I Alternativet er vi jo selvfølgelig meget optaget af at udrulle vedvarende energi hurtigst muligt, så selvfølgelig synes vi i udgangspunktet, det er godt med et lovforslag omkring fremme af vedvarende energi.
Men jeg synes også noget andet. Nu står vi her over for en hel masse lovforslag omkring det her, vi skal behandle. Det er selvfølgelig gamle aftaler, og som ny kan det være lidt svært at finde ud af, hvad ens rolle så er i det, for noget af det er jo noget, der er aftalt og bare skal implementeres. Men jeg kunne godt tænke mig alligevel at komme med sådan lidt en metakommentar nu, når jeg har muligheden for det. For på en eller anden måde bliver hele den her klimapolitik så bureaukratisk og teknisk, og det bliver lidt, som om vi i den samtale, vi skal have herinde i Folketinget, lyder, som om vi er en flok bureaukrater, som alligevel ikke rigtig har styr på alle de her detaljer.
Så på en eller anden måde kunne jeg godt tænke mig at vi fik diskuteret mere, hvad de politiske linjer er i den klimapolitik, vi ønsker at føre, eller måske også kræver det af regeringen: Hvad er det for en klimapolitik, man ønsker at føre? For det her er ikke bare én mulighed; det handler om, hvad det er for en tilgang, man ønsker: Er det en markedsbaseret tilgang, eller hvordan er det, vi ønsker at bruge staten? Det er nogle af de her fundamentale politiske drøftelser, jeg synes vi burde have her i salen og i udvalgene, sådan at det ikke bare bliver til, at vi sidder her og – som en sagde – ekspederer lovforslag, som om vi er sådan en ceremoniel akt, i virkeligheden.
For jeg synes netop, at de her lovforslag på en eller anden måde både er meget tekniske, men jo også skjuler en hel masse meget, meget relevante politiske diskussioner, f.eks. omkring det her med: Hvor meget statsstøtte skal vi give til at udvikle vedvarende energi? Er det virkelig den rigtige vej, at vi bliver ved med at give de her poser med penge? Nu har vi lige haft den her åben dør-diskussion i dag, hvor der netop viser sig spørgsmålet om, om det overhovedet er lovligt at give statsstøtte.
Så det er noget med at have nogle mere sådan fundamentale diskussioner om, hvordan det er, vi ønsker at fremme den vedvarende energi, hvad vi jo så tilsyneladende alle sammen vil, men måske er vi alligevel ret uenige om i hvilket tempo. En anden grundlæggende diskussion er også det her med: Skal vi basere vores klimapolitik på usikre og umodne teknologier, eller ønsker vi at bruge mere sikre og kendte teknologier?
Der synes jeg bare, og det vil jeg gerne lige bemærke her til sidst, at det allervigtigste at diskutere i dag – nu blev der nævnt klimalov og ambitiøs politik osv. – er det faktuelle, at vi jo i øjeblikket, lige nu, implementerer klimaloven. Så den der model, som Lea Wermelin snakkede om, med, at vi skulle have én lov, burde vi jo have, for det burde være klimaloven. Den burde sætte rammen. Problemet er, at den ikke er en stærk nok ramme, fordi der er masser af smuthuller i den. Så jeg kunne godt tænke mig, at det var der, vi havde den politiske snak, hvor man kan sige, at er det ikke et ønske også fra den nye regerings side at sige: Skal vi ikke opdatere klimaloven, så den faktisk er effektiv?
Vi skal netop have de her diskussioner om, hvordan det er, vi bruger staten, og hvordan vi ønsker at bruge markedet, for så er det, vi faktisk måske kan komme i mål. Ellers er jeg sikker på, at vi står her i 4 år og snakker, og at alle er sikre på, at de har lavet masser af god klimapolitik, men resultatet er faktisk ikke det samme.