Skriftlig fremsættelse (26. april 2023)

Skatteministeren (Jeppe Bruus):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)

(Lovforslag nr. L 114)

I forlængelse af forliget Et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i 2017 forliget Tryghed om boligbeskatningen (boligskatteforliget) om et nyt boligbeskatningssystem fra 2021 med det formål at sikre, at boligskatterne ikke stiger ved overgangen til og på grund af det nye ejendomsvurderingssystem.

Som følge af eftersynet af skattevæsenets it-problemer i 2019 blev boligskatteomlægningen udskudt fra 2021 til 2024. I 2020 indgik forligspartierne bag bogligskatteforliget aftalen Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen (kompensationsaftalen), som indebar tiltag, der skulle sikre, at udskydelsen af boligskatteomlægningen ikke ville medføre højere ejendomsskatter for ejendomsejerne frem mod 2024.

Lovforslaget skal sammen med det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsskattelov implementere de resterende dele af boligskatteforliget og kompensationsaftalen.

Således foreslås regler om en afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen af kommunale ejendomsskatter, regler, der skal understøtte, at opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer fra 2024 skal ske via personskattesystemerne, og regler om, at staten hjemtager opgaven med at inddrive kommunale ejendomsskatter mv. Endvidere foreslås det, at der anvendes foreløbige vurderinger for ejendomsskatter i 2024 og 2025, indtil de endelige vurderinger udsendes. Ligeledes foreslås det at udmønte de aftalte neutraliseringsordninger for kommunerne i perioden 2021-2028, som sammen med de nye lofter for grundskyldspromiller skal imødegå byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne.

Reglerne om klageadgang mv. vedrørende ansættelse af ejendomsværdiskat foreslås ændret til også at gælde for kommunale ejendomsskatter, ligesom der foreslås konsekvensrettelser i den øvrige lovgivning. Der foreslås en nødvendig forenkling af vurderingerne for 2024 og 2025 mhp. at understøtte den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger, samt at antallet af dommere i Landsskatteretten udvides med fire mhp. at mindske risikoen for øgede sagsbehandlingstider. Endelig foreslås reglerne om offentliggørelse af pristalsindeks justeret, og Skatteforvaltningens adgang til at rette fejlbehæftede vurderinger foreslås udvidet.

Det foreslås, at de fleste af tiltagene i lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2024. Forslagene om bl.a. foreløbige vurderinger foreslås dog at træde i kraft den 30. juni 2023.

Den sene fremsættelse af lovforslaget og det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsskattelov skyldes, at arbejdet med udformningen af lovforslagene har være mere komplekst og tidskrævende end forventet. Det er endvidere afgørende, at lovforslagene fremsættes i denne samling med henblik på ikrafttrædelse omkring den 1. juli 2023, hvilket bl.a. skyldes, at implementeringen af det nye boligbeskatningssystem kræver en række komplekse og omfattende systemtilpasninger, som ikke vil kunne håndteres, hvis administrationsgrundlaget ikke er tilvejebragt senest den 1. juni 2023. Hvis lovforslagene vedtages senere, vil det således medføre, at omlægningen af boligbeskatningen den 1. januar 2024 må udskydes.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.