BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om konsekvenserne af at udvide beskæftigelseskravet, så borgere, der er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet før 1. januar 2008 omfattes af beskæftigelseskravet, hvorved ca. 14.000 personers forsørgelsesgrundlag vil kunne blive sat ned på niveau med SHO-ydelsen

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Victoria Velasquez

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023

–

3904

30. august 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2023 stillet følgende spørgsmål nr.

198 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 198:

”Vil

ministeren

–

med udgangspunkt i regeringens forslag herom

–

skønne over

konsekvenserne af at udvide beskæftigelseskravet, så borgere, der er blevet folkere-

gistreret på baggrund af indrejse fra udlandet før 1. januar 2008 omfattes af be-

skæftigelseskravet, hvorved ca. 14.000 personers forsørgelsesgrundlag vil kunne

blive sat ned på niveau med SHO-ydelsen? Ministeren bedes redegøre for et sådan

tiltags betydning for:

a. Reduktionen i forsørgelsesgrundlag for de berørte borgere, herunder på tværs af

samlivsstatus og antallet af hjemmeboende børn under 18 år

–

opgjort i kroner og

øre samt procent ift. i dag.

b. Danmarks fattigdom, herunder børnefattigdom. I det omfang ministeren ikke vil

regne på fattigdommen, jf. de nu opgivne planer om at indføre en fattigdoms-

grænse, bedes ministeren regne på konsekvenser for antallet af voksne og børn i

lavindkomstgruppen.

c. Antallet af personer, der skønnes at komme til at leve for mindre end det så-

kaldte grundbudget, som ifølge Ydelseskommissionen ”muliggør et beskedent,

men sundt liv” (Ydelseskommission –

samlede anbefalinger til et nyt ydelsessy-

stem, 2021), herunder hvor mange procent af grundbudgettet (opregnet til 2023-

priser), der vil være tale om på tværs af familietyper.

d. Gini-koefficienten, herunder betydning for hver decilgruppes disponible ind-

komst i kroner og øre samt procentmæssig ændring.

e. Virkning på dels arbejdsudbuddet overordnet set, dels reel beskæftigelse af de

berørte

–

tallene bedes opgjort i antal fuldtidspersoner samt i procentdel af, hvor

mange personer, der vil nedsat i forsørgelsesgrundlag.

f. Antallet af personer, hvis rådighedsbeløb vil blive endnu mindre, end hvis de var

lønmodtagere på en såkaldt HK-mindsteløn, og hvor meget mindre rådighedsbelø-

bet vil blive på tværs af de familietyper, de berørte befinder sig i. Ministeren bedes

her tage højde for universelle ydelser, som både overførselsindkomst- og lønmod-

tagere har ret til, herunder boligstøtte m.v.

g. Antallet af personer ift. i dag, der fejlagtigt vil blive vurderet til ikke at undtages

fra beskæftigelseskravet f.eks. som følge af manglende arbejdsevne, og dermed

hvor mange personer, der blive sat ned i ydelse på et ulovligt grundlag.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om konsekvenserne af at udvide beskæftigelseskravet, så borgere, der er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet før 1. januar 2008 omfattes af beskæftigelseskravet, hvorved ca. 14.000 personers forsørgelsesgrundlag vil kunne blive sat ned på niveau med SHO-ydelsen

h. Antallet af borgere ift. i dag, der risikerer at ryge ud i kriminalitet, jf. dokumen-

tationen for, at indførelsen af integrationsydelsen i 2015 øgede kriminaliteten

blandt kvinder som beskrevet i Ydelseskommissionens rapport (Ydelseskommis-

sion

–

samlede anbefalinger til et nyt ydelsessystem, 2021, s. 104-106).

i. Den samlede gæld for personer i kontanthjælpssystemet, herunder hvor meget

mere gæld borgere på tværs af familietyper forventes at måtte optage.

j. Negative konsekvenser for uddannelse af ”de svageste børn”, jf. Ydelseskommis-

sionens beskrivelser af, at indførelsen af integrationsydelsen i 2015 netop havde

disse negative konsekvenser (Ydelseskommission

–

samlede anbefalinger til et nyt

ydelsessystem, 2021, s. 106).”

Svar:

Regeringen vil gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet, som tager afsæt i

Ydelseskommissionens anbefalinger, som bl.a. indeholdt en fremrykning af indfas-

ningen af beskæftigelseskravet. Fremrykningen af indfasningen af beskæftigelses-

kravet er dog blot et delelement i en samlet reform. Besvarelsen kan derfor ikke ses

som en vurdering af de samlede konsekvenser ved regeringens forslag til et nyt

kontanthjælpssystem. Besvarelsen vedrører således alene den isolerede effekt af at

fremrykke indfasningen af beskæftigelseskravet.

Besvarelsen tager udgangspunkt i oplysninger om borgere i kontanthjælpssystemet

og den generelle befolkningssammensætning i 2019, som er det seneste år med til-

gængelige detaljerede, konsoliderede oplysninger om modtagere af kontanthjælps-

ydelser. Det vurderes samtidigt, at 2019

–

også fremadrettet

–

er repræsentativt for

sammensætningen af kontanthjælpssystemet. Samtidigt er 2019 det seneste fulde år

uden påvirkning af COVID-19.

Efter gældende regler skal borgere i kontanthjælpssystemet, som er indvandret ef-

ter 1. januar 2008, ud over et opholdskrav, opfylde et krav om beskæftigelse, sva-

rende til 2�½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for 10 år, for at blive berettiget til kon-

tant- og uddannelseshjælp. Ved gældende regler i kontanthjælpssystemet forventes

det, at antallet af indvandrede omfattet af beskæftigelseskravet øges år for år, indtil

alle er indvandret efter 1. januar 2008 og dermed er omfattet.

Regeringen ønsker at fremrykke indfasningen af det allerede gældende beskæfti-

gelseskrav for borgere i kontanthjælpssystemet. Med en sådan fremrykning ensret-

tes reglerne på tværs af indvandringstidspunkt, hvorved borgere, som er indrejst før

1. januar 2008 og

ikke

opfylder beskæftigelseskravet, vil være berettiget til SHO-

ydelse, frem for kontant- eller uddannelseshjælp.

I 2019 skønnedes det at dreje sig om 14.000 fuldtidspersoner, mens antallet og der-

med også de fordelingsmæssige konsekvenser vil aftage år for år i takt med, at

færre og færre borgere i kontanthjælpssystemet er indvandret før 1. januar 2008.

Det faktiske antal personer, som ved forslagets ikrafttrædelse vil blive omfattet af

beskæftigelseskravets fremrykning, er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a.

af udviklingen generelt på det danske arbejdsmarked.

Økonomiministeriet har bidraget til besvarelse af underspørgsmål

a., b., c., d. og f.

I besvarelsen er lagt til grund, at der med forsørgelsesgrundlag menes disponibel

indkomst. Den disponible indkomst er sammensat af indkomster fratrukket skat og

indbetaling til pensionsordninger.

Beregningerne i besvarelsen af spørgsmål

a., b.

tager udgangspunkt i alle per-

soner, som i løbet af året har været i berøring med kontanthjælpssystemet i en kor-

tere eller længere periode.

a. Reduktionen i forsørgelsesgrundlag for de berørte borgere, herunder på

tværs af samlivsstatus og antallet af hjemmeboende børn under 18 år

–

op-

gjort i kroner og øre samt procent ift. i dag.

Fremrykningen af beskæftigelseskravet har alene betydning for de borgere i kon-

tanthjælpssystemet, som på det pågældende tidspunkt har seneste indrejsedato før

1. januar 2008. Som nævnt vil fremrykningen af beskæftigelseskravet ikke have

betydning for den disponible indkomst for borgere i kontanthjælpssystemet ved

fuldt indfasede regler.

Forslaget reducerer i gennemsnit den disponible indkomst mere for personer i fa-

milier uden børn end for personer i familier med børn i 2019,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning af fremrykket beskæftigelseskrav på disponibel indkomst for de berørte opdelt efter

familiesammensætning, 2019

Familiesammensætning

Enlig uden børn

Enlig med et barn

Enlig med to børn

Enlig med tre børn

Enlig med over tre børn

Par uden børn

Par med et barn

Par med to børn

Par med tre børn

Par med over tre børn

Ændring, kr. pr.

måned

-2.600

-1.200

-800

-700

-600

-1.900

-1.600

-1.500

-1.300

Pct. af disponibel

indkomst

-25,4

-10,3

-7,2

-6,0

-5,1

-12,8

-10,1

-10,9

-10,2

-11,0

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i 19.000 berørte af kontanthjælpsydelser med ændret kontanthjælpsydelse

som følge af fremrykket beskæftigelseskrav, svarende til 14.000 fuldtidspersoner. Familiesammensætning er

opgjort efter antal børn og voksne i den berørte kontanthjælpsmodtagers familie. Familieækvivalerede

indkomster. Beregnet på baggrund af oplysninger om modtagere af kontanthjælp i løbet af 2019.

Kilde: Økonomiministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag.

b. Danmarks fattigdom, herunder børnefattigdom. I det omfang ministeren

ikke vil regne på fattigdommen, jf. de nu opgivne planer om at indføre en

fattigdomsgrænse, bedes ministeren regne på konsekvenser for antallet af

voksne og børn i lavindkomstgruppen.

En fremrykning af indfasningen af beskæftigelseskravet, så alle borgere i kontant-

hjælpssystemet omfattes, skønnes isoleret set at øge antallet af personer i lavind-

komstgruppen med ca. 8.500 personer, hvoraf 2.900 er børn,

jf. tabel 2.

Virkningen på antal personer i lavindkomstgruppen vil falde i takt med, at færre og

færre borgere i kontanthjælpssystemet er indvandret før 1. januar 2008. Ved fuldt

indfasede gældende regler vil en fremrykning af indfasningen af beskæftigelseskra-

vet derfor ikke have nogen betydning for antal personer i lavindkomstgruppen.

Tabel 2

Virkning af at fremrykke beskæftigelseskravet for antal personer i lavindkomstgruppen, 2019

Lavindkomstgruppen

Midlertidigt (2019)

Varigt (2050)

Alle

8.500

Heraf

børn

2.900

Anm.: Hele befolkningen. Familieækvivalerede indkomster. Lavindkomstgruppen omfatter personer med en

disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Se anmærkning til tabel 1. Frem mod 2023

skønnes en større andel kontanthjælpsmodtagerne at være omfattet af beskæftigelseskravet, hvilket betyder,

at den fordelingsmæssige effekt i 2023 må forventes at være mindre end den viste.

Kilde: Økonomiministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag.

c. Antallet af personer, der skønnes at komme til at leve for mindre end det

såkaldte grundbudget, som ifølge Ydelseskommissionen ”muliggør et be-

skedent, men sundt liv” (Ydelseskommission –

samlede anbefalinger til et

nyt ydelsessystem, 2021), herunder hvor mange procent af grundbudgettet

(opregnet til 2023-priser), der vil være tale om på tværs af familietyper.

Det er ikke muligt at opgøre antallet af ydelsesmodtagere, som skønnes at have en

disponibel indkomst, som er lavere end udgiften til et relevant grundbudget. Det

skyldes blandt andet, at indholdet af varekurvene, der ligger til grund for grundbud-

getterne, afhænger af en række antagelser om familiernes karakteristika, som der

ikke findes tilgængelige oplysninger om, eksempelvis om familiernes faktiske bo-

ligudgift. Samtidig er der ikke opstillet grundbudgetter for alle familiesammensæt-

ninger, herunder familier med mere end 4 børn eller familier, hvori der indgår per-

soner over pensionsalderen.

Hertil kommer, at sammenhængen mellem udgifterne til et givent grundbudget og

årsniveauet for en faktisk families disponible indkomst generelt skal fortolkes med

forsigtighed. Det skyldes, at faktiske familiers sammensætning og karakteristika

med betydning for den disponible indkomst og udgifterne til grundbudgettet typisk

ændrer sig i løbet af et kalenderår, eksempelvis kan antallet af familiemedlemmer

variere som følge af, at familiemedlemmerne bliver født, flytter hjemmefra, går fra

hinanden eller flytter sammen.

I tråd med Ydelseskommissionens opgørelser, kan sammenhængen belyses med fa-

milietypeberegninger. Familietypeberegninger er stiliserede eksempler på dispo-

nible indkomster blandt forskellige familiekonstellationer.

Familietypeberegningerne fremgår af tabel 3, hvor den disponible indkomst for

SHO-ydelsesmodtagere sammenlignes med Ydelseskommissionens foreslåede

grundbudget (pl-2023). Enlige med børn på SHO-ydelse har en disponibel ind-

komst omtrent lig grundbudgettet. Enlige uden børn og par oplever at have en di-

sponibel indkomst, der er lavere end grundbudgettet.

Tabel 3

Disponibel indkomst for personer på SHO-ydelse i pct. af Ydelseskommissionens grundbudget,

2023.

0 børn

Enlige

Par

1 barn

102

2 børn

104

3 børn

102

4 børn

101

Anm.: Der er forudsat en månedlig husleje svarende til medianhuslejen for kontanthjælpsmodtagere, afrundet til

nærmeste 500 kr., samt udgifter til el, vand og varme på mellem 881 og 1.504 kroner per måned. Alle børn

antages at være 7-14 år. Børnebidraget forudsættes at svare til normalbidraget, der udgør 1.500 kroner per

barn per måned. Grund-budgetterne svarer til Rockwool Fondens minimumsbudgetter for 2015, fraregnet

udgifter til varige forbrugsgoder, og fremskrevet til 2023-niveau på baggrund af regeringens skøn over for-

brugerprisindekset frem til 2023. Det er forudsat, at enlige er kvinder, og at par består af en mand og en

kvinde. For at sikre sammenlignelighed mellem grundbudgetter og disponible indkomster er udgifter til hus-

leje, el, vand og varme samt daginstitution inkluderet i grundbudgetterne. Tallene er afrundet.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet beregninger.

d. Gini-koefficienten, herunder betydning for hver decilgruppes disponible

indkomst i kroner og øre samt procentmæssig ændring.

En fremrykning af indfasningen af beskæftigelseskravet, så alle borgere i kontant-

hjælpssystemet omfattes, skønnes isoleret set at øge indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten med 0,05 pct.-point i 2019,

jf. tabel 4.

Virkningen på indkomst-

forskellene målt ved Gini-koefficienten vil falde i takt med at færre og færre bor-

gere i kontanthjælpssystemet er indvandret før 1. januar 2008.

Tabel 4

Virkning af at fremrykke beskæftigelseskravet på indkomstfordelingen målt ved Gini-koefficienten,

2019

Ændring

Midlertidigt (2019)

Varigt (2050)

Gini-koefficient,

pct.-point

0,05

Anm.: Hele befolkningen. Familieækvivalerede indkomster. Se anmærkning til tabel 1. Frem mod 2023 skønnes en

større andel kontanthjælpsmodtagerne at være omfattet af beskæftigelseskravet, hvilket betyder, at den

fordelingsmæssige effekt i 2023 må forventes at være mindre end den viste.

Kilde: Økonomiministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En fremrykning af indfasningen af beskæftigelseskravet vil hovedsageligt reducere

den disponible indkomst blandt personer i 1.-4. indkomstdecil i 2019,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Virkning af at fremrykke beskæftigelseskrav på disponibel indkomst for de berørte opdelt på

indkomst, 2019

Decil

10.

Ændring, kr.

-1.200

-900

-200

-100

Pct. af disponibel indkomst

-1,2

-0,5

-0,1

0,0

Anm.: Hele befolkningen. Familieækvivalerede indkomster. Se anmærkning til tabel 1. Frem mod 2023 skønnes en

større andel kontanthjælpsmodtagerne at være omfattet af beskæftigelseskravet, hvilket betyder, at den

fordelingsmæssige effekt i 2023 må forventes at være mindre end den viste.

Kilde: Økonomiministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag.

e. Virkning på dels arbejdsudbuddet overordnet set, dels reel beskæftigelse af

de berørte

–

tallene bedes opgjort i antal fuldtidspersoner samt i procentdel

af, hvor mange personer, der vil nedsat i forsørgelsesgrundlag.

Arbejdsudbuddet påvirkes positivt af beskæftigelseskravets fulde indfasning, hvor

det skønnes midlertidigt at øge arbejdsudbuddet med 450 fuldtidspersoner (struktu-

relt niveau),

jf. tabel 6.

Arbejdsudbudseffekten vil falde i takt med, at færre og

færre borgere i kontanthjælpssystemet er indvandret før 1. januar 2008.

Tabel 6

Virkning af at fremrykke beskæftigelseskravet på arbejdsudbuddet, 2019

Ændring

Midlertidigt (2019)

Varigt (2050)

Arbejdsudbud

450

Anm.: Der afrundes til nærmeste 50 fuldtidspersoner opgjort i 2019.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det er ikke muligt at opgøre virkningen på reel beskæftigelse for de berørte.

Antallet af personer, hvis rådighedsbeløb vil blive endnu mindre, end hvis

de var lønmodtagere på en såkaldt HK-mindsteløn, og hvor meget mindre

rådighedsbeløbet vil blive på tværs af de familietyper, de berørte befinder

sig i. Ministeren bedes her tage højde for universelle ydelser, som både

overførselsindkomst- og lønmodtagere har ret til, herunder boligstøtte m.v.

Ændringen i disponibel indkomst og det samlede antal af personer, som vil få redu-

ceret den disponible indkomst ved fremrykning af indfasningen af beskæftigelses-

kravet fremgår af tabel 1. De berørte personer forventes typisk at ville få en uæn-

dret eller øget økonomisk gevinst ved at overgå til fuldtidsbeskæftigelse til HK-

mindsteløn.

Der findes aktuelt ikke et analysegrundlag, som gør det muligt på baggrund af regi-

steroplysninger at kvantificere forskellen på den faktiske disponible indkomst for

kontanthjælpsmodtagere med den alternative disponible indkomst ved beskæfti-

gelse til HK-mindsteløn. Det skal i forlængelser heraf bemærkes, at selv hvis der

kunne tilvejebringes en opgørelse af den økonomiske gevinst ved fuldtidsbeskæfti-

gelse til HK-mindsteløn for faktiske kontanthjælpsmodtagere, ville den skulle for-

tolkes med varsomhed, idet mange kontanthjælpsmodtagere ikke modtager samme

ydelse hele året. Derudover ændres deres familiesammensætning løbende, og andre

familiemedlemmers arbejdsmarkedstilknytning og indkomst har stor betydning for

den beregnede forskel.

g. Antallet af personer ift. i dag, der fejlagtigt vil blive vurderet til ikke at

undtages fra beskæftigelseskravet f.eks. som følge af manglende arbejds-

evne, og dermed hvor mange personer, der blive sat ned i ydelse på et

ulovligt grundlag

Der lægges til grund, at kommunerne foretager korrekte vurderinger, både når det

drejer sig om undtagelse og om dokumentation af ophold i riget og beskæftigelses-

historik. Efter gældende regler vil personer, der har en varig og væsentlig nedsæt-

telse af arbejdsevnen, fortsat kunne tildeles førtidspension.

For så vidt angår underspørgsmål

h, i og j,

er det ikke muligt at opgøre forslagets

effekt. Der kan henvises til Ydelseskommissionens rapport, hvor emnerne er nær-

mere belyst.

Afslutningsvis bemærkes, at indfasningen af beskæftigelseskravet blot er et delele-

ment i en samlet reform. Besvarelsen kan derfor ikke ses som en vurdering af de

samlede konsekvenser ved regeringens forslag til et nyt kontanthjælpssystem. Be-

svarelsen vedrører således alene den isolerede effekt af at fremrykke indfasningen

af beskæftigelseskravet.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister