Vil ministeren, i forlængelse af beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 6, redegøre for, hvilke elementer af lovforslaget, der kan tale for, at lovforslaget udgør et indgreb i rettigheder omfattet af EMRK artikel 11? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at Justitsministeriet i sit bidrag til svar på spørgsmål 6 (side 4) angiver, at Justitsministeriet er ”mest tilbøjelig til at mene, at den foreslåede regulering af konsekvenserne af afskaffelsen af en helligdag ikke vil udgøre et indgreb i rettigheder omfattet af EMRK artikel 11”, hvorved Justitsministeriet med sin formulering kan give indtryk af, at der ganske vist er et eller flere elementer i lovforslaget, der efter Justitsministeriets vurdering bidrager til en ikke uvæsentlig procesrisiko, herunder at lovforslaget kunne udgøre et indgreb i rettigheder omfattet af EMRK artikel 11.
Dato: 23-02-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsespolitik