Vil ministeren genoverveje samt redegøre for, hvad det forventes at få af betydning for søgningen til de gymnasier, som har haft stop for optag af elever i indeværende skoleår, hvis der oprettes nye profilgymnasier som planlagt? Vil ministeren i forlængelse heraf genbesøge sin beslutning om ikke at benytte bemyndigelsen til at tilbagekalde institutionernes godkendelse som profilgymnasium, bl.a. set i lyset af, at ministerens begrundelse for at afstå er, at det ikke kan vides med sikkerhed, om nye profilgymnasier vil have negative konsekvenser for elevfordelingen og –sammensætningen? Det bemærkes i den forbindelse, at ministerens løsning om at afvente et evt. negativt resultat af første fordelingsrunde, ikke fremstår forenelig med at tage hensyn til de gymnasier, som har haft stop for optag, og som nu potentielt både efterlades uden hjælp til et balanceret optag fra næste skoleår, samt med endnu et benspænd for at få en ny start i form af nye profilgymnasier.
Dato: 01-02-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
gymnasiale uddannelser, voksen- og efteruddannelse