Vil ministeren – med udgangspunkt i regeringens forslag herom – skønne over konsekvenserne af at udvide beskæftigelseskravet, så borgere, der er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet før 1. januar 2008 omfattes af beskæftigelseskravet, hvorved ca. 14.000 personers forsørgelsesgrundlag vil kunne blive sat ned på niveau med SHO-ydelsen? Ministeren bedes redegøre for et sådan tiltags betydning for:
a. Reduktionen i forsørgelsesgrundlag for de berørte borgere, herunder på tværs af samlivsstatus og antallet af hjemmeboende børn under 18 år – opgjort i kroner og øre samt procent ift. i dag.
b. Danmarks fattigdom, herunder børnefattigdom. I det omfang ministeren ikke vil regne på fattigdommen, jf. de nu opgivne planer om at indføre en fattigdomsgrænse, bedes ministeren regne på konsekvenser for antallet af voksne og børn i lavindkomstgruppen.
c. Antallet af personer, der skønnes at komme til at leve for mindre end det såkaldte grundbudget, som ifølge Ydelseskommissionen ”muliggør et beskedent, men sundt liv” (Ydelseskommission – samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem, 2021), herunder hvor mange procent af grundbudgettet (opregnet til 2023-priser), der vil være tale om på tværs af familietyper.
d. Gini-koefficienten, herunder betydning for hver decilgruppes disponible indkomst i kroner og øre samt procentmæssig ændring.
e. Virkning på dels arbejdsudbuddet overordnet set, dels reel beskæftigelse af de berørte – tallene bedes opgjort i antal fuldtidspersoner samt i procentdel af, hvor mange personer, der vil nedsat i forsørgelsesgrundlag.
f. Antallet af personer, hvis rådighedsbeløb vil blive endnu mindre, end hvis de var lønmodtagere på en såkaldt HK-mindsteløn, og hvor meget mindre rådighedsbeløbet vil blive på tværs af de familietyper, de berørte befinder sig i. Ministeren bedes her tage højde for universelle ydelser, som både overførselsindkomst- og lønmodtagere har ret til, herunder boligstøtte m.v.
g. Antallet af personer ift. i dag, der fejlagtigt vil blive vurderet til ikke at undtages fra beskæftigelseskravet f.eks. som følge af manglende arbejdsevne, og dermed hvor mange personer, der blive sat ned i ydelse på et ulovligt grundlag.
h. Antallet af borgere ift. i dag, der risikerer at ryge ud i kriminalitet, jf. dokumentationen for, at indførelsen af integrationsydelsen i 2015 øgede kriminaliteten blandt kvinder som beskrevet i Ydelseskommissionens rapport (Ydelseskommission – samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem, 2021, s. 104-106).
i. Den samlede gæld for personer i kontanthjælpssystemet, herunder hvor meget mere gæld borgere på tværs af familietyper forventes at måtte optage.
j. Negative konsekvenser for uddannelse af ”de svageste børn”, jf. Ydelseskommissionens beskrivelser af, at indførelsen af integrationsydelsen i 2015 netop havde disse negative konsekvenser (Ydelseskommission – samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem, 2021, s. 106).
Dato: 26-04-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
aktiv beskæftigelsesindsats