Fremsat den 25. januar 2023 af beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige
andre love
(Mere målrettede tilbud, udvidet
mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af
opfølgning i skærpet tilsyn, m.v.)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som
ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022 og §
6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1. § 31
a ophæves.
2.
Før § 33 indsættes som ny overskrift:
»Jobsamtalernes form«3. § 33,
stk. 1, affattes således:
»Første jobsamtale holdes ved
personligt fremmøde. Herefter vælger personen, om en
jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk
eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk.
2.«
4. I
§ 33, stk. 2, 2. pkt.,
ændres », digitalt eller pr. brev« til:
»eller ved personligt digitalt fremmøde«.
5. I
§ 33, stk. 4, ændres
»i den fælles jobsamtale efter § 32, stk.
2,« til: »i de fælles jobsamtaler efter §
31, stk. 2, og § 32, stk. 2,«.
6. I
§ 39, stk. 1, nr. 1, ændres
», 225-timersreglen og, hvis personen efterspørger
det, 6 ugers jobrettet uddannelse« til: »og
225-timersreglen«.
7. § 41,
stk. 2, nr. 7, ophæves.
8. I
§ 102, stk. 1, ændres
»jf. dog stk. 3 og 4« til: »jf. dog stk. 3, 4 og
6«.
9. I
§ 102 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og
opkvalificering kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud efter
stk. 1.«
10. I
§ 167, stk. 2, indsættes
efter »mentorstøtte«: »med samme
formål, som efter stk. 1,«.
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 13 b, stk. 1, 6. pkt.,
ændres »Opfølgningen inden for de første
6 måneder« til: »Den første
opfølgning«.
2. I
§ 13 b, stk. 1, 7. pkt.,
ændres »Efter de første 6 måneder«
til: »Efter den første opfølgning«.
3. I
§ 13 b, stk. 4, ændres
», digitalt eller skriftligt« til: »eller ved
personligt digitalt fremmøde«, og før nr. 1
indsættes som nyt nummer:
»1) den
sygemeldte er i et ansættelsesforhold,«.
Nr. 1-5 bliver herefter nr. 2-6.
4. I
§ 13 b, stk. 4, nr. 5, der bliver
nr. 6, indsættes efter »samtale«: »med
personligt fremmøde«.
5. Kapitel 8
a ophæves.
6. § 43
a ophæves.
7. § 53
b ophæves.
8. Kapitel 21
a ophæves.
9. §
70 ophæves.
10. I
§ 77, stk. 1, udgår
»og kommunens henvisning til andre aktører efter
§ 19«.
11. § 77,
stk. 4, ophæves.
§ 3
I lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1294 af 20. september 2022, som ændret ved § 9, nr.
3, og § 14, stk. 4, i lov nr. 1701 af 27. december 2018,
§ 2, nr. 1, i lov nr. 2593 af 28. december 2021 og § 3,
nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december 2022, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften før § 4 og § 4 ophæves.
2. § 22 c,
2. og 3. pkt.,
ophæves.
3. I
22 f, nr. 3, ændres
»§§ 22 c og 22 e« til: »§ 22
e«.
§ 4
I lov om forpligtende kommunale samarbejder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. april 2022, som
ændret ved § 9, nr. 1, i lov nr. 427 af 18. maj 2016,
foretages følgende ændring:
1. § 12,
stk. 2, ophæves.
§ 5
I repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september 2022, som
ændret ved § 1, nr. 13 og 14, i lov nr. 1190 af 8. juni
2021, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 6 a indsættes i kapitel
2:
Ȥ 6 b.
Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år senest den 31.
december en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med
rådgivning og information om repatriering efter
repatrieringsloven for det kommende år.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af
repatrieringsindsatsen.«
§ 6
I lov om digital løsning til brug for
anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud
m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 20.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, nr. 2, ændres
»Udbetaling Danmark,« til: »Udbetaling Danmark
og«.
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 3, ændres
»sager og« til: »sager.«
3. § 1,
stk. 2, nr. 4, ophæves.
4. I
§ 3, stk. 3, ændres
»data,« til: »data og«, og »og til
systemet for Validering af Atypisk Sygefravær samt til at
foretage stikprøvekontrol af indberetningerne«
udgår.
5. I
§ 3, stk. 4, ændres
»data,« til: »data og«, og »og til at
foretage stikprøvekontrol af indberetningerne«
udgår.
§ 7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7
i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i lov nr. 831 af 14. juni
2022 og § 1 i lov nr. 878 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 55, stk. 5, ændres
»Perioden på 3 år eller højst 1½
år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til:
»Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk.
1, 1. pkt. og 2. pkt., og perioden på højst 1½
år efter stk. 2,«.
2. § 74 j,
stk. 4, 6. og 7. pkt.,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Indberetning sker elektronisk til
Skatteforvaltningen, som stiller oplysningerne til rådighed
for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne
medlemmer.«
§ 8
I lov nr. 878 af 21. juni 2022 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge
og barselsloven (Indførelse af et
beskæftigelsestillæg, nedsættelse af
dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af
dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af et
sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), foretages
følgende ændring:
1. § 1,
nr. 9, ophæves.
§ 9
I lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse 221 af
12. februar 2021, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, nr. 5, ændres
»§ 47, stk. 4,« til: »§ 71, stk.
6,«.
2. I
§ 3, stk. 1, nr. 6, ændres
»§ 47, stk. 4,« til: »§ 71, stk. 6
«.
3. I
§ 3, stk. 1, nr. 9, ændres
»§ 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65«
til: »§ 71, stk. 1-4, § 73 h, 73 i, og 73
j«.
4. I
§ 3, stk. 1, nr. 13, ændres
»§ 2, nr. 6,« til: »6, nr. 11,«.
§ 10
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 22. marts 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 7, nr. 1, og § 8.
Stk. 3. § 7, nr. 2,
træder i kraft den 1. juli 2023.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| Indhold | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | 2.1. | Samtaler over video eller telefon inden
for de første 6 måneder | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.1.1. | Jobsamtaler, rådighedssamtaler og
opfølgningssamtaler | 2.1.1.1.1. | Jobsamtaler | 2.1.1.1.2. | Rådighedssamtaler i
arbejdsløshedskassen | 2.1.1.2. | Opfølgningssamtaler | 2.1.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.1.2.1. | Jobsamtaler, rådighedssamtaler og
opfølgningssamtaler i de første 6 måneder | 2.1.2.1.1. | Jobsamtaler | 2.1.2.1.2. | Rådighedssamtaler i
arbejdsløshedskassen | 2.1.2.1.3 | Opfølgningssamtaler i de
første 6 måneder | 2.2. | Mere målrettede tilbud | 2.2.1. | Gældende ret | 2.2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.3. | Forenkling af opfølgning ved
skærpet tilsyn | 2.3.1. | Gældende ret | 2.3.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.4. | Afskaffelse af krav om
beskæftigelsesplan og resultatrevision | 2.4.1. | Gældende ret | 2.4.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.5. | Afskaffelse af jobcenterets vejledning om
6 ugers jobrettet uddannelse | 2.5.1. | Gældende ret | 2.6. | Afskaffelse af krav om obligatorisk
registrering af status i »Min Plan« | 2.6.1. | Gældende ret | 2.7. | Øvrige forslag (ikke en del af
"Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen") | 2.7.1. | Justering af ordlyden i bestemmelsen om
ret til mentorstøtte til personer, som udskrives fra
psykiatrisk indlæggelse | 2.7.1.1. | Gældende ret | 2.7.1.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.7.2. | Konsekvensændringer som følge
af lukning af systemet for Validering af Atypisk
Sygefravær | 2.7.2.1. | Gældende ret | 2.7.2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.7.3. | Ophævelse af diverse særregler
i sygedagpengeloven knyttet til covid-19 | 2.7.4. | Ophævelse af henvisningen til
reglerne om anden aktør i sygedagpengeloven | 2.7.5. | Arbejdsløshedskassernes adgang til
pensionsoplysninger | 2.7.5.1. | Gældende ret | 2.7.5.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.8. | Forholdet til databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 3.1. | Mere målrettede tilbud | 3.2. | Mindre administration i jobcentrene | 3.3. | Afskaffelse af krav om
beskæftigelsesplan og resultatrevision | 3.4. | Udvidet mulighed for samtaler over video
eller telefon | 3.5. | Ændringer, som ikke er del af
delaftalen om nytænkning | 3.6. | Implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klimamæssige konsekvenser | 7. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Som led i "Aftale om en ny ret til tidlig pension" (2020) blev
aftalepartierne (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten) enige om, at finansieringen af aftalen
bl.a. skulle findes fra ændringer af den kommunale
beskæftigelsesindsats.
På den baggrund har aftalepartierne den 19. juni 2021
indgået "Første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen". Med lov nr. 2589 af 28. december
2021 og lov nr. 2590 af 28. december 2021 blev den første
besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde
tilvejebragt, der realiseres fra januar 2022.
I forlængelse heraf har regeringen (Socialdemokratiet),
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 24.
juni 2022 indgået "Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen". Med dette lovforslag tilvejebringes
den anden besparelse inden for jobcentrenes samlede
indsatsområde, der skal realiseres fra marts 2023 og
frem.
Med aftalen nytænkes beskæftigelsesindsatsen,
så det understøttes, at jobcentrene bruger
ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest
ledige til gavn.
Lovforslaget har til formål at udmønte den del af
aftalen, der handler om at understøtte en omlægning af
en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og
opkvalificering, i retning af ordinære løntimer,
ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Derudover
udmønter lovforslaget den del af aftalen, der handler om at
reducere administrationen i jobcentrene, herunder bl.a. en
udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen.
Det foreslås for det første, at den første
jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, og den
ledige herefter inden for de første 6 måneders
ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med
jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal holdes ved
personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt
digitalt fremmøde (video). Den første samtale med
arbejdsløshedskassen - dvs. cv-samtalen - skal som hidtil
holdes ved personligt fremmøde.
Endvidere foreslås det, at den første
opfølgning for sygemeldte skal holdes ved personligt
fremmøde, og at den sygemeldte herefter får mulighed
for at vælge, om opfølgningssamtaler med kommunen skal
holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde (video).
Herudover foreslås det, at hvis den sygemeldte er i et
ansættelsesforhold, vil den første opfølgning
kunne afholdes telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde. De gældende muligheder for, at
opfølgningen kan ske telefonisk eller ved personligt
digitalt fremmøde, udvides således til også at
omfatte sygemeldte i et ansættelsesforhold.
Ydermere foreslås det at dreje fokus i indsatsen i retning
af mere effektive redskaber. Det indgår derfor i
lovforslaget, at tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og
pligttilbud.
Derved vil kommunerne i højere grad skulle benytte andre
indsatser, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage i
beskæftigelse, herunder virksomhedsrettede tilbud,
ordinære løntimer og ordinær uddannelse og
dermed understøtte en omlægning af den del af
indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og
opkvalificering.
Derudover foreslås det at afskaffe kravet om en ekstern
sagsgennemgang for kommuner, der kommer i skærpet tilsyn som
følge af en mangelfuld beskæftigelsesindsats. I stedet
vil det være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i
forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og
genopretningsplan er behov for en konkret sagsgennemgang.
Det foreslås tillige, at kravet om, at »Min
Plan« skal indeholde en status på igangsatte indsatser
og opfølgning på afsluttede indsatser afskaffes
således, at det i stedet overlades til det enkelte jobcenter
at vurdere, hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen
på de indsatser, de igangsætter for de ledige.
Yderligere foreslås det, at kravet om, at
kommunalbestyrelsen årligt skal vedtage en
beskæftigelsesplan og resultatrevision afskaffes. Kommunerne
har fortsat mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan
og resultatrevision. Samtidig foreslås det, at kravet om, at
kommunalbestyrelsen hvert år skal beskrive, hvordan kommunen
arbejder med rådgivning og information om repatriering efter
repatrieringsloven fastholdes.
Endelig foreslås det at afskaffe kravet om, at jobcenteret
skal vejlede personer om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis
personen efterspørger det, så det fremover udelukkende
er arbejdsløshedskasserne, der har pligt til at vejlede
dagpengemodtagere om ordningen.
Aftalens elementer om at forenkle kontaktforløbet for
forsikrede ledige, og at arbejdsløshedskasserne får
ansvaret for kontaktforløbet i de første tre
måneders ledighed, samt at lempelsen af
uddannelsespålægget permanentgøres vil blive
udmøntet i et særskilt lovforslag.
Lovforslaget indeholder endvidere en række
ændringer, der ikke er en del af "Anden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen".
Der foreslås herunder en ændring af
arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger, som
i dag formidles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til
arbejdsløshedskasserne. Det foreslås, at
pensionsoplysningerne fremadrettet vil blive udstillet via
Skattestyrelsens "Den Udvidet Dataudvekslingsplatform" (DUPLA),
hvor arbejdsløshedskasserne selv vil kunne indhente
pensionsoplysninger fra. Dette element foreslås at
træde i kraft den 1. juli 2023.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Samtaler
over video eller telefon inden for de første 6
måneder
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og
opfølgningssamtaler
De gældende regler om kontaktforløbet i form af
individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold og form
fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701
af 22. maj 2022. Dagpengemodtagere deltager derudover i
rådighedssamtaler med deres arbejdsløshedskasse efter
regler udstedt i medfør af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere er
omfattet af lov om sygedagpenge og fremgår af kapitel 6.
2.1.1.1.1. Jobsamtaler
Efter § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et
fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler
under hensyn til personens ønsker og forudsætninger og
arbejdsmarkedets behov. Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i
jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,
ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Der er fastsat regler i
§§ 31 og 32 om antallet af jobsamtaler inden for de
første 6 måneder og herefter.
Derudover gælder der for kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere,
som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, der er på barsel, at jobcenteret inden for
3 måneder før barselsperiodens afslutning skal tilbyde
personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret
til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.
Efter lovens § 39, nr. 2, kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
om undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de
på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige
forhold i almindelighed ikke har brug for en
beskæftigelsesrettet indsats. Bemyndigelsen er udnyttet ved
bekendtgørelse nr. 2636 af 28. december 2021 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Inden for de første 6 måneders ledighed skal
jobcenteret holde mindst fire individuelle jobsamtaler med
personen. For dagpengemodtagere skal der derudover holdes to
fælles jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen
deltager, medmindre personen ønsker, at
arbejdsløshedskassen ikke deltager.
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af §§ 31
a og 33, hvor § 31 a vedrører jobsamtalernes form inden
for de første 6 måneders ledighed, mens § 33
vedrører jobsamtalernes form efter de første 6
måneders ledighed.
Det fremgår af § 31 a, stk.
1, at jobsamtaler inden for de første 6 måneders
ledighed holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5.
Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal
holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde
med en ansat fra jobcenteret. Der gælder dog en række
undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde, jf. §
31 a, stk. 2-5:
- Jobcenteret kan
beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med
revalidender og førtidspensionister.
- For personer, der
deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes
telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer,
der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er i
et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage
til jobbet eller virksomheden.
- For
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på
barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før
barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr.
brev, hvis personen anmoder herom.
- Opfølgning
på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan
foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om
alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation (standby).
Efter § 31 a, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen
deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles
jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt
fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at
det er et krav, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved
jobsamtalen (video).
Det fremgår af § 33, stk. 1,
at personen vælger, om jobsamtalen efter de første 6
måneders ledighed skal holdes ved personligt fremmøde,
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog
stk. 2 og 3. Der gælder dog nogle undtagelser til hovedreglen
om, at personen vælger jobsamtalens form, jf. § 33, stk.
2 og 3:
- Jobcenteret kan
ud fra en konkret vurdering beslutte, at der er behov for, at
samtalen skal holdes ved personligt fremmøde.
- For
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på
barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før
barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr.
brev, hvis personen anmoder herom.
-
Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden
kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og
kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af
den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Det fremgår af § 33, stk. 4, at
arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved
personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale,
som skal holdes senest, når personen har været ledig i
16 måneder, medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde
i jobsamtalen sammen med personen.
2.1.1.1.2. Rådighedssamtaler i
arbejdsløshedskassen
Efter den gældende § 62, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 234 af 10. februar 2022, kan der kun udbetales dagpenge til et
medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det
følger af § 62, stk. 1, nr. 3, at det bl.a. er en
betingelse for at være til rådighed, at medlemmet kan
og vil deltage i samtaler og aktiviteter i
arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med
arbejdsløshedskassen, jobcenteret og hos en anden
aktør.
Efter den gældende § 62, stk. 10, i loven er der
hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de
betingelser en person, der er medlem af en
arbejdsløshedskasse, skal opfylde for at kunne anses for at
stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder
medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og
andre aktører i forbindelse med den aktive
beskæftigelsesindsats.
Der er i § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1700 af
19. august 2021 om rådighed fastsat regler om, at
arbejdsløshedskassen skal vurdere et medlems rådighed
ved to personlige samtaler i arbejdsløshedskassen inden for
medlemmets første 6 måneders sammenlagte ledighed. Den
første samtale skal holdes senest, når medlemmet har
haft 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden samtale skal
holdes tidligst, når medlemmet har haft 3 måneders
sammenlagt ledighed og senest 6 måneders sammenlagt
ledighed.
I den resterende del af ledighedsperioden skal
arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets
rådighed ved en samtale, når
arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for det.
Det følger af § 41, stk. 7, 1. pkt., i
bekendtgørelsen, at arbejdsløshedskassen ikke skal
vurdere medlemmets rådighed ved en personlig samtale, men ved
kontakt med medlemmet på anden vis, telefonisk, digitalt
eller ved brev, når medlemmet deltager i tilbud.
Der er endvidere i § 13, stk. 6, i bekendtgørelsen
fastsat regler om, at et medlem efter 6 måneders sammenlagt
ledighed kan vælge, om rådighedssamtaler med
arbejdsløshedskassen skal holdes ved personligt
fremmøde, telefonisk eller digitalt via video.
Arbejdsløshedskassen kan dog beslutte, at
rådighedssamtalen skal afholdes ved personligt
fremmøde, hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at der
er behov for en fysisk rådighedssamtale, herunder hvis
medlemmet har behov for særlig vejledning om
jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets
rådighed.
2.1.1.2. Opfølgningssamtaler
Efter § 8, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i
løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget
en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et
individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under
hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og
forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i
opfølgningen.
En del af opfølgningen i sygedagpengesager består
af samtaler med den sygemeldte.
Efter lovens § 12, stk. 1, visiterer kommunen sagen til
kategori 1, 2 eller 3 på baggrund af sagens oplysninger.
Efter lovens § 13 b, stk.1, skal der i sager, der er
visiteret til kategori 2 og 3 efter lovens § 12, stk. 1, nr. 2
og 3, følges op mindst 4 gange inden for det første
halve år regnet fra første fraværsdag. Der
følges op første gang senest inden udgangen af
ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre
der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har
anmodet om tidlig opfølgning, jf. § 7 c eller § 7
e.
Efter de første 6 måneder aftales
opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover
følger kommunen op, når der vurderes at være
behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale,
hvis den sygemeldte ønsker det.
Opfølgningen inden for de første 6 måneder
skal som udgangspunkt foregå ved en individuel samtale med
personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5. Efter de
første 6 måneder kan den sygemeldte vælge, om
opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde,
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.
Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen
skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt
kommunen vurderer, at der er behov for det, jf. dog stk. 5.
Efter lovens § 13 b, stk. 4, kan
opfølgningen dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt,
når
- den sygemeldte
har genoptaget arbejdet delvis,
- den sygemeldte
forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i
arbejde inden for 4 uger,
- den sygemeldte
forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
- den sygemeldte
deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller
- sygdommen er til
hinder for en individuel samtale.
Efter lovens § 13 b, stk. 5, foregår
opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby), hvis
der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte
ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den
sygemeldtes helbredssituation. Ved vurdering af, om en sygdom er
alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.1.2.1. Jobsamtaler, rådighedssamtaler og
opfølgningssamtaler i de første 6 måneder
Med lov nr. 2589 af 28. december 2021 og lov nr. 2590 af 28.
december 2021, der udmøntede den politiske aftale
"Første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen", fik ledige efter 6 måneders
ledighed mulighed for at vælge, om samtaler med jobcentre
eller arbejdsløshedskasser skal afholdes ved personligt
fremmøde, over video eller telefonisk.
Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at jobcentre og
arbejdsløshedskasser under suspensionen af
beskæftigelsesindsatsen, der fulgte af COVID-19, har afholdt
en stor del af deres samtaler med personligt digitalt
fremmøde (video) og telefonisk. Det har der været stor
tilfredshed med blandt borgere og medarbejdere i jobcentre og
arbejdsløshedskasser. Med "Første delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" fik ledige
derfor efter seks måneders ledighed som udgangspunkt mulighed
for at vælge, hvilken form deres samtale skal have.
Aftalekredsen er i forlængelse heraf enige om, at personen
- også i starten af ledighedsperioden - som udgangspunkt skal
have mulighed for at vælge, om samtaler med jobcentre og
arbejdsløshedskasser skal afholdes ved personligt
fremmøde, ved personligt digitalt fremmøde eller
telefonisk. Jobcentre og arbejdsløshedskasser kan
ændre samtaleformen fra personligt digitalt fremmøde
eller telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de
vurderer, at der er behov for det.
Aftalepartierne er desuden enige om, at den første
samtale fortsat skal afholdes fysisk for alle målgrupper.
Sygedagpengemodtagere med en arbejdsgiver vil også kunne
holde denne samtale digitalt for at understøtte
større fleksibilitet i opfølgningen for sygemeldte
med mere forudsigelige forløb, herunder forløb, hvor
borgeren har en arbejdsgiver og efter sygemeldingen kan vende
tilbage til sin arbejdsplads.
2.1.2.1.1. Jobsamtaler
Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at den
første jobsamtale vil skulle holdes ved personligt
fremmøde, og at personen herefter inden for de første
6 måneders ledighed vil skulle vælge, om jobsamtaler
skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde (video). De personer, det vil
dreje sig om, er dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som
ikke vil være omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer
i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender
og førtidspensionister.
Med forslaget vil den første jobsamtale skulle holdes ved
personligt fremmøde. Ved personligt fremmøde
forstås, at jobsamtalen vil skulle holdes ved, at personen
møder fysisk frem til et møde med en ansat fra
jobcenteret. Herefter vil hovedreglen om personligt fremmøde
i de tilfælde, hvor personen har været ledig i mindre
end 6 måneder blive ændret således, at personen
vil få mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal
foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde (video) i jobcenteret. Ved en
telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcenteret taler
direkte med personen. En telefonisk samtale vil således ikke
kunne foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt
digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at
der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen
(video).
Personen vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme
formen på jobsamtaler, herunder jobsamtaler, hvor
arbejdsløshedskassen vil deltage, i hele
kontaktforløbet med undtagelse af den første
jobsamtale, som vil skulle holdes ved personligt
fremmøde.
Jobcenteret vil dog ud fra en konkret vurdering kunne beslutte
at ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk
eller video til personligt fremmøde, såfremt
jobcenteret vurderer, at der er behov for det.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret
vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det
vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes
på bedste vis, og at man i dialog kan drøfte og
planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal
igangsættes længerevarende uddannelses- eller
aktiveringsforløb. Det kan også være i
tilfælde, hvor der er tvivl, om personen står til
rådighed.
Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på
barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde dem en jobsamtale inden
for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, har
efter gældende regler ret til at bestemme, at jobsamtalen
skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen
anmoder om det.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at jobsamtaler
for personer på barsel digitalt eller pr. brev ændres
til personligt digitalt fremmøde. Personen vil således
fremover alene have ret til at bestemme, at jobsamtalen skal holdes
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde
(video).
Med forslaget vil det ikke længere være muligt for
personen at bestemme, at jobsamtalen f.eks. skal holdes pr. brev.
Personen vil alene have ret til at bestemme, at jobsamtalen skal
holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde
(video).
Kontaktforløbet for en sygemeldt vil fortsat kunne
foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om
alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig
på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Arbejdsløshedskassen vil ligeledes fortsat kunne
vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i
den fælles jobsamtale om en obligatorisk intensiveret
indsats, som skal holdes senest, når personen har været
ledig i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde
sammen med personen.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at
arbejdsløshedskassen også vil få mulighed for at
vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde
(video) i de to fælles jobsamtaler inden for de første
6 måneders ledighed, som holdes ud over de individuelle
jobsamtaler, medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde
sammen med personen.
Med forslaget ændres de gældende regler om antallet
af jobsamtaler og indholdet i samtalerne ikke.
2.1.2.1.2. Rådighedssamtaler i
arbejdsløshedskassen
Der vil med hjemmel i § 62, stk. 10, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat regler om, at et
ledigt medlem som udgangspunkt selv vil kunne vælge, om
rådighedssamtaler og øvrige samtaler med
arbejdsløshedskassen inden for de første 6
måneders ledighed skal holdes ved personligt fremmøde,
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.
Medlemmet vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme
formen på rådighedssamtaler og øvrige samtaler
med arbejdsløshedskassen i hele ledighedsperioden med
undtagelse af den første samtale med
arbejdsløshedskassen (cv-samtalen), som vil skulle holdes
ved personligt fremmøde.
De gældende regler om antallet af rådighedssamtaler
og indholdet i samtalerne ændres ikke.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, at
arbejdsløshedskassen til enhver tid vil kunne beslutte, at
en samtale vil skulle afholdes ved personligt fremmøde, hvis
arbejdsløshedskassen vurderer, at der er behov for en fysisk
samtale, herunder hvis medlemmet har behov for særlig
vejledning om jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets
rådighed.
Som følge af at samtaler fremover kan afholdes ved
personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt
digitalt fremmøde (video) i hele dagpengeperioden, vil de
særlige regler om formen på afholdelse af samtaler,
når et medlem deltager i tilbud, blive ophævet. Dermed
vil der ikke længere være mulighed for at holde
samtaler ved brev i disse situationer.
2.1.2.1.3. Opfølgningssamtaler i de første 6
måneder
Med lovforslaget foreslås det, at den første
opfølgning i sygedagpengesager vil skulle ske ved en samtale
med personligt fremmøde. Det foreslås endvidere, at
den sygemeldte efter den første opfølgning
vælger, om opfølgningen skal ske ved personligt
fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde (video).
Med forslaget vil den første opfølgning som
udgangspunkt skulle holdes ved personligt fremmøde. Herefter
vil den sygemeldte få mulighed for selv at bestemme, om
samtalen skal foregå ved personligt fremmøde,
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde
(video).
Den sygemeldte vil dermed som hovedregel få ret til at
bestemme formen på samtalerne i hele
opfølgningsforløbet med undtagelse af den
første opfølgning.
Det foreslås endvidere, at kommunen dog ud fra en konkret
vurdering vil kunne beslutte at ændre den sygemeldtes
ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til
personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der
er behov for det.
Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor kommunen
vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det
vurderes hensigtsmæssigt for, at man i dialog kan
drøfte og planlægge den videre opfølgning. Det
vil også kunne være i tilfælde, hvor der er tale
om en sygemeldt med komplekse problemstillinger, eller hvis der er
tvivl om personens uarbejdsdygtighed.
Det foreslås endvidere, at hvis den sygemeldte er i et
ansættelsesforhold, vil den første opfølgning
kunne afholdes telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde. De gældende muligheder for, at
opfølgningen kan ske telefonisk eller ved personligt
digitalt fremmøde, udvides hermed til også at omfatte
sygemeldte i et ansættelsesforhold. Forslaget giver
således mulighed for, at der også kan ske en mere
fleksibel tilrettelæggelse af hele
opfølgningsforløbet for sygemeldte i et
ansættelsesforhold, eksempelvis når den sygemeldte har
et forudsigeligt sygdomsforløb.
Forslaget ændrer ikke på, at den første
opfølgning også vil kunne ske telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde, når den sygemeldte har
genoptaget arbejdet delvis, forventes at være fuldt raskmeldt
og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger, forventes at
gå på barsel inden for 4 uger, deltager i tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller når
sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
Herudover vil opfølgningen fortsat kunne foregå
uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og
kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af
den sygemeldtes helbredssituation (standby).
Endvidere ændrer forslaget ikke på de gældende
regler om, at der skal følges op mindst fire gange inden for
det første halve år regnet fra første
fraværsdag.
2.2. Mere
målrettede tilbud
2.2.1. Gældende ret
Efter § 102, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens §
6, nr. 1-3, senest efter 6 måneders ledighed ret og pligt til
at påbegynde et tilbud om virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller om
vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14.
Målgrupperne i § 6, nr. 1-3, omfatter dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
integrationsloven, som er i samme målgruppe som
kontanthjælpsmodtagere. Efter § 83, stk. 3, kan
dagpengemodtagere dog kun få tilbud om nytteindsats som
rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 82.
Dagpengemodtagere kan dermed ikke få nytteindsats som deres
ret- og pligttilbud.
Vejleding og opkvalificering efter kapitel 14 omhandler to
kategorier - ordinær uddannelse efter § 90 og
øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91.
Jobcentret kan efter de gældende regler således
bl.a. give tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering
efter § 91 som et ret- og pligttilbud efter § 102.
Ved ordinær uddannelse forstås tilbud om vejledning
og opkvalificering, som kan bestå af uddannelser, der har
hjemmel i lov og som udbydes generelt.
Det fremgår af § 90, 2. pkt., at ordinære
uddannelser skal være umiddelbart rettet mod job på
arbejdsmarkedet. Det betyder, at uddannelserne skal være
direkte kvalificerende til job på arbejdsmarkedet. Det vil
sige, de skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne
gøre brug af på virksomheder. Det kan f.eks.
være et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser eller tilbud om kurser efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Der er med hjemmel i § 99 fastsat nærmere regler i
kapitel 13 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats om, hvilke uddannelser der er omfattet
af § 90, herunder også hvilke uddannelser, der er
omfattet, selvom de ikke er umiddelbart rettet mod job på
arbejdsmarkedet, dvs. visse forberedende uddannelser og kurser.
Ved øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91
forstås tilbud om vejledning og opkvalificering i form af
uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte
vejlednings- og afklaringsforløb, særligt
tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte
uddannelsesforløb, herunder praktik under
uddannelsesforløbet.
Øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91 kan
bestå af uddannelser og kurser, herunder danskundervisning
samt korte vejlednings- og afklaringsforløb, der ikke er
indeholdt i definitionen i § 90 om ordinære
uddannelser.
Af andre eksempler på uddannelser, der kan betragtes som
øvrig vejledning og opkvalificering kan nævnes
uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov, f.eks. private
kurser, eller som ikke generelt udbydes til alle, fordi de er
målrettet til personer, der er ledige. Det kan være
skræddersyede tilbud til ledige med henblik på
fastlæggelse af jobmål, brobygningsforløb til
uddannelse m.v.
Den gældende regel i § 91 nævner ligeledes
"særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb,
herunder praktik under særligt tilrettelagte
uddannelsesforløb", som i dag dækker over tilbud, der
er særligt etableret til ledige. Det kan være
uddannelsesforløb, der er tilpasset personer med
særlige behov eller vanskeligheder, og som ikke generelt er
rettet mod alle personer, hvorfor de ikke falder ind under §
90 om ordinære uddannelser, dvs. betingelsen om uddannelse,
der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er
rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Herudover oplister bestemmelsen i § 91 "korte vejlednings-
og afklaringsforløb", som omfatter meget korte
forløb, hvor sigtet er at vejlede og afklare deltagernes
muligheder på arbejdsmarkedet, herunder f.eks.
psykologhjælp og fysioterapi m.v., som led i
beskæftigelsesindsatsen.
Til den gældende hovedregel i § 102, stk. 1, om ret
og pligt til tilbud er der fastsat betingelser og undtagelser i
§ 102, stk. 2-5. Disse betingelser og undtagelser omhandler
bl.a., at tilbud skal have en sammenhængende varighed
på mindst 2 uger, at det i forbindelse med ansættelse
med løntilskud er tilstrækkeligt, at tilbuddet er
afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter
fristen på de 6 måneder for ret- og pligttilbuddet, og
at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller
ordblinde-kursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering ikke
kan træde i stedet for et ret- og pligttilbud.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at
aftalepartierne ønsker at understøtte en
omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som
øvrig vejledning og opkvalificering.
På trods af, at tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering udgør størstedelen af det samlede
antal tilbud og de samlede udgifter til den aktive
beskæftigelsesindsats, foreligger der ikke evidens for, at
tilbuddene samlet set har en positiv effekt på afgangen fra
ledighed til beskæftigelse.
Aftalekredsen er derfor enige om, at der stadig er et potentiale
for at dreje fokus i indsatsen i retning af mere effektive
redskaber. Det indgår derfor i aftalen, at tilbud om
øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle
med som ret- og pligttilbud eller til opfyldelse af
fokusmålet for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Det
skal bidrage til, at kommunerne i højere grad benytter andre
former for aktivering, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage
i beskæftigelse, herunder virksomhedsrettede tilbud,
ordinære løntimer og ordinær uddannelse.
Aftalekredsen lægger i den forbindelse vægt
på, at kommunerne også fremadrettet har fokus på,
at virksomhedsrettede indsatser igangsættes på
ordentlige vilkår, med klare jobmål for øje og
under iagttagelse af de gældende regler, der skal
imødegå fortrængning af ordinært
ansatte.
Kommunerne vil fortsat kunne anvende tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være
givende for den enkeltes ledighedsforløb og tilbagevenden
til beskæftigelse.
Kredsen er desuden enig om, at aftalen gælder for samme
målgruppe, som er omfattet af reglerne i dag, det vil sige
personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller
overgangsydelse og ikke er omfattet af introduktionsprogrammet
efter integrationsloven.
Initiativet gælder ikke uddannelseshjælpsmodtagere
og udlændinge i program efter integrationsloven i lyset af,
at disse grupper er underlagt særlige krav om kontinuerlig
aktivering.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund
af aftalen, at tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificeringstilbud efter § 91 ikke kan udgøre et
ret- og pligttilbud efter § 102, stk. 1, til personer omfattet
af § 6, nr. 1-3.
Dermed vil jobcenteret ikke kunne give dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet efter integrationsloven, som er i samme
målgruppe som kontanthjælpsmodtagere, tilbud om
øvrig vejledning og opkvalificering som et ret- og
pligttilbud.
Jobcenteret har forsat mulighed for at give et tilbud om
øvrig vejledning og opkvalificering, som personen har pligt
til at deltage i, men det kan ikke udgøre et ret- og
pligttilbud. Et sådan tilbud skal fortsat opfylde
formålsbestemmelsen i § 92 i loven.
Den foreslåede ændring berører ikke
muligheden for at give tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering efter § 91 som ret- og pligttilbud til
uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, og som er i samme målgruppe som
uddannelseshjælpsmodtagere.
Jobcentrene kan ligeledes give tilbud inden for den regionale
uddannelsespulje efter § 97 som ret- og pligttilbud, da disse
tilbud ikke gives efter § 91. De foreslåede
ændringer forventes at bidrage til, at størstedelen af
de tilbud, der i dag gives som øvrig vejledning og
opkvalificering til dagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere for at leve op til ret- og pligt
regler samt fokusmål, i stedet vil blive givet som
virksomhedsrettede tilbud og i mindre omfang som ordinær
uddannelse samtidig med, at jobcentrenes fokus på
ordinære timer styrkes.
2.3. Forenkling af opfølgning ved skærpet
tilsyn
2.3.1. Gældende ret
Som led i udmøntningen af Aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats blev der ved lov nr. 551 af 7. maj 2019
indført regler om skærpet tilsyn med kommunernes
beskæftigelsesindsats i et nyt kapitel 3 a, omfattende
§§ 22 a - 22 f, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Ordningen med skærpet tilsyn bygger på centralt
fastsatte resultatmål og fokusmål for kommunernes
beskæftigelsesindsats. Resultatmål er udtryk for
kommunens forventede andel borgere på offentlig
forsørgelse på baggrund af kommunens
rammevilkår, som afhænger af den enkelte kommunes
befolkningssammensætning og det lokale arbejdsmarked, og som
indgår i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærds (VIVE) analyser for offentlige
forsørgelsesydelser.
Fokusmål er mål om andelen af borgere, der ikke
modtager en aktiv indsats og samtaler over en længere periode
efter de første 6 måneders ledighed, hvor kommunerne
med regelforenklingen fik friere rammer til at tilrettelægge
den aktive indsats efter den enkeltes behov og
forudsætninger. Fokusmålene angiver dermed et niveau
for, hvad der som minimum må forventes af kommunernes
beskæftigelsesindsats over for den samlede gruppe borgere med
længerevarende ledighed på tværs af
ydelseskategorier.
Det følger af lovens § 22 b, at kommuner, som ikke
lever op til resultatmålet, dvs. har flere offentligt
forsørgede end forventet ud fra deres rammevilkår, og
som ikke lever op til de to fokusmål, bliver omfattet af
skærpet tilsyn. Dette indebærer ifølge § 22
c, at kommunen skal udarbejde en redegørelse til
beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har
iværksat eller vil iværksætte for at leve op til
de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår
målene vil være nået. Redegørelsen skal
indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for
målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til
fokusmålene. Kommunen skal afholde udgifterne til den
uvildige sagsgennemgang.
De nærmere regler om kommunernes resultatmål og
fokusmål, redegørelser og genopretningsplaner, og om
den uvildige sagsgennemgang er med hjemmel i lovens § 22 a og
§ 22 f fastsat i bekendtgørelse nr. 1409 af 16.
december 2019 om skærpet tilsyn med kommunernes
beskæftigelsesindsats. Heraf fremgår bl.a. at
sagsgennemgangen skal omfatte 15 pct. af sagerne i hver
ydelsesgruppe, hvor fokusmålene ikke var opfyldt, dog minimum
20 sager fra hver ydelsesgruppe og højst 300 sager i
alt.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af "Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen", at partierne er enige om, at det
nuværende krav om ekstern sagsgennemgang når kommunen
kommer i skærpet tilsyn, skal afskaffes. I stedet skal det
være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i
forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og handlingsplan
er behov for en sagsgennemgang for at afdække, hvad der
ligger til grund for den mangelfulde indsats.
Aftalekredsen er også enige om, at der fremover alene
afholdes møde mellem beskæftigelsesministeren og
borgmesteren, hvis kommunen kommer i skærpet tilsyn. Dermed
bortfalder det hidtidige krav om et ekstra møde på
embedsmandsplan efter kommunens afgivelse af redegørelsen
til ministeren.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på den
baggrund, at kravet om ekstern sagsgennemgang i lovens § 22 c
ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Som konsekvens af
lovændringen vil bestemmelsen om uvildig sagsgennemgang i
§ 8 i bekendtgørelse om skærpet tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats samtidig blive
ophævet.
Aftalens punkt om bortfald af ekstra møde på
embedsmandsplan gennemføres ved, at bestemmelsen om et
møde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
kommunen i § 10 i bekendtgørelsen om skærpet
tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats bliver
ophævet.
Beskæftigelsesministeren vil fortsat kunne indkalde
kommunens borgmester til et møde for at drøfte
kommunens initiativer og indsats på baggrund af den afgivne
redegørelse, herunder eventuelle særlige udfordringer
for kommunen. Kommunens mulighed for at få faglig bistand fra
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings regionale
arbejdsmarkedskontor vil også være uændret.
Den politiske aftale indeholder nogle yderligere aftalte
justeringer af ordningen om skærpet tilsyn, som ikke
kræver lovændring, og som vil blive gennemført
ved ændring af bekendtgørelsen om skærpet tilsyn
med kommunernes beskæftigelsesindsats.
For kommuner, der ikke opfylder resultatmålet, vil
Beskæftigelsesministeriet således som forudsat i
aftalen ændre grænsen for, hvornår kommunen
kommer under skærpet tilsyn ved at lempe
bekendtgørelsens fokusmål om aktiv indsats, så
det nuværende mål om, at den gennemsnitlige andel
personer i den samlede gruppe ydelsesmodtagere, som ikke har
fået et aktivt tilbud i de seneste 12 måneder
(passivandelen), skal være mindre end 20 pct., fremover vil
skulle være mindre end 30 pct.
Det følger endvidere af den politiske aftale, at
øvrig vejledning og opkvalificering ikke vil skulle
tælle med i opfyldelse af fokusmålet for indsatsen i
skærpet tilsyn for alle målgrupper, bortset fra
øvrig vejledning og opkvalificering til
uddannelseshjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, og som er i samme målgruppe som
uddannelseshjælpsmodtagere.
Aftalekredsen er desuden enige om, at grænsen for,
hvornår ordinære løntimer kan træde i
stedet for et aktivt tilbud i fokusmålet for indsats i
skærpet tilsyn, skal reduceres fra 225 timer til 100 timer.
Det skal styrke jobcentrenes fokus på ordinære
løntimer som en vej til ordinær beskæftigelse.
Beskæftigelsesministeriet vil ligeledes udmønte disse
elementer i aftalen ved ændring af bekendtgørelsen om
skærpet tilsyn.
2.4. Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og
resultatrevision
2.4.1. Gældende ret
§ 4 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1294 af 20. september 2022, indeholder regler om, at
kommunalbestyrelsen årligt udarbejder en
beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31.
december med udgangspunkt i de vejledende
beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af
beskæftigelsesministeren, jf. lovens § 19, en
beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats, jf. § 4, stk. 1. Kommunens
årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt
sigte.
I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af,
hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om
repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2, i lov
om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Kommunerne har som led i udarbejdelse af
beskæftigelsesplan således pligt til at beskrive den
kommunale indsats med at yde rådgivning og information om
repatriering til de personer, som er omfattet af
repatrieringsloven.
Formålet med en beskrivelse af den kommunale indsats med
rådgivning og information om repatriering i den årlige
beskæftigelsesplan er at skabe større lokalpolitisk og
administrativt fokus på kommunernes arbejde med
repatrieringsindsatsen. Det gælder både internt i
kommunen og mellem kommuner og andre aktører med relevans
for repatrieringsindsatsen.
Forpligtelsen til at beskrive indsatsen med rådgivning og
information om repatriering kan også bidrage til at danne
udgangspunkt for en kommunalpolitisk drøftelse af, hvordan
kommunen arbejder med repatrieringsområdet, herunder hvordan
man eventuelt yderligere kan styrke og udvikle arbejdet med at
udbrede vejledningen om muligheden for at søge om
repatrieringsstøtte.
Derudover er formålet at sikre åbenhed og dialog om,
hvordan kommunalbestyrelsen har tilrettelagt sit arbejde med
rådgivning og information om repatriering, herunder hvor
højt området prioriteres i den enkelte kommune.
Efter lovens § 4, stk. 3, indgår der en
resultatrevision, som viser resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående
år, i grundlaget for udarbejdelse af
beskæftigelsesplanen.
Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen
beskæftigelsesplanen til det regionale
arbejdsmarkedsråd til orientering, jf. lovens § 4, stk.
4.
Kommunen skal således sende beskæftigelsesplanen til
det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering, så det
regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over
kommunernes planer for tilrettelæggelsen af
beskæftigelsesindsatsen for det kommende år.
Rådet får tilsendt de kommunale
beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende sig til
kommunerne med bemærkninger til kommunernes
beskæftigelsesplaner. Rådets bemærkninger
forpligter dog ikke kommunerne til at revidere deres planer.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at
aftalekredsen er enige om at afskaffe kravet om, at kommunerne
årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og
resultatrevision, hvilket vil indebære en administrativ
lettelse for kommunerne. Kommunerne vil fortsat have mulighed for
at udarbejde en beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis
de ønsker det.
Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at kravet
om, at kommunalbestyrelsen årligt skal vedtage en
beskæftigelsesplan og resultatrevision afskaffes. Kommunerne
vil fortsat have mulighed for at udarbejde en
beskæftigelsesplan og resultatrevision, hvis kommunen
ønsker det.
Forslaget understøtter en frigivelse af ressourcer i
kommunerne, hvilket vil indebære en administrativ lettelse i
kommunerne.
Det fremgår af § 12, stk. 2, i lov om forpligtende
kommunale samarbejder, at beskæftigelsesplanen for grupper
udpeget efter § 2, stk. 1, både skal omfatte det
kommende års samlede beskæftigelsesindsats og indsatsen
for hver enkelt af de deltagende kommuner.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at lov om
forpligtende kommunale samarbejder konsekvensrettes således,
at der ikke henvises til regler i loven om
beskæftigelsesplan, der afskaffes med lovforslaget.
Det er Beskæftigelsesministeriets og Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse, at en beskrivelse af kommunens
arbejde med rådgivning og information om repatriering er
gavnlig for at sikre fokus på og åbenhed om den enkelte
kommunes repatrieringsindsats.
Derfor foreslås det, at kommunens repatrieringsindsats
fortsat vil skulle prioriteres ved at fastholde kravet om, at
kommunalbestyrelsen hvert år skal beskrive, hvordan kommunen
arbejder med rådgivning og information om repatriering efter
repatrieringsloven. Det foreslås derfor, at kravet om, at
kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beskrivelse heraf,
videreføres i repatrieringsloven, uanset at
beskæftigelsesplanen foreslås afskaffet.
Formålet med beskrivelsen af kommunens
repatrieringsindsats vil fortsat være at skabe større
lokalpolitisk og administrativt fokus på kommunernes arbejde
med repatrieringsindsatsen samt at sikre åbenhed og dialog
om, hvordan kommunalbestyrelsen har tilrettelagt sit arbejde med
rådgivning og information om repatriering, herunder hvor
højt området prioriteres i den enkelte kommune.
Forpligtelsen om at beskrive indsatsen vil ligeledes fortsat
kunne bidrage til at danne udgangspunkt for en kommunalpolitisk
drøftelse af, hvordan kommunen arbejder med
repatrieringsområdet, herunder hvordan man eventuelt
yderligere kan styrke og udvikle arbejdet med at yde vejledning om
muligheden for at repatriere med støtte efter
repatrieringsloven.
Forpligtelsen til at beskrive kommunens repatrieringsindsats vil
med forslaget om at afskaffe kravet om vedtagelse af en
beskæftigelsesplan således ikke længere
være knyttet op på beskæftigelsesplanen, men vil
kunne udarbejdes selvstændigt eller indgå i kommunens
øvrige beskrivelser af kommunale indsatser. Ønsker
kommunen fortsat at udarbejde en beskæftigelsesplan, vil
beskrivelsen af repatrieringsindsatsen dog fortsat kunne
indgå i beskæftigelsesplanen.
Henset til formålet med forpligtelsen for kommunerne til
at beskrive kommunens repatrieringsindsats og henset til, at
beskæftigelsesplanen, herunder forpligtelsen til at sende
planen til det regionale arbejdsmarkedsråd, ophæves,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil skulle
offentliggøre beskrivelsen. Det vil være op til den
enkelte kommune, hvordan beskrivelsen udformes og
offentliggøres. Offentliggørelsen vil f.eks. kunne
ske ved opslag på kommunens hjemmeside.
2.5. Afskaffelse af jobcenterets vejledning om 6 ugers
jobrettet uddannelse
2.5.1. Gældende ret
Reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse findes i kapitel 9 om
jobrettet uddannelse for ledige dagpengemodtagere og ledige
fleksjobvisiterede i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter § 48, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og personer, der
er visiteret til fleksjob, deltage i jobrettet uddannelse i form af
kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe.
Efter bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 39, stk. 1, nr.
1, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om
jobcenterets pligt til at vejlede om bl.a. 6 ugers jobrettet
uddannelse under jobsamtaler, hvis personen beder om vejledning
herom.
Regler herom er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 42, stk. 3, hvorefter
jobcenteret under jobsamtaler vejleder dagpengemodtagere om 6 ugers
jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det.
Der er ikke fastsat nærmere regler om vejledning af
fleksjobvisiterede om 6 ugers jobrettet uddannelse i
bekendtgørelsen.
Det følger dog af de almindelige forvaltningsretlige
regler om offentlige myndigheders vejledningspligt, at jobcenteret
skal vejlede de fleksjobvisiterede i forhold til 6 ugers jobrettet
uddannelse.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Aftalekredsen bag aftalen om "Anden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" er enige om at
ændre reglerne for vejledning af borgerne om 6 ugers
jobrettet uddannelse, så det fremover udelukkende er
arbejdsløshedskasserne, der har pligt til at vejlede
dagpengemodtagere om ordningen.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på den
baggrund at afskaffe den del af bemyndigelsesbestemmelsen i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats § 39, stk. 1, nr. 1,
hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om pligt til at yde vejledning under
jobsamtaler om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen
efterspørger det.
Det betyder, at der ikke længere vil være en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for
jobcenteret til at vejlede om jobrettet uddannelse i forhold til
dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, som er målgrupperne
for 6 ugers jobrettet uddannelse.
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
vil herefter blive konsekvensrettet, så reglerne om pligten
for jobcenteret til at vejlede dagpengemodtagere om 6 ugers
jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det, bliver
afskaffet.
Jobcenteret vil som hidtil skulle vejlede de fleksjobvisiterede
i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse efter de almindelige
forvaltningsretlige regler om offentlige myndigheders
vejledningspligt m.v.
Arbejdsløshedskassen vil ligeledes fortsat skulle vejlede
om reglerne for 6 ugers jobrettet uddannelse til ledige medlemmer,
da arbejdsløshedskassens administration af ordningen
fortsætter som hidtil.
2.6. Afskaffelse af krav om obligatorisk registrering af
status i »Min Plan«
2.6.1. Gældende ret
I § 41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
fremgår reglerne om indholdet af personens »Min
Plan«, som beskriver den beskæftigelsesrettede indsats
med henblik på at få personen i varigt job, herunder
med få ugentlige timer, på det ordinære
arbejdsmarked. Det fremgår af § 41, stk. 2, nr. 7, at
»Min Plan« skal indeholde oplysninger om status
på igangsatte indsatser og opfølgning på
afsluttede indsatser.
En status i »Min Plan« på igangsatte indsatser
og opfølgning på afsluttede indsatser skal give
personen en pejling af, hvordan de aftalte initiativer gik, og om
personen er rykket tættere på målet.
Udgangspunktet er, at der altid skal indsættes en
løbende og afsluttende status på alle aktive tilbud og
mentorforløb. Formålet er, at personen løbende
i »Min Plan« skal kunne følge sin progression og
se, hvad de igangsatte og afsluttede indsatser betyder for vejen
mod varigt job.
2.6.1.1. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale "Anden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen", at
aftalekredsen er enige om at afskaffe registreringskravet om, at
sagsbehandlerne skal dokumentere løbende og afsluttende
status for igangsatte indsatser i »Min Plan«. I stedet
skal det overlades til det enkelte jobcenter at vurdere, hvordan de
bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de
igangsætter for borgeren.
I "Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen" opfordres kommunerne i øvrigt
til at gennemgå deres egne arbejdsgange,
opfølgningskrav og it-understøttelse for at
frigøre tid til den enkelte borger.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at kravet om, at
jobcentrene skal registrere oplysninger om status på
igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede
indsatser i »Min Plan« ophæves.
Forslaget betyder, at det vil være op til det enkelte
jobcenter selv at vurdere, hvordan og hvor de bedst dokumenterer
status og opfølgningen på de indsatser, de
igangsætter for de enkelte personer, som er omfattet af en
beskæftigelsesindsats. Det vil fortsat være muligt at
dokumentere status og opfølgningen i »Min Plan«,
hvor det kan indgå i referatet fra seneste afholdte
jobsamtale, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om det
fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus på beskæftigelsesområdet.
Forslaget vil understøtte en frigivelse af ressourcer i
kommunerne, hvilket vil indebære en administrativ lettelse i
kommunerne.
2.7. Øvrige forslag (ikke en del af "Anden delaftale
om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen")
Lovforslaget indeholder en række forslag til
ændringer, der ikke er en del af "Anden delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen".
2.7.1. Justering af ordlyden i bestemmelsen om ret til
mentorstøtte til personer, som udskrives fra psykiatrisk
indlæggelse
2.7.1.1. Gældende ret
Efter § 167, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan der med henblik på at fremme,
at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud,
ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller
ordinær ansættelse, gives mentorstøtte i en
periode på højst 6 måneder. Personen kan efter
en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode
på op til 6 måneder ved udløb af en periode.
Det betyder, at jobcentrene efter en konkret vurdering kan give
mentorstøtte som understøttende indsats til personer,
der har brug for en personlig støtte for at kunne opnå
eller fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller
en uddannelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller sammen
med andre redskaber og understøttende indsatser.
Efter lovens § 167, stk. 2, har personer omfattet af loven,
som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, ret til
mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen
og for en periode på mindst 6 måneder i alt. Kommunen
kan forlænge mentorstøtten efter de almindelige regler
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 167, stk. 1.
Mentoren fungerer som en udskrivningskoordinator og skal i
forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse
hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt
hverdagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie,
økonomi og netværk. Det er alene personer, der er
indlagt på grund af psykiske lidelser, der har ret til en
udskrivningskoordinator. Reglen omfatter ikke personer, der er i
ambulant behandling eller dagbehandling eller personer, der er
indlagt med fysiske lidelser. Der er ingen krav til varigheden af
personens indlæggelse for at få ret til
mentorstøtte.
2.7.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Bestemmelsen om ret til mentorstøtte ved udskrivning fra
en psykiatrisk indlæggelse blev indført med
kontanthjælpsreformen fra 2013. Af bemærkningerne til
kontanthjælpsreformen fremgik det, at formålet med
mentorstøtte til personer, der blev udskrevet fra en
psykiatrisk indlæggelse, var, at mentoren skulle fungere som
en udskrivningskoordinator og hjælpe personen med at få
overgangen tilbage til hverdagen og mod job eller uddannelse til at
foregå så smidigt som muligt.
Det har vist sig, at der i praksis har udviklet sig en
forståelse af, at alle personer omfattet af lovens § 6
har ret til mentorstøtte alene af den grund, at de udskrives
fra psykiatrisk indlæggelse. Dette medfører, at alle
personer, der er omfattet af loven, kan få
mentorstøtte ved udskrivelse fra psykiatrisk
indlæggelse, selvom støtten ikke har til formål
at fremme, at personen kan opnå eller fastholde aktiviteter,
tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller
ordinær ansættelse. Det betyder, at personer, som
f.eks. modtager førtidspension, kan få
mentorstøtte ved udskrivelse fra en psykiatrisk
indlæggelse efter bestemmelsen, selvom personen ikke
ønsker at vende tilbage i beskæftigelse eller
uddannelse.
Det foreslås derfor, at ordlyden i lovens § 167, stk.
2, ændres således, at retten til mentorstøtte
ved udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse, skal gives med
samme formål som efter § 167, stk.1.
Forslaget betyder, at det bliver et krav, at mentorstøtte
efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse gives med
henblik på at fremme, at en person kan opnå eller
fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse,
ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.
Mentoren vil fortsat fungere som en udskrivningskoordinator og vil
i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse
skulle hjælpe personen med at koordinere og genetablere et
normalt hverdagsliv med job eller uddannelse, bolig, familie,
økonomi og netværk.
Med forslaget vil det ikke længere være muligt at
give mentorstøtte til personer, som ønsker
hjælp til at koordinere og genetablere et normalt
hverdagsliv, medmindre at der er et beskæftigelses- eller
uddannelsesformål med mentorstøtten. Det vil fortsat
være muligt at tildele disse personer andre
støttemuligheder såsom f.eks. personlig assistance og
støttekontaktpersoner efter bl.a. serviceloven. Personer,
der ved lovens ikrafttrædelse allerede har fået
bevilliget en mentor efter § 167, stk. 2, bevarer
mentorstøtten til den bevilligede periode ophører,
uanset at mentorstøtten ikke er givet med samme formål
som efter § 167, stk. 1.
2.7.2. Konsekvensændringer som følge af lukning af
systemet for Validering af Atypisk Sygefravær
2.7.2.1. Gældende ret
Det fremgår af gældende § 70 i lov om
sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september
2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022,
at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug for kommunernes administration af denne lov
kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private
firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om
enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik
på registersamkøring i kontroløjemed.
Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den
kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 148 af 8. marts 2006 om
ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Digital kommunikation, registersamkøring i
kontroløjemed) i forbindelse med indførelse af den
landsdækkende digitale indberetningsløsning
Nemrefusion, hvor arbejdsgiver, selvstændige erhvervsdrivende
og arbejdsløshedskasserne fik mulighed for at indberette
sygefravær samt anmode om refusion. I den forbindelse blev
der indført digital kontrol i form af systemet for
Validering af Atypisk Sygefravær (VAS).
Formålet med VAS er at udsøge sager med atypisk
sygefravær. Et delmål er derfor bl.a. at behandle og
ordne data, så der opnås systematisk viden om
sammenhænge mellem sygedagpengeforløb. Der
undersøges for typiske og atypiske
fraværsmønstre hos såvel arbejdstagere som
arbejdsgivere, herunder om disse mønstre kan forklares af
lønmodtagerens eller virksomhedens karakteristika.
VAS er et system, hvor alle anmeldelser om sygefravær og
refusionsanmodninger i sygedagpengesager i Nemrefusion skal beriges
med data, der kan afsløre om sagen afviger fra
normaladfærden på en måde, der kan indikere
misbrug eller fejl. Til at afgøre, om der er tale om atypisk
sygefravær, genbruges registerdata, herunder oplysninger om
evt. tidligere sygedagpengerefusioner, CVR-oplysninger og
sammenligninger med andre virksomheder, CPR-data mv. Resultatet af
samkøringen af data kan alene sendes videre til den kommune,
der behandler sagen om dagpenge.
Opgaveløsningen med etablering, drift, vedligehold og
videreudvikling af VAS bliver varetaget af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og styrelsen er således
dataansvarlig for VAS.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om digital
løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 20. juni 2018, at
formålet med Nemrefusion er 1) at give arbejdsgiveren, den
selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen
administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen
og til Udbetaling Danmark, 2) at overføre oplysningerne fra
arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsløshedskassen til kommunen og til Udbetaling Danmark,
3) at give kommunen og Udbetaling Danmark administrative lettelser
ved modtagelse og behandling af sager og 4) at give kommunen
oplysninger om atypisk sygefravær, som skal indgå i
kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering
af Atypisk Sygefravær.
Det fremgår endvidere af § 3, stk. 3, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL
fastsætter regler om kommunens pligt til at modtage data, til
at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af
indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til systemet for
Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne. Af § 3, stk. 4,
fremgår, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om Udbetaling Danmarks pligt til at modtage data, til at
levere oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling
af indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne.
Der er i bekendtgørelse nr. 1457 af 16. december 2014 om
Nemrefusion og i bekendtgørelse nr. 514 af 23. maj 2018 om
digital kommunikation via Nemrefusion fastsat nærmere regler
om, at Nemrefusion bl.a. skal understøtte snitflader direkte
til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær (VAS) samt
vedrørende de tekniske krav til kommunikationen mellem
Nemrefusion, kommunerne og VAS-systemet.
Derudover fremgår det af § 15 og § 30 i
bekendtgørelse nr. 1096 af 4. november 2019 om
sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og
private arbejdsgivere, at hvis en forsikret selvstændig eller
en ansat hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har
et sygefravær på mindst 20 dage fordelt over mindst 3
sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, får den
forsikredes eller lønmodtagerens opholdskommune besked om
det via et VAS-advis. Hvis den forsikrede selvstændige eller
den forsikrede arbejdsgiver har modtaget et tilbagebetalingskrav
fra kommunen for mod bedre vidende uberettiget at have modtaget
sygedagpenge eller refusion, og kommunen har givet Udbetaling
Danmark besked om det, kan Udbetaling Danmark udelukke den
selvstændige erhvervsdrivende eller den forsikrede
arbejdsgiver af forsikringen med øjeblikkelig virkning.
2.7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som det fremgik af finansloven for 2020 er det besluttet, at
bevillingen til at vedligeholde it-kontrolsystemet VAS, som
udfører kontrol med ansøgninger om
sygedagpengerefusion, ophører ved udgangen af 2022.
VAS-systemet blev udviklet i en tid, hvor kommunerne ikke havde
mulighed for selv at opbygge et digitalt kontrolsystem. Med
kommunernes nye fælles digitale sagsbehandlingssystem (KSD)
er det ikke længere nødvendigt, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering påtager sig denne opgave. Det
er kommunernes ansvar at administrere og drive kontrollen med
sygedagpengeområdet, og KL og KOMBIT (som henholdsvis ejer og
driver KSD) har sikret sig, at de nødvendige kontroller fra
VAS-systemet bliver videreført i Den Fælles Dataenhed
i Udbetaling Danmark.
Da VAS er lukket den 1. december 2022, foreslås, at der
foretages de nødvendige konsekvensændringer i lov om
sygedagpenge og lov om digital løsning til brug for
anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud
m.v. (Nemrefusion) samt i bekendtgørelse om
sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og
private arbejdsgivere som følge af nedlukningen af VAS.
2.7.3. Ophævelse af diverse særregler i
sygedagpengeloven knyttet til covid-19
2.7.3.1. Gældende ret
I forbindelse med coronapandemien blev der indført en
række midlertidige særregler i sygedagpengeloven.
I sygedagpengelovens kapitel 8 a (§§ 26 - 26 i) er
fastsat regler om midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge for visse sygedagpengemodtagere, som i perioden fra og
med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2021 skulle
overgå til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
I sygedagpengelovens § 43 a er fastsat regler om, at en
selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder
lovens betingelser, i perioden fra og med den 23. november 2021 til
og med den 28. februar 2022 har ret til sygedagpenge fra kommunen i
de første 2 uger af sygeperioden, hvis den
selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
personen som følge af smitte med covid-19 eller som
nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation
i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det samme gælder, hvis den selvstændiges
uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den selvstændige
som nær kontakt til en nær kontakt til en person
smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de
danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.
I sygedagpengelovens § 53 b er fastsat regler om, at en
arbejdsgiver i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med
den 28. februar 2022 har ret til at få refusion fra kommunen
i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis
lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
lønmodtageren som følge af smitte med covid-19 eller
som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i
isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders
anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis
lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
lønmodtageren som nær kontakt til en nær kontakt
til en person smittet med covid-19 er i isolation i
overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det er en betingelse, at lønmodtageren i
øvrigt opfylder lovens betingelser.
I sygedagpengelovens kapitel 21 a (§§ 58 b - 58 f) er
fastsat regler om midlertidig ret til sygedagpenge til og med den
31. august 2021 for lønmodtagere, der er i øget
risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19.
2.7.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
For at sikre at sygedagpengeloven alene indeholder regler, som
har indholdsmæssig betydning, foreslås de midlertidige
særlige covid-19 regler i sygedagpengeloven ophævet.
Dette skal ses i lyset af, at de seneste midlertidige
særregler alene fandt anvendelse frem til den 28. februar
2022.
2.7.4. Ophævelse af henvisningen til reglerne om anden
aktør i sygedagpengeloven
2.7.4.1. Gældende ret
Det fremgår af sygedagpengelovens § 77, stk. 1, at
kommunens afgørelse om henvisning til andre aktører
efter lovens § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Det følger endvidere af sygedagpengelovens § 77,
stk. 4, at andre aktørers afgørelse, jf. lovens
§ 19, inden 4 uger kan indbringes for kommunen.
§ 19 i sygedagpengeloven er anført som
ophævet.
Ved lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en
forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) blev sygedagpengelovens
regler om andre aktører overflyttet til lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Som
en konsekvens heraf blev afsnittet om andre aktører i
opfølgningsindsatsen i sygedagpengelovens kapitel 6 samt
lovens §§ 19 og 20 ophævet og videreført i
§ 17 a, bemyndigelsesbestemmelse i § 17 b og § 41 i
lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 17 b er der i
bekendtgørelse nr. 1183 af 25. november 2019 om andre
aktører fastsat nærmere regler om andre
aktører, herunder regler om henvisning til anden
aktør og klageregler, der svarer til de tidligere
gældende regler i sygedagpengeloven.
2.7.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Bestemmelsen i sygedagpengelovens § 19 blev uændret
videreført til de nye §§ 17 a og 17 b i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. Sygedagpengelovens § 20
blev erstattet af den gældende § 41 i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Da reglerne om andre aktører ikke længere
fremgår af sygedagpengeloven, foreslås henvisningen
hertil i sygedagpengelovens § 77 konsekvensrettet, så
der i stk. 1 og stk. 4 ikke henvises til reglerne om anden
aktør eller til den tidligere gældende § 19.
Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke
tilsigter at ændre på den gældende
retstilstand.
2.7.5. Arbejdsløshedskassernes adgang til
pensionsoplysninger
2.7.5.1. Gældende ret
Efter § 74 j, stk. 1 og 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 234 af 10. februar 2022, medfører pensionsordninger, der
er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, samt opsparing
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond fradrag i efterlønnen.
Invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og
børnepension medfører dog ikke fradrag i
efterlønnen.
Efter § 74 j, stk. 4, i loven har pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige
myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som skal indgå
ved beregningen af fradrag i efterløn, pligt til at foretage
indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder
kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen.
Efter bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om
fradrag i efterløn med senere ændringer, skal
pengeinstitutter m.fl. opgøre værdien af
pensionsrettighederne et halvt år, før det enkelte
medlem når efterlønsalderen.
Med hjemmel i § 74 j, stk. 4, 4. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. har skatteministeren udstedt
bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning
af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for
opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og
fleksydelse, som fastsætter regler om pengeinstitutters m.fl.
opgørelse og indberetning af pensionsordninger. Efter
bekendtgørelsen skal pengeinstitutter m.fl. indberette
oplysninger om pensionsordninger senest ved udgangen af den
kalendermåned, der følger efter den
kalendermåned, hvor der er et halvt år til, medlemmet
når efterlønsalderen. Indberetningen sker elektronisk
til SKATs pensionsrettigheder (PERE).
Det følger af § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., at indberetningen sker
elektronisk til Skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne
i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet,
nærmere bestemt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Oplysningerne videregives til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, fordi Skatteforvaltningen ikke har oplysninger om,
hvilken arbejdsløshedskasse det enkelte medlem er medlem af.
Denne oplysning har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
registreret.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører
oplysningerne om pensionsrettigheder med medlemsoplysninger og
videregiver oplysningerne om pensionsrettigheder til relevante
arbejdsløshedskasse og andre offentlige myndigheder.
Arbejdsløshedskasserne har brug for oplysningerne om
pensionsrettigheder, da arbejdsløshedskasserne umiddelbart
før medlemmet når efterlønsalderen opgør
værdien af alle medlemmets pensionsordninger og sender
opgørelsen til medlemmet.
Medlemmet har pligt til at oplyse, om de oplysninger, der er
indberettet til Skatteforvaltningen, er korrekte. Hvis medlemmet
ikke har bemærkninger til den indberettede oplysninger,
lægges de til grund ved beregning af fradrag i
efterlønnen for pensionsordninger.
Den del af bestemmelsen, som handler om videregivelse af
oplysninger til andre offentlige myndigheder har ikke været
anvendt.
Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne efter
§ 90 b, stk. 3, nr. 5, i loven har adgang til oplysninger i
DUPLA om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- og
underskud ved selvstændig virksomhed på
årsopgørelsen.
2.7.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I forbindelse med, at Skatteforvaltningen udvider omfanget af
oplysninger, der bliver udstillet via dataudvekslingsplatformen
DUPLA, udstiller Skatteforvaltningen fra den 1. januar 2023 de
oplysninger, som pengeinstitutter m.fl. indberetter til
Skatteforvaltningen.
Da arbejdsløshedskasserne i forvejen indhenter
oplysninger fra DUPLA til administrationen af
arbejdsløshedsdagpenge- og efterlønsområdet
ligger det i naturlig forlængelse heraf, at
arbejdsløshedskasserne får direkte adgang til
indberettede pensionsoplysninger, når de bliver udstillet via
DUPLA.
Det foreslås derfor, at Skatteforvaltningen stiller de
oplysninger til rådighed for arbejdsløshedskasserne
vedrørende deres egne medlemmer, som pengeinstitutter m.fl.
har indberettet til Skatteforvaltningen.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne via DUPLA
vil få direkte adgang til pensionsoplysninger om egne
medlemmer, som er tæt på at nå
efterlønsalderen.
Det indebærer også, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering ikke længere vil skulle videregive
pensionsoplysninger til arbejdsløshedskasserne, og Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering vil dermed ikke længere
have behov for at modtage pensionsoplysninger fra
Skatteforvaltningen.
Arbejdsløshedskasserne vil med forslaget tidligere end i
dag kunne få oplysning om medlemmernes pensionsordninger og
dermed hurtigere kunne sende pensionsopgørelsen til
medlemmerne.
Da forslaget alene indebærer en ændring af
måden, hvorpå de oplysninger om pensionsrettigheder,
som pengeinstitutter m.fl. har indberettet til Skatteforvaltningen,
bliver stillet til rådighed for
arbejdsløshedskasserne, indebærer forslaget ingen
ændringer for borgerne, herunder i forhold til retten til at
få tilsendt oplysning om de indberettede pensionsrettigheder
fra arbejdsløshedskassen og pligten til at oplyse, om de
indberettede oplysninger om pensionsrettigheder er korrekte.
Det bemærkes, at Rigsarkivet den 22. januar 2022 har
truffet afgørelse om, at data i PERE opslagsværk ikke
skal afleveres til Rigsarkivet og derfor kan kasseres, når
formålet med behandlingen af data i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering ophører.
De data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i
besiddelse af vil blive opbevaret i styrelsen til afstemning af
statsregnskab efter regnskabsbekendtgørelsen i en
tidsperiode på 5 år tilbage samt til tilsyn og kontrol
i en tidsperiode på 7 år tilbage. Data slettes for 1
år ad gangen ved udløb af formålet.
Det bemærkes, at det vurderes, at der ikke vil være
behov for at foretage ændringer i § 90 b, stk. 3, nr. 5,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da den
foreslåede bestemmelse i dette lovforslag skaber
selvstændig hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan
indhente oplysninger om pensionsrettigheder i DUPLA.
Det foreslås, at denne del af lovforslaget træder i
kraft den 1. juli 2023.
Det skyldes, at der i en periode forud for ikrafttrædelsen
vil være behov for at sikre, at de pensionsoplysninger, som
arbejdsløshedskasserne fremadrettet vil modtage via DUPLA,
svarer til de pensionsoplysninger, som kasserne modtager via
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Dette vil ikke
være muligt inden for de dele af lovforslaget, som
træder i kraft den 22. marts 2023.
Den foreslåede ikrafttræden betyder, at
arbejdsløshedskasserne og Skattestyrelsen vil få 3
måneder (april, maj, juni) i 2023 til at sikre
pensionsoplysningerne.
2.7.6. Teknisk ændring i lov om kommunernes finansiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne
2.7.6.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 indgår
kontanthjælp under revalidering, uddannelseshjælp under
revalidering og revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender
eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i
de ydelser, som er omfattet af loven.
I § 3, stk. 1, nr. 5, 6 og 9, henvises dog til de tidligere
gældende regler i lov om aktiv socialpolitik og i § 3,
stk. 1, nr. 13, henvises til de tidligere gældende regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I forbindelse med
gennemskrivningen af lov nr. 548 af 5. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats og § 2 i lov nr. 551 af 7. maj
2019 om ændring af lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og
forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats m.v.) blev henvisninger i de
ovennævnte bestemmelser i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark
og arbejdsløshedskasserne ved en fejl ikke ændret.
2.7.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 5,
6 og 9, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres, således at det
henvises til de korrekt bestemmelser i lov om aktiv
socialpolitik.
Det foreslås således, at henvisningen i § 3,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres fra § 47, stk. 4
til § 71, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik for så
vidt angår kontanthjælp og uddannelseshjælp under
revalidering. Det foreslås videre, at henvisningen i §
3, stk. 1, nr. 9, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres fra § 51, stk. 2,
og §§ 52, 64, 64 a og 65 til § 71, stk. 1-4, §
73 h, 73 i, og 73 j i lov om aktiv socialpolitik for så vidt
angår revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender
eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i
de ydelser.
Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men
alene om en ændring af ordenshensyn. Forslaget får
således ikke materielle virkninger.
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr.
13, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres, således at det
henvises til den korrekte bestemmelser i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det foreslås således at
henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 13, lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres
fra en henvisning til § 2, nr. 6, i den tidligere
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til en
henvisning til § 6, stk. 1, nr. 11, i lov nr. 548 af 7. maj
2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.8. Forholdet
til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Behandlingen af personoplysninger vil fortsat skulle ske i
overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Det er herunder i
forhold til digital afholdelse af samtaler som hidtil kommunerne og
arbejdsløshedskasserne, der hver især er
dataansvarlige for at anvende løsninger, der opfylder
databeskyttelsesreglerne. Der er med lovforslaget ikke lagt op til,
at staten, kommunerne eller arbejdsløshedskasserne skal
behandle nye typer af personoplysninger.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget udmønter størstedelen af "Anden
delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" og
medfører skønnede offentlige mindreudgifter på
i alt 268,0 mio. kr. i 2023, 593,1 mio. kr. i 2024, 597,8 mio. kr.
i 2025 og 599,3 mio. kr. i 2026 og varigt 596,7 mio. kr. efter
skat, tilbageløb og adfærd.
| Tabel 1: Samlet
økonomi i lovforslag i mio. kr. (2023-pl) | | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | Mere målrettede tilbud | -302,3 | -390,6 | -393,7 | -394,9 | Mindre administration i jobcentrene | 0,0 | -244,2 | -244,2 | -244,2 | Afskaffelse af krav til
beskæftigelsesplan | -5,2 | -5,2 | -5,2 | -5,2 | Udvidet mulighed for digitale
samtaler | 28,0 | 33,7 | 32,7 | 32,5 | I alt før skat
og tilbageløb | -279,5 | -606,3 | -610,3 | -611,7 | I alt efter skat og
tilbageløb | -268,0 | -593,1 | -597,8 | -599,3 | Anm: Der er foretaget afrundinger. |
|
De økonomiske konsekvenser af de resterende dele af
"Anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen" om at forenkle
kontaktforløbet, og at arbejdsløshedskasserne
får ansvaret for indsatsen i de første tre
måneders ledighed samt at permanentgøre lempelsen af
uddannelsespålægget forventes udmøntet i et
særskilt lovforslag.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget
skal forhandles med de kommunale parter.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser
for regionerne.
3.1. Mere
målrettede tilbud
Forslaget indebærer, at tilbud om øvrig vejledning
og opkvalificering ikke længere tæller som tilbud ift.
reglerne om ret og pligt eller til opfyldelse af fokusmålet
for indsatsen som led i skærpet tilsyn, jf. afsnit 2.2.2.
Herudover indebærer forslaget, at grænsen for
hvornår ordinære timer kan tælle i stedet for et
tilbud ift. fokusmålet sænkes fra 225 til 100 timer,
jf. afsnit 2.3, og det gælder for samme målgrupper, som
er omfattet af reglerne i dag (omfatter ikke
dagpengemodtagere).
Forslaget skønnes at indebære, at kommunerne i
høj grad vil omlægge de tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering, som i dag gives som ret- og
pligttilbud og medregnes ved opgørelsen af fokusmålet
i skærpet tilsyn, til anden aktivering herunder
virksomhedspraktik, løntilskud og tilbud om ordinær
uddannelse. Det skønnes, med betydelig usikkerhed, at
antallet af fultidsaktiverede i øvrig vejlednings- og
opkvalificeringstilbud vil falde med ca. 15 procent, mens antallet
af fuldtidsaktiverede i hhv. ordinær uddannelse,
virksomhedspraktik og løntilskud skønnes at stige med
hhv. 5, 35 og 10 procent set ift. niveauet i 2019.
Forslaget skønnes endvidere at indebære, at der vil
være en række tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og løntilskud, der bortfalder, fordi der
vil være flere ydelsesmodtagere, som lever op til
fokusmålet gennem opnåelse af 100 ordinære timer.
Det forventes at være i størrelsesordenen 1.100
forløb (set i forhold til 2019).
Forslaget skønnes på den baggrund samlet set at
medføre offentlige mindreudgifter på i alt 302,3 mio.
kr. i 2023, 390,6 mio. kr. i 2024, 393,7 mio. kr. i 2025 og 394,9
mio. kr. i 2026. Det dækker dels over mindreudgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering. Dels vil der derudover
være mindre afledte merudgifter til alternativ aktivering i
form af mere ordinær uddannelse og flere ansat i
løntilskud, og som følge af flere i løntilskud
bliver der mindreudgifter til offentlig forsørgelse. Endelig
skønnes forslaget også at medføre kommunale
merudgifter til etablering af virksomhedsrettede indsatser.
Merudgifterne til etablering af virksomhedsrettede indsatser skal
ses i lyset af, at der er tale om en markant omlægning af
indsatsen fra øvrig vejledning og opkvalificering til
særligt virksomhedsrettede indsatser.
Udgifterne til aktivering og forsørgelse er omfattet af
budgetgarantien, mens udgifterne til etablering af
virksomhedsrettede indsatser er administrative udgifter, der
endeligt afholdes af kommunerne, jf. tabel 2.
| Tabel 2:
Økonomiske konsekvenser af mere målrettede tilbud,
mio. kr. (2023-pl) | | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | Øvrig vejledning og
opkvalificering | -417,2 | -530,4 | -532,2 | -533,5 | Aktivering i ordinær
uddannelse | 61,0 | 70,0 | 69,0 | 68,9 | Løntilskud | 61,3 | 74,2 | 73,2 | 72,7 | Forsørgelsesudgifter | -66,5 | -78,7 | -77,5 | -76,9 | Etablering af virksomhedsrettede
indsatser | 58,9 | 74,3 | 73,8 | 73,9 | I alt før skat
og tilbageløb | -302,3 | -390,6 | -393,7 | -394,9 | Stat | -5,2 | -5,4 | -5,2 | -5,1 | Kommune | -297,0 | -385,4 | -388,5 | -389,9 | - heraf administrativt | 58,9 | 74,3 | 73,8 | 73,9 | - heraf budgetgaranti | -355,9 | -459,7 | -462,3 | -463,8 | Anm: Der er foretaget afrundinger. | |
|
3.2. Mindre
administration i jobcentrene
Det indgår i aftalen, at den kommunale serviceramme
reduceres med 244,2 mio. kr. årligt fra 2024. Reduktion skal
ses i lyset af, at de registrerede udgifter til jobcenterdrift i
perioden 2011-2019 er steget fra 3,4 mia. kr. til ca. 5 mia. kr.
samtidig med, at antallet af offentligt forsørgede med
kontakt til jobcentrene har været faldende. Besparelsen
udmøntes via bloktilskuddet. Der foretages samtidig en
række forenklinger i statslige krav herunder lempelser af
registreringer i »Min Plan«, jf. afsnit 2.6.1.1., og
forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn, jf. afsnit
2.3.2.
| Tabel 3:
Økonomiske konsekvenser af mindre administration i
jobcentrene, mio. kr. (2023-pl) | | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | Mindre administration i jobcentrene | 0,0 | -244,2 | -244,2 | -244,2 | I alt før skat
og tilbageløb | 0,0 | -244,2 | -244,2 | -244,2 | Stat | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kommune | 0,0 | -244,2 | -244,2 | -244,2 | - heraf administrativt | 0,0 | -244,2 | -244,2 | -244,2 | - heraf budgetgaranti | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Anm: Der er foretaget afrundinger. | |
|
3.3. Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og
resultatrevision
Forslaget indebærer at kommunerne ikke længere
årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og
resultatrevision, jf. afsnit 2.4.2. Kommunernes planlægning
og budgettering af beskæftigelsesindsatsen ensrettes dermed
med de øvrige velfærds- og ressortområder.
Forslaget skønnes at reducere kommunernes administrative
udgifter med 5,2 mio. kr. årligt fra 2023. Det vurderes, at
kommunerne vil kunne effektivisere, hvad der svarer til 0,1
årsværk pr. kommune, svarende til ca. 5 mio. kr. i
alt.
| Tabel 4:
Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og
resultatrevision, mio. kr. (2023-pl) | | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | Afskaffelse af krav om
beskæftigelsesplan | -5,2 | -5,2 | -5,2 | -5,2 | I alt før skat
og tilbageløb | -5,2 | -5,2 | -5,2 | -5,2 | Stat | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kommune | -5,2 | -5,2 | -5,2 | -5,2 | - heraf administrativt | -5,2 | -5,2 | -5,2 | -5,2 | - heraf budgetgaranti | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Anm: Der er foretaget afrundinger. | |
|
3.4. Udvidet
mulighed for samtaler over video eller telefon
Forslaget indebærer, at muligheden for samtaler over video
eller telefon med personer der modtager dagpenge,
kontanthjælp, overgangsydelse, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven,
uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
sygedagpenge, ressourceforløbsydelse (inkl. personer der
deltager i jobafklaringsforløb) og førtidspension
udvides til også at gælde de første seks
måneder af ledighedsforløbet, dog eksklusiv den
første samtale, jf. afsnit 2.1.2. Den første samtale
kan dog afvikles over video eller telefon for
sygedagpengemodtagere, bl.a. når personen er i et
ansættelsesforhold, men for alle andre ydelsesgrupper skal
den første samtale med jobcentret afvikles fysisk.
Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige
merudgifter på 28,0 mio. kr. i 2023, 33,7 mio. kr. i 2024,
32,7 mio. kr. i 2025 og 32,5 mio. kr. i 2026. Heraf skønnes
initiativet at medføre kommunale administrative
mindreudgifter som følge af et forventet reduceret
ressourceforbrug til samtaler over video og telefon. Der er her
taget højde for, at første samtale fortsat skal
gennemføres fysisk, og at det varierer fra målgruppe
til målgruppe i hvilken grad den digitale samtaleform
anvendes. Herudover skønnes det, at initiativet
medfører en mindre negativ arbejdsudbudseffekt på ca.
215 fuldtidspersoner varigt, hvilket medfører offentlige
merudgifter. Arbejdsudbudseffekten knytter sig til dagpenge- og
jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Der er i den samlede økonomi afsat en reserve på
11,1 mio. kr. i 2023, 14,4 mio. kr. i 2024, 14,4 mio. kr. i 2025 og
14,5 mio. kr. i 2026 for de mindreudgifter der er forbundet med
modtagere af sygedagpenge. Udvidet mulighed for samtaler over video
eller telefon for sygedagpengemodtagere er omfattet af forliget om
sygedagpengereformen (S, DF, V, LA, RV, SF og K). Mindreudgifter
forbundet med modtagere af sygedagpenge indarbejdes på en
reserve på § 17.19.79.15 på finansloven for
2023.
| Tabel 5:
Økonomiske konsekvenser af udvidet mulighed for samtaler over video eller
telefon, mio. kr. (2023-pl) | | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | Administrativ lettelse s.f.a digitale
samtaler | -10,2 | -12,7 | -12,5 | -12,5 | Administrativ lettelse s.f.a digitale
samtaler kun sygedagpenge | -11,1 | -14,4 | -14,4 | -14,5 | Reserve vedr. reform om sygedagpenge | 11,1 | 14,4 | 14,4 | 14,5 | Merudgifter s.f.a
adfærdseffekt | 38,2 | 46,4 | 45,2 | 45,0 | - Heraf
a-dagpengemodtagere | 35,1 | 42,4 | 41,2 | 41,0 | - Heraf kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere | 3,0 | 4,0 | 4,0 | 4,0 | I alt før skat
og tilbageløb | 28,0 | 33,7 | 32,7 | 32,5 | Stat | 23,3 | 29,1 | 28,7 | 28,8 | Kommune | 4,8 | 4,6 | 3,9 | 3,6 | - heraf administrativt | -21,3 | -27,1 | -27,0 | -27,0 | - heraf budgetgaranti | 26,1 | 31,7 | 30,9 | 30,6 | Anm: Der er foretaget afrundinger. | | |
|
3.5. Ændringer, som ikke er del af delaftalen om
nytænkning
Som følge af nedlukning af VAS, jf. afsnit 2.7.2.2,
afsættes der ikke nye bevillinger på § 17.41.31
på finansloven fra 2023.
Arbejdsløshedskasserne skal fra 1. juli 2023 selv hente
oplysninger direkte i Skatteforvaltningens Dataudvekslingsplatform,
jf. afsnit 2.7.5.2. Lovforslaget vurderes at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på samlet
set 0,1 mio. kr. i 2023-2028 som følge af mindre
systemtilpasninger. Disse omkostninger finansieres inden for
Udviklings- og Forenklingsstyrelsens bevillingsmæssige
rammer.
Der er ikke yderligere økonomiske konsekvenser af en
række ændringer, der indgår i
nærværende lovforslag, men som ikke er en del af
delaftalen om nytænkning.
3.6. Implementeringskonsekvenser for det
offentlige
I forbindelse med implementeringen af de dele af "Anden
delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen",
der udmøntes i nærværende lovforslag, er der i
mindre omfang behov for ændringer i kommunernes,
arbejdsløshedskassernes og statens it-systemer.
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne skal foretage
tilpasninger i egne it-systemer således, at borgerne og
medlemmerne også kan vælge samtaleform, når de
selvbooker samtaler inden for det første halve års
ledighed.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i det
fælles it-baserede datagrund (DFDG) skulle foretage en mindre
ændring således, at kommunerne ikke længere kan
registrere og indberette oplysninger til DFDG om status og
opfølgning på de indsatser, de igangsætter for
de enkelte personer i »Min Plan«, som er omfattet af en
beskæftigelsesindsats. Kommunerne vil skulle vurdere hvordan
og hvor de fremover bedst dokumenterer status og
opfølgningen på disse indsatser.
Arbejdsløshedskasserne vil skulle udvide eksisterende
integrationer til DUPLA for at kunne indhente oplysninger om
pensionsrettigheder som udstilles via DUPLA.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene er
begrænsede, da der er tale om mindre ændringer i
eksisterende it-systemer, og da der i forhold til
arbejdsløshedskasserne indhentning af oplysninger om
pensionsrettigheder via DUPLA er foreslået en senere
ikrafttrædelse således, at Skatteforvaltningen og
arbejdsløshedskasserne får en lidt længere
periode til implementering.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i
overensstemmelse med disse principper med nedenstående
bemærkninger vedrørende lovforslagets § 1, nr.
1-5. Opgraderingen af it-systemerne blev iværksat som led i
implementeringen af "Første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen", der trådte i kraft 1. januar
2022.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den
tekniske implementering af regelændringerne er
begrænset, da der i væsentligt omfang er tale om
videreudvikling af eksisterende og fungerende tekniske
snitflader.
I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1-5, der omhandler
samtaler telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde
(video) inden for de første seks måneders ledighed,
med undtagelse af første samtale, er der følgende
bemærkninger.
Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, som selv skal
booke samtaler, kan via den nuværende
it-understøttelse selvbooke samtaler i jobcenteret og
arbejdsløshedskassen. Når personen i dag selvbooker et
møde i jobcenteret, kan personen vælge mellem de
mødetyper og de ledige tider, som det enkelte jobcenter
stiller til rådighed. Personer, der har været ledige
mere end 6 måneder, kan i dag selv endvidere vælge
samtaleform, når der selvbookes et møde i jobcenteret.
For at understøtte dette er it-systemerne opgraderet i
september 2022. Med nærværende lovforslag vil
kommunerne og arbejdsløshedskasser skulle foretage mindre
ændringer i egne it-systemer for at understøtte at
personer med mindre end 6 måneders ledighed tilsvarende ved
den enkelte selvbooking af en samtale aktivt kan vælge, om
der inden for jobcenterets aktuelle ledige mødetilbud
ønskes en samtale ved personligt fremmøde, personligt
digitalt fremmøde eller telefonisk.
Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriet vurderer endvidere, at forslaget
om omlægning af opgaver i relation til kommunernes validering
af ansøgninger om sygedagpengerefusion og
arbejdsløshedskassernes adgang til pensionsoplysninger er
udformet i overensstemmelse med principperne om enkle og klare
regler, om sammenhæng på tværs, om tryg og sikker
datahåndtering og om at forebygge snyd og fejl.
Der henvises til afsnit 2.6.2. og 2.6.5. i de almindelige
bemærkninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige
konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august til
den 23. september 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri,
Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks
Frie Fagforening, Dansk handicapforbund, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske
Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Professionshøjskoler, Datatilsynet, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie,
Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer,
Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening,
Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen Fleksjob,
Landsforeningen af førtidspensionister,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt
Udsatte, SIND og Udbetaling Danmark.
| 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: 2023: 5,2 mio. kr. 2024: 5,4 mio. kr. 2025: 5,2 mio. kr. 2026: 5,1 mio. kr. Kommune 2023: 382,4 mio. kr. 2024: 736,2 mio. kr. 2025: 738,7 mio. kr. 2026: 740,2 mio. kr. | Stat: 2023: 23,3 mio. kr. 2024: 29,1 mio. kr. 2025: 28,7 mio. kr. 2026: 28,8 mio. kr. Kommune 2023: 85,0 mio. kr. 2024: 106,0 mio. kr. 2025: 104,7 mio. kr. 2026: 104,5 mio. kr. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej | | X | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats §§ 31 a og 33, hvor § 31
a vedrører jobsamtalernes form inden for de første 6
måneders ledighed, mens § 33 vedrører
jobsamtalernes form efter de første 6 måneders
ledighed.
Det fremgår af lovens § 31 a,
stk. 1, at jobsamtaler inden for de første 6 måneders
ledighed holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5.
Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal
holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde
med en ansat fra jobcenteret. Der gælder dog en række
undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde, jf. §
31 a, stk. 2-5:
- Jobcenteret kan
beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt med
revalidender og førtidspensionister.
- For personer, der
deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsamtalen holdes
telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for personer,
der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er i
et jobafklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage
til jobbet eller virksomheden.
- For
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på
barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før
barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt eller pr.
brev, hvis personen anmoder herom.
- Opfølgning
på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag kan
foregå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om
alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er
hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes
helbredssituation (standby).
Efter lovens § 31 a, stk. 6, kan
arbejdsløshedskassen deltage ved personligt digitalt
fremmøde i de fælles jobsamtaler, medmindre personen
anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt
fremmøde. Personligt digitalt fremmøde betyder, at
det er et krav, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved
jobsamtalen (video).
Det foreslås, at § 31 a
om jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders
ledighed ophæves således, at reglerne om jobsamtalernes
form i hele kontaktforløbet vil fremgå af § 33.
Med de foreslåede ændringer af lovens § 33 i
lovforslaget vil bestemmelsen herefter ikke kun omhandle
jobsamtalernes form, når personen har været ledig i 6
måneder.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2-5, i
lovforslaget.
Til nr. 2
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats §§ 31 a og 33, hvor § 31
a vedrører jobsamtalernes form inden for de første 6
måneders ledighed, mens § 33 vedrører
jobsamtalernes form efter de første 6 måneders
ledighed.
Det foreslås, at overskriften
før § 33 affattes på ny som
"Jobsamtalernes form".
Med den foreslåede ændring vil der være en
overskrift om jobsamtalernes form, som både omfatter
personer, der har været ledige i mindst 6 måneder og
personer, der har været ledige i mere end 6
måneder.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3-5, i
lovforslaget.
Til nr. 3
Reglerne om kontaktforløbet i form af individuelle
jobsamtaler, samtalernes formål, indhold og form
fremgår af kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 27, tilrettelægger og
gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb i
form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens
ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.
Bestemmelsen omfatter dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer
i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og
revalidender. Der er fastsat regler i §§ 31 og 32 om
antallet af jobsamtaler inden for de første 6 måneder
og herefter.
Reglerne om jobsamtalernes form fremgår af lovens
§§ 31 a og 33, hvor § 31 a vedrører
jobsamtalernes form inden for de første 6 måneders
ledighed, mens § 33 vedrører jobsamtalernes form efter
de første 6 måneders ledighed.
Der henvises til pkt. 2.1.1.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger for en nærmere beskrivelse at
gældende ret.
Det foreslås i § 33, stk. 1, 1.
pkt., at første jobsamtale vil blive holdt ved
personligt fremmøde.
Forslaget indebærer, at den første jobsamtale vil
skulle holdes ved personligt fremmøde. Ved personligt
fremmøde forstås - ligesom i dag - at jobsamtalen skal
holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde
med en ansat fra jobcenteret.
Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for alle målgrupper,
der efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
skal have eller har ret til jobsamtaler. Bestemmelsen omhandler
dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som
ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer
i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender
og førtidspensionister.
Det foreslås i § 33, stk. 1, 2.
pkt., at personen herefter vælger, om en jobsamtale
skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved
personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at personen efter den første
jobsamtale inden for de første 6 måneders ledighed vil
skulle vælge, om jobsamtaler skal holdes ved personligt
fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde (video). Ved en telefonisk samtale forstås,
at en ansat fra jobcenteret taler direkte med personen. En
telefonisk samtale vil således ikke kunne foregå ved
sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt
fremmøde betyder - ligesom i dag - at der vil være
krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved
jobsamtalen (video).
Personen vil dermed som hovedregel få ret til at bestemme
formen på jobsamtaler i hele kontaktforløbet med
undtagelse af første jobsamtale, som vil skulle holdes ved
personligt fremmøde.
Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for dagpengemodtagere,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,
overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, personer i
jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,
ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og
førtidspensionister.
Efter den gældende § 33, stk. 2, 1. pkt., kan
jobcenteret ud fra en konkret vurdering beslutte at ændre
personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til
personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at
der er behov for det.
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret
vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det
vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes
på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og
planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal
igangsættes længerevarende uddannelses- eller
aktiveringsforløb. Det kan også være i
tilfælde, hvor der er tvivl, om personen står til
rådighed.
Efter § 33, stk. 3, kan kontaktforløbet for en
sygemeldt fortsat foregå uden kontakt til personen, hvis der
er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig
eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation
(standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig,
indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
Der ændres ikke på ordlyden i § 33, stk. 2, 1.
pkt., stk. 3 og 4, men hvor de efter gældende regler alene
gælder for jobsamtaler efter de første 6
måneders ledighed, vil de nu også gælde for
jobsamtaler inden for de første 6 måneders
ledighed.
Til nr. 4
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 33, stk. 2, 2. pkt., at
jobsamtaler for personer på barsel efter lovens § 27,
stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis
personen anmoder herom.
Bestemmelsen omhandler kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere,
som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven, og som er på barsel, og hvor jobcenteret
skal tilbyde dem en samtale inden for 3 måneder før
barselsperiodens afslutning. For disse personer skal jobsamtalen
holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder
herom. Det er således personen på barsel, der bestemmer
formen på samtalen.
Ved jobsamtaler pr. brev forstås, at jobsamtalen holdes
ved, at personen modtager og svarer på et brev, som sendes
via digital post, medmindre personen er fritaget fra at modtage
Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige
afsendere.
Det foreslås at ændre §
33, stk. 2, 2. pkt., således, at jobsamtaler for
personer på barsel efter § 27, stk. 2, digitalt eller
pr. brev ændres til personligt digitalt fremmøde.
Personen vil således fremover alene have ret til at bestemme,
at jobsamtalen skal holdes telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde (video), hvis personen anmoder om det.
Forslaget indebærer, at personens ret til at bestemme
formen på jobsamtalerne vil blive begrænset til, at
samtalerne alene vil kunne holdes telefonisk eller ved personligt
digitalt fremmøde (video). Det vil således ikke
længere være muligt for personen at bestemme, at
jobsamtalen f.eks. skal holdes pr. brev. Ved en telefonisk samtale
forstås, at en ansat fra jobcenteret taler direkte med
personen. En telefonisk samtale vil således ikke kunne
foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt
digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at
der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen
(video).
Til nr. 5
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 33, stk. 4, at arbejdsløshedskassen kan vælge
at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den
fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2, medmindre personen
anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt
fremmøde sammen med personen. Personligt digitalt
fremmøde er betyder, at der er krav om, at der er en direkte
billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Bestemmelsen omhandler den fælles jobsamtale for
dagpengemodtagere, som skal holdes senest, når personen har
været ledig i 16 måneder, hvor
arbejdsløshedskassen skal deltage, medmindre personen ikke
ønsker det, og hvor jobcenteret skal tilbyde personen en
obligatorisk intensiveret indsats.
Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at for personer
omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer omfattet af §
6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af
§ 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst fire individuelle
jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. §
9. Bestemmelsen vedrører dagpengemodtagere, job- og
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelses- og
aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, personer i
jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,
fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, og revalidender.
For dagpengemodtagere deltager arbejdsløshedskassen i mindst
to jobsamtaler, som holdes ud over jobsamtalerne efter stk. 1,
medmindre personen ikke ønsker, at
arbejdsløshedskassen deltager, jf. § 31, stk. 2.
Det foreslås at ændre §
33, stk. 4, således, at »i den fælles
jobsamtale efter § 32, stk. 2,« ændres til:
»i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, og
§ 32, stk. 2,«.
Forslaget indebærer, at arbejdsløshedskassen
også vil få mulighed for at vælge at deltage ved
personligt digitalt fremmøde (video) i de to fælles
jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed,
som holdes ud over de individuelle jobsamtaler, medmindre personen
anmoder om, arbejdsløshedskassen deltager ved personligt
fremmøde sammen med personen.
Med forslaget vil arbejdsløshedskassen således
kunne vælge at deltage ved personligt digitalt
fremmøde i både de to fælles jobsamtaler inden
for de første 6 måneders ledighed og den fælles
jobsamtale inden for de første 16 måneders ledighed,
medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen
deltager ved personligt fremmøde. Personligt digitalt
fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er
en direkte billed- og lydforbindelse ved rådighedssamtalen
(video).
Til nr. 6
Kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
indeholder regler om 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige
dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der modtager
ledighedsydelse.
Efter § 48, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan dagpengemodtagere og personer der
er visiteret til fleksjob deltage i jobrettet uddannelse i form af
kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe.
Efter bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 39, stk. 1, nr.
1, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om
jobcenterets pligt til at yde vejledning om repatriering,
225-timersreglen og hvis personen efterspørger det, 6 ugers
jobrettet uddannelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
til pkt. 2.5.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås i § 39, stk. 1, nr.
1, at afskaffe den del af bemyndigelsesbestemmelsen, som
handler om, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om pligt til at yde vejledning under
jobsamtaler om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen
efterspørger det.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke
længere vil have bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler for jobcenterets pligt til at vejlede om
jobrettet uddannelse i forhold til dagpengemodtagere og
fleksjobvisiterede, som er målgrupperne for 6 ugers jobrettet
uddannelse.
Jobcenteret vil som hidtil skulle vejlede de fleksjobvisiterede
i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse efter de almindelige
forvaltningsretlige regler om offentlige myndigheders
vejledningspligt, og arbejdsløshedskassen vil fortsat skulle
vejlede om reglerne for 6 ugers jobrettet uddannelse til ledige
medlemmer, da arbejdsløshedskassens administration af
ordningen fortsætter som hidtil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 7
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår af
§ 41, stk. 1, 1. pkt., at
»Min Plan« skal beskrive den
beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at
få personen i varigt job, herunder med få ugentlige
timer, på det ordinære arbejdsmarked. § 41, stk.
2, angiver de indholdsmæssige krav til »Min
Plan«. Af § 41, stk. 2, nr. 7, fremgår, at
»Min Plan« skal indeholde status på igangsatte
indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser.
Det foreslås, at § 41, stk. 2,
nr. 7, ophæves.
Dermed vil der ikke være krav om, at kommunerne skal
registrere status på igangsatte indsatser og
opfølgning på afsluttede indsatser i »Min
Plan«.
Forslaget indebærer, at det i stedet vil blive overladt
til det enkelte jobcenter at vurdere, hvor og hvordan de bedst
dokumenterer opfølgningen på de indsatser de
igangsætter for de enkelte personer, som er omfattet af en
beskæftigelsesindsats. Det vil fortsat være muligt at
dokumentere status og opfølgningen i »Min Plan«,
hvor det kan indgå i referatet fra seneste afholdte
jobsamtale, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om det
fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske
datavarehus på beskæftigelsesområdet.
Forslaget vil medvirke til mindre administration i kommunerne og
en forenkling af statslige krav til administration af
beskæftigelsesindsatsen.
Til nr. 8
Efter § 102, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
integrationsloven, som er i samme målgruppe som
kontanthjælpsmodtagere, ret og pligt til at påbegynde
et tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med
løntilskud, nytteindsats eller om vejledning og
opkvalificering efter lovens kapitel 11-14 senest efter 6
måneders ledighed.
I § 102, stk. 3 og 4, er der fastsat undtagelser til
hovedreglen i § 102, stk. 1, om et ret- og pligttilbud senest
efter 6 måneders ledighed.
I § 102, stk. 3, bestemmes, at det i forhold til personer,
som deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, er
tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og
påbegyndes senest 3 uger efter fristen på de 6
måneder for ret- og pligttilbuddet.
Af reglen i § 102, stk. 4, følger, at for personer,
som ved udløbet af fristen på 6 måneder i stk.
1, er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik
eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler
fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give ret-
og pligttilbuddet senest 1 måned efter, at fritagelsen er
ophørt. Person kan f.eks. være fritaget for at deltage
i tilbud, hvis pågældende er omfattet af mindre
intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller skal deltage i jobrettet
uddannelse efter § 28.
For en nærmere beskrivelse af gældende regler
henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås, at i § 102, stk.
1, ændres »jf. dog stk. 3 og 4« til:
»jf. dog stk. 3, 4 og 6«.
Forslaget er en konsekvens af, at der indsættes et nyt
stk. 6 i § 102. Se bemærkningerne nedenfor til nr.
9.
Til nr. 9
Efter § 102, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har personer omfattet af lovens §
6, nr. 1-3, senest efter 6 måneders ledighed ret og pligt til
at påbegynde et tilbud om virksomhedspraktik,
ansættelse med løntilskud, nytteindsats eller om
vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 11-14, jf. dog
stk. 3 og 4. Målgrupperne i § 6, nr. 1-3, omfatter
dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for integrationsloven, som er i
samme målgruppe som kontanthjælpsmodtagere. Efter
§ 83, stk. 3, kan dagpengemodtagere dog kun få tilbud om
nytteindsats som rådighedsafprøvende tilbud, jf.
§ 82. Dagpengemodtagere kan dermed ikke få nytteindsats
som deres ret- og pligttilbud.
Det fremgår endvidere af § 102, stk. 5, at et tilbud
om et læse-, skrive-, regne-, eller ordblindekursus eller et
tilbud om realkompetencevurdering, som personen har ret til efter
§ 93, ikke kan træde i stedet for et ret- og pligttilbud
efter § 102, stk. 1.
For en nærmere beskrivelse af gældende regler,
herunder hvad der forstås ved tilbud om vejledning og
opkvalificering efter kapitel 14, henvises til pkt. 2.2.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der foreslås indsat et nyt §
102, stk. 6, om, at et tilbud efter § 91 om
øvrig vejledning og opkvalificering ikke kan udgøre
et ret- og pligttilbud efter stk. 1.
Det nye stk. 6 udgør en ny undtagelse til hovedreglen i
§ 102, stk. 1, om ret- og pligttilbud efter kapitel 11-14
senest efter 6 måneders ledighed.
Det nye stk. 6 fastsætter, at et tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering efter § 91 i form af uddannelser
og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og
opklaringsforløb, særligt tilrettelagt projekter og
særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, ikke kan
udgøre et ret- og pligttilbud fra jobcentret efter §
102, stk. 1.
Det betyder, at tilbud om øvrig vejledning og
opkvalificering ikke længere vil tælle med som et ret-
og pligttilbud, som jobcentret kan give den ledige.
Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter den
gældende regel i § 91 vil med lovforslaget ikke
længere kunne gives i form af et ret- og pligttilbud fra
jobcentret efter § 102, stk. 1, til følgende
målgrupper: Dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate
personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og
aktivitetsparate personer under 30 år med en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager
kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet
efter integrationsloven.
Der ændres ikke med lovforslaget på andre
målgruppers mulighed for at modtage øvrig vejledning
og opkvalificering efter § 91. Øvrig vejledning og
opkvalificering kan ligeledes som hidtil gives som en pligt til
tilbud efter § 100.
Der ændres ikke på, hvad der forstås ved
øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91.
For en nærmere beskrivelse af
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 10
Efter § 167, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan der med henblik på at fremme,
at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud,
ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller
ordinær ansættelse, gives mentorstøtte i en
periode på højst 6 måneder. Personen kan efter
en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode
på op til 6 måneder ved udløb af en periode.
Efter den gældende § 167, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af § 6, som
udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, ret til
mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen
og i en periode på mindst 6 måneder i alt.
Det foreslås at ændre §
167, stk. 2, således, at der efter
»mentorstøtte« indsættes »med samme
formål, som efter stk.1,«. Dermed kommer det til at
fremgå af bestemmelsen, at mentorstøtten skal have
sammen formål, som mentorstøtten efter § 167,
stk. 1.
Ændringen betyder, at retten til mentorstøtte efter
udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse vil blive betinget
af, at den gives med henblik på at fremme, at en person kan
opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær
uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær
ansættelse. Mentoren vil fortsat fungere som en
udskrivningskoordinator og vil i forbindelse med udskrivning fra
psykiatrisk indlæggelse skulle hjælpe personen med at
koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med job eller
uddannelse, bolig, familie, økonomi og netværk.
Med forslaget vil det ikke længere være muligt at
give mentorstøtte til bl.a. førtidspensionister, som
ønsker hjælp til at koordinere og genetablere et
normalt hverdagsliv, medmindre at der er et beskæftigelses-
eller uddannelsesformål med mentorstøtten.
Der henvises til pkt. 2.7.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Efter § 13 b, stk. 1, 1-4. pkt., i lov om sygedagpenge,
skal der i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter lovens
§ 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst fire gange
inden for det første halve år regnet fra første
fraværsdag. Der følges op første gang senest
inden udgangen af ottende uge regnet fra første
fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6
måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den
sygemeldte.
Efter lovens § 13 b, stk. 1, 6. pkt., skal
opfølgningen inden for de første 6 måneder som
udgangspunkt ske ved en individuel samtale med personligt
fremmøde.
Det foreslås i § 13 b, stk. 1,
6. pkt., at »Opfølgningen inden for de
første 6 måneder« ændres til »Den
første opfølgning«.
Forslaget betyder, at den første samtale i
opfølgningsforløbet som udgangspunktet vil skulle
afholdes som en individuel samtale med personligt fremmøde.
Ved personligt fremmøde forstås, ligesom i dag, at
samtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til
et møde med en ansat fra kommunen.
Forslaget ændrer ikke på kravet til antal samtaler,
eller at kommunen i visse situationer har mulighed for at fravige
kravet om personligt fremmøde, jf. § 13 b, stk. 4.
Endelig vil opfølgningen fortsat kunne ske uden kontakt
til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom,
hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller
mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation
(standby), jf. lovens § 13 b, stk. 5.
Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 2
Efter § 13 b, stk. 1, 7. pkt., i lov om sygedagpenge, kan
den sygemeldte efter de første 6 måneder vælge,
om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde,
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen
kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes
ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at
der er behov for det, jf. dog stk. 5.
Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 7
pkt., at »Efter de første 6
måneder« ændres til »Efter den
første opfølgning«.
Forslaget betyder, at den sygemeldte som udgangspunkt efter den
første opfølgning vil få mulighed for at
vælge, hvilken form opfølgningssamtalen skal have,
dvs. om opfølgningssamtalen skal ske som en individuel
samtale ved personligt fremmøde, eller om samtalen skal
afholdes ved personligt digitalt fremmøde eller telefonisk.
Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra kommunen
taler direkte med personen. En telefonisk samtale kan således
ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt
digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at
der er en direkte billed- og lydforbindelse under
opfølgningssamtalen (video).
Forslaget ændrer ikke på, at kommunen efter en
konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal afholdes ved
personligt fremmøde, hvis det vurderes, at der er behov for
det, jf. lovens § 13 b, stk. 1, 8. pkt.
Endelig vil opfølgningen fortsat kunne ske uden kontakt
til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom,
hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller
mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation
(standby), jf. lovens § 13 b, stk. 5.
Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 13 b, stk. 4, i lov om
sygedagpenge, kan opfølgningen inden for de første 6
måneder ske telefonisk, digitalt, eller skriftligt,
når
- den sygemeldte
har genoptaget arbejdet delvis,
- den sygemeldte
forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i
arbejde inden for 4 uger,
- den sygemeldte
forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
- den sygemeldte
deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller
- sygdommen er til
hinder for en individuel samtale.
Det foreslås i § 13 b, stk.
4, at », digitalt eller skriftligt« ændres
til »eller ved personligt digitalt fremmøde«, og
at der indsættes et nyt nr. 1, hvorefter opfølgningen
også vil kunne ske telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde, når den sygemeldte er i et
ansættelsesforhold. Ved en telefonisk samtale forstås,
at en ansat fra kommunen taler direkte med personen. En telefonisk
samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail
over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder -
ligesom i dag - at der vil være krav om, at der er en direkte
billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).
Med forslaget vil opfølgningen ikke længere kunne
foregå skriftligt, ligesom det heller ikke længere er
muligt at afholde jobsamtaler efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats pr. brev, jf. forslaget til § 1,
nr. 4.
Med forslaget vil der herudover komme til at gælde samme
regler for sygemeldte med en arbejdsgiver som for andre sygemeldte,
hvor opfølgningen kan ske på anden vis end ved
personligt fremmøde. Dermed vil kommunen også få
mulighed for at tilrettelægge en mere fleksibel
opfølgning for sygemeldte, der er i
ansættelsesforhold, ligesom det i dag er muligt for
eksempelvis sygemeldte, der har genoptaget arbejdet delvis.
Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Til nr. 4
Efter § 13 b, stk. 4, nr. 5, i lov om sygedagpenge, kan
opfølgningen inden for de første 6 måneder ske
telefonisk, digitalt eller skriftligt, når sygdommen er til
hinder for en individuel samtale.
Det foreslås, at der i § 13 b,
stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 6, efter »samtale«
indsættes: »med personligt fremmøde«.
Der er alene tale om en sproglig præcisering af, at det er
det personlige fremmøde, sygdommen er til hinder for.
Til nr. 5
I sygedagpengelovens kapitel 8 a (§§ 26 - 26 i) er
fastsat regler om midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge for visse sygedagpengemodtagere, som i perioden fra og
med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2021 skulle
overgå til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at kapitel 8 a
ophæves, da reglerne i kapitel 8 a ikke længere finder
anvendelse, idet reglerne alene var gældende for visse
sygedagpengemodtagere i perioden fra og med den 9. marts 2020 til
og med den 30. juni 2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
I sygedagpengelovens § 43 a er fastsat regler om, at en
selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder
lovens betingelser, i perioden fra og med den 23. november 2021 til
og med den 28. februar 2022 har ret til sygedagpenge fra kommunen i
de første 2 uger af sygeperioden, hvis den
selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
personen som følge af smitte med covid-19 eller som
nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation
i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det samme gælder, hvis den selvstændiges
uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den selvstændige
som nær kontakt til en nær kontakt til en person
smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de
danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom.
Det foreslås, at § 43 a
ophæves, da § 43 a ikke længere finder anvendelse,
idet reglerne alene gælder for selvstændige
erhvervsdrivende, som i perioden fra og med den 23. november 2021
til og med den 28. februar 2022 havde ret til sygedagpenge fra
kommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
I sygedagpengelovens § 53 b er fastsat regler om, at en
arbejdsgiver i perioden fra og med den 23. november 2021 til og med
den 28. februar 2022 har ret til at få refusion fra kommunen
i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis
lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
lønmodtageren som følge af smitte med covid-19 eller
som nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i
isolation i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders
anbefalinger herom. Det samme gælder, hvis
lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
lønmodtageren som nær kontakt til en nær kontakt
til en person smittet med covid-19 er i isolation i
overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det er en betingelse, at lønmodtageren i
øvrigt opfylder lovens betingelser.
Det foreslås, at § 53 b
ophæves, da § 53 b ikke længere finder anvendelse,
idet reglerne alene gælder for arbejdsgivere, som i perioden
fra og med den 23. november 2021 til og med den 28. februar 2022
havde ret til refusion fra kommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
I sygedagpengelovens kapitel 21 a (§§ 58 b - 58 f) er
fastsat regler om midlertidig ret til sygedagpenge til og med den
31. august 2021 for lønmodtagere, der er i øget
risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19.
Det foreslås, at kapitel 21 a
ophæves, da reglerne i kapitel 21 a ikke længere finder
anvendelse, idet reglerne alene var gældende for visse
lønmodtagere til og med den 31. august 2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af gældende § 70 i lov om
sygedagpenge, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering til brug for kommunernes administration af denne
lov kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder,
private firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder
oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form,
med henblik på registersamkøring i
kontroløjemed. Resultatet af samkøringen kan
videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til
dagpenge.
Indhentelse af oplysning og registersamkøring har
været sket ved hjælp af systemet for Validering af
Atypisk Sygefravær.
Det foreslås, at § 70
ophæves, idet systemet for Validering af Atypisk
Sygefravær er lukket den 1. december 2022.
Forslaget betyder, at det ikke længere vil være
muligt for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering at foretage indhentelsen af oplysninger samt
registersamkøring efter § 70 i sygedagpengeloven.
Med hjemmel i sygedagpengelovens § 45, stk. 6, og §
55, stk. 5, er det i §§ 15 og 30 i bekendtgørelse
nr. 1096 af 4. november 2019 om sygedagpengeforsikring for
selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere
fastsat, at hvis en forsikret selvstændig eller en ansat hos
en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har et
sygefravær på mindst 20 dage fordelt over mindst 3
sygeperioder inden for de sidste 12 måneder, får den
forsikredes eller lønmodtagerens opholdskommune besked om
det via et VAS-advis.
Som følge af, at sygedagpengelovens § 70
foreslås ophævet, idet systemet for Validering af
Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022, vil der
ske tilpasning af § 15 og § 30 i bekendtgørelse om
sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og
private arbejdsgivere, da opholdskommunen ikke længere vil
få et VAS-advis, hvis en forsikret selvstændig eller en
ansat hos en forsikret arbejdsgiver i et forsikringsår har et
sygefravær på mindst 20 dage fordelt over mindst 3
sygeperioder inden for de sidste 12 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10-11
Det fremgår af den gældende bestemmelse i
sygedagpengelovens § 77, stk. 1, at kommunens
afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre
aktører efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i
sygedagpengelovens § 77, stk. 4, at andre aktørers
afgørelse, jf. § 19, inden 4 uger kan indbringes for
kommunen.
Det foreslås, at § 77, stk.
1 og 4, konsekvensrettes,
så henvisningen til reglerne om andre aktører og til
sygedagpengelovens § 19 udgår, da reglerne om andre
aktører ikke længere fremgår af
sygedagpengeloven, og sygedagpengelovens § 19 blev
ophævet den 1. januar 2020.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Til nr. 1
I lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. er der før § 4 en
overskrift med teksten "Beskæftigelsesplan og
resultatrevision".
Efter lovens § 4, stk. 1, vedtager kommunalbestyrelsen
hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de
vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt
af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en
beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats.
I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af,
hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om
repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2, i lov
om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 3, at der i
grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen
indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter
af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det
forudgående år.
Efter lovens § 4, stk. 4, sender kommunalbestyrelsen
umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det
regionale arbejdsmarkedsråd til orientering.
Der henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at lovens overskrift før § 4 og § 4 om, at kommunalbestyrelsen
årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og
resultatrevision ophæves.
Forslaget indebærer, at kravet om, at kommunalbestyrelsen
årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og
resultatrevision bliver afskaffet. Kommunerne vil fortsat have
mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan og
resultatrevision, hvis kommunen ønsker det.
Det foreslås, at repatrieringsindsatsen fortsat
prioriteres ved at fastholde kravet om, at kommunalbestyrelsen skal
beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og
information om repatriering efter repatrieringsloven, jf. den
gældende lov § 4, stk. 2. Det foreslås derfor, at
kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en beskrivelse
heraf videreføres, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.
Til nr. 2
Det fremgår af § 22 c i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at en
kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, skal sende en
redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke
initiativer kommunen har iværksat eller vil
iværksætte for at leve op til de fastsatte
fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil
være nået. Redegørelsen skal indeholde
resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor
kommunen ikke lever op til fokusmålene. Kommunen afholder
udgifterne til sagsgennemgangen.
Det foreslås, at § 22 c, 2. og
3. pkt., ophæves.
Forslaget betyder, at kommuner, der bliver omfattet af
skærpet tilsyn, fremover ikke vil have pligt til at få
foretaget og betale for en uvildig sagsgennemgang. Det vil
være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i
forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og handlingsplan
er behov for en sagsgennemgang for at afdække, hvad der
ligger til grund for den mangelfulde indsats. Der henvises til
punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Beskæftigelsesministeren er efter § 22, nr. 3, i lov
om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler om den uvildige
sagsgennemgang, der skal foretages efter bestemmelserne i lovens
§ 22 c om kommuner, der omfattes af skærpet tilsyn, og
§ 22 f om kommuner, som ikke har opfyldt fokusmålene i
et gennemsnit over de seneste 12 måneder efter udløbet
af genopretningsperioden.
Det foreslås, at paragrafhenvisningen »§§ 22 c og 22 e« i lovens
§ 22 f, nr. 3, ændres til: »§ 22 e«.
Forslaget er en konsekvens af, at kravet om sagsgennemgang efter
lovens § 22 c foreslås ophævet, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 2. Bemyndigelsen i § 22, nr. 3, vil fremover
således alene dreje sig om sagsgennemgang i kommuner, der
ikke får genoprettet indsatsen tilstrækkeligt efter at
være blevet omfattet af skærpet tilsyn.
Til §
4
Til nr. 1
Det fremgår af § 12, stk. 2, i lov om forpligtende
kommunale samarbejder, at den i § 4 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
nævnte beskæftigelsesplan skal for grupper af kommuner
udpeget efter § 2, stk. 1, omfatte både det kommende
års samlede beskæftigelsesindsats og indsatsen for hver
enkelt af de deltagende kommuner.
Det foreslås, at § 12, stk.
2, i lov om forpligtende kommunale samarbejder
ophæves.
Med lovforslagets § 3, nr. 1, ophæves § 4 i lov
om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. om, at kommunalbestyrelsen
årligt skal udarbejde en beskæftigelsesplan og
resultatrevision.
Den foreslåede ophævelse af § 12, stk. 2, i lov
om forpligtende kommunale samarbejder, er en konsekvens af
lovforslagets § 3, nr. 1, således, at der ikke bliver
henvist til regler i loven om § 4 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., der
ophæves med lovforslaget.
Til §
5
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
vedtager kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december
med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske
mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf.
§ 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats.
Kommunen skal således hvert år udarbejde en plan for
det kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende
beskæftigelsespolitiske mål, som
beskæftigelsesministeren årligt udmelder. Kommunens
årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt
sigte.
I beskæftigelsesplanen indgår en beskrivelse af,
hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om
repatriering efter repatrieringsloven, jf. § 4, stk. 2.
Det foreslås, at der efter § 6 a i kapitel 2
indsættes en ny § 6 b,
hvorefter kommunen hvert år senest den 31. december
udarbejder en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med
rådgivning og information om repatriering efter
repatrieringsloven for det kommende år.
Det foreslås videre, at der som stk.
2 indsættes en bestemmelse, hvorefter
kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af
repatrieringsindsatsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter den
nugældende pligt i § 4, stk. 2, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
hvorefter kommunen skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med
rådgivning og information om repatriering efter
repatrieringsloven, vil blive afskaffet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at
kommunalbestyrelsen fortsat vil skulle beskrive, hvordan kommunen
arbejder med rådgivning og information om repatriering efter
repatrieringsloven for det kommende år. Beskrivelsen af
kommunens repatrieringsindsats vil f.eks. kunne indeholde
beskrivelser af, hvordan kommunen har organiseret
repatrieringsindsatsen, hvordan kommunen afholder og
tilrettelægger den dedikerede vejledningssamtale, eller om
kommunen har iværksat relevante tiltag for at udbrede
kendskabet til repatrieringsordningen. Kommunen vil kunne lade
beskrivelsen indgå i en beskæftigelsesplan eller
øvrige beskrivelser af kommunale indsatser.
Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle
offentliggøre beskrivelsen af repatrieringsindsatsen. Det
foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal
gøre beskrivelsen af repatrieringsindsatsen offentligt
tilgængelig, f.eks. på kommunens hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
6
Til nr. 1 - 3
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om digital
løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), at
formålet med Nemrefusion er 1) at give arbejdsgiveren, den
selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen
administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen
og til Udbetaling Danmark, 2) at overføre oplysningerne fra
arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsløshedskassen til kommunen og til Udbetaling Danmark,
3) at give kommunen og Udbetaling Danmark administrative lettelser
ved modtagelse og behandling af sager og 4) at give kommunen
oplysninger om atypisk sygefravær, som skal indgå i
kommunens sagsbehandling, via behandling i systemet for Validering
af Atypisk Sygefravær.
Det foreslås, at § 1, stk. 2,
nr. 4, ophæves, idet systemet for Validering af
Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022.
Forslaget betyder, at det ikke længere skal være et
formål med Nemrefusion at give kommunen oplysninger om
atypisk sygefravær, som skal indgå i kommunens
sagsbehandling via behandling i systemet for Validering af Atypisk
Sygefravær.
Som følge af den foreslåede ophævelse af
§ 1, stk. 2, nr. 4, foreslås, at der foretages de
nødvendige konsekvensændringer i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om digital
løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL
fastsætter regler om kommunens pligt til at modtage data, til
at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af
indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til systemet for
Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne.
Det foreslås, at i § 3, stk.
3, ændres »data,« til: »data
og«, og »og til systemet for Validering af Atypisk
Sygefravær samt til at foretage stikprøvekontrol af
indberetningerne« udgår, idet systemet for Validering
af Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022.
Forslaget betyder, at der ikke fremover kan fastsætte
regler om kommunens pligt til at levere oplysninger om resultatet
af kommunens behandling af indberetningerne tilbage til systemet
for Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne.
Med hjemmel i § 3, stk. 3, er der i § 8, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 514 af 23. maj 2018 om digital
kommunikation via Nemrefusion, fastsat, at kommunen hver
måned skal udtage 10 sygedagpengeindberetninger til
stikprøvekontrol. Stikprøverne kan alene foretages
på sager, som ikke er udpeget til skærpet kontrol af
VAS. Endvidere fremgår af § 8, stk. 2, at kommunen skal
sende oplysning til VAS om, hvilke sygedagpengesager, der er
udtaget til stikprøvekontrol.
Som følge af den foreslåede ændring i hjemlen
i § 3, stk. 3, vil der ske tilpasning af § 8 i
bekendtgørelsen om digital kommunikation via
Nemrefusion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov om digital
løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion), at
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
Udbetaling Danmarks pligt til at modtage data, til at levere
oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling af
indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne.
Det foreslås, at i § 3, stk.
4, ændres »data,« til: »data
og«, og »og til at foretage stikprøvekontrol af
indberetningerne« udgår, idet systemet for Validering
af Atypisk Sygefravær er lukket den 1. december 2022.
Forslaget betyder, at ministeren ikke fremover kan
fastsætte regler om Udbetaling Danmarks pligt til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne i Nemrefusion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
7
Til nr. 1
Det følger af § 55, stk. 5, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., at den periode på 3
år eller 1½ år for den fleksible
forlængede dagpengeperiode inden for hvilken dagpengeperioden
skal være forbrugt (referenceperioden), opgøres i hele
måneder.
Ved lov nr. 878 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og
barselsloven (Indførelse af et
beskæftigelsestillæg, nedsættelse af
dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af
dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et
sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), er § 55,
stk. 5, i loven ændret som led i implementeringen af aftale
om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job, et
stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og
innovative virksomheder indgået mellem Regeringen
(Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den 21. januar 2022.
Det fremgår herefter af den ændrede bestemmelse, at
"Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1.
og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år
efter stk. 2 opgøres i timer i hele måneder, og
der…"
Formuleringen "opgøres i timer" er en følge af en
fejlagtig korrektur.
Det bemærkes, at bestemmelsen endnu ikke er trådt i
kraft. Beskæftigelsesministeren har efter § 4, stk. 1, i
ovennævnte lovændring bemyndigelse til at sætte
loven i kraft, hvilket endnu ikke er sket.
Det foreslås derfor, at ændringen af § 55, stk.
5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. rettes til.
Det foreslås konkret, at i § 55,
stk. 5, ændres » Perioden på 3 år
eller højst 1½ år efter henholdsvis stk. 1 og
2« til: » Perioderne på 3 år eller 2
år efter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., og perioden på
højst 1½ år efter stk. 2,«.
Forslaget betyder, at bestemmelsen konsekvensændres som
følge af det vedtagne forslag i § 1, nr. 8, i lov nr.
878 af 21. juni 2022 således, at forbruget af
referenceperioderne på 3 år eller 2 år efter stk.
1, 1. og 2. pkt. vedrørende henholdsvis dagpengemodtagere og
dagpengemodtagere på dimittendvilkår samt perioden
på højst 1½ år efter stk. 2, om fleksibel
forlængelse af dagpengeperioden vil blive opgjort i
måneder. Forslaget betyder, at de nævnte
referenceperioder vil blive opgjort i måneder.
Til nr. 2
Efter den gældende § 74 j, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. har pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige
myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som skal indgå
ved beregningen af fradrag i efterløn, pligt til at foretage
indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder
kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen.
Det følger af § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., at
indberetningen sker elektronisk til Skatteforvaltningen, der
videregiver oplysningerne i elektronisk form til
Beskæftigelsesministeriet, nærmere bestemt Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører
oplysningerne om pensionsrettigheder med medlemsoplysninger og
videregiver oplysningerne om pensionsrettigheder til relevante
arbejdsløshedskasse. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til pkt. 3.2.1.
Det foreslås, at den gældende § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som et nyt
6. pkt., at indberetning af oplysninger
om pensionsrettigheder vil skulle ske elektronisk til
Skatteforvaltningen, som vil stille oplysningerne til
rådighed for arbejdsløshedskasserne vedrørende
deres egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at
Skatteforvaltningen fra den 1. januar 2023 udstiller oplysninger om
pensionsrettigheder, som pengeinstitutter m.fl. skal indberette til
Skatteministeriet, via dataudvekslingsplatformen DUPLA.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne via DUPLA
vil få direkte adgang til pensionsoplysninger om egne
medlemmer, som er tæt på at nå
efterlønsalderen.
Forslaget betyder videre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering ikke længere vil skulle videregive
pensionsoplysninger til arbejdsløshedskasserne, og Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering vil dermed ikke længere
have behov for at modtage oplysninger om pensionsrettigheder fra
Skatteforvaltningen.
Forslaget betyder endvidere, at arbejdsløshedskasserne
med forslaget tidligere end i dag vil kunne få oplysning om
medlemmernes pensionsordninger og dermed hurtigere kunne sende
pensionsopgørelsen til medlemmerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.5. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
8
Ved lov nr. 878 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og
barselsloven (Indførelse af et
beskæftigelsestillæg, nedsættelse af
dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af
dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et
sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), er § 55,
stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret
således "Perioderne på 3 år eller 2 år
efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst
1½ år efter stk. 2 opgøres i timer i hele
måneder, og der…"
Formuleringen "opgøres i timer" er en følge af en
fejlagtig korrektur.
Det bemærkes, at bestemmelsen endnu ikke er trådt i
kraft, da ovennævnte lovændring først kan
sættes i kraft af beskæftigelsesministeren efter et
nyvalg til Folketinget (afholdt den 1. november 2022) og
tiltrædelsen af en ny regering, jf. § 4, stk. 1, i lov
nr. 878 af 21. juni 2022.
I forslagets § 7, nr. 1, er der stillet forslag, som
indsætter den korrekte formulering af § 55, stk. 5, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 1, nr. 9, i
lov om 878 af 21. juni 2022, ophæves.
Til §
9
Til nr. 1 og 2
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 indgår
kontanthjælp under revalidering, uddannelseshjælp under
revalidering og revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender
eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
og støtte til etablering af selvstændig virksomhed i
de ydelser, som er omfattet af loven.
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne ændres fra at henvise til
§ 47, stk. 4, til at henvise til § 71, stk. 6, i lov om
aktiv socialpolitik.
Med den foreslåede ændring henvises der i § 3,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser
vedrørende forrevalidering i lov om aktiv socialpolitik.
Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men
alene om en ændring af ordenshensyn. Forslaget får
således ikke materielle virkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 indgår
revalideringsydelse, boligtilskud til revalidender eller
forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og
støtte til etablering af selvstændig virksomhed i de
ydelser, som er omfattet af loven.
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne ændres
fra at henvise til § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a
og 65 til at henvise til § 71, stk. 1-4, § 73 h, 73 i og
73 j i lov om aktiv socialpolitik.
Med den foreslåede ændring henvises der i § 3,
stk. 1, nr. 9, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser i
lov om aktiv socialpolitik vedrørende revalideringsydelse,
boligtilskud til revalidender eller forrevalidender med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne og støtte til etablering
af selvstændig virksomhed.
Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men
alene om en ændring af ordenshensyn. Forslaget får
således ikke materielle virkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i lov om kommunernes finasiering
af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 221 af 12. februar 2021 er
løntilskud til offentlige og private arbejdsgivere efter
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattet
af loven. Dette gælder dog ikke løntilskud til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i den tidligere
gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs.
personer, der modtager førtidspension.
Det foreslås, at henvisningerne i § 3, stk. 1, nr. 11, i lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne
ændres fra at henvise til § 2, nr. 6, til at henvise til
§ 6, nr. 11, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring henvises der i § 3,
stk. 1, nr. 11, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne til de gældende bestemmelser i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende
løntilskud til den gældende regel i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der bestemmer, at løntilskud
til personer, der modtager førtidspension, ikke er omfattet
af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne.
Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ændring, men
alene om en ændring af ordenshensyn. Forslaget får
således ikke materielle virkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
10
Det foreslås i stk. 1, at
loven skal træde i kraft den 22. marts 2023, jf. dog stk. 2
og 3.
Det foreslås i stk. 2, at
beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 7, nr. 1.
Forslaget er begrundet i, at forslaget til § 7, nr. 1, om
ændring af § 55, stk. 5, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., har sammenhænge med
§ 1, nr. 9, i lov nr. 878 af 21. juni 2022, som regulerer den
samme bestemmelse i loven.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov nr. 878 af 21. juni
2022, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at
lovændringen først kan sættes i kraft af
beskæftigelsesministeren efter et nyvalg til Folketinget
(afholdt den 1. november 2022) og tiltrædelsen af en ny
regering, jf. ændringsforslagets § 4, stk. 1. Det
bemærkes, at lovændringen endnu ikke er trådt i
kraft.
Forslaget betyder derfor, at den i dette lovforslag
foreslåede bestemmelse om ændring af § 55, stk. 5,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. forslaget til
§ 7, nr. 1, kan følge ikrafttrædelsen af lov nr.
878 af 21. juni 2022, jf. denne lovs § 4, stk. 1.
Tilsvarende vil forslagets § 8, som er en konsekvens af
forslagets § 7, nr. 1, træde i kraft efter ministerens
bestemmelse.
Det foreslås i stk. 3, at
§ 7, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2023.
Baggrunden herfor er, at der i en periode forud for
ikrafttrædelsen af de foreslåede regler om
arbejdsløshedskassernes indhentelse af pensionsoplysninger
via DUPLA vil være behov for at sikre, at de svarer til de
pensionsoplysninger, som kasserne modtager via Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Dette vil ikke være muligt
inden lovforslagets primære ikrafttræden den 22. marts
2023.
Dette arbejde kan først gennemføres i 2. kvartal
af 2023, da der i perioden 4. kvartal 2022 til og med 1. kvartal
2023 ikke vil blive indberettet pensionsoplysninger fra
pengeinstitutter m.fl., idet indfasningen af den højere
efterlønsalder betyder, at der i hele 1. halvår af
2023 ikke er medlemmer, som kan overgå til efterløn.
Indberetningen af pensionsoplysninger fra pengeinstitutter m.fl.
vil blive genoptaget i 2. kvartal 2023 for de medlemmer, som kan
overgå til efterløn fra og med den 1. juli 2023. Det
er således først på dette tidspunkt, at arbejdet
med den omtalte kvalitetssikring kan påbegyndes.
Den foreslåede ikrafttrædelse betyder, at
arbejdsløshedskasserne og Skattestyrelsen vil få 3
måneder (april, maj, juni) i 2023 til at sikre
pensionsoplysningerne.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge, lov om digital løsning til brug for anmeldelse
af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v.
(Nemrefusion), lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. vil ikke gælde for
Færøerne eller Grønland, og vil heller ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland, fordi de love, der foreslås ændret,
ikke gælder for Færøerne eller Grønland
og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne
eller Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701
af 22. maj 2022, som ændret ved lov nr. 875 af 21. juni 2022
og lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer: | | | | § 31 a.
Jobsamtalerne holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk.
2-5. Stk. 2. For personer omfattet af §
6, nr. 10 og 11, kan jobsamtaler holdes telefonisk eller
digitalt. Stk. 3. Deltager personer i tilbud efter
kapitel 11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller
pr. brev. Tilsvarende gælder for personer, der er i job eller
driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af §
6, nr. 7, og er vendt delvis tilbage til jobbet eller
virksomheden.k. 4. Jobsamtaler for personer på barsel efter
§ 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev,
hvis personen anmoder herom. Stk. 5. Kontaktforløbet for en
sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er
tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig
eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation
(standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig,
indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Stk. 6.
Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved
personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler
efter § 31, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt
fremmøde | | 1. § 31 a ophæves. | | | | | | 2. Før
§ 33 indsættes som ny overskrift: »Jobsamtalernes form« | | | | § 33.
Personen vælger, om jobsamtalen skal holdes ved personligt
fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde, jf. dog stk. 2 og 3. | | 3. § 33, stk. 1, affattes
således: »Første jobsamtale holdes
ved personligt fremmøde. Herefter vælger personen, om
en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde,
telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, jf. dog
stk. 2.« | | | | Stk. 2.
Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen
skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt
jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for
personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes
telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder
herom. | | 4. I § 33, stk. 2, 2. pkt., ændres
», digitalt eller pr. brev« til: »eller ved
personligt digitalt fremmøde«. | | | | Stk. 3.
… | | | | | | Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved
personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale
efter § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at
arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde
sammen med personen. | | 5. I § 33, stk. 4, ændres »i den
fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2,« til:
»i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, og
§ 32, stk. 2,«. | | | | § 39.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om: | | | 1) Pligt til
at yde vejledning under jobsamtaler om repatriering,
225-timersreglen og, hvis personen efterspørger det, 6 ugers
jobrettet uddannelse. 2) Undtagelse af persongrupper fra
kontaktforløbet, fordi de på grund af alder,
helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed
ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats. 3) Pligt til i forbindelse med
kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigelses-
og uddannelsesfremmende aktiviteter. 4) Uddannelsespålæg,
herunder om udformning, digitalisering og procedurer for
udarbejdelse af pålægget. 5) Ret til læse-, skrive-, regne-
og ordblindetest. 6) Jobcenterets mulighed for at
fastlægge jobsøgning. 7) Obligatorisk intensiveret
indsats. 8) Oplysningspligt ved ferie og sygdom
m.v. 9) Arbejdsløshedskassens
deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet. 10) Selvbooking og afmelding som
jobsøgende, hvis en person ikke selv booker
jobsamtaler. | | 6. I § 39, stk. 1, nr. 1, ændres:
», 225-timersreglen og, hvis personen efterspørger
det, 6 ugers jobrettet uddannelse« til: »og
225-timersreglen.« | | | | Stk. 5-6.
… | | | § 41.
… | | | | | | Stk.
2. »Min Plan« skal indeholde
oplysninger om: 1) Jobmål for personer omfattet af
§ 6, nr. 1-3, personer omfattet af § 6, nr. 9, som
modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr.
10. 2) Job- og uddannelsesmål for
personer omfattet af § 6, nr. 1, som har et
uddannelsespålæg efter § 30, og personer omfattet
af § 6, nr. 4-8 og 11-13. 3) Aftaler om og krav til
jobsøgning. 4) Tilbud efter kapitel 11-14. 5) Aktiviteter, der kan stabilisere og
forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med
henblik på at personen efterfølgende kan deltage i
tilbud efter denne lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3 og
5-8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager
ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 11. 6) Øvrige aftalte
indsatser. | | | 7) Status på igangsatte indsatser
og opfølgning på afsluttede indsatser. | | 7. § 41, stk. 2, nr. 7,
ophæves. | | | | Stk.
3-5. | | | | | | § 102.
Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har senest efter 6
måneder ret og pligt til at påbegynde tilbud efter
kapitel 11-14, jf. dog stk. 3 og 4 og § 83, stk. 2. | | 8. I § 102, stk. 1, ændres »jf.
dog stk. 3 og 4« til: »jf. dog stk. 3, 4 og
6«. | | | | Stk.
2-5. … | | | | | | Stk. 6.
… | | 9. I § 102 indsættes som stk. 6: »Stk.
6. Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og
opkvalificering kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud efter
stk. 1.« | | | | Stk. 2-5.
… | | | | | | § 167.
… | | | | | | Stk. 2.
Personer omfattet af § 6, som udskrives fra psykiatrisk
indlæggelse, har ret til mentorstøtte i op til 3
måneder forud for udskrivelsen og i en periode på
mindst 6 måneder i alt. | | 10. I § 167, stk. 2, indsættes efter
»mentorstøtte« med
samme formål, som efter stk. 1.«. | | | | Stk.
3. … | | | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer: | | | | § 13 b. I sager, der er visiteret
til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der
følges op mindst fire gange inden for det første
halve år regnet fra første fraværsdag. Der
følges op første gang senest inden udgangen af
ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk.
2. Efter de første 6 måneder aftales
opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover
følger kommunen op, når der vurderes at være
behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale,
hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen sker ved
en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk.
4 og 5. | | 1. I § 13 b, stk. 1, 6. pkt., ændres
»Opfølgningen inden for de
første 6 måneder« til:
»Den første
opfølgning«. 2. I § 13
b, stk. 1, 7. pkt., ændres »Efter de første 6
måneder« til: »Efter den første
opfølgning«. | | | | Stk.
2-3. … | | | | | | Stk. 4. nr.
1-4, Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt
eller skriftligt, når 1) den sygemeldte har genoptaget
arbejdet delvis, 2) den sygemeldte forventes at
være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden
for 4 uger, 3) den sygemeldte forventes at gå
på barsel inden for 4 uger, 4) den sygemeldte deltager i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller | | 3. I § 13 b, stk. 4, ændres »,
digitalt eller skriftligt« til: »eller ved personligt
digitalt fremmøde«, og før nr. 1
indsættes som nyt nummer: »1) den sygemeldte er i et
ansættelsesforhold«. Nr. 1 - 5 bliver herefter nummer 2 -
6. | 5) sygdommen er til hinder for en
individuel samtale. | | 4. I § 13 b, stk. 4, nr. 5, der bliver nr. 6,
indsættes efter »samtale«: »med personligt
fremmøde«. | | | | Stk.
5-8. | | | | | | Kapitel 8 a Midlertidig forlængelse af retten
til sygedagpenge § 26.
Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3
måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i
perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september
2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle
ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen
har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1. Stk. 2.
Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3
måneder for en person, der inden den 9. marts 2020
nåede tidspunktet i § 24, men hvor der fortsat er ret
til sygedagpenge fra kommunen den 9. marts 2020, fordi kommunen
endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen. Det
gælder, uanset om kommunen efterfølgende har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget
sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Forlængelsen
regnes fra den 31. marts 2020 og varer til og med den 30. juni
2020. Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og
med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020,
træffer kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det
gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om,
at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden
efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato,
hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1
eller 2. Stk. 4. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september
2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse
om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af
sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk.
1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24, stk. 2, jf. dog § 26 c. § 26 a.
Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse
om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i
§ 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af
bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 30. september 2020. Det gælder,
uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen
ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter §
27, stk. 1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes
fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder
betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget
efter. Stk. 2. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30. juni 2020,
træffer kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge perioden til og med den 30. juni 2020. Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og
med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020,
træffer kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det
gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om,
at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden
efter § 27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato,
hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1
eller 2. Stk. 4. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september
2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse
om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af
bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at
få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, jf. dog
§ 26 d. § 26 b.
Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk.
6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle
ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med
den 30. september 2020, fordi en læge har vurderet, at
personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.
Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet
afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge
for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.
Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato,
hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har
en livstruende, alvorlig sygdom. Stk. 2. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den 30. juni 2020,
træffer kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge perioden til og med den 30. juni 2020. Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2 i perioden fra og
med den 30. juni 2020 til og med den 30. september 2020,
træffer kommunen afgørelse om yderligere at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det
gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om,
at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden
efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1 eller 2. Stk. 4. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den 30. september
2020, eller som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen
inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse
om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter §
24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til
at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c, jf. dog § 26
e. § 26 c.
Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1
måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i
perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober
2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle
ophøre efter § 24. Det gælder, uanset om kommunen
har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få
forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk. 1. Stk. 2. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26, stk. 1 eller 3, i
perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31.
oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 26. Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og
§ 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24, stk. 2. § 26 d.
Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse
om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en
person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i
§ 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af
bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 1.
oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020. Det gælder,
uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen
ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter §
27, stk. 1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen
ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er
forlænget efter. ¬Stk. 2.
For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26 a, stk. 1 eller 3, i
perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31.
oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af
sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a. Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk.
1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 27, stk. 3. § 26 e.
Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person,
der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,
eller § 24 b, stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle
ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og med
den 31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen
ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det
gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet
afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge
for personen efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1.
Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom. Stk. 2. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter § 26 b, stk. 1 eller 3, i
perioden fra og med den 30. september 2020 til og med den 31.
oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges
yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer kommunen
afgørelse om yderligere at forlænge
sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om
kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan
få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a,
stk. 6, eller § 24 b, stk. 1. Forlængelsen regnes fra
den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre
efter § 26 b. Stk. 3. For
sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, træffer
kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden
afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk.
1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24 c. § 26 f.
En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c,
stk. 1, eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1.
november 2020 til og med den 31. januar 2021 skal overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
har i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor
personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret
til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at
overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen
træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal
ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller
§ 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen
efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal
overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse. § 26 g.
En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c,
stk. 1, § 26 f eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med
den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal
overgå til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, har i 1 måned fra det
tidspunkt, hvor personen skulle overgå til
jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt
sygedagpenge i stedet for at overgå til
jobafklaringsforløbet, jf. dog stk. 2. Kommunen
træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal
ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,eller
§ 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen
efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal
overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse. Stk. 2. For
sygedagpengemodtagere, hvor kommunen har truffet afgørelse
efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalingen skal
ophøre og personen i perioden fra og med den 1. februar 2021
til og med den 28. februar 2021 skal overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,
træffer kommunen inden ophøret af sygedagpenge og
overgang til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse
om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne
i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk.
1, nr. 1-7. Kan udbetalingen ikke forlænges efter disse
bestemmelser, træffer kommunen afgørelse om
forlængelsen efter stk. 1. § 26 h.
En sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. marts
2021 til og med den 30. april 2021 skal overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i
2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle
overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at
få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til
jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin
afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter
§ 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3,
samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om
datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf.
dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Har
kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., truffet
afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse,
uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1,
2. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra
datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om
ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer
afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for,
hvornår den sygemeldte skal overgå til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det
gælder, uanset om sygedagpengemodtageren allerede er
overgået til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse. ¬ Stk. 3. For
sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1 og 2, hvor kommunen senest
har truffet afgørelse om forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, skal kommunen inden
udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk.
1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt
udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24
a, stk. 6, § 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr.
1-7. Stk. 4. En sygedagpengemodtager, der er
omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse,
hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1
eller 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse,
således at tidspunktet for overgangen til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i
perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 30. april 2021
fastholdes. § 26 i.
En sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den 1. maj 2021
til og med den 30. juni 2021 skal overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i
2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle
overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at
få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til
jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin
afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter
§ 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3,
samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om
datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf.
dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Har
kommunen for en person omfattet af stk. 1, 1. pkt., truffet
afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse,
uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1,
2. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra
datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om
ophør af sygedagpengene og overgang til
jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer
afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for,
hvornår den sygemeldte skal overgå til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det
gælder, uanset om sygedagpengemodtageren allerede er
overgået til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse. Stk. 3. For
sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, hvor
kommunen senest har truffet afgørelse om forlængelse
af sygedagpengeudbetalingen efter en af de øvrige
bestemmelser i dette kapitel, skal kommunen inden udløbet af
de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2
træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan
forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, §
24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Stk. 4. En
sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at
overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en
afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2 anmoder
kommunen om at ændre denne afgørelse, således at
tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den 1. maj 2021
til og med den 30. juni 2021 fastholdes. | | 5. Kapitel 8 a ophæves. | | | | § 43 a.
En selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder
lovens betingelser, har i perioden fra og med den 23. november 2021
til og med den 28. februar 2022 ret til sygedagpenge fra kommunen i
de første 2 uger af sygeperioden, hvis den
selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at
personen som følge af smitte med covid-19 eller som
nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation
i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det samme gælder, hvis den selvstændiges
uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes, at den selvstændige
som nær kontakt til en nær kontakt til en person
smittet med covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de
danske sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Stk. 2.
Anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1 skal ske
senest 3 uger efter første fraværsdag ved at udfylde
en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen kan se bort fra
overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår
af § 43, stk. 5. | | 6. § 43 a ophæves. | | | | § 53 b.
En arbejdsgiver har i perioden fra og med den 23. november 2021 til
og med den 28. februar 2022 ret til at få refusion fra
kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet,
hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7
skyldes, at lønmodtageren som følge af smitte med
covid-19 eller som nær kontakt til en person smittet med
covid-19 er i isolation i overensstemmelse med de danske
sundhedsmyndigheders anbefalinger herom. Det samme gælder,
hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7
skyldes, at lønmodtageren som nær kontakt til en
nær kontakt til en person smittet med covid-19 er i isolation
i overensstemmelse med de danske sundhedsmyndigheders anbefalinger
herom. Det er en betingelse, at lønmodtageren i
øvrigt opfylder lovens betingelser. Stk. 2.
Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til
lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan
dog højst udbetales med det beløb, som
lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2. Stk. 3.
§ 59 finder anvendelse for anmeldelse af refusionskrav efter
stk. 1. | | 7. § 53 b ophæves. | | | | Kapitel 21 a Midlertidig ret til
sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19 § 58 b.
En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt
opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren
ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august
2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren
ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i
øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2. Retten til
sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på
første fraværsdag er omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk.
1. Stk. 2. Det
er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at
lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren efter en konkret og individuel lægelig
vurdering er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige
vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med
covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren
fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori
denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette
arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren
fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse. Stk. 3.
Kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation
efter stk. 2, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter
stk. 1 og 2 er opfyldt. § 58 c.
En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt
opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren
ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. august
2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren
ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er
pårørende til en person, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf.
stk. 2 og 3. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at
lønmodtageren på første fraværsdag er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller
§ 25, stk. 1. ¬ Stk. 2. Som
pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager,
der deler husstand med en person, der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som
har en familiemæssig tilknytning til
lønmodtageren. Stk. 3. Det
er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at
lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en
person omfattet af stk. 1, der efter en konkret og individuel
lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige
vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med
covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren
fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori
denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette
arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for pårørende til
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal
desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra
sin arbejdsforpligtelse. Stk. 4.
Kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation
efter stk. 3, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter
stk. 1-3 er opfyldt. ¬ § 58 d.
Sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere
ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige
regler. Stk. 2.
Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og §
29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden til og med den 31. august 2021
for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til
sygedagpenge, og som inden den 31. august 2021 når det
tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder. Stk. 3.
Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 finder ikke
anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapitel. § 58 e. En arbejdsgiver, der
udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til
sygedagpenge efter dette kapitel, er berettiget til at få
udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville
have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold,
dog højst med et beløb svarende til den udbetalte
løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens
almindelige regler. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og
anmode om refusion efter lovens almindelige regler. § 58 f.
En person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d,
og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har ret
til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. august 2021,
uanset om personen inden den 31. august 2021 når det
tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder. Hvis personen inden den 31. august 2021 ikke
længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har
personen til og med den 31. august 2021 ret til udbetaling af
sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d. Stk. 2.
Uanset § 58 d, stk. 3, skal kommunen så vidt muligt
følge op på sager omfattet af stk. 1 efter lovens
almindelige regler. Stk. 3. For
en person, der er omfattet af stk. 1, og som fortsat er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og har nået det
tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder, træffer kommunen inden den 31. august
2021 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1,
eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 27, stk. 3. Hvis personen er omfattet af persongruppen i
§ 25 og personen har nået det tidspunkt, hvor der efter
§ 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de
12 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen
dog afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 29. | | 8. Kapitel 21 a ophæves. | | | | § 70.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
kan til brug for kommunernes administration af denne lov indhente
oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om
enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik
på registersamkøring i kontroløjemed.
Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den
kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge. | | 9. § 70 ophæves. | | | | § 77.
Kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning
til andre aktører efter § 19 kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område. | | 10. I § 77, stk. 1, udgår »og
kommunens henvisning til andre aktører efter §
19«. | | | | Stk. 2-3.
… | | | | | | Stk. 4.
Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4
uger indbringes for kommunen. | | 11. § 77, stk. 4, ophæves. | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1294 af 20. september 2022, som
ændret ved § 9, nr. 3, og § 14, stk. 4, i lov nr.
1701 af 27. december 2018, § 2, nr. 1, i lov nr. 2593 af 28.
december 2021 og § 3, nr. 1, i lov nr. 1591 af 28. december
2022, foretages følgende ændringer: | | | | Beskæftigelsesplan og
resultatrevision § 4.
Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december
med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske
mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf.
§ 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. Stk. 2. I
grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen
indgår en resultatrevision, som viser resultater og effekter
af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det
forudgående år. Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen
beskæftigelsesplanen til det regionale
arbejdsmarkedsråd til orientering. | | 1. Overskriften før § 4 og § 4 ophæves. | | | | § 22 c.
En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, jf. §
22 b, skal sende en redegørelse til
beskæftigelsesministeren om, hvilke initiativer kommunen har
iværksat eller vil iværksætte for at leve op til
de fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår
målene vil være nået. Redegørelsen skal
indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for
målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til
fokusmålene. Kommunen afholder udgifterne til
sagsgennemgangen. | | 2. § 22 c., 2. og 3.
pkt., ophæves. | | | | § 22 f.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om: 1) Resultatmål og indsatsmål
(fokusmål) for skærpet tilsyn, jf. § 22 b. 2) Kommunernes redegørelser og
genopretningsplaner, jf. § 22 c. | | 3. I 22 f, nr. 3, ændres »§§
22 c og 22 e« til: »§ 22 e«. | 3) Sagsgennemgangen, jf. §§ 22
c og 22 e. 4) Genopretningsperioden, jf. § 22
d. 5) Fastsættelse af minimumskrav
til indsatsen efter udløbet af genopretningsperioden, jf.
§ 22 e. | | 3. I 22 f, nr. 3, ændres »§§
22 c og 22 e« til: »§ 22 e«. | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om forpligtende kommunale
samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. april 2022,
som ændret ved § 9, nr. 1, i lov nr. 427 af 18. maj
2016, foretages følgende ændring: | | | | § 12.
… | | | | | | Stk. 2. Den
i § 4 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. nævnte
beskæftigelsesplan skal for grupper af kommuner udpeget efter
§ 2, stk. 1, omfatte både det kommende års samlede
beskæftigelsesindsats og indsatsen for hver enkelt af de
deltagende kommuner. | | 1. § 12, stk. 2, ophæves | | | | | | § 5 | | | | | | I repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september 2022, som
ændret ved § 1, nr. 13 og 14, i lov nr. 1190 af 8. juni
2021, foretages følgende ændring: | | | | | | 1. Efter
§ 6 a indsættes i kapitel
2: Ȥ 6 b. Kommunalbestyrelsen
udarbejder hvert år senest den 31. december en beskrivelse
af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information
om repatriering efter repatrieringsloven for det kommende
år. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af
repatrieringsindsatsen.« | | | | | | § 6 | | | | | | I lov om digital løsning til brug
for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og
tilskud m.v. (Nemrefusion), jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af
20. juni 2018, foretages følgende ændringer: | § 1. Et
af KL (Kommunernes Landsforening) 100 pct. ejet aktieselskab
(Selskabet) etablerer, driver, vedligeholder og videreudvikler den
digitale indberetningsløsning Nemrefusion. Stk. 2.
Formålet med Nemrefusion er 1) at give arbejdsgiveren, den
selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen
administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen
og til Udbetaling Danmark, | | | 2) at overføre oplysningerne fra
arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og
arbejdsløshedskassen til kommunen og til Udbetaling
Danmark, | | 1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres
»Udbetaling Danmark,« til: »Udbetaling Danmark
og«. | 3) at give kommunen og Udbetaling
Danmark administrative lettelser ved modtagelse og behandling af
sager og | | 2. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres
»sager og« til: »sager.« | 4) at give kommunen oplysning om atypisk
sygefravær, som skal indgå i kommunens sagsbehandling,
via behandling i systemet for Validering af Atypisk
Sygefravær. | | 3. § 1, stk. 2, nr. 4, ophæves. | | | | § 3.
… | | | | | | Stk.
2. … | | | | | | Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL regler om kommunens pligt til at modtage data, til at levere
oplysninger om resultatet af kommunens behandling af
indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til systemet for
Validering af Atypisk Sygefravær samt til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne. | | 4. I § 3, stk. 3, ændres
»data,« til: »data og«, og »og til
systemet for Validering af Atypisk Sygefravær samt til at
foretage stikprøvekontrol af indberetningerne«
udgår. | Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
Udbetaling Danmarks pligt til at modtage data, til at levere
oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling af
indberetningerne tilbage til Nemrefusion og til at foretage
stikprøvekontrol af indberetningerne. | | 5. I § 3, stk. 4, ændres
»data,« til: »data og«, og »og til at
foretage stikprøvekontrol af indberetningerne«
udgår. | | | | | | § 7 | | | | | | I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som
ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7
i lov nr. 452 af 20. april 2022 og § 3 i lov nr. 831 af 14.
juni 2022, foretages følgende ændring: | | | | § 55,stk. 1-4… | | | Stk. 5.
Perioden på 3 år eller højst 1½ år
efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder,
og der medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over
6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, 2) perioder, hvor medlemmet modtager
dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov
om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at
dø i eget hjem, og 4) perioder under en
arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts
2022. | | 1. I § 55, stk. 5, ændres
»Perioden på 3 år eller højst 1½
år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: »
Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1.
pkt. og 2. pkt., og perioden på højst 1½
år efter stk. 2,«. | | | | § 74 j,stk. 1-3 … | | | | | | Stk. 4. Pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige
myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af
stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage indberetning af
værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før
det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen,
jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige
udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt
pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor
medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For
alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.
Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om
tidspunktet for indberetningen, fastsættes af
skatteministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for
indeholdelsen efter skatteindberetningsloven § 9 og § 11,
stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens
§§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på
indberetninger efter 1. pkt. | | | Indberetning sker elektronisk til told-
og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk
form til Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre
offentlige myndigheder. Beskæftigelsesministeriet videregiver
oplysningerne til arbejdsløshedskasserne. | | 1. § 74 j, stk. 4, 6. og 7. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Indberetning sker elektronisk til
Skatteforvaltningen, som stiller oplysningerne til rådighed
for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne
medlemmer.« | | | | Stk. 5-14
… | | | | | | | | § 8 | | | | | | I lov nr. 878 af 21. juni 2022 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et
beskæftigelsestillæg, nedsættelse af
dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af
dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af et
sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), foretages
følgende ændring: | | | | 9. I § 55, stk. 5, ændres
»Perioden på 3 år eller højst 1½
år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til:
»Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk.
1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½
år efter stk. 2 opgøres i timer«. | | 1. § 1, nr. 9, ophæves. | | | | | | § 9 | | | | | | I lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark
og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse 221
af 12. februar 2021, foretages følgende
ændringer: | | | | § 3.
Loven omfatter følgende offentlige ydelser: 1)-4) … | | | 5) Kontanthjælp,
aktivitetstillæg og, barselstillæg, jf. §§ 25
og 27 a i lov om aktiv socialpolitik, kontanthjælp under
forrevalidering, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, hjælp i forbindelse med uddannelser, jf.
§ 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, og
engangshjælp, jf. § 25 a i lov om aktiv
socialpolitik. 6)-16) … | | 1. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres
»§ 47, stk. 4,« til: »§ 71, stk.
6,«. | | | | § 3.
Loven omfatter følgende offentlige ydelser: 1-. 5) … | | | 6) Uddannelseshjælp,
aktivitetstillæg og barselstillæg, jf. §§ 23
og 24 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp under
forrevalidering, jf. § 47, stk. 4, i lov om aktiv
socialpolitik, og hjælp i forbindelse med uddannelser, jf.
§ 12, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik. 7)-16) … | | 2. I § 3, stk. 1, nr. 6, ændres
»§ 47, stk. 4,« til: »§ 71, stk. 6
«. | | | | § 3.
Loven omfatter følgende offentlige ydelser: 1)-8) … | | | 9) Revalideringsydelse, boligtilskud til
revalidender eller forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og støtte til etablering af selvstændig
virksomhed, jf. § 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og
65 i lov om aktiv socialpolitik. 10)-16)… | | 3. I § 3, stk. 1, nr. 9, ændres
»§ 51, stk. 2, og §§ 52, 64, 64 a og 65«
til: »§ 71, stk. 1-4, § 73 h, 73 i, og 73
j«. | | | | § 3.
Loven omfatter følgende offentlige ydelser: 1)-12)… | | | 13) Løntilskud til offentlige og
private arbejdsgivere, jf. integrationslovens § 23 c og §
24 f, jf. § 23 c, kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, bortset fra løntilskud ved
ansættelse af personer omfattet af § 2, nr. 6, i samme
lov. 14) -16) … | | 4. I § 3, stk. 1, nr. 13, ændres
»§ 2, nr. 6,« til: »6, nr. 11,«. | | | | | | | | | | | | |
|