Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt pristillæg).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 25.01.2023).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Lea Wermelin, som står klar, fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved ikke, om det var ivrigheden, der gjorde, at jeg lige var lidt hurtig. Men i hvert fald er det jo det første lovforslag, som jeg får lov at behandle som klima- og energiordfører for Socialdemokratiet, og af den grund er det dejligt at stå her, men det er det også, fordi vi med det nye regeringsgrundlag har sat nogle meget ambitiøse klimamål – de mest ambitiøse for Danmark nogen sinde. Og så er det selvfølgelig også vigtigt for os at sikre, at vi når de mål, vi allerede har sat. Så vi har en klar retning for det, vi vil, og det er at komme i mål, og det er klart, at der er opstillingen af vedvarende energi helt afgørende. Vi kan ikke løse klimakrisen uden, og derfor skal vi sikre de bedst mulige rammer for opstillingen.

Det, som vi så skal behandle i dag, er jo i virkeligheden, hvordan vi sikrer, at vi kan lave en bedre model for de her forsøgsvindmøller, end vi har i dag. Det vil sige, at vi går fra, at det er en driftsstøtte, til at det er en investeringsstøtte. Det synes vi i Socialdemokratiet er klogt. Det er også, at vi tager et skridt videre på den her rejse i forhold til power-to-x og til at skabe de helt rigtige rammer for det, sådan at vi ikke bare har mulighed for at støtte produktionen, hvad vi allerede har i dag, men også, at vi har mulighed for at lave udbud af stø tte til anvendelse af power-to-x. Så selv om vi ikke har taget den politiske beslutning endnu, er det udtryk for rettidig omhu, at vi har det med i lovforslaget her i dag, plus en række af de andre mindre ting, som også følger med lovforslaget i dag. Så det er dejligt, at vi her tager nogle gode skridt for den grønne omstilling og også for Danmarks sikkerhed, og derfor bakker vi op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning, og den er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Velkommen til som klima- og energiordfører. Det her lovforslag er jo altså i den lille ende. Det er ikke med det, vi redder hele klimaet for Danmark og for verden. Det er et ret lille lovforslag, som justerer på nogle småting, og når nu ordføreren italesætter, at det skulle være den mest ambitiøse regering, vil jeg sige, at det jo er fint nok, at man fremrykker et 2050-mål til et 2025-mål. Men regeringen mangler jo at levere på at nå i mål på 2025-målet, hvor der er en manko. Og så har vi så oplevet på det allersidste, at man har stoppet den kystnære havvindmølleudbygning. Så jeg vil sige, at der står nogle pæne ting i det regeringsgrundlag, men regeringen og Socialdemokratiet mangler at levere på området. Tak.

Ordføreren.

Tak for den varme velkomst til Enhedslistens ordfører. Det er dejligt at være med i klubben her. Det er jo rigtigt, at det her forslag ikke gør det alene. Det tror jeg heller ikke jeg gav udtryk for. Men jeg tror heller ikke, og det vil Enhedslistens ordfører nok også være enig med mig i, at vi kan løse det hele med et enkelt lovforslag, for så havde vi jo for længst været arbejdsløse og bare gjort det arbejde. Det kræver sådan set hårdt arbejde at tage ansvar for at løse den klimakrise, vi står midt i, og som er vores generations største udfordring. Og der har vi jo netop forpligtet os i Socialdemokratiet på, at det er det, vi vil, og det har den nye regering også.

Så er det jo fair nok, at man synes, at verdens mest ambitiøse klimamål ikke er ambitiøst nok til Enhedslisten. Vi synes, det er meget ambitiøst, og det er også det, vi hører andre lande kvittere for, nemlig at Danmark går forrest.

Så kan jeg til det med åben dør, der blev nævnt, sige, at jeg ikke kan se, at vi har andre muligheder, når den klare vurdering fra vores myndigheder er, at der kan være strid med statsstøttereglerne, men vi arbejder selvfølgelig hurtigst muligt på at få styr på det.

Hr. Søren Egge Rasmussen for den anden korte bemærkning.

Jo, men vi kunne jo nemt være endt i en situation, hvor der var en række partier, der var kommet igennem med deres mål om, at 70-procentsmålsætningen i 2030 skulle hæves til 80 pct. Det er sådan set det, der er nødvendigt, når vi skal være ambitiøse. Så det er altså ikke nok at snakke om et eller andet, der sker ude i 2045. Omkring det her med statsstøtte og de kystnære møller vil jeg sige, at det vigtige jo er, at det problem, som er skitseret, løses hurtigt. Det er jo det, man kan bedømme regeringen på. Så det ser jeg frem til løses.

Ordføreren.

Jeg synes, det er dejligt, at der er engagement blandt partierne. Jeg vil nu stå fast på, at det regeringsgrundlag, vi har, er meget ambitiøst, og man kan jo også på både 2025-målet, men sådan set også på 2030-målet, se, at vi sætter alle sejl til for netop at sørge for, at Danmark er et af verdens allermest ambitiøse lande, når det handler om klima, og ikke bare siger det, men også gør det og viser det, sådan at andre lande også kan lære af vores eksempel. Så er jeg fuldstændig enig i, at vi skal lykkes hurtigst muligt med at finde en løsning i forhold til vores havvindmøller.

Tak for det. Da der ikke er flere korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren og går videre til den næste i rækken, og det er Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for ordet. To af de helt store udfordringer, verden står med lige nu, er klimakrisen, og så er det krigen i Ukraine. Jeg påstår ikke, at det her lovforslag løser de to kriser, men det er i hvert fald med til at løse de to kriser. Vi skal gøre os uafhængige af russisk gas, for det er jo salg af russisk gas, som finansierer krigen i Ukraine, og derfor skal vi gøre os uafhængige af russisk gas i Europa – jo før des bedre. For det andet skal vi have fart på den grønne omstilling, så vi kan indfri regeringens ambitiøse 70-procentsmålsætning.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af Venstres og hele regeringens ambitiøse klima- og energipolitik, som jo bl.a. indbefatter, at Nordsøen og Østersøen skal levere grøn strøm til resten af Europa. Med lovforslaget sætter vi yderligere fart i den proces ved at udvide og bedre mulighederne for udvikling og test af grønne teknologier. Det foreslås bl.a., at Danmark videreudvikler sin position som foregangsland på vindmølleområdet ved at justere støttemodellen for forsøgsmøller, så den omlægges til en investeringsstøtte, der kan gives både til møller på havet og møller på land. Det vil tilskynde yderligere til opsætning af testvindmøller og udvikling af nye og bedre møller, hvilket er nødvendigt, hvis Danmark skal bevare sin markedsposition som førende inden for området for vedvarende energi.

Lovforslaget handler også om power-to-x, hvor ministeren vil få hjemmel til at kunne støtte ikke bare produktion af power-to-x, men også anvendelse af power-to-x. Så Venstre støtter lovforslaget. Vi mener, det er et godt lovforslag og et vigtigt skridt på vejen til at indfri vores ambitiøse klimamålsætninger og få gjort os uafhængig af russisk gas.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Den grønne omstilling kører derudad, og hurra for det. På nogle områder går det heldigvis meget hurtigt, for erhvervslivet er med helt fremme. Nogle gange er de så langt fremme, at vi politikere næsten ikke kan nå at følge med. Derfor er en af vores fremmeste opgaver at sørge for, at rammerne er på plads, så der ikke er buler på banen, når aktørerne er klar til at løbe derudad. Den hurtige udvikling er der taget højde for i klimaaftalen fra sidste år, som ligesom så mange andre forslag på klimaområdet er blevet til på baggrund af et bredt flertal i Folketinget. Alle, der sidder her i salen, ved nemlig, at klimaudfordringerne skal tages alvorligt, så opgaven for os er nu at sørge for, at lovforslagene bliver implementeret.

Lovforslaget omfatter flere elementer, hvoraf jeg lige vil berøre to. Støttemodellen for forsøgsvindmøller ændres. Den tidligere driftsstøtte afspejlede ikke de ekstra omkostninger, der er forbundet med at foretage test af nye vindmølletyper. Investeringsstøtte kan i højere grad rette fokus på specifikke omkostninger ved afprøvning af de her prototyper.

Vindmøllesektoren i Danmark bidrager med mange arbejdspladser, samtidig med at sektoren står for en ganske væsentlig del af den danske energiteknologieksport. Og selv om vi allerede har effektive vindmøller i dag, skal vi vedvarende udvikle, så vi sikrer, at vi får de bedst mulige møller for pengene. Det kan altid blive lidt bedre, og bare en lille forbedring på en enkelt vindmølle, f.eks. bare 1 pct. højere energiudbytte, kan have et kæmpe effekt på verdensplan til gavn for den grønne omstilling.

Desuden bygger lovforslaget videre på det tidligere lovforslag fra før jul, hvor nogle af de første spadestik til power-to-x-udviklingen blev taget, nemlig en beskrivelse af de regulatoriske rammer for transport af brint. Med det her nye lovforslag gør vi det på et senere tidspunkt muligt at gennemføre udbud til produktion af power-to-x, og dermed skaber vi rammerne for, at power-to-x-producenterne for alvor kan komme i gang med deres anlæg, primært til at skabe brændstof til fly og transport, der ikke kan elektrificeres.

Det bliver så spændende at følge med i udviklingen inden for det her område, og det er da mit håb, at vi snart kan blive en storeksportør af fremtidens grønne brændstoffer. Det kræver til en start, at vi fra politisk side sørger for, at rammerne er i orden. Derfor støtter Moderaterne op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til næste ordfører i rækken, som er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er vel det, man bedst kan betegne som sådan en form for energipolitisk bunkebryllup, vi har gang i her. Der er masser af gode elementer i lovforslaget, og det er godt, at vi får ekspederet en masse vigtige sager. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det bakker SF fuldt og helt op omkring. Det stammer jo også fra en del forskellige aftaler, som vi har indgået i årets løb, og det er jo også lidt en opsamling af, hvad der lige måtte være smuttet ved andre lovbehandlinger.

Jeg synes, at der er to væsentlige politiske nedslag. Det ene handler om investeringsstøtte til forsøgsmøller. Altså, i det hele taget er der bare en rigtig vigtig opgave i at sikre – særlig i den tid, vi lever i – at Danmark stadig væk er et land, der udvikler vindenergiteknologi, og at vi er det sted, hvor man tester de nye modeller. Derfor er det også fint, at vi sender noget støtte i den retning. Der er jo ingen tvivl om, at det her er et marked, der bliver mere og mere konkurrencepræget, og jeg synes, at verden, men også i særdeleshed Danmark har god gavn af, at vi sikrer, at vi stadig væk er et land, der udvikler vindenergiteknologi.

Så er der den anden del, der handler om power-to-x-udbud, altså at der er en bemyndigelse til, at man også kan give støtte til anvendelse. Det er fint, at bemyndigelsen kommer, men det fordrer en politisk diskussion om, hvad det så er for en anvendelse, og hvordan det skal bruges osv. Det synes jeg er en videre politisk diskussion, som jeg i hvert fald personligt ikke er helt færdigbagt i. Men det, at der er en bemyndigelse, gør jo, at vi ikke skal i gang med endnu en lovbehandling, såfremt vi skulle finde en model. Det synes jeg er spændende at arbejde videre med. Og ellers er det jo bare rigtig fint, at den VE-bonusordning, som vi fik lavet – altså det med, at hvis man bor tæt på et energianlæg, får man også lidt i baglommen – også gælder, hvis man har VE-anlæg i ødrift. Så samlet set er det meget fint. Det bakker vi op omkring, og vi har ikke yderligere bemærkninger.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Lise Bech fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag implementerer jo dele af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, og det har et meget bredt flertal bag sig i Folketinget.

Indledningsvis kan jeg da sige, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget, da det vil præcisere lovgivningen og få de nødvendige hjemler på plads til at støtte arbejdet med power-to-x i takt med udviklingen på området og give plads i lovgivningen til fremtidens grønne løsninger og teknologier.

Hvad drejer det sig så om? Det drejer sig bl.a. om, at ministeren bemyndiges til at tildele de 100 mio. kr., der blev afsat til test af havvindmøller med aftalen om grøn skattereform for industri m.v. fra juni 2022. Det handler om at sikre, at der kan afholdes udbud til støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra elektricitet, altså power-to-x – hjemmelen i dag gælder kun til støtte til produktion af power-to-x-produkter – og at anvendelsesområdet for VE-ordningerne tilpasses, så også VE-anlæg, der ikke er nettilsluttet, kan være omfattet af ordningerne. Det skal præciseres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om tilsyn, forundersøgelsestilladelser, etableringstilladelser og elproduktionstilladelser i forhold til VE-loven.

Endelig vil der med det her lovforslag blive etableret hjemmel til, at Energistyrelsen kan foretage modregning i pristillæg for produktion af elektricitet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Der var faktisk en fejl i lovændringen fra 2008, men fejlen blev først synlig, da markedsprisen for produktionen af bl.a. el fra biogas steg voldsomt fra slutningen af 2021 og i 2022. Der er foretaget ændringer i lovforslaget foranlediget af høringssvarene, og jeg har bemærket, at de høringsberettigede bakker op om lovforslaget. Så som sagt tidligere: Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. I Liberal Alliance støtter vi lovforslaget, og det gør vi, fordi det indeholder en masse udmærkede ændringer. Men jeg vil alligevel lige dykke ned i to ting, som jeg vil komme med nogle opfordringer til.

For hvis man skal have en masse testcentre til vindmøller – og jeg havde faktisk den ære at besøge et Vestastestcenter så sent som i går for at få syn for sagen – så giver det jo først rigtig god mening at have det, hvis vi rent faktisk også får sat nogle vindmøller op.

Den anden ting er power-to-x. Det er en forudsætning for, at power-to-x fungerer, at vi har en stor overflod af grøn strøm, og derfor er det desværre helt meningsløst at have en masse power-to-x, hvis vi ikke også får sat en masse vindmøller op eller anden grøn strømproduktion. Og man må desværre sige, at det er gået temmelig langsomt med at få landvindmøller op, og i går indeholdt jo lidt en streg i regningen i forhold til havvindmølleprojekter. Så jeg vil bare komme med en opfordring og sige, at jeg synes, at regeringen skulle tage at få lidt mere fokus på at få opført en masse grøn energi, som kan indfri nytten af alle de her gode lovforslag, vi behandler i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i ordførerrækken, som er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal gøre det helt kort, for når der er lavet vigtige politiske aftaler, fine aftaler med flotte skåltaler, så får embedsværket altid travlt. For aftaler skal omsættes til lov og handling, og hverdagen banker på.

Folketingsvalget forsinkede en række nødvendige lovforslag som følge af politiske aftaler, og netop det her lovforslag, L 23, er et af dem. Der er primært tale om udmøntning af flere dele af aftaler, som Konservative er med i, og vi vurderer også ud fra høringssvarene, at det er, som det skal være. Derfor bakker vi naturligvis op og ser frem til at komme videre med mere grøn teknologi og mere vedvarende energi. Kort sagt: Sæt i gang!

Tak til ordføreren, og der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Det er jo et lovforslag, som er en udmøntning af nogle allerede indgåede aftaler, som Enhedslisten er med i. Vi synes, det er godt at få slået fast, at forsøgsmøller også kan stå på havet. Det er godt, at der også bliver en værditabsordning for naboer til forsøgsmøller. Så vi har ikke fundet noget i dette lovforslag, som vi vil spørge ind til, men støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. I Radikale Venstre er vi utålmodige, når det drejer sig om udbygningen med grøn energi. Jeg vil godt starte med at sige, at vi selvfølgelig støtter det her lovforslag. Det gør vi jo også, fordi den grønne førertrøje, som vi har været vant til at iklæde os her i Danmark, altså er lidt under pres, også på trods af de mange gode aftaler, vi har lavet, og skåltalerne. De sidste dages kedelige nyheder fra regeringen om åben dør-ansøgninger gør os i Radikale Venstre så meget desto mere utålmodige.

Derfor stemmer vi for al lovgivning, der kan sætte tempo på udrulning af grøn energi, herunder også, som det er nævnt fra flere andre ordførere, muligheden for at teste fremtidens møller i Danmark. Så konklusionen er, at Radikale Venstre bakker op om det her lovforslag, der jo udmønter elementer fra forskellige aftaler.

Tak til ordføreren, og der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan støtte nærværende lovforslag. Vi er en del af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«, som lovforslaget tjener at udmønte. Vi er tilfredse med, at ordningen om investeringsstøtte også kommer til at omfatte forsøgsvindmøller på hav; det er et fremskridt, og vi har altid prioriteret, at udbygningen af vindenergi først og fremmest skal ske på hav og ikke på land.

Ovenstående er efter Dansk Folkepartis opfattelse et vigtigt element i lovforslaget, og lovforslagets øvrige elementer, der har karakter af lovteknik, kan vi også tilslutte os.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Theresa Scavenius fra Alternativet. Værsgo.

I Alternativet er vi jo selvfølgelig meget optaget af at udrulle vedvarende energi hurtigst muligt, så selvfølgelig synes vi i udgangspunktet, det er godt med et lovforslag omkring fremme af vedvarende energi.

Men jeg synes også noget andet. Nu står vi her over for en hel masse lovforslag omkring det her, vi skal behandle. Det er selvfølgelig gamle aftaler, og som ny kan det være lidt svært at finde ud af, hvad ens rolle så er i det, for noget af det er jo noget, der er aftalt og bare skal implementeres. Men jeg kunne godt tænke mig alligevel at komme med sådan lidt en metakommentar nu, når jeg har muligheden for det. For på en eller anden måde bliver hele den her klimapolitik så bureaukratisk og teknisk, og det bliver lidt, som om vi i den samtale, vi skal have herinde i Folketinget, lyder, som om vi er en flok bureaukrater, som alligevel ikke rigtig har styr på alle de her detaljer.

Så på en eller anden måde kunne jeg godt tænke mig at vi fik diskuteret mere, hvad de politiske linjer er i den klimapolitik, vi ønsker at føre, eller måske også kræver det af regeringen: Hvad er det for en klimapolitik, man ønsker at føre? For det her er ikke bare én mulighed; det handler om, hvad det er for en tilgang, man ønsker: Er det en markedsbaseret tilgang, eller hvordan er det, vi ønsker at bruge staten? Det er nogle af de her fundamentale politiske drøftelser, jeg synes vi burde have her i salen og i udvalgene, sådan at det ikke bare bliver til, at vi sidder her og – som en sagde – ekspederer lovforslag, som om vi er sådan en ceremoniel akt, i virkeligheden.

For jeg synes netop, at de her lovforslag på en eller anden måde både er meget tekniske, men jo også skjuler en hel masse meget, meget relevante politiske diskussioner, f.eks. omkring det her med: Hvor meget statsstøtte skal vi give til at udvikle vedvarende energi? Er det virkelig den rigtige vej, at vi bliver ved med at give de her poser med penge? Nu har vi lige haft den her åben dør-diskussion i dag, hvor der netop viser sig spørgsmålet om, om det overhovedet er lovligt at give statsstøtte.

Så det er noget med at have nogle mere sådan fundamentale diskussioner om, hvordan det er, vi ønsker at fremme den vedvarende energi, hvad vi jo så tilsyneladende alle sammen vil, men måske er vi alligevel ret uenige om i hvilket tempo. En anden grundlæggende diskussion er også det her med: Skal vi basere vores klimapolitik på usikre og umodne teknologier, eller ønsker vi at bruge mere sikre og kendte teknologier?

Der synes jeg bare, og det vil jeg gerne lige bemærke her til sidst, at det allervigtigste at diskutere i dag – nu blev der nævnt klimalov og ambitiøs politik osv. – er det faktuelle, at vi jo i øjeblikket, lige nu, implementerer klimaloven. Så den der model, som Lea Wermelin snakkede om, med, at vi skulle have én lov, burde vi jo have, for det burde være klimaloven. Den burde sætte rammen. Problemet er, at den ikke er en stærk nok ramme, fordi der er masser af smuthuller i den. Så jeg kunne godt tænke mig, at det var der, vi havde den politiske snak, hvor man kan sige, at er det ikke et ønske også fra den nye regerings side at sige: Skal vi ikke opdatere klimaloven, så den faktisk er effektiv?

Vi skal netop have de her diskussioner om, hvordan det er, vi bruger staten, og hvordan vi ønsker at bruge markedet, for så er det, vi faktisk måske kan komme i mål. Ellers er jeg sikker på, at vi står her i 4 år og snakker, og at alle er sikre på, at de har lavet masser af god klimapolitik, men resultatet er faktisk ikke det samme.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere ordførere, så vi går videre til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil først og fremmest gerne takke ordførerne for konstruktive bemærkninger til lovforslaget, der endda rækker ud over forligskredsen. Det er jo en dejlig varm følelse at stå med, så mange tak for det.

Vi skal udvikle og teste grønne teknologier, og derfor skal vi i dag førstebehandle forslag til lov om fremme af vedvarende energi. Med lovforslaget skaber vi endnu bedre forudsætninger for vedvarende energi i Danmark eller for udviklingen af morgendagens vedvarende energi. Det er selvfølgelig helt afgørende for den grønne omstilling, at vi ser en teknologiudvikling.

Med lovforslaget følger vi bl.a. op på klimaaftalen om grøn strøm og varme fra sidste sommer, og vi etablerer de nødvendige hjemler til at omlægge støttemodellen for forsøgsmøller til investeringsstøtte. Vi giver også bemyndigelse til at kunne yde investeringsstøtte til forsøgsmøller på både land og hav, og dermed sikrer vi et incitament til, som jeg også hørte efterspurgt, at vi fortsat kan have test og udvikling og demonstration af møller i vores land, hvilket selvfølgelig er en afgørende brik i at sørge for, at vi har en stærk industri knyttet op omkring vindmøller her.

Med lovforslaget tager vi desuden endnu et skridt hen imod at skabe rammerne for power-to-x i Danmark. Vi vedtog før jul et lovforslag, hvor brint blev tilføjet lov om gasforsyning. Med det lovforslag, som Tinget skal behandle i dag, fortsætter vi med at skabe rammerne for udrulningen af power-to-x i Danmark. Vi udvider den eksisterende lovhjemmel, som gør det muligt at afholde udbud af støtte til produktion af power-to-x. Hjemmelen udvides, så vi også får mulighed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af power-to-x. Vi får dermed lovgrundlaget på plads til at kunne afholde de udbud, som vi skal have fastlagt, hvis der skulle opstå en politisk efterspørgsel herpå.

Endelig indeholder lovforslaget en række justeringer af regler og bestemmelser. Det gælder en mindre ændring af VE-ordningerne til anvendelsesområdet, som det også er blevet bemærket vedrørende VE-anlæg i ødrift , en mindre præcisering af mulighederne for tilsyn med elproducerende anlæg på havet samt præcisering af Energistyrelsens adgang til at foretage modregning i pristillæg for visse typer strøm. Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.