Fremsat den 30. marts 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning)

§ 1

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 22. juni 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund, samt til deres udvikling.«

2. I § 29 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2023.

Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på gymnasiale uddannelser påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Miljø- og klimaudfordringerne er to af vor tids største globale udfordringer. Den daværende regering (Socialdemokratiet) og gymnasieforligskredsen (Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) indgik derfor den 4. oktober 2022 aftale om, at miljø og klima skal tilføjes som dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser.

Gymnasieforligskredsen indgik samtidig den 4. oktober 2022 aftale om obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser. Baggrunden herfor er, at eleverne på de gymnasiale uddannelser efterspørger obligatorisk seksualundervisning bl.a. med afsæt i, at den seksuelle debutalder harmonerer med tidspunktet for, at mange unge begynder på en ungdomsuddannelse. Den årlige elevtrivselsmåling fra 2021 viser endvidere, at 14 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser i varierende grad oplever at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilføjelse af miljø og klima som dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 57, at uddannelsernes dannelsesmæssige perspektiv betoner, at uddannelserne bidrager til den enkeltes livslange projekt, hvor personlig udvikling og deltagelse i samfundslivet smelter sammen. Uddannelserne skal understøtte elevernes udvikling af personlig myndighed, dvs. evne og vilje til at foretage selvstændige vurderinger.

Elever, lærere og ledelserne på de gymnasiale uddannelser er engagerede i miljø- og klimaudfordringerne, og begge emner er derfor allerede en naturlig del af hverdagen i undervisningen og i konkrete lokale tiltag.

Miljø og klima indgår også som kernestof i flere læreplaner. Miljø indgår således som kernestof i læreplaner for biologi, bioteknologi, teknikfag, teknologi, og klima indgår som kernestof i læreplaner for geovidenskab og naturgeografi.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Verden står i dag over for en række globale miljø- og klimaudfordringer. På denne baggrund er gymnasieforligskredsen ved aftale af 4. oktober 2022 blevet enig om at tilføje miljø og klima som en del af dannelsesperspektivet i de gymnasiale uddannelser.

At tilføje emnerne miljø og klima som særskilte dannelsesperspektiver i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasiale uddannelser vil tydeliggøre, at det er en naturlig del af de gymnasiale uddannelsers dannelsesmæssige perspektiv, at eleverne forstår den miljø- og klimavirkelighed, de er en del af, og hvordan de kan være med til at forandre den. Samtidig vil det sende et signal om, at disse perspektiver skal prioriteres ligeværdigt med de dannelsesperspektiver, der allerede fremgår af lovens formålsbestemmelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at når eleverne som led i dannelsesperspektivet skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, omfatter det også emnerne miljø og klima.

2.2. Indførelse af obligatorisk seksualundervisning

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at undervisningen, hvor det er relevant, skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Endvidere fremgår det, at eleverne gennem undervisningen skal opnå viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt perspektiv.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt i fagene. Det skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problemstillinger, de ikke har mødt før. Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig viden og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete problemer.

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 6, at eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale produkter.

Det fremgår af bemærkningerne til § 29, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 58 som fremsat, side 79, at undervisningen i de treårige gymnasiale uddannelser overordnet skal tilrettelægges sådan, at der er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer og forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Det indebærer endvidere, at klassens lærere gennem studieplanen koordinerer de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres, at eleverne både opnår mål for det enkelte fag og samspillet mellem fag.

Det fremgår af § 36, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at § 29 tilsvarende gælder for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Seksualundervisning er ikke obligatorisk på de gymnasiale uddannelser i dag.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Eleverne på de gymnasiale uddannelser efterspørger obligatorisk seksualundervisning, blandt andet fordi den seksuelle debutalder harmonerer med tidspunktet for, at mange unge begynder på en ungdomsuddannelse.

Samtidig viser den årlige elevtrivselsundersøgelse fra 2021, at 14 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser inden for det seneste år er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte på skolen. På tilsvarende vis viste elevtrivselsundersøgelsen i 2020, at ca. 10 pct. af eleverne inden for det seneste år var blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever eller ansatte på skolen.

Kun i undervisningen i grundskolen indgår sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab som obligatoriske emner, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om folkeskolen.

På denne baggrund er gymnasieforligskredsen ved aftale af 4. oktober 2022 blevet enige om, at eleverne på de gymnasiale uddannelser skal have obligatorisk seksualundervisning fra skoleåret 2023/24.

Den foreslåede ordning vil medføre, at seksualundervisning, hvor det er relevant, vil skulle indgå som en del af den almindelige undervisning som et led i de tværgående aktiviteter på uddannelsen. Undervisningen vil skulle tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.

Med forslaget gøres seksualundervisning obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Samtidig vil seksualundervisning i lighed med rækken af kompetencer nævnt i § 29, stk. 2-6, i lov om de gymnasiale uddannelser få en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelserne.

Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil gælde for de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning) og den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Kravet om obligatorisk seksualundervisning vil ikke gælde for gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), jf. § 2, stk. 4 og 5, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtykke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en integreret del af de tematikker, som undervisningen skal dække. Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale forhold. Institutionens leder vil dog være forpligtet til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover.

Institutionsledere og undervisere opfordres til at udvise åbenhed i forhold til det undervisningsmateriale, der anvendes ved seksualundervisning, f.eks. ved forespørgsel fra forældre.

Det er hensigten, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med ekstern bistand vil stå i spidsen for udarbejdelsen af vejledende inspirationsmateriale herom i en række fag, som institutionerne kan anvende til at planlægge seksualundervisning i de enkelte fag. Der forventes at blive produceret inspirationsmateriale i omtrent 10 gymnasiale fag, således at der både er inspirationsmateriale i fag på htx, hhx, stx og hf.

Den nærmere udmøntning foretages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslagets indførelse af obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser har til formål at give eleverne viden om og indsigt i seksualområdet og give dem mulighed for at reflektere herover.

Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling på tværs af ungdomsuddannelser fra 2021, at 15 pct. af kvinder på første klassetrin har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller lærere. Det samme gælder 10 pct. af mænd. Ifølge Danmark Statistik var 82,5 pct. af ofre for anmeldte voldtægter i aldersgruppen 15-19 år kvinder og 17,5 pct. mænd.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget kan have positive ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder, da det forventes, at elever på de gymnasiale uddannelser bliver mere bevidste om bl.a. samtykke og grænser.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslagets tilføjelse af emnerne miljø og klima som særskilte dannelsesperspektiver i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasiale uddannelser vurderes at understøtte delmål 4.7, hvorefter alle elever inden 2030 skal have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling samt delmål 13.3, hvorefter undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer, da tilføjelsen vil tydeliggøre, at det er en naturlig del af de gymnasiale uddannelsers dannelsesmæssige perspektiv, at eleverne forstår den miljø- og klimavirkelighed, de er en del af, og hvordan de kan være med til at forandre den.

Lovforslagets implementering af obligatorisk seksualundervisning i de gymnasiale uddannelser vurderes at understøtte delmål 3.7, hvorefter der inden 2030 skal sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer, da eleverne i seksualundervisningen vil få mulighed for stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførte sygdomme, og delmål 5.2, hvorefter alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum, herunder menneskehandel og seksuel og andre former for udnyttelse, skal elimineres.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil i 2023 medføre negative økonomiske konsekvenser i form af udgifter for staten til udarbejdelse af inspirationsmateriale til brug for obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.

Det vurderes, at udgiften til udarbejdelse af inspirationsmaterialet vil være på 0,3 mio. kr. Udgiften finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme ved en reservationsbevilling på finanslovens § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner eller regioner.

Inden for de rammer, der i øvrigt gælder for de gymnasiale uddannelser, vil det være institutionernes opgave at få indpasset obligatorisk seksualundervisning i de samlede undervisningsforløb.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner eller regioner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets tilføjelse af emnet klima som særskilt dannelsesperspektiv i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasiale uddannelser forventes at have en positiv konsekvens i det eleverne skal lære at forstå den klimavirkelighed, de er en del af, og hvordan de kan være med til at forandre den.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets tilføjelse af emnet miljø som særskilt dannelsesperspektiv i formålsbestemmelsen i lov om de gymnasiale uddannelser forventes at have en positiv konsekvens i det eleverne skal lære at forstå den miljøvirkelighed, de er en del af, og hvordan de kan være med til at forandre den.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar 2023 til den 24. februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Amnesty International Danmark, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (lederne), Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, LGBT+ Danmark, LOF, Lærernes Centralorganisation, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Sex & Samfund og UU Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 3, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at eleverne skal lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling.

Det foreslås, at § 1, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund, samt til deres udvikling.«

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljø og klima kommer til at indgå som særskilte dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser. Dermed betones det, at når eleverne som led i dannelsesperspektivet vil skulle lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, så omfatter det også emnerne miljø og klima.

Tilføjelsen af emnerne miljø og klima vil sætte rammen for, at disse emner indgår som naturlige dannelsesperspektiver i uddannelserne og vil understrege ønsket om et øget fokus på disse emner som en del af både dannelsen og fagligheden i de gymnasiale uddannelser. I forlængelse heraf vil emner som klimaudfordringer, bæredygtighed og grøn omstilling være oplagte emner at bringe ind i undervisningen.

De øvrige dele af bestemmelsen vedrørende medmennesker, natur, samfund og elevernes udvikling er en videreførelse af gældende ret. At bestemmelsen lovteknisk nyaffattes, skyldes et ønske om at gøre bestemmelsen sprogligt mere forståelig, sådan at det er tydeligt, at eleverne skal forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden samt til deres udvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.

Det indebærer, at undervisningen i de gymnasiale uddannelser overordnet skal tilrettelægges sådan, at der er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer og forløb i det omfang, det er fagligt relevant. Det indebærer endvidere, at klassens lærere gennem studieplanen koordinerer de enkeltfaglige og flerfaglige aktiviteter, så det sikres, at eleverne både opnår mål for det enkelte fag og samspillet mellem fag.

Der findes ikke i dag regler om obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 7 i § 29, hvorefter seksualundervisning, hvor det er relevant, vil skulle indgå som en del af den almindelige undervisning. Undervisningen vil skulle tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.

Med forslaget vil seksualundervisning blive gjort obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Samtidig vil seksualundervisning i lighed med de øvrige tværgående kompetencer omfattet af § 29 få en central plads i de tværgående aktiviteter på uddannelserne.

Den enkelte institution vil med forslaget have frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, så den passer til de lokale forhold. Der vil således ikke være krav om en særlig tilrettelæggelsesform. Seksualundervisningen vil dermed eksempelvis kunne tilrettelægges via fællesarrangementer, i bestemte fag eller som led i flerfaglige aktiviteter, ligesom seksualundervisningen vil kunne forestås af såvel interne som eksterne undervisere.

Det forudsættes, at eleverne i seksualundervisningen vil skulle stifte bekendtskab med emner som f.eks. samtykke, grænser, prævention samt seksuelt overførte sygdomme og forebyggelse heraf. Den digitale dimension såsom samtykke og grænser på sociale medier m.v. kan indgå som en integreret del af de tematikker, som undervisningen skal dække. Det vil imidlertid være den enkelte uddannelsesinstitution, der bestemmer den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen. Institutionen vil dog blive forpligtet til at sikre, at undervisningen har et omfang, så eleverne får tid til indsigt i emnerne og mulighed for at reflektere herover. Børne- og undervisningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 70, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. august 2023.

Forslaget vil medføre, at loven får virkning fra den 1. august 2023. For så vidt angår § 1, nr. 1, vil forslaget indebære, at emnerne miljø og klima med virkning fra og med skoleåret 2023/24 vil skulle indgå som dannelsesperspektiver i de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2, ikke finder ikke anvendelse på gymnasiale uddannelser påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om de gymnasiale uddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov