Fremsat 30-03-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 11-04-2023
Betænkning afgivet 11-05-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-05-2023
3. behandlet, vedtaget 25-05-2023
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Med forslaget ønsker regeringen at tilføje miljø og klima som dannelsesperspektiver i formålet med de gymnasiale uddannelser. Herudover ønsker regeringen at indføre obligatorisk seksualundervisning på de gymnasiale uddannelser.
Begge dele følger af en aftale fra den 4. oktober 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og gymnasieforligskredsen (Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti).
Loven forslås at træde i kraft den 1. august 2023.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (NB).