Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. maj 2023
2023-2202
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. april 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 178:
Før valget blev dumpningen af forurenet slam i Køge Bugt stoppet
på grund af borgerprotester. Der var tale om slam, der er gravet op
af Københavns Havn i forbindelse med udgravninger til Lynette-
holm og som blandt andet er forurenet af tungmetaller. Man har si-
denhen valgt at dumpe det forurenede slam indenfor Lynetteholms
perimeter. Problemet er, at perimeteren – altså skelettet omkring
det bassin, man laver i havet, hvor der senere skal fyldes jord i –
ifølge rådgivningsvirksomheden Rambøll, er utæt. Det betyder, at
der siver vand, der er forurenet med tungmetaller, ud i havet, når
man fylder forurenet slam i perimeteren. Og for nylig slog miljømi-
nisteren fast, at der ikke må udledes tungmetaller i havet, der er for
meget af i forvejen. Vil ministeren redegøre, hvilke målinger der er
foretaget af den koncentration af tungmetaller der findes i havet
omkring Lynetteholm i forvejen, der viser, om By og Havn overho-
vedet må tillade udsivning af for eksempel bly, kviksølv, kobber el-
ler zink?
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet en udtalelse fra Ud-
viklingsselskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”By og Havn bemærker indledningsvist, at der ikke på noget tids-
punkt har været tale om at klappe ”forurenet slam” i Køge Bugt.
Som anført i implementeringsredegørelsen, der indgik i grundlaget
for Lov om Anlæg af Lynetteholm (Lov nr. 1157 af 11. juni 2021),
skulle den forurenede del af det opgravede materiale fra havbun-
den, hvori indholdet af miljøfremmede stoffer oversteg klapvejled-
ningens øvre aktionsniveau, ikke ”klappes”, men derimod depone-
res i det eksisterende deponi ved Lynetten på Refshaleøen.