B 73 Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf for forsætligt drab på flere personer og gravide.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-03-2023
1. behandlet/henvist til udvalg 21-04-2023
Betænkning afgivet 23-05-2023
2. behandlet/forkastet 01-06-2023
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Forslaget skal sikre, at straffen for forsætligt drab på to eller flere personer skærpes til fængsel på livstid. Det skal desuden sikre, at forsætligt drab på en person, der er gravid, og hvor det ufødte barn også dør, skal vurderes som drab på to personer, så gerningsmanden idømmes en fængselsstraf på livstid.

Forslaget er en revideret genfremsættelse af tidligere fremsatte beslutningsforslag, senest beslutningsforslag nr. B 172, folketingsåret 2020-21.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 20 (DD, KF, DF og NB), imod stemte 85 (S, V, M, SF, LA, EL, ALT og SP), hverken for eller imod stemte 4 (RV).