret VE-anlæg i ø-drift. Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at ændre anvendelsesområdet for VE-ordningerne i to henseender for at fremtidssikre reglerne.

Det ene ændring vedrører det forhold, at anvendelsesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje i forhold til solcelleanlæg på land, dvs. på terræn og solcelleanlæg på taget af eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, i henhold til lovbestemmelsernes ordlyd, bl.a. er afgrænset til solcelleanlæg, der "nettilsluttes". Det er derfor ministeriets vurdering, at reglerne må fortolkes således, at ordningerne ikke omfatter solcelleanlæg på land i ø-drift, da de ikke nettilsluttes (dvs. hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra de kollektive net eller direkte til det kollektive net).

Der er tale om en utilsigtet afgrænsning i gældende ret ved anvendelsen af ordet "nettilsluttes", og ministeriet vurderer, at solcelleanlæg på land i ø-drift skal være omfattet af ordningerne således, at det i forhold til anvendelsesområdet for ordningerne er uden betydning om anlægget skal etableres i ø-drift eller nettilsluttes. Vindmøller, bølgekraftsanlæg, vandkraftværker, solcelleanlæg på havet og solcelleanlæg på søer i ø-drift er efter gældende regler omfattet af VE-ordningerne.

Det forslås derfor, at solcelleanlæg på land i ø-drift omfattes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje på samme måde som andre solcelleanlæg på land.

Den anden ændring vedrører det forhold, at anvendelsesområdet for garantifonden formentlig må anses for generelt at omfatte VE-anlæg i ø-drift. Betingelserne for ydelse af garanti i henhold til reglerne om garantifonden medfører dog formentlig i praksis, at ordningen ikke vil være relevant for sådanne anlæg.

Ministeriet vurderer, at det ikke har været hensigten, at garantifonden skal finde anvendelse for projekter vedrørende VE-anlæg i ø-drift, men at reglernes eventuelle anvendelse i forhold til VE-anlæg i ø-drift i stedet er et udtryk for, at der ikke blev taget højde for sådanne anlæg i forbindelse med reglernes vedtagelse.

Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og andre lokale initiativgrupper og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede VE-projekter.

Efter gældende regler omfatter garantifonden ikke VE-anlæg, der nettilsluttes i egen forbrugsinstallation, hvor en betydelig del af elproduktionen forbruges af elproducenten selv, og ministeriet vurderer, at ordningen heller ikke skal gælde for projekter vedrørende VE-anlæg i ø-drift, idet hele elproduktionen fra sådanne anlæg forbruges af elproducenten selv, og dermed ikke ledes ud på det kollektive net.

Det foreslås derfor, at reglerne om garantifonden ændres således, at det kommer til at følge af bestemmelsens ordlyd, at ordningen ikke finder anvendelse i forhold til projekter om VE-anlæg der ikke nettilsluttes.

For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4, og bemærkningerne hertil.

2.4. Adgang til negativt pristillæg

2.4.1. Gældende ret

I henhold til lovens § 43 f, kan klima-, energi- og forsyningsministeren for elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen udgør 82,5 øre pr. kWh. Tilsvarende kan ministeren i henhold til lovens § 43 g for elektricitet produceret på anlæg, som anvender forgasningsgas fremstillet ved biomasse, yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen udgør 82,5 øre pr. kWh.

Der er ikke i VE-loven i dag en eksplicit bestemmelse, der klart og tydeligt fastslår, at der er mulighed for at modregne en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg efter § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1. En sådan eksplicit bestemmelse fandtes i de tidligere regler i elforsyningsloven, men udgik som følge af en utilsigtet redaktionel fejl ved en lovændring i 2008. En sådan adgang til modregning må dog stadig indfortolkes i bestemmelserne om en fast prisafregning, idet det i loven fastsatte beløb for markedspris og pristillæg udgør et loft, hvorefter anlæg ikke er berettiget til en højere afregning, jf. førnævnte bestemmelser i §§ 43 f og 43 g. Energistyrelsen administrerer reglerne på dette grundlag. Modregning er et relevant tiltag at bringe i anvendelse, hvor markedsprisen i sig selv overstiger det faste samlede beløb for pristillæg og markedspris, der er fastsat i bestemmelserne.

Det fremgår af lovens §§ 43 f, stk. 1, 3. pkt. og 43 g, stk. 1, 3. pkt., at anlægsejeren med virkning fra et årsskifte kan vælge at modtage pristillæg efter bestemmelsernes stk. 2 i stedet for en fast prisafregning efter stk. 1. Ejeren kan således vælge at modtage pristillæg i tillæg til markedsprisen i stedet for fast afregning. Vælger ejeren at modtage pristillæg efter stk. 2, afhænger virksomhedens indtjening af, hvordan markedsprisen for el udvikler sig, da støttemodtageren ud over pristillægget også modtager markedsprisen for el. Valg af støttemodel er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte kan vælges ny støttemodel.

Det følger af § 51 i VE-loven, at netvirksomhederne på timebasis indberetter mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af bl.a. §§ 43 f og 43 g, til Energinet. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen. Af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, følger endvidere, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af bl.a. §§ 43 f og 43 g, fastsættes på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område, jf. § 51, stk. 3.

VE-lovens § 52 fastsætter bl.a., at Energinet skal sælge elproduktion fra andre VE-elproduktionsanlæg, herunder anlæg omfattet af §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1, på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet har udliciteret denne opgave til virksomheden Vindstød A/S.

Opgaven med at udbetale pristillæg efter §§ 43 f og 43 g, er delegeret fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Energistyrelsen fik per 1. januar 2018 overdraget opgaven med administration af støtte til vedvarende energi fra Energinet.

I lovens § 51, stk. 4 og 5, er der eksplicitte bestemmelser om modregning og negativt pristillæg, men de vedrører andre VE-støtteordninger (forsøgshavvindmøller, vindmøller på markedsvilkår og husstandsvindmøller og solceller), og ikke støtten til biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

Energistyrelsen fører tilsyn med, at de støtteberettigede anlæg ikke er genstand for overkompensation. Der er et forbud mod overkompensation i de EU-retlige statsstøtteregler.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at VE-loven fremadrettet bør indeholde en eksplicit adgang til at foretage modregning ved anvendelse af et negativt pristillæg, når der ydes økonomisk støtte på baggrund af fast prisafregning efter §§ 43 f, stk. 1 eller 43 g, stk. 1. Det vurderes at være en redaktionel fejl, at bestemmelsen om adgang til modregning udgik ved en lovændring i 2008, hvor hjemmelsgrundlaget for biogasstøtte i forbindelse med elproduktion blev flyttet fra lov om elforsyning til VE-loven. En adgang til at foretage modregning kan imidlertid udledes af det eksisterende regelgrundlag. Med den foreslåede præcisering af denne adgang i en klar og udtrykkelig bestemmelse sikres der dog klarhed uden for enhver tvivl om, at producenter af elektricitet ikke kan opnå en afregning pr. kWh, der overstiger den for året fastsatte afregningspris pr. kWh, når markedsprisen på elektricitet i sig selv overstiger denne.

2.5. Tilsyn med elproducerende anlæg på hav

2.5.1. Gældende ret

Når et nyt elproduktionsanlæg på havet skal etableres og producere elektricitet, kræver det en række tilladelser, herunder fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Opstilleren af elproduktionsanlæg på havet skal for det første have en forundersøgelsestilladelse efter VE-lovens § 22. Tilladelser til forundersøgelser gives enten til vinderen af de statslige udbud eller efter modtagelse af ansøgning om etablering af havvindmølleparker uden for udbud (den såkaldte åben dør-ordning).

For at opnå tilladelse til forundersøgelse efter ansøgning skal en række betingelser være opfyldt. Tilladelsen er blandt andet betinget af, at ansøgeren har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, og om området, hvor udnyttelse af vedvarende energi skal finde sted, er relevant. Tilladelsen kan endvidere betinges af vilkår, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign, jf. VE-lovens § 22, stk. 8.

Opstiller af et elproduktionsanlæg på havet skal for det andet have en etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. For at opnå tilladelse til etablering af elproducerende anlæg på havet skal en række betingelser være opfyldt. Disse betingelser er beskrevet i kapitel 3 i VE-loven og øvrig sektorlovgivning, herunder lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023. Tilladelsen er blandt andet betinget af, at ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24 i VE-loven, og at ansøgerne har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Tilladelsen kan endvidere betinges af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse, jf. VE-lovens § 25.

Derudover skal elproduktionsanlæg på havet have en elproduktionstilladelse til at producere strøm, jf. § 29 i VE-loven. Tilladelsen er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt. En tilladelse efter § 29 gives som udgangspunkt for 25 år og kan efter ansøgning forlænges. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Det følger af VE-lovens § 58, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgninger om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 22, § 25, og § 29, og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelserne. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen nr. 1460 af 25. juni 2021, § 1, stk. 2.

Det følger af VE-lovens § 59, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelse af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder, samt disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29 uden tilladelse.

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter §§ 22, 24, 25 og 29.

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59.

Det følger endelig af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Opgaven med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, således at Energistyrelsen foretager og administrerer tilsynet.

Energistyrelsen fører i dag tilsyn med vilkårene i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-lovens § 22, etableringstilladelser jf. VE-lovens § 25 og elproduktionstilladelser jf. VE-lovens § 29. Der føres primært et distancetilsyn, hvori der påses, at de bagvedliggende selskaber har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at drive og nedtage parkerne samt at miljøvilkårene i tilladelserne, jf. §§ 22, 25 og 29 overholdes. Derudover føres der i mindre omfang et fysisk tilsyn, hvor det påses om miljøvilkårene i tilladelser overholdes. Energistyrelsen indhenter i forbindelse med udøvelsen af tilsyn blandt andet oplysninger om tilladelsesindehavers tekniske og økonomiske forhold, herunder årsregnskaber.

Energistyrelsen fastsætter derudover i etableringstilladelser vilkår om, at tilladelsesindehaveren skal facilitere transport og ophold i forbindelse med tilsyn.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er med energiaftalen af 29. juni 2018 indgået aftale om, at der skal udbydes tre havvindmølleparker med en kapacitet på mellem 800 - 1000 MW inden udgangen af 2030. Der er efterfølgende indgået flere aftaler om yderligere udbygning af havvind, herunder i Delaftale af 6. december 2021 mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om investeringer i et fortsat grønnere Danmark, og Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Dolkeparti, Liberale Alliance, Alternative og Kristendemokraterne. Derudover er der set en øget interesse for etablering af havvindmølleparker gennem åben dør-ordningen). Der forventes derfor, at der i de kommende år, vil blive etableret en række havvindmølleparker.

Derudover er flere elproduktionstilladelser for de havvindmølleparker, som blev etableret i starten af år 2000 ved at nå deres udløbsdato. Dette giver et øget behov for at føre tilsyn med blandt andet, at tilladelsesindehavere har den tekniske og finansielle kapacitet til at kunne foretage nedtagning og oprydning af parkerne. Der ses derudover et stigende antal ansøgninger om levetidsforlængelse af eksisterende ældre parker, hvilket kræver ekstra vedligehold af parkerne grundet udløb af designlevetid og dermed også et øget tilsyn med at vedligeholdskravene overholdes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår derfor, at det med en eksplicit hjemmel i VE-loven præciseres, at klima-, energi- og forsyningsministeren har mulighed for at fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen af forundersøgelsestilladelser, etableringstilladelser og elproduktionstilladelser samt føre tilsyn med forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstilladelser, som udstedes med hjemmel i VE-lovens §§ 22, 25 og 29.

3. Konsekvenser for FN's verdensmål

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende solcelleanlæg i ø-drift, kan potentielt have en positiv indvirkning på den lokale accept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed også medføre positive konsekvenser i forhold til delmål 7.2., hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030. Det er imidlertid stor usikkerhed om, hvorvidt det bliver aktuelt med solcelleanlæg i ø-drift, og hvilken karakter sådanne eventuelle anlæg vil have. Det forventes, at ændringen højst vil have begrænset klimamæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med elproducerende anlæg på havet vurderes ikke at medføre konsekvenser for FN's verdensmål.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller medfører indirekte en igangsættelse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks eller andre landes drivhusgasudledninger (verdensmål 13). Lovforslaget implementerer støtteordninger til forsøgsvindmøller, hvilket skal skabe incitament til yderligere forskning og udvikling for i særdeleshed mere effektive vindmøller og lavere LCOE (Levelized Cost of Energy). Opstilling af forsøgsvindmøller vil samtidig medføre, at fossile brændstoffer vil blive fortrængt.

Denne del af lovforslaget har derfor i første omgang primært indirekte positive konsekvenser for FN's verdensmål, men der forventes på sigt at opstå afledte positive konsekvenser af den yderligere forskning for en række af FN's verdensmål, herunder delmål 7.1. for universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris, delmål 7.2. for andelen af vedvarende energi i det globale energimix og delmål 7.3. om fordobling af den globale hastighed for forbedring af energieffektivitet.

Indflydelsen af de indirekte positive konsekvenser for FN's verdensmål er vanskelig at kvantificere, da konsekvenserne er indirekte.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have konsekvenser for FN's verdensmål afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse anvendes. Eventuelle konsekvenser kan derfor endnu ikke vurderes. Såfremt bestemmelsen anvendes, kan der være positive konsekvenser i forhold til delmål 7.2., hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030. Udbuddene vil kunne støtte anvendelse af el fra vedvarende energikilder samt muligvis yderligere udbygning med vedvarende energi. Dette skyldes, at Power-to-X-teknologien kan producere grøn brint og andre bæredygtige brændstoffer og produkter ved anvendelse af store mængder vedvarende energi. Power-to-X kan erstatte fossile alternativer i sektorer, der er svære at elektrificere direkte som f.eks. luftfarten, søfarten samt dele af den tunge landstransport og industrien.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pristillæg og lovforslagets § 1, nr. 7 vil ikke medføre konsekvenser for FN's verdensmål.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1-4 vedrørende VE-anlæg i ø-drift medfører potentielt øgede økonomiske omkostninger af begrænset omfang for Energistyrelsen og Taksationsmyndigheden i forbindelse med at solcelleanlæg i ø-drift omfattes af VE-ordningerne. Det er usikkert, om der vil blive opført solcelleanlæg i ø-drift omfattet af VE-ordningerne, og det forventes, at der højest vil blive tale om få anlæg inden for den nærmeste fremtid. Omkostningerne vurderes derfor ikke at være væsentlige.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrører tilsyn med elproducerende anlæg på havet. Idet der er tale om en præcisering af den gældende retstilstand, medfører ændringerne ikke materielle ændringer eller øgede økonomiske omkostninger for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller det offentlige i øvrigt.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller medfører ikke økonomiske konsekvenser i form af merudgifter. Ordningen finansieres forventeligt med 162,7 mio. kr. (2020-priser) til forsøgsvindmøller på land fra energiaftalen af 29. juni 2018, der blev reserveret i klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020 og 100 mio. kr. fra Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022 til forsøgsvindmøller på hav. Da støtten ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte vil udgiftsprofilen ændre sig, da midlerne forventes udbetalt over en væsentligt kortere periode og fordi midlerne forventes udgiftsført på tidspunktet for meddelelse af tilsagn om støtte. Det forventes, at støtten fordeles på tilsagn for halvdelen af de afsatte midler i henholdsvis 2023 og 2024. Yderligere støtte, eksempelvis støtte efter 2024, forudsætter at der afsættes midler hertil.

Det vurderes umiddelbart, at afledte implementeringskonsekvenser for staten er begrænsede. Energistyrelsen administrerer i forvejen de gældende støtteordninger for forsøgsvindmøller, og det forventes ikke umiddelbart, at de nye støtteordninger for forsøgsvindmøller, markant vil ændre det nødvendige arbejde med at administrere disse, om end der dog vil være behov for ændringer.

De foreslåede ændringer vurderes generelt ikke umiddelbart at øge omfanget af Energistyrelsens opgaver væsentligt. En eventuel forøgelse af opgaver, forventes således afholdt inden for de afsatte midler.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse anvendes. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme eventuelle fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler og ønsker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for det offentlige kan derfor endnu ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pristillæg, vil ikke have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet der alene er tale om en præcisering af de gældende regler om pristillæg iht. støtteordningerne i §§ 43 f og g. Administrationen af en modregningsadgang vil blive videreført uændret af forslaget. Der er pt. en del støttemodtagende anlæg (mellem 50-100), der er reguleret efter § 43 f, stk. 1., mens der kun er et fåtal anlæg (under 10), der er reguleret efter § 43 g, stk. 1.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler. Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunikation, da VE-loven allerede giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation, herunder regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

De øvrige principper vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift vil medføre økonomiske omkostninger for opstillere af sådanne anlæg, der er forbundet med ordningerne eftersom solcelleanlæg i ø-drift omfattes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje. Omkostningerne for den enkelte opstiller vil afhænge af det pågældende anlægs størrelse og øvrige karakter samt omfanget og karakteren af beboelse i området omkring anlægget. At solcelleanlæg i ø-drift omfattes af ordningerne vil samtidig kunne have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved at fremme lokal accept af etablering af sådanne anlæg. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt der vil blive opført solcelleanlæg i ø-drift omfattet af ordningerne, og hvilken karakter sådanne eventuelle anlæg vil have. Det forventes, at der højst vil blive tale om få anlæg inden for den nærmeste fremtid. Det er på denne baggrund ikke muligt at estimere de samlede økonomiske konsekvenser, men det vurderes, at der vil være tale om mindre konsekvenser.

At solcelleanlæg i ø-drift omfattes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje vil også medføre de administrative omkostninger for opstilleren af sådanne anlæg, der er forbundet med ordningerne, herunder afholdelse af offentligt møde om ordningerne. Da det forventes, at der højst vil blive opført få solcelleanlæg i ø-drift omfattet af ordningerne inden for den nærmeste fremtid vurderes det, at der vil være tale om mindre konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med havvindmølleparker vurderes ikke, at medføre øgede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der er tale om en præcisering af den gældende retstilstand, og at ændringerne dermed ikke medfører materielle ændringer.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have negative økonomiske omkostninger for erhvervslivet.

Det forventes at investeringsstøtteordningen vil have positive økonomiske konsekvenser for fabrikanter og opstillere af forsøgsvindmøller svarende til den forventede bevillingsmæssige ramme på 162,7 mio. kr. til forsøgsvindmøller på land samt 100 mio. kr. til forsøgsvindmøller på hav fratrukket udgifter til administration af ordningen.

De nærmere regler for støtte til forsøgsvindmøller vil blive fastsat ved bekendtgørelse, men det forventes at ordningen vil føre til en tidligere udbetaling af støtte end den hidtidige driftsstøtteordning og i større omfang sikre at de afsatte midler til forsøgsvindmøller på land bliver udbetalt.

De foreslåede ændringer vedrørende denne del af lovforslaget vurderes alene at have administrative konsekvenser for de virksomheder, der søger om støtte gennem den frivillige støtteordning til forsøgsvindmøller.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af den foreslåede støtteordning for forsøgsvindmøller forventes ikke at ændre sig markant i forhold til de gældende støtteordninger for forsøgsvindmøller. Det forventes ikke, at processen med at ansøge om støtte, vil være en væsentlig større administrativ byrde, end at ansøge om støtte efter de gældende støtteordninger.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse anvendes. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme eventuelle fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler og ønsker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for erhvervslivet m.v. kan derfor endnu ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pristillæg har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., da den blot tydeliggør gældende ret. Som anført under afsnit 4 om de økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige videreføres den nuværende administration af støtteordningerne efter §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1 uændret. Formålet med forslaget om at indsætte en eksplicit hjemmel til at praktisere modregning i lovens § 51 er alene at præcisere den gældende retstilstand. Erhvervslivet i form af modtagere af støtte til elproduktion fra biogas vil ikke opleve ændringer i Energistyrelsens administration som følge af forslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 1-12 og 16-18 vedrørende VE-anlæg i ø-drift, tilsyn med elproducerende anlæg på havet, investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, adgang til negativt pristillæg samt ændringer af lovteknisk karakter vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

Fsva. lovforslagets § 1, nr. 1-4 bemærkes det, at afgørelser truffet af taksationsmyndigheden efter VE-lovens § 12 ikke kan indbringes for en administrativ myndighed. Det gælder også for taksationsmyndighedens afgørelser i henhold til VE-ordningerne vedrørende solcelleanlæg i ø-drift.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have administrative konsekvenser for borgerne afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse anvendes. Lovforslagets eventuelle konsekvenser kan derfor endnu ikke vurderes. Lovforslaget forventes dog ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift kan potentielt have en positiv indvirkning på den lokale accept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed også have positive klimamæssige konsekvenser. Det er imidlertid stor usikkerhed om, hvorvidt det bliver aktuelt med solcelleanlæg i ø-drift, og hvilken karakter sådanne eventuelle anlæg vil have. Det forventes derfor, at ændringen højst vil have begrænsede positive klimamæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med havvindmølleparker er en præcisering af den gældende retstilstand, og da ændringerne dermed ikke medføre materielle ændringer, vurderes det, at ændringerne hverken medfører positive eller negative klimamæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller vurderes at have indirekte positive klimamæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslår en støtteordning, der tilskynder til forsøg og demonstration af vindmøller, der i sig selv bidrager til realiseringen af et fossilfrit elnet samt til udvikling og opsætning af mere effektive vindmøller.

Denne del af lovforslaget kan også give indirekte positive klimamæssige konsekvenser globalt set gennem tilskyndelse til teknologiudvikling. Derudover opstilles der i forbindelse med forsøg og demonstration vindmøller, der producerer energi fra vedvarende energikilder, der kan fortrænge produktion af energi fra fossile energikilder i elsystemet.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have klimamæssige konsekvenser afhænger af, hvorvidt og hvorledes den forslåede bestemmelse anvendes. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for klimaet kan derfor endnu ikke vurderes. Ved anvendelse af bestemmelsen vil udbuddene potentielt kunne medvirke til opfyldelsen af Danmarks mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 og klimaneutralitet senest i 2050. Power-to-X kan bidrage med CO2-reduktioner ved bl.a. at erstatte fossile brændstoffer i en række svært omstillelige sektorer som f.eks. søfarten og luffarten.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 16 vedrørende ændring af lovteknisk karakter og adgang til negativt pristillæg har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med havvindmølleparker er en præcisering af den gældende retstilstand, og at ændringerne dermed ikke medføre materielle ændringer, vurderes det, at ændringerne hverken medføre positive eller negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have direkte negative miljø- og naturmæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslår en støtteordning til fabrikanter og opstillere af forsøgsvindmøller, der vil skulle have en række tilladelser, inden de enkelte vindmøller kan opstilles, herunder nødvendige tilladelser efter reglerne om miljøvurdering mv. Støtteordningen skal tilskynde til etablering af forsøgsvindmøller, der ellers ikke ville være blevet etableret. I den forstand har støtteordningen indirekte miljø- og naturmæssige konsekvenser, omend den forventeligt vil begrænse sig til et mindre antal vindmøller.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) vil have miljø- og naturmæssige konsekvenser afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse anvendes. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme eventuelle fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler og ønsker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for natur og miljø kan derfor endnu ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 16 vedrørende ændring af lovteknisk karakter og adgang til negativt pristillæg vurderes ikke at have hverken positive eller negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1, nr. 1-6, 8-9 og nr. 18 vedrørende VE-anlæg i ø-drift og tilsyn med havvindmølleparker indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investeringsstøtte til forsøgsvindmøller udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, men vurderes at være forenelig med det indre marked, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 3, da det forventes at ordningen kan tilrettelægges inden for rammerne af den generelle gruppefritagelsesforordning.

Idet ordningen forventes at blive tilrettelagt inden for rammer af den generelle gruppefritagelsesforordning, vil ordningen være undtaget fra anmeldelsespligten i EUF-Traktatens artikel 108, stk. 3, hvorfor det ikke er nødvendigt at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

Den konkrete udmøntning af støtte vil afhænge af den til enhver tid gældende EU-retlige statsstøtteregulering.

Formålet med støtten er at understøtte opstilling af forsøgsvindmøller. Der ydes støtte til opstilling og idriftsættelse af fuldskala forsøgsvindmøller, der opfylder nærmere fastsatte kriterier med henblik på at sikre testelementet. Kriterierne fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau.

Volumen og intensitet af støtte forventes ligeledes begrænset af forordningens grænser. Det forventes endvidere, at der sættes yderligere grænser for støtteintensiteten og støttevolumen pr. forsøgsvindmølle i den konkrete udmøntning af støtteordningen på bekendtgørelsesniveau.

De forventede støttemodtagere er fabrikanter og opstillere af forsøgsvindmøller, og det forventes at støtten, såfremt der modtages fyldestgørende ansøgninger om tilsagn der overstiger de afsatte midler, vil blive udmøntet efter et først-til-mølle-princip.

Støtten forventes ikke at påvirke den indbyrdes konkurrence mellem opstillerne, da støtten indrettes, så lige situationer tilbydes lige vilkår. Støtten kan dog isoleret set give opstillere og producenter af vindmøller en fordel i forhold til andre teknologier, hvorfor der kan være en mindre påvirkning af konkurrence mellem de forskellige teknologier.

Lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X). Et sådan udbud vil skulle være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbuddene, vil disse også skulle anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbuddene. Dette betyder, at afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte skal overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU og Europa-Kommissionens eventuelle statsstøttegodkendelse. Såfremt udbuddene skal godkendes af Europa-Kommissionen, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang denne godkendelse foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Der skal desuden bl.a. tages forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af udbuddene.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pristillæg relaterer sig til støtteordninger, der er godkendt af EU-Kommissionen. Forslaget præciserer alene gældende ret, hvorefter der sker modregning i støtten, når markedsprisen på el ligger over den faste afregningspris.

Lovforslagets § 1, nr. 7 vedrører ændringer af lovteknisk karakter, der ikke indeholder EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2022 til den 19. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advent Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Albertslund Kommune, Alexandra Instituttet, Allerød Kommune, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arcadia E-Fuels, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI), Arla, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Ballard Power Systems Europe, Ballerup Kommune, BAT-kartellet, Better Energy, Billund Kommune, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Biogas Danmark, Biogasclean, Blik- og Rørarbejderforbundet, Blue World, Bopa Law, Bornholms Energi, og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebo C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, CiP, Circle K, CO-industri, Concito, Copenhagen Malmø Ports, Copenhagen Merchants, Corre Energy, COWI, CPH Lufthavn, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danfoss, DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske halmleverandører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber, De Sammensluttede Vognmænd (DSV), DELTA, Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Det Forenede Dampskibs-Selsskab (DFDS), DI, Din Forsyning, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DRIVR DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, DynElectro, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, Egedal Kommune, EKF Danmarks Eksportkredit, Electrochea, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiforum Sydhavn, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster, EnergyLab Nordhavn, Eniig - nu Norlys, Enyday, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune, Estech, European Energy, European Green Cities ApS, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, FDO FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Energi Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fortum, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM, Gas Storage Denmark, Gate21, Gaz-system, Gentofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green Hydrogen Systems, Green Power Denmark, Greenisland, Greenlab Skive, Greenpeace, Greenport North, GreenTech Advisor, GreenWays, Greve Kommune, Gribskov Kommune, GTS (Godkendt Teknologisk service), Guldborgsund Kommune, H2 Energy Europe, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hanstholm Havn, Havarikommissionen, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommune, Hitshals Havn, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard advokater, Hvidovre Kommune, Hydrogen Valley, Hyllegaard Udvikling, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, IRD Fuel Cells A/S, Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Justitia, KAB-Bolig, Kalundborg Kommune, Karise Permatobia, Kerteminde Kommune, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding Kommune, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Langeland Kommune, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Linde Gas, Lokale Pengeinstitutter, Lolland Kommune, Lundsby Biogas, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, MAN Energy Solutions, Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Middelfart Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Mineralolie Brancheforeningen, MOE Rådgivende ingeniører, Molslinjen A/S, Morsø Kommune, Mærsk Drilling, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Maabjerg Energy Center - MEC, N1 A/S, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NEL Hydrogen NetVarme, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordic Green Engineering, Nordisk Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nyborg Kommune, Nærbutikkernes Landsforening, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab, Privat konsulent i udvikling af energisystemer, Radius Elnet A/S, RAH Net, Ranbøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Regstrup Natur og miljøforening, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Restaurationsbranchen.dk, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rønne Havn, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, Samsø Kommune, Scadinavian Airlines, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, Silkeborg Kommune, Sindal Biogas, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMVdanmark, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Stiesdal Hydrogen, Strandmøllen, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syd Energi (SE), Syddansk Universitet, Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Topsøe Total S. A., Toyota, TREFOR/EWII, T-REGS, Triangle Energy Alliance, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, VNG Danmark AS, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikoncern, Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4, at opstilleren skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstilling af følgende:

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret effekt på 500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer, som har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

I § 6 a er der fastsat regler om, at opstilleren, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor, jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, nr. 2, at opstilleren skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig VE-bonus ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at opstilleren senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje, ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.

Solcelleanlæg i ø-drift er solcelleanlæg, der ikke nettilsluttes, dvs. som hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. De gældende regler må formentlig fortolkes således, at solcelleanlæg på land, der er i ø-drift, ikke er omfattet af reglerne om værditab i § 6, salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13 og grøn pulje i § 14 samt de tilknyttede regler i §§ 7, 9-12 og 14 a, da det efter ordlyden af § 6, stk. 1, nr. 2-4, kun er solcelleanlæg på land, der nettilsluttes, som er omfattet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, at », som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer« ændres til: »på terræn og søer«.

Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, nr. 4, at », som nettilsluttes« udgår.

De foreslåede ændringer vil medføre, at solcelleanlæg på land, der er i ø-drift, vil blive omfattet af reglerne om betaling for værditab på beboelsesejendomme i § 6 på samme måde som solcelleanlæg, der nettilsluttes på terræn, eller som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at de solcelleanlæg i ø-drift, der vil blive omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4, også vil blive omfattet af reglerne om salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13 og grøn pulje i § 14 samt af de tilknyttede regler i §§ 7, 9-12 og 14 a og VE-lovens generelle bestemmmelser blandt andet i kapitel 10 om påbud og sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille én eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. VE-lovens § 23.

VE-lovens § 21, stk. 2-5, indeholder nærmere regler om betingelser og vilkår for ydelse af garanti.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens § 21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.

VE-anlæg i ø-drift er VE-anlæg, der ikke nettilsluttes, dvs. som hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. De gældende regler må formentlig fortolkes således, at anvendelsesområdet for garantifonden omfatter VE-anlæg i ø-drift.

Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, 2. pkt., at efter »§ 41« indsættes: »eller ikke er nettilsluttet«, og at »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation« ændres til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet,«.

Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 6, 1. pkt., at efter »vandkraftslav,« indsættes: »som er nettilsluttet, og«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at garantifonden ikke finder anvendelse i forhold til projekter om VE-anlæg i ø-drift, da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser, og efterfølgende udnyttelse af energi, kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22, stk. 8, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign. Oplistningen af hvilke vilkår klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte i forundersøgelsestilladelserne er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering i hver enkelt behandling af forundersøgelsestilladelserne.

Det foreslås, at der i VE-lovens § 22, stk. 8, efter »om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,« indsættes: »om tilsyn«.

Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om tilsyn i forundersøgelsestilladelserne.

Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelsen om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i forundersøgelsestilladelser med henblik på tilsyn, jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være krav om fremsendelse af dokumentation for, at de alene foretager undersøgelser uden for sælers og marsvins parring- og yngelperioder eller fremsendelse af dokumentation for, at støjniveauet fra forundersøgelserne har været under de fastsatte grænseværdier, hvis forundersøgelsestilladelserne fastsætter vilkår herom.

Præciseringen betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i forundersøgelsestilladelser om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse med tilsynet.

Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand eller vind med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, stk. 3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren betinge godkendelse af elproduktionsanlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning, sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering af drift, herunder ophold og beboelse. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i etableringstilladelserne er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering.

Det foreslås, at der i VE-lovens § 25, stk. 3, efter »nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,« indsættes: »om tilsyn«.

Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om tilsyn i etableringstilladelserne.

Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende dokumentation for, at de til stadighed har den fornødne finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn, jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i form af årsregnskaber, herunder bestemte nøgletal eller aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), eller en uafhængige vurderinger af omkostningerne forbundet med nedtagning af parken i forbindelse med vurderingen af sikkerhed for afvikling af anlægget. Det betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilladelsen om, at tilladelsesindehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i etableringstilladelsen. Det kunne f.eks. være dokumentation for, at de anvender bobbelgardiner i forbindelse med pælenedramning eller bortskræmmer havpattedyr inden installation af fundamenter, eller dokumentation for opfyldelse af øvrige vilkår i etableringstilladelsen.

Det betyder derudover, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilladelsen om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse med tilsynet.

Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den gældende retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelsen hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Der blev med lov nr. 1201 af 15. november 2017, indsat en ny stk. 4 i VE-lovens § 29, hvormed der blev givet klima-, energi- og forsyningsministeren en mulighed for i særlige situationer at kunne give dispensation til, at et elproduktionsanlæg på havets drives midlertidigt uden elproduktionstilladelse. Endvidere blev der med lov nr. 1201 af 15. november 2017 indsat en henvisning i § 29, stk. 1, til stk. 4.

Med lov nr. 2065 af 21. december 2020 blev der indsat et nyt stk. 2 i VE-loven § 29, samtidig blev de tidligere stk. 2-5 til stk. 3-6. I den forbindelse blev den gældende § 29, stk. 1, ikke konsekvensrettet, således at der henvises til stk. 5 i stedet for stk. 4.

Det foreslås, at henvisningen i VE-lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres fra stk. 4 til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne ved lov nr. 2065 af 21. december 2020.

Ændringen vil sikre, at der fremover korrekt henvises til dispensationsadgangen i § 29, stk. 5.

Til nr. 8

Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Det følger endvidere af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29, stk. 4, kan der i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i elproduktionstilladelser er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret vurdering.

Det foreslås, at der i VE-lovens § 29, stk. 4, efter »programmer og af konkrete projekter (VVM), om« indsættes: »tilsyn og om tilladelseshavers«.

Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsættes vilkår om tilsyn i elproduktionstilladelser.

Bestemmelsen præciserer, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår om tilsyn i elproduktionstilladelsen.

Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende dokumentation for, at de til stadighed har den fornødne finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn, jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i form af fremsendelse af årsregnskaber, herunder bestemte nøgletal eller aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), og en uafhængig tredjemandsvurdering af omkostningerne forbundet med nedtagning af parken, i forbindelse med vurderingen af sikkerhed for afvikling af anlægget.

Det betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at tilladelsesindehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i elproduktionstilladelsen. Det kunne f.eks. være dokumentation for, at de anvender bobbelgardiner i forbindelse med pælenedramning eller bortskræmmer havpattedyr inden installation af fundamenter, dokumentation for at de har gennemført anlægsprojektet under hensynstagen til beskyttede områder, eller dokumentation i forhold til opfølgende fugleundersøgelser, der viser hvordan fugle reagerer på havvindmølleparker efter etablering, hvis dette er påkrævet i elproduktionstilladelsen.

Det betyder eksempelvis også, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte vilkår om, at opstiller skal foretage yderligere inspektioner af parker med henblik på, at sikre den rette vedligeholdelse af parker. Det kunne f.eks. være relevant i forbindelse med, at klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder en levetidsforlængelse af elproduktionstilladelsen, hvor der er et øget behov for, at kunne påse parkens behov for vedligeholdelse og restlevetid.

Den foreslåede bestemmelse præciserer endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse med tilsyn. Det vil eksempelvis kunne betyde, at der f.eks. vil kunne fastsættes vilkår om, at tilladelsesindehaveren vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter samt intern transport til rådighed i forbindelse med udøvelse af tilsyn med eksempelvis de fastsatte miljøvilkår eller om tilladelsesindehavere foretager den rette vedligeholdelse.

Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgang til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og forsyningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Ministeren kan dog efter § 29, stk. 5, i VE-loven i særlige tilfælde give tilladelse til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelse gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at en virksomhed for at opnå en etableringstilladelse, skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Det er endvidere en betingelse for udstedelse af etableringstilladelser, at der foreligger en godkendt forundersøgelsesrapport for området, jf. VE-lovens § 24.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at elproduktionstilladelse kan gives, når ansøger dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven, indebærer, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

Den gældende bestemmelse i § 59 indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren, forsyningstilsynet og Energiklagenævnet, i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt disse koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29 uden tilladelse.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter §§ 22, 24, 25 og 29 straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at den, der undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at den, der meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger af den foreslåede § 29 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29.

Bestemmelsen præciserer for det første, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med vilkår, som bliver fastsat i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-loven § 22, stk. 8. Det vil f.eks. kunne være fysisk tilsyn, hvor det påses, at tilladelsesindehaveren benytter sig af de miljøforanstaltninger, som fastsættes i forundersøgelsestilladelsen, som eksempelvis at arbejdet alene sker i et bestemt tidspunkt på året, hvis dette er påkrævet af hensyn til f.eks. sæler og marsvin parrings- og yngleperiode, i forundersøgelsestilladelsen. Det vil ligeledes kunne være et distancetilsyn, hvor tilladelsesindehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at de efterkommer de miljøvilkår, som er fastsat i forundersøgelsestilladelsen.

Bestemmelsen præciserer for det andet, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med vilkår, som bliver fastsat i etableringstilladelser, jf. VE-loven § 25, stk. 3. Det vil f.eks. kunne være et fysisk tilsyn, hvor der påses, hvorvidt at tilladelsesindehaver benytter sig af boblegardiner eller langsom opstart af nedramning af monopæle, hvis dette er påkrævet i etableringstilladelsen. Det vil ligeledes kunne være et distancetilsyn, hvor det f.eks. påses om tilladelsesindehaver fortsat har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til fortsat at drive, vedligeholde og evt. nedtage havvindmølleparker eller hvor det påses om tilladelsesindehaver efterkommer de miljøvilkår, som er fastsat i etableringstilladelsen på baggrund af efterspurgt og fremsendt dokumentation herfor.

Bestemmelsen præciserer for det tredje, at klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med samtlige vilkår, som bliver fastsat i elproduktionstilladelser, jf. VE-lovens § 29, stk. 4. Det vil f.eks. kunne være tilsyn med vilkår om, at tilladelsesindehaver har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til drive, vedligeholde og evt. nedtage elproducerende anlæg på havet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil løbende kunne vurdere, hvorvidt der sker ændringer i tilladelsesindehaverens finansielle og tekniske kapacitet, der har relevans for etableringstilladelser eller elproduktionstilladelser og de vilkår, som er opstillet i disse.

For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehaver har den fornødne finansielle kapacitet forventes det, at tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af indhentede af årsregnskaber, herunder relevante nøgletal. Det forventes endvidere, at tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af indhentede af oplysninger om tilstrækkeligheden i de stillede sikkerheder for anlægs afvikling og nedtagning, estimat af omkostninger til nedtagelse af anlæg, oplysninger om typen af garantier eller henlæggelser til nedtagning og størrelsen af evt. bankgarantier eller henlæggelser ved årets udgang.

For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehaveren har den fornødne tekniske kapacitet forventes det, at tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af f.eks. indhentede aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), udtalelser om, hvorvidt der er sket ændringer i teknisk kapacitet m.v., vindmølleparkens produktion det seneste regnskabsår, møllernes gennemsnitlige rådighed, om der er møller, som har haft længerevarende eller hyppige driftstop, om parken forventes, at kunne holdes i drift til tilladelsens udløb, om der er tilknyttet en af sikkerhedsstyrelsens godkendt driftsleder og dokumentation herfor samt om parken overholder krav om service og vedligehold, jf. bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v.

Herefter forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil påse, hvorvidt tilladelsesindehavere til stadighed har den finansielle og tekniske kapacitet. Tilsynet af den tekniske og finansielle kapacitet vil skulle sikre, at tilladelsesindehaveren til stadighed har den tekniske og finansielle kapacitet til at drive, vedligeholde og evt. nedtage elproducerende anlæg på havet, og at tilladelsesindehaveren ikke kun ved tidspunktet for udstedelsen af tilladelsen, besidder den tekniske og finansielle kapacitet. Vurderingen af, om en virksomhed besidder den fornødne tekniske og finansielle kapacitet vil bero på et konkret skøn.

For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt at tilladelsesindehaver overholder vilkår i forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstilladelser, forventes det, at tilsynet som hidtil delvist vil skulle gennemføres på baggrund af indhentet dokumentation for, at vilkårene opfyldes og delvist vil skulle gennemføres på baggrund af fysisk besigtigelse på anlægsområdet. Tilladelsesindehaveren vil som hidtil skulle stille transport og ophold til rådighed for dette tilsyn, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 8.

Den foreslåede § 29 b, i VE-loven er begrundet i, at det er vurderet hensigtsmæssigt, at det præciseres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med overholdelse af vilkår. For det første af hensyn til sikring af, at vilkårene i etablerings- og elproduktionstilladelsen, som blandt andet er begrundet i miljøhensyn, overholdes. For det andet til sikring af, at tilladelsesindehavere besidder den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, ikke blot på ansøgningstidspunktet men under hele elproduktionsperioden, således at elproduktionsanlæg drives forsvarligt og af forsvarligt drevne virksomheder. For det tredje for at sikre, at tilladelsesindehavere har den tekniske og finansielle kapacitet til at foretage nedtagning og oprydning, når anlæggene er udtjent eller når elproduktionstilladelsen udløber.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige retstilstand, og indeholder ikke materielle ændringer.

Til brug for tilsyn, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne indhente oplysninger, jf. VE-lovens § 59.

Tilsynet med overholdelsen af vilkår i tilladelsen er en gebyrfinansieret opgave i overensstemmelse med § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Opgaven med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, således at Energistyrelsen foretager og administrerer tilsyn, herunder kan udstede påbud, jf. VE-lovens § 71 og anmelde forhold, jf. § 72.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor.

Til nr. 10

Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 3 og § 35 d, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024, for elektricitet omfattet af hhv. § 35 c, stk. 1 og § 35 d, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 4 og § 35 d, stk. 4 at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2024.

Det følger af den foreslåede ændring af § 35 c, stk. 3 og 4 og § 35 d, stk. 3 og 4 at »2024« ændres til »2022«.

Disse ændringer hænger sammen med den foreslåede § 35 f, hvorefter støtteordningerne vil blive omlagt til investeringsstøtte. Den nye støtteordning bliver ikke videreført i de eksisterende bestemmelser, da de hidtil anvendte bestemmelser fortsat anvendes som hjemmel til administration og udbetaling af pristillæg til forsøgsvindmøller, der allerede har opnået tilsagn eller opnår tilsagn frem til udgangen af 2022.

De foreslåede ændringer vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilsagn om pristillæg efter den 31. december 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde investeringsstøtte til forsøgsvindmøller.

Det foreslås med § 35 f, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne yde tilskud til forsøgsvindmøller og bemyndiges til at kunne fastsætte en række nærmere regler relateret hertil samt føre tilsyn.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som administrerer tilskudsordningen.

Det foreslås med § 35 f, stk. 1 at bestemmelsen omhandler investeringsstøtte i form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.

Det forventes, at forsøgsvindmøller omfattet af stk. 1 vil være vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergi. Vindmøller der har et prototypecertifikat efter § 11 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 15 i bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om teknisk certificering og servicering af vindmøller m.v., vil være omfattet, men det forventes også at andre typer af forsøgsvindmøller under visse omstændigheder kan omfattes. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det foreslås med § 35 f, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning vil kunne give tilsagn om tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne bruges til at give investeringsstøtte til både forsøgsvindmøller der opstilles på land og på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Det forventes, at der vil blive oprettet separate puljer til forsøgsvindmøller på hhv. hav og land, og at støtten vil blive administreret efter så vidt muligt ensartede regler, med hjemmel i samme bestemmelse, dog med hensynstagen til forskelle for de omfattede forsøgsvindmøller, og for at sikre, at der midler til begge kategorier af forsøgsvindmøller.

Den foreslåede betingelse om, at tilsagn skal være givet forud for arbejdets påbegyndelse, indebærer, at der ikke må være indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. i relation til den tilskudsberettigede forsøgsvindmølle, før tilsagn om tilskud skriftligt er meddelt. Ved "arbejdets påbegyndelse" forstås i overensstemmelse med definition 23 i den generelle gruppefritagelsesforordning og VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 9, enten påbegyndelsen af etablerings-/anlægsarbejdet i forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Erhvervelse af jord og andet forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af arbejdet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser er »arbejdets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhedsenhed.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2, herunder om det, der følger af nr. 1-6. Oplistningen er ikke udtømmende, og ministeren vil således kunne fastsætte yderligere regler om tilskud, hvis det er nødvendigt.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 1, at ministeren vil kunne fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.

Administrationen af tilskudsordningen vil ske inden for de statslige rammer for tilskudsadministration og i overensstemmelse med anbefalingerne i bl.a. Økonomistyrelsens vejledninger på området. Ansøgninger vil kunne opnå tilsagn inden for den tilsagnsramme for puljen, der er afsat. På baggrund af den krævede dokumentation, overholdelse betingelser og vilkår i tilsagnet og fastsatte frister m.v., vil der kunne ansøges om udbetaling af tilskuddet, som inden for en udbetalingsramme og svarende til de tilsagn, der er givet, vil kunne udbetales.

Det forventes at der vil blive fastsat regler om fremsendelse af ansøgninger, hvem ansøgning skal fremsendes til, behandling af ansøgninger om tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder selve ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt tidsfrister. Desuden forventes der at blive fastsat regler om, at der skal anvendes elektroniske standardblanketter, bl.a. til brug for kontrol.

Det forventes, at Energistyrelsen vil indkalde til ansøgninger og fastsætte en ansøgningsperiode, som vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside og på Statens-tilsudspuljer.dk i overensstemmelse med cirkulære nr. 10082 af 26. november 2019 om Statens-tilskudspuljer.dk. Ved disse ansøgningsrunder vurderes de indkomne ansøgninger i overensstemmelse med de regler, der vil blive fastsat ved bekendtgørelse. De godkendte ansøgninger vil kunne opnå tilsagn inden for den bevillingsramme for puljen, der er afsat.

Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det foreslås, at ministeren kan fastsætte disse regler, for at der kan sikres størst mulig målretning af støtten og tilpasning til markedet. Det forventes at ansøgningspuljerne så vidt muligt inden for de budgetmæssige rammer holdes åben for løbende ansøgninger. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forslås med § 35 f, stk. 3, nr. 2 at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om støtteberettigede omkostninger, støtteintensitet, tilskudsloft, samt tilskuddets størrelse og beregning.

Støtten forventes at blive udmøntet inden for gruppefritagelsesforordningens artikel 41 og vil derfor holdes inden for de her fastsatte beløbsgrænser og grænser for støtteintensitet. Med bemyndigelsen vil det også være muligt at tage højde for fremtidige ændringer i den EU-retlige statsstøtteregulering.

Det forventes, at de støtteberettigede omkostninger vil omfatte de investeringsomkostninger, der er direkte nødvendige for opstillingen af en forsøgsvindmølle, mens de ikke vil omfatte afledte omkostninger af projektet. Ved opgørelsen af de støtteberettigede omkostninger, forventes det at en række aktiver vil skulle modregnes, eksempelvis forsøgsvindmøllens scrapværdi. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forventes, at støtteintensiteten og tilskudsloft pr. forsøgsvindmølle vil begrænses inden for EU's statsstøtteregler og at tilskudsloftet pr. forsøgsvindmølle vil blive fastsat såvel beløbsmæssigt som procentuelt af de støtteberettigede omkostninger, med henblik på at fordele støtten til et større antal forsøgsvindmøller. Derudover forventes, at der vil blive fastsat en grænse for mange identiske forsøgsvindmølletyper, der kan opnå tilsagn, med henblik på at sikre, at støtten fordeles til flere forskellige forsøgsvindmøllemodeller. Det forventes, at der vil kunne blive fastsat forskellige regler for støtteintensitet, tilskudsloft mv. afhængigt af, om forsøgsvindmøllen placeres på land eller på hav, da vilkårene for at teste forsøgsvindmøller på hav vurderes at være væsentligt mere omkostningstunge end på land. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forslås med § 35 f, stk. 3, nr. 3, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.

Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren i den forbindelse vil fastsætte regler om, at opstilling af forsøgsvindmøller dokumenteres med projektregnskaber, tro- og loveerklæringer, revision m.v., samt regler om en særlig regnskabs- og revisionsinstruks. Der forventes endvidere at blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om hel eller delvis udbetaling, herunder dokumentation for, at opstilling af forsøgsvindmøllen eller relevante dele heraf er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkår for tilsagnet, og at relevante omkostninger til projektet er afholdt. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplysninger m.v. skal bekræftes af en revisor.

Der forventes eksempelvis at blive stillet krav om dokumentation for, at forsøgsvindmøllerne opfylder definitionen af en forsøgsvindmølle på idriftsættelsestidspunktet, med hensyn til relevante certifikater og lignende. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 4, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.

Det forventes, at betingelserne vil fremgå af en bekendtgørelse og blandt andet vil kunne blive afspejlet i udformningen af tro- og loveerklæringer. Det forventes blandt andet at der vil være betingelser om at indhente relevante tilladelser og overholde relevant lovgivning. Der forventes også at blive fastsat betingelser om, at de relevante omkostninger er afholdt, inden ansøgning om hel eller delvis udbetaling af tilskud.

Desuden forventes, at der fastsættes betingelser om, at ansøger ikke må være en kriseramt virksomhed, at arbejdet ikke må være påbegyndt, samt øvrige betingelser med henblik på overholdelse af de EU-retlige statsstøtteregler.

Der forventes derudover, at der fastsættes betingelser om, at tilsagnsmodtager i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal opfyldes, skal underrette den ansvarlige myndighed, hvis betingelser for at modtage tilskud ikke længere er opfyldt. Manglende overholdelse af denne underretningspligt forventes at kunne medføre bortfald at tilsagn og eventuelt bødestraf fastsat i medfør af VE-lovens § 73.

Det forventes endeligt, at der efter bestemmelsen kan fastsættes betingelser forbundet med eventuel mulighed for rateudbetaling af tilskuddet.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 5, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud, herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud, og helt eller delvis bortfald af tilsagn.

Der forventes eksempelvis, at der vil blive fastsat regler om vilkår i form af tidsfrister for opstilling og idriftsættelse af forsøgsvindmøller, samt frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter idriftsættelse af forsøgsvindmøllen. Desuden vil der kunne fastsættes specifikke vilkår om tilskudsmodtagers oplysningsforpligtelse ved ændringer, som har indflydelse på projektet, aflæggelse af projektregnskab, revision, afrapportering, samt at den administrerende myndighed til enhver tid vil kunne kræve oplysninger om projektets faglige og økonomiske status.

Det forventes derudover at der fastsættes regler for tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte og regler om helt eller delvis bortfald af tilsagn i visse situationer. Det kan eksempelvis være, hvis tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud. Det kunne også være i det tilfælde, at betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes.

Det forventes, at Energistyrelsen i forbindelse med administration af ordningerne bl.a. vil skulle påse, at forsøgsvindmøllen er opstillet i overensstemmelse med tilsagnsgrundlaget, herunder projektbeskrivelsen, og at vilkårene for tilsagnet om tilskud og udbetaling af tilskud er blevet overholdt. Er det ikke tilfældet, vil der kunne træffes afgørelse om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forventes endvidere at der kan fastsættes regler om, at ydede tilskud skal tilbagebetales, ved afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn. Det forventes, at delvist bortfald af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebetaling eksempelvis vil kunne komme på tale, hvis forsøgsvindmøllen kun delvist er opført og idriftsat i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, forudsat at projektet alligevel helt eller delvist har opfylder de betingelser og vilkår, der lå til grund for tilsagnet om tilskud eller udbetaling af tilskud. Det kunne endvidere komme på tale i situationer, hvor der er foretaget rateudbetalinger, men projektet alligevel ikke realiseres.

Der forventes endvidere at der efter bestemmelsen kan fastsættes regler om, at et allerede meddelt tilsagn i særlige tilfælde efter ansøgning kan ændres.

Dette vil efter en konkret vurdering også kunne gælde, selvom opstilling af forsøgsvindmøllen er igangsat. Ændringer vedrørende et meddelt tilsagn vil blandt andet kunne indebære, at opstillingen af forsøgsvindmøllen ændres, eller at dele af projektet udgår. Ændringer må ikke blive så omfattende, at forsøgsvindmøllen ikke længere i det væsentlige kan anses for indeholdt i den oprindelige ansøgning. Der vil skulle gennemføres et konkret skøn i hvert enkelt af ovennævnte tilfælde.

De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3, nr. 6, at ministeren vil kunne fastsætte regler om kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede ansøgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse.

Det forventes, at tildelingen af tilsagn om tilskud vil ske efter princippet om først-til-mølle, således at der træffes afgørelse om tilsagn om tilskud, for de projekter som opfylder kriterierne, i den rækkefølge som Energistyrelsen modtager fyldestgørende ansøgninger i. Hvis flere fyldestgørende ansøgninger er modtaget samme dag, og disse tilsammen overstiger den resterende bevillingsmæssige ramme, forventes det at Energistyrelsen vil trække lod blandt disse. Det forventes, at ansøgere vil kunne blive tilbudt et reduceret tilsagn, hvis deres ansøgning overstiger den resterende bevillingsmæssige ramme. De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse

Det foreslås med § 35 f, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med reglerne i denne bestemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle betingelser og vilkår i tilsagn.

Det forventes, at tilsynet skal understøttes af regler om oplysningspligts for ansøger. Det forventes, at tilsynet skal sikre, at overholdelse af betingelser og vilkår, der stilles for at kunne give tilsagn om tilskud, er opfyldt, samt, at betingelserne og vilkår for udbetalingen af tilskuddet efter opstilling af forsøgsvindmøllen er opfyldt.

Afgørelser i henhold til den foreslåede § 35 f vil alene kunne påklages til Energiklagenævnet jf. VE-lovens § 66. Klager skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Det forventes, at der i henhold til VE-lovens § 73 ved bekendtgørelse vil blive fastsat bødestraf for overtrædelse af reglerne i denne bestemmelse eller vilkår fastsat i medfør af reglerne heri. Det forventes, at der eksempelvis vil fastsættes regler om bødestraf for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud, ansøgning om udbetaling af tilskud eller ved manglende overholdelse af ansøgers oplysningspligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 1, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 e og 36, 37 og 38-42.

Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 2, at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 e, 36, 37 og 38-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Klima-, energi-, forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af efter §§ 35 a-35 e og 41 skal opgøres.

Det følger af den foreslåede ændring af § 43, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., at »35 e« ændres til: »35 f«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af § 35 f, der bemyndiger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til forsøgsvindmøller.

Investeringsstøtten skal være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg og andre ydelser til vindmøller.

Til nr. 13

Det fremgår af § 43 k, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet. Det fremgår af § 43 k, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030.

Det foreslås, at der i § 43 k, stk. 1, efter »produktion« indsættes: »og anvendelse«.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1, skal ses i lyset af ændringsforslagene beskrevet nedenfor i § 1, nr. 14 og 15, som ændrer i § 43 k, stk. 2, og indsætter et nyt stk. 3 i § 43 k.

De foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, udover at kunne afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X), også har mulighed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Med den foreslåede ændring tages højde for eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler om udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Anvendelse af den foreslåede bestemmelse og den konkrete udmøntning af eventuelle udbud vil derfor skulle bygge på en politisk aftale.

Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete udformning af eventuelle udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Støtten vil kunne ydes til anvendelse af en lang række kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elektrolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter som f.eks. ammoniak, metanol, flybrændstof, metan eller kunstgødning. Afholdelse af udbud vil f.eks. kunne fremme anvendelsen af Power-to-X-produkter i sektorer, hvor direkte elektrificering ikke er muligt eller forbundet med meget store omkostninger. Dette kan være sektorer som søfarten og luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge vejtransport.

Såfremt ministeren afholder udbud, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ministeren vil kunne fastsætte betingelser for udbuddene i udbudsmateriale og indgå kontrakter med vindende tilbudsgivere. Ministeren vil endvidere kunne administrere kontrakterne og udbetale støtte i overensstemmelse med disse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i henhold til den foreslåede bestemmelse kunne afholde ét eller flere udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter samt beslutte, hvornår og hvor mange udbud der afholdes. Ministeren vil på baggrund af udbuddene indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale støtte. Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af indkomne tilbud og udbetaling af støtte.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter vil skulle overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbuddene, vil udbuddene skulle anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde dem. Dette betyder, at afholdelse af udbud, indgåelse af kontrakter med vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU og Europa-Kommissionens eventuelle statsstøttegodkendelse. Såfremt udbuddene skal godkendes af Europa-Kommissionen, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Det endelige udbudsmateriale og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af udbuddene i henhold til bestemmelsen.

Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og forsyningsministerens gældende hjemmel i § 43 k til at afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 og 15

Det fremgår af § 43 k, stk. 2, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2022-2030. Det fremgår af § 43 k, stk. 1, at den pågældende bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet.

Det foreslås, at der i § 43 k, stk. 2, efter »udbud« indsættes: »af støtte til produktion, jf. stk. 1,«.

Det foreslås, at der i § 43 k indsættes stk. 3, hvoraf det fremgår, at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«.

Det bemærkes, at de foreslåede ændringer skal ses i lyset af ændringsforslaget i § 1, nr. 13 ovenfor.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der skelnes mellem henholdsvis udbud af støtte til produktion og anvendelse i forhold til den tidsperiode, hvori udbuddene kan afholdes. Udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X) kan fortsat afholdes i perioden 2022-2030, mens udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter ikke foreslås tidsbegrænset.

De foreslåede bestemmelser vil således medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter ikke begrænses til en bestemt årrække. Den foreslåede bestemmelse skal kunne imødekomme eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler, som endnu ikke er kendte og derfor endnu ikke kan afgrænses tidsmæssigt.

Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og forsyningsministerens gældende hjemmel i § 43 k til at afholde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 13, ovenfor.

Til nr. 16

Det fremgår af §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren for elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas (§ 43 f) og forgasningsgas fremstillet ved biomasse (§ 43 g), kan yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen udgør 82,5 øre pr. kWh. Der er ikke i de gældende regler indsat en eksplicit hjemmel til at modregne en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg efter § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1.

§ 51 indeholder generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 51 indsættes et stk. 6. Ifølge det foreslåede § 51, stk. 6, vil det eksplicit fremgå, at Energistyrelsen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af lovens § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, beregner et negativt pristillæg, hvis den fastsatte markedspris i 1 time har oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris fastsat i bestemmelserne. Det overskydende beløb bliver modregnet i Energistyrelsens udbetaling af et samtidigt eller senere pristillæg til anlægget.

Med den foreslåede tilføjelse vil det blive præciseret i reglerne, at støtteordningen om elproduktion fra biogas eller forgasningsgas i lovens §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1, indeholder en adgang til modregning (negativt pristillæg).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 2, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Det fremgår af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi-, og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Det følger af den foreslåede ændring af § 55, stk. 2 og § 56, stk. 1, at »35 e« ændres til: »35 f«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af § 35 f, der bemyndiger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til forsøgsvindmøller.

Investeringsstøtten skal være omfattet af § 55, stk. 2, der vedrører tilbageholdelse af udbetaling af pristillæg og andre ydelser mv., og § 56, der vedrører regulering af udbetaling af pristillæg og andre ydelser bl.a. i tilfælde af, at der er udbetalt for meget eller for lidt.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 59 i VE-loven, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

Det foreslås, at der i VE-lovens § 59, efter »samt disses koncernforbundne virksomheder« indsættes: »tilladelsesindehavere«.

Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver med behandling af klage eller i forbindelse med udøvelse af tilsyn. Oplysningerne fra bl.a. tilladelsesindehavere vil blive indhentet i forbindelse med vilkår i forundersøgelsestilladelsen, jf. § 22 og etableringstilladelsen, jf. § 25.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den øgede interesse for etablering af elproducerende anlæg på havet, hvor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i den forbindelse har modtaget ansøgninger på etablering af elproducerende anlæg på havet fra ansøgere, der ikke i dag er elproducerende virksomheder. Ansøgerne har været nyoprettede virksomheder, der endnu ikke har drevet virksomhed bestående af produktion, transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilagring eller elhandel.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. april 2023.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13-15.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse om udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X). Såfremt udbuddene skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde dem, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger.

Det foreslås i stk. 3, at denne lovs § 1, nr. 1-4, ikke finder anvendelse for projekter, hvor der er udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. april 2023. For sådanne projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da VE-loven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov