L 101 Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser.

(Udvidelse af lovens formålsbestemmelse og indførelse af obligatorisk seksualundervisning).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 11-05-2023

Afgivet: 11-05-2023

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. maj 2023

20222_l101_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. maj 2023

1. Indstillinger

Udvalget indstillinger lovforslaget til vedtagelse uændret.

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget er glad for, at vi med forslaget tager hul på diskussionen om, hvad formålet med vores gymnasier er.

Radikale Venstre mener, at vi lever i en tid, hvor man hurtigt kommer til at gøre nogle ting til et middel for noget andet. Radikale Venstre tillægger naturen værdi i sig selv. Vi ønsker, at vores unge vokser op og passer på naturen, miljøet og klimaet. Vi synes derfor, det er rigtigt, at vi skriver klima og miljø ind i formålet sammen med natur, medmennesker og samfund.

Radikale Venstre opfordrer ministeren til at igangsætte en større debat om både formålet og meningen med gymnasierne og om en opdatering af fagene.

I Radikale Venstre er vi også utrolig glade for, efter mange års arbejde, nu endelig at få obligatorisk seksualundervisning. Næste skridt er, at vi tager ansvar for også at sætte timer af til det, næste gang vi kigger på fordelingen af fag og timer.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget finder det glædeligt, at klima og miljø nu skrives ind i dannelsesperspektiverne for de gymnasiale uddannelser, ligesom det også er glædeligt, at der indføres obligatorisk seksualundervisning.

Seksualitet indgår som en vigtig del af vores dannelse som mennesker, og det bør også i høj grad afspejles i den undervisning, børn og unge får. Det forekommer mærkeligt, at seksualundervisningen stopper efter folkeskolen. Den bør ifølge Alternativet strække sig længere, for de unge stopper ikke med at udvikle sig i relation til deres krop, køn, kønsidentitet og seksualitet, når de går ud af 9. klasse.

Alternativet finder, at det er væsentligt, at obligatorisk seksualundervisning også inkluderer undervisning i kønsidentiteter. Det har stor betydning for unge mennesker at føle sig inkluderet i og mødt af samfundet, og lgbtq+-personer er i dag desværre overrepræsenteret, når det gælder personer med depression, angst og selvmordstanker. Det er således helt essentielt, at vi danner og uddanner alle unge i forskellige kønsidentiteter, seksualiteter, kroppe og køn, da det vil skabe mere inkluderende miljøer for alle og især for lgbtq+-personer.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2023 og var til 1. behandling den 11. april 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 30. januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 37. Den 30. marts 2023 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Astrid Krag (S) Frederik Vad (S) nfmd. Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Astrid Carøe (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Nanna Høyrup (ALT)

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1