Skriftlig fremsættelse (25. januar 2023)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af opfølgning i skærpet tilsyn, m.v.)

(Lovforslag nr. L 14)

Lovforslaget udmønter dele af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der blev indgået mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 24. juni 2022. Aftalen er gennem besparelser på i alt 1,1 mia. kr., led i finansieringen af Aftale om ny ret til tidlig pension.

Sidste år indførte vi mulighed for ledige med mere end 6 måneders ledighed at vælge, om samtaler med jobcentrene og arbejdsløshedskasserne skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).

Med lovforslaget får ledige nu også i de første 6 måneders ledighed mulighed for at vælge, om samtaler med jobcentrene og a-kasserne skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video). Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne kan ændre samtaleformen fra video eller telefonisk til personligt fremmøde, hvis de vurderer, at der er behov for det. Den ledige får dermed som hovedregel ret til at bestemme formen på samtalerne i hele kontaktforløbet med undtagelse af første samtale, som fortsat skal være ved (fysisk) personligt fremmøde.

Derudover indeholder lovforslaget ændringer om, at tilbud i kategorien øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud. Derved vil kommunerne i højere grad skulle benytte andre indsatser, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse, herunder virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse og dermed understøtte en omlægning af den del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering.

Lovforslaget indeholder også ændringer om at afskaffe kravet om en ekstern sagsgennemgang for kommuner, der kommer i skærpet tilsyn som følge af en mangelfuld beskæftigelsesindsats. I stedet vil det være op til den enkelte kommune at vurdere behovet for en konkret sagsgennemgang, når den skal lave en redegørelse og genopretningsplan.

Ydermere medfører lovforslaget en afskaffelse af kravet om, at »Min Plan« skal indeholde en status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser. Det betyder, at det i stedet er det enkelte jobcenter, der skal vurdere, hvordan de bedst dokumenterer opfølgningen på de indsatser, de igangsætter for de ledige.

Desuden medfører lovforslaget, at kravet om, at kommunalbestyrelsen årligt skal vedtage en beskæftigelsesplan og resultatrevision afskaffes. Samtidig fastholdes kravet om, at kommunalbestyrelsen hvert år skal beskrive, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven.

Med lovforslaget afskaffes også kravet om, at jobcenteret skal vejlede personer om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen efterspørger det. Fremover er det kun a-kasserne, der har pligt til at vejlede dagpengemodtagere om ordningen.

Derudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer, der ikke er en del af Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder bl.a. en ændring af a-kassernes adgang til pensionsoplysninger, som i dag formidles af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til a-kasserne. Ændringen betyder, at pensionsoplysningerne fremadrettet vil blive udstillet via Skattestyrelsens "Den Udvidet Dataudvekslingsplatform" (DUPLA), hvor a-kasserne selv vil kunne indhente pensionsoplysninger fra. Denne ændring vil træde i kraft den 1. juli 2023.

Lovforslaget indeholder tilmed en justering af ordlyden i bestemmelsen om ret til mentorstøtte til personer, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, konsekvensændringer som følge af lukning af systemet for Validering af Atypisk Sygefravær og ophævelse af diverse særregler i sygedagpengeloven knyttet til covid-19.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 22. marts 2023.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.