Transportudvalget (TRU) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Spørgsmål 178

Før valget blev dumpningen af forurenet slam i Køge Bugt stoppet på grund af borgerprotester. Der var tale om slam, der er gravet op af Københavns Havn i forbindelse med udgravninger til Lynetteholm og som blandt andet er forurenet af tungmetaller. Man har sidenhen valgt at dumpe det forurenede slam indenfor Lynetteholms perimeter. Problemet er, at perimeteren – altså skelettet omkring det bassin, man laver i havet, hvor der senere skal fyldes jord i – ifølge rådgivningsvirksomheden Rambøll, er utæt. Det betyder, at der siver vand, der er forurenet med tungmetaller, ud i havet, når man fylder forurenet slam i perimeteren. Og for nylig slog miljøministeren fast, at der ikke må udledes tungmetaller i havet, der er for meget af i forvejen. Vil ministeren redegøre, hvilke målinger der er foretaget af den koncentration af tungmetaller der findes i havet omkring Lynetteholm i forvejen, der viser, om By og Havn overhovedet må tillade udsivning af for eksempel bly, kviksølv, kobber eller zink?
Dato: 27-04-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: transportpolitik
Dokumentdato: 26-05-2023
Modtaget: 26-05-2023
Omdelt: 26-05-2023

TRU alm. del - svar på MFU spm. 178 om, hvilke målinger der er foretaget af den koncentration af tungmetaller der findes i havet omkring Lynetteholm i forvejen, der viser, om By og Havn overhovedet må tillade udsivning af for eksempel bly, kviksølv, kobber eller zink, fra transportministeren

Svar på TRU spm. 178 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 27-04-2023
Modtaget: 27-04-2023
Omdelt: 27-04-2023

MFU spm. om, hvilke målinger der er foretaget af den koncentration af tungmetaller der findes i havet omkring Lynetteholm i forvejen, der viser, om By og Havn overhovedet må tillade udsivning af for eksempel bly, kviksølv, kobber eller zink, til transportministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version