Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26
Offentligt
2655114_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
1. februar 2023
Sagsnr.: 23/02726
I forbindelse med behandlingen af (L 26) Forslag til lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) har udvalget i brev
af 1. februar 2023 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 42:
"Vil ministeren genoverveje samt redegøre for, hvad det forventes at få
af betydning for søgningen til de gymnasier, som har haft stop for optag
af elever i indeværende skoleår, hvis der oprettes nye profilgymnasier
som planlagt? Vil ministeren i forlængelse heraf genbesøge sin beslutning
om ikke at benytte bemyndigelsen til at tilbagekalde institutionernes god-
kendelse som profilgymnasium, bl.a. set i lyset af, at ministerens begrun-
delse for at afstå er, at det ikke kan vides med sikkerhed, om nye profil-
gymnasier vil have negative konsekvenser for elevfordelingen og -sam-
mensætningen? Det bemærkes i den forbindelse, at ministerens løsning
om at afvente et evt. negativt resultat af første fordelingsrunde, ikke
fremstår forenelig med at tage hensyn til de gymnasier, som har haft stop
for optag, og som nu potentielt både efterlades uden hjælp til et balance-
ret optag fra næste skoleår, samt med endnu et benspænd for at få en ny
start i form af nye profilgymnasier."
Svar:
Jeg henviser til mit svar på L 26
spørgsmål 34, hvoraf det bl.a. fremgår,
at jeg ikke vurderer, at betingelserne for at tilbagekalde profilgodkendel-
ser efter de gældende bestemmelser er opfyldte.
Jeg har ikke et grundlag for at vurdere, hvad det må forventes at få af
betydning for søgningen til de gymnasier, som har været omfattet af
midlertidigt stop for optag i indeværende skoleår, at de to godkendte
profilgymnasier er profilgymnasier. Det vil afhænge af ansøgernes kon-
krete søge-adfærd.
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om, hvad det vil betyde for søgningen til de gymnasier, som har haft stop for optag af elever i indeværende skoleår, hvis der oprettes nye profilgymnasier som planlagt
Det kan vise sig at have en betydning, men det er meget usikkert. Det er
ikke vurderingen, at en potentiel betydning er tilstrækkeligt grundlag for
at tilsidesætte den beslutning, som et politisk flertal i regionsrådet i Re-
gion Hovedstaden har truffet.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2