Fremsat den 15. marts 2023 af Peter Kofod (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om skærpet straf for forsætligt drab på flere personer og gravide

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende kalenderår at fremsætte et lovforslag, der får den virkning, at straffen for forsætligt drab på to eller flere personer skærpes til fængsel på livstid, samtidig med at forsætligt drab på en person, som er synligt gravid, eller hvor gerningsmanden har kendskab til, at vedkommende er gravid, og hvor det ufødte barn også dør, skal vurderes som drab på to personer, og gerningsmanden skal dermed også idømmes en fængselsstraf på livstid.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af tidligere fremsatte beslutningsforslag, senest beslutningsforslag nr. B 172 om skærpet straf i forbindelse med drab på flere personer, folketingsåret 2020-21. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, tillæg A, B 172 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 172, og tillæg F, møde 107, kl. 10:38, og møde 123, kl. 10:08.

Forslaget har til formål at sikre, at personer, der i henhold til straffelovens § 237 idømmes en dom for manddrab på to eller flere personer, herunder hvor drabsofferet er synligt gravid eller hvor gerningsmanden har kendskab til, at drabs-offeret er gravid, og hvor det ufødte barn også dør, skal idømmes en fængselsstraf på livstid.

I november 2022 blev en gravid kvinde dræbt foran sin arbejdsplads i Holbæk. Kvinden var gravid i syvende måned, og kort tid efter drabet afgik barnet også ved døden som følge af overfaldet på moderen. To personer med nær relation til kvinden er på nuværende tidspunkt tiltalt for at have planlagt drabet i forening og henholdsvis for at have begået drabet og for medvirken til drabet (Midt- og Vestsjællands Politi, den 4. november 2022 og den 10. marts 2023).

I 2020 blev en 31-årig kvinde, der var gravid i 22. uge, dræbt i Kolding (»31-årig mand erkender at slå gravid kvinde ihjel«, jv.dk, den 12. august 2020). Gerningsmanden blev i byretten idømt 14 års fængsel.

I november 2016 blev en kvinde, der var gravid i syvende måned, dræbt i Elverparken i Herlev. Både kvinden og det ufødte barn døde. Strafudmålingen i denne sag kendes endnu ikke, da sagen først kommer for retten i maj 2023 med sidste planlagte retsdag den 23. juni 2023 (»Straffesag mod 29-årig for drab på gravid kvinde begynder til foråret«, Ritzau, den 7. december 2022).

De nævnte sager er alle blevet omtalt i pressen de senere år, og det er eksempler, hvor DF mener, at sagerne burde kunne vurderes som individuelle drab på to personer, og hvor straffen burde udmåles til fængsel på livstid. Men dette er ikke muligt inden for den gældende lovgivning.

Manddrab medfører efter straffelovens § 237 en straf på mellem 5 års fængsel og indtil livstid. Domspraksis i forhold til gerningsmænd dømt for manddrab er dog, at gerningsmanden bliver idømt mellem 5 og 12 års fængsel, og hvis der er tale om et særlig groft tilfælde, f.eks. et rovmord, drab på et barn eller dobbeltdrab, vil straffen typisk blive skærpet til 14-16 års fængsel (»Fængsel på livstid betyder ikke resten af livet«, dr.dk, den 20. december 2011).

Der er dog tilfælde, hvor drabsdømte bag flere drab bliver idømt strengere straffe og har afsonet betydelig længere tid. Politimorderen Palle Sørensen, der i 1965 dræbte fire politifolk, blev først løsladt i en alder af 71 år efter at have afsonet over 33 år (»Politimorderen 50 år efter: Jagter stadig den store gevinst«, B. T., den 20. september 2015).

Den reelle længde af en fængselsstraf kan som beskrevet ovenfor variere meget. I tilfælde, hvor der er begået flere drab, eller hvor drabsofferet er gravid, bliver det typisk vurderet som en skærpende omstændighed, der kan tillægges betydning i strafudmålingen. Således oplyste den daværende justitsminister, at: »Det vil i den forbindelse klart skulle tillægges en skærpende betydning ved strafudmålingen, at drabsofferet var gravid, og at drabet dermed også ramte det ufødte barn«, jf. Retsudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 227, folketingsåret 2016-17.

Forslagsstillerne ønsker at præcisere, at den beskedne eventuelle ekstrastraf, der for nuværende idømmes for at slå flere personer ihjel, og at en straf, hvor gerningsmanden bag flere drab kan prøveløslades efter 10-12 års afsoning i fængsel, efter forslagsstillernes opfattelse ikke er en rimelig straf for forsætligt at have taget flere personers liv.

Forslagsstillerne ønsker derfor med dette forslag at sikre, at straffen for at slå flere personer ihjel skærpes, herunder straffen for drab på gravide og det ufødte barn, således at drabet på det endnu ufødte barn, sidestilles med drabet på moderen. Det foreslås derfor, at straffen for drab på flere personer bliver skærpet til fængsel på livstid, samtidig med at drab på gravide og det ufødte barn skal vurderes som dobbeltdrab og dermed også straffes med livstidsfængsel.

Finansiering

Det er formodentlig yderst begrænset, hvor mange personer dette forslag vil omfatte. Den meget beskedne udgiftsstigning på grund af længere fængselsafsoning til gerningsmænd bag drab på flere personer, som ovenstående forslag vil indebære, er efter forslagsstillernes vurdering mulig at finansiere inden for den allerede bevilgede ramme.

Skriftlig fremsættelse

Peter Kofod (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf for forsætligt drab på flere personer og gravide.

(Beslutningsforslag nr. B 73)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.