Fremsat den 5. oktober 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven

(Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)

§ 1

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, § 1 i lov nr. 2610 af 28. december 2021 og senest ved § 7 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 49 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark skal opfylde betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2194 af 30. november 2021, lov nr. 376 af 28. marts 2022, § 6 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, § 4 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og senest ved § 2 i lov nr. 1268 af 13. september 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »6.000 kr.« til: »7.000 kr.«.

§ 3

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 2193 af 30. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »4 pct.« til: »3 pct.«

2. I § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »anskaffelsessummen«: », jf. dog 3. pkt.«

3. I § 17, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Afskrivning efter 1. og 2. pkt. på bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.«

4. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 33 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »Den i stk. 1 nævnte« til: »Den i stk. 1, 3. pkt. nævnte«.

6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.« til: »efter stk. 2 eller 3, gælder den forhøjede sats efter stk. 2 også for den tilknyttede bygning, jf. dog stk. 5.«

7. I § 17 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Såfremt en bygning, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter bestemmelsen, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

Stk. 6. Ved afståelse af en ideel andel af en bygning eller installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel andel, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den først erhvervede ideelle andel for den først afståede.«

8. I § 44 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 pct.« til: »3 pct.«

9. I § 44 A, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den 1. januar 2023, kan afskrivning efter 1. pkt. dog ske med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.«

10. I § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 10, ændres »stk. 1, 2. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning fra og med indkomståret 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne har den 21. januar 2022 indgået Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. En aftale, der skal gøre Danmark stærkere, styrke den grønne omstilling og skabe flere arbejdspladser.

Lovforslaget udmønter tre tiltag i aftalens del om Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked. Tiltagene skal bidrage til bl.a. at styrke sammenhængskraften på det danske arbejdsmarked gennem stærkere organisering.

Det er således aftalt, at fra og med indkomståret 2023 gøres fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr. i løbet af indkomståret. Fradragsret for indbetaling af bidraget til a-kassen vil ikke være omfattet af beløbsgrænsen på 1.300 kr.

Herudover er aftalepartierne enige om at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med indkomståret 2023.

I lyset af, at forligskredsen bag Aftale om et tryggere dagpengesystem ikke støtter gennemførelse af de aftalte tiltag på dimittenddagpengeområdet, har det været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien.

Den opdaterede aftaleøkonomi medfører bl.a., at den betingede fradragsret for private lønforsikringer og forhøjelsen af det maksimale fradrag for fagforeningskontingent udskydes med ét år i forhold til det aftalte i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Tiltagene får således virkning fra og med indkomståret 2024.

Derudover er aftalepartierne i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi enige om at nedsætte afskrivningssatsen for bygninger m.v. til 3 pct. fra 2023 for nye investeringer i bygninger og installation. En afskrivningssats på 3 pct. svarer til, at bygninger og installationer er fuldt afskrevet efter ca. 33 år.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer

2.1.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikringer. Den mest udbredte arbejdsløshedsforsikring er igennem et medlemskab af en arbejdsløshedskasse (a-kasse), hvorefter den forsikrede efter ét års medlemskab kan modtage dagpenge ved ledighed.

Forsikringsselskaber kan udbyde private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer), hvor udgifterne til forsikringen ligeledes er fradragsberettigede. Selvom de private lønforsikringer typisk supplerer medlemskabet i en a-kasse, er det ikke en betingelse for fradragsretten, at den private lønforsikring tegnes som supplement til en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse.

Fradragsretten er efter gældende regler ikke betinget af formelle krav. Der skal alene være tale om en forsikring ved arbejdsløshed.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi foreslås det, at fradragsretten for private lønforsikringer fra og med indkomståret 2024 gøres betinget af, at den forsikrede i løbet af indkomståret indbetaler et bidrag på mindst 1.300 kr. til en a-kasse. Beløbet svarer ca. til mindst tre måneders indbetaling af bidrag til det billigste medlemskab af en a-kasse for en fuldtidsforsikret i 2022.

2.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter

2.2.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har som hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet medlemmets kontingentbetalinger til Skatteforvaltningen.

Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere begrænset til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,0 pct. i 2022 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer) har også mulighed for at fradrage udgifter til kontingent til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger eller andre faglige sammenslutninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Loftet over fradrag for faglige kontingenter gælder dog ikke for denne gruppe.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi foreslås det at forhøje loftet over fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med indkomståret 2024. Det betyder, at en lønmodtager fra og med indkomståret 2024 kan få et fradrag på op til 7.000 kr. for sine udgifter til fagforeningskontingent.

2.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.

2.3.1. Gældende ret

Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Der gælder en fælles ordinær afskrivningssats på indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for bygninger og for installationer. Der gælder samme maksimale sats for afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede og ikkeafskrivningsberettigede bygninger. Der er tale om lineære afskrivninger, dvs. samme maksimale afskrivning hvert år af anskaffelsessummen. Hele anskaffelsessummen kan således afskrives i løbet af 25 år.

Afskrivning påbegyndes i det indkomstår, hvor bygningerne eller installationerne er færdige og anvendes erhvervsmæssigt.

Efter gældende regler kan en bygning eller installation, der er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, afskrives med en forhøjet afskrivningssats. Den maksimale afskrivningssats forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den forventede levetid. For eksempel kan en bygning, der har en forventet levetid på 10 år, afskrives med 13 pct. pr. år (10+3).

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger eller installationer afskrives særskilt med samme maksimale afskrivningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.

Efter gældende regler kan udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, jf. afskrivningslovens § 18.

En bygning, der knytter sig accessorisk til en bygning, som afskrives med en forhøjet afskrivningssats, kan efter gældende regler også afskrives med forhøjet sats.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget er en udmøntning af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for bygninger m.v., er at bringe de skattemæssige afskrivninger bedre i overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

Med lovforslaget foreslås det, at afskrivningssatsen for nyerhvervelser nedsættes fra 4 pct. til 3 pct. Det vil sige for erhvervelser af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der sker efter lovens ikrafttræden, og for afholdelse af udgifter til om- og tilbygninger og forbedringer, der sker efter lovens ikrafttræden.

For allerede erhvervede afskrivningsberettigede bygninger og installationer vil afskrivningssatsen fortsat være de gældende 4 pct.

Det vil indebære, at afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der er anskaffet før lovens ikrafttrædelsestidspunkt, men forbedret, om- eller tilbygget efterfølgende, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct., mens udgifterne til forbedring, om- eller tilbygning kun vil kunne afskrives med 3 pct.

Der vil således fremadrettet kunne forekomme bygninger, hvor der er adgang til skattemæssige afskrivninger med to forskellige afskrivningssatser, idet nedsættelsen af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. foreslås at få fremtidig virkning på nyerhvervede bygninger m.v. Det gælder f.eks., hvis en andel af bygningen er anskaffet før den 1. januar 2023 og dermed kan afskrives med 4 pct., mens en anden del er anskaffet den 1. januar 2023 eller senere, som dermed efter forslaget vil kunne afskrives med 3 pct.

Derfor foreslås det at indføre en FIFO-regel (First-In-First-Out), der fastsætter, at såfremt en skattepligtig ejer ideelle andele af en bygning, hvoraf nogle andele er anskaffet før den 1. januar 2023, og andre andele er anskaffet senere, så anses de først erhvervede ideelle andele for de først afståede.

Endvidere foreslås det at justere den gældende særregel for bygninger og installationer med kort levetid, så de skattemæssige afskrivninger kommer i bedre overensstemmelse med den faktiske levetid. Det foreslås for nyerhvervelser at udvide særreglen, så ordningen fremadrettet vil omfatte bygninger og installationer med en forventet levetid kortere end 33 år, mens det særlige tillæg til afskrivningssatsen på 3 procentpoint foreslås fjernet.

Endvidere foreslås afskrivningssatsen for kunstnerisk udsmykning i visse afskrivningsberettigede bygninger ligeledes nedsat fra 4 pct. til 3 pct. for kunstnerisk udsmykning, som den skattepligtige erhverver den 1. januar 2023 eller senere.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vurderes at indebære, at de skattemæssige afskrivninger bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1 Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer

Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, skønnes med nogen usikkerhed at vedrøre ca. 27.000 personer med fritstående private lønforsikringer med en gennemsnitlig årlig indbetaling på 6.000 kr.

En ændring af fradragsretten for private lønforsikringer skønnes på den baggrund at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 40 mio. kr. og ca. 30 mio. kr. efter tilbageløb, jf. tabel 1, som følge af, at der ikke længere kan opnås fradrag for fritstående private lønforsikringer.

Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr., skønnes at medføre, at det ikke længere vil være attraktivt at tegne fritstående private lønforsikringer, hvilket med usikkerhed skønnes at medføre et mindreprovenu som følge af mistede skatteindtægter fra udbetalinger af private lønforsikringer på ca. 65 mio. kr. efter tilbageløb.

Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at halvdelen af de personer, som hidtil har tegnet fritstående private lønforsikringer, i stedet bliver medlem af a-kassesystemet og tegner en supplerende privat lønforsikring, hvilket samlet skønnes at medføre en merindtægt på ca. 25 mio. kr. efter tilbageløb.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget dermed med væsentlig usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 6 mio. kr. Den varige virkning af forslaget skønnes tilsvarende at udgøre et mindreprovenu på ca. 6 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2024 skønnes et merprovenu på ca. 40 mio. kr. svarende til den umiddelbare virkning.

Den umiddelbare virkning for kommuneskatten skønnes at udgøre et merprovenu på ca. 40 mio. kr.

3.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr., skønnes at medføre, at fradragene for fagforeningskontingenter stiger med ca. 400 mio. kr. i 2024. Det umiddelbare mindreprovenu herved skønnes at udgøre ca. 110 mio. kr., jf. tabel 2. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 80 mio. kr. Mindreprovenuet skønnes at stige i en årrække, frem til alle har kontingenter over loftet, hvorefter mindreprovenuet vil falde i takt med, at den reale værdi af fradraget falder. På den baggrund skønnes den varige virkning af forslaget at udgøre et mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2024 skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 110 mio. kr., svarende til den umiddelbare virkning.

Da fradraget for fagforeningskontingenter indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, kan hovedparten af den umiddelbare virkning, ca. 100 mio. kr. i 2024, henføres til kommuneskatten.

Det eksisterende loft over fagforeningskontingenter betragtes som en skattesanktion. I forbindelse med forslaget skønnes den eksisterende skattesanktion at blive reduceret svarende til ca. 110 mio. kr. i 2024.

3.3. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.

Med lovforslaget nedsættes afskrivningssatsen for bygninger mv. fra 4 til 3 pct. af anskaffelsessummen for nye investeringer. Desuden forlænges den særlig adgang til forhøjede afskrivninger for bygninger og installationer fra 25 til 33 år, mens tillægget på 3 pct. fjernes.

På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik skønnes det med stor usikkerhed, at bygningerne m.v. for skønsmæssigt ca. 40 mia. kr. vil være omfattet af satsændringen. Efter gældende regler kan disse investeringer afskrives lineært over 25 år, svarende til årlige afskrivninger på ca. 1,7 mia. kr. (skatteværdi på ca. 350 mio. kr.). Ved den foreslåede satsnedsættelse vil de årlige afskrivninger udgøre ca. 1,2 mia. kr. (skatteværdi på ca. 270 mio. kr.). På dette grundlag skønnes satsnedsættelsen i 2023 at medføre umiddelbart merprovenu på ca. 90 mio. kr., hvilket svarer til et merprovenu på ca. 70 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

I de efterfølgende år vil merprovenuet være gradvist stigende i takt med, at flere investeringer omfattes af den lavere afskrivningssats. I takt med at de afskrivninger, der udskydes pga. satsnedsættelsen, realiseres, vil merprovenuet dog gradvist aftage, og på sigt vil der alene være tale om en rentegevinst for staten, fordi afskrivningerne udskydes, og skatten dermed fremrykkes. Opgjort i varig virkning skønnes ændringen af afskrivningsreglerne at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 720 mio. kr. årligt, hvilket svarer til ca. 540 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Med hensyn til tilbageløb og adfærd antages samme effekt som på investeringerne ved en nedsættelse af selskabsskatten. I de efterfølgende år vil merprovenuet være gradvist stigende i takt med, at flere investeringer omfattes af den lavere afskrivningssats.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 14,24 pct. med afregning tre år efter indkomståret. Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger mv. skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne på ca. 15 mio. kr. for 2023 med afregning i 2026. Provenuvirkningen for kommunerne i efterfølgende år følger proportionalt udviklingen i det samlede umiddelbare merprovenu med tre års forsinkelse.

De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne for bygninger og installationer må forventes at ville reducere incitamentet til at investere i disse aktiver. Der vil dog fortsat være fuldt fradrag for investeringerne, men over en længere periode, hvorfor effekten vurderes at være beskeden.

Samtidig vurderes ændringerne at ville indebære, at de skattemæssige afskrivninger på området i højere grad svarer til den faktiske økonomiske levetid. Dette vil trække i retning af, at afskrivningsreglerne generelt bliver mere neutrale i forhold til, hvilke typer aktiver der investeres i, hvilket vil trække i retning af en samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssig investeringssammensætning.

3.4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2022, 0,2 mio. kr. i 2023, 0,8 mio. kr. i 2024, 1,1 mio. kr. i 2025, 1,0 mio. kr. i 2026, 0,9 mio. kr. i 2027, 0,9 mio. kr. i 2028, 0,8 mio. kr. i 2029 og 0,6 mio. kr. fra 2030 og frem. Udgifterne kan primært henføres til sagsbehandling, vejledning og systemtilpasninger.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr., skønnes at medføre, at det ikke længere vil være attraktivt at tegne fritstående private lønforsikringer. Derfor vurderes det, at flere af de personer, som hidtil har tegnet fritstående private lønforsikringer, i stedet vil blive medlem af a-kassesystemet og tegne en supplerende privat lønforsikring.

Forslaget om at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at nedsætte afskrivningssatsen for bygninger og installationer foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi alene at skulle gælde for nye investeringer, der foretages den 1. januar 2023 eller senere.

De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne for bygninger m.v. vil medføre, at disse aktiver vil skulle afskrives over en længere årrække end i dag, hvilket vil trække i retning af et rentetab for virksomhederne. Isoleret set vil det reducere virksomhedernes incitament til at foretage investeringer på området. Der vil dog fortsat være fuldt fradrag for investeringerne, men over en længere periode, hvorfor effekten vurderes at være beskeden.

Derudover vil de foreslåede ændringer indebære, at der fremover vil gælde forskellige afskrivningssatser for den samme bygning. Den del af bygningerne, der er erhvervet før den 1. januar 2023, vil fortsat kunne afskrives med den hidtidige sats på 4 pct., mens fremtidige forbedringer af den samme bygning, foretaget den 1. januar 2023 eller senere, efter forslaget kun vil kunne afskrives med den foreslåede lavere sats på 3 pct.

Den omstændighed, at nedsættelsen af afskrivningssatsen kun skal have virkning for fremtidige investeringer indebærer, at virksomhederne - f.eks. ved ændret anvendelse og forbedringer af bygningen - skal holde styr på, hvilke dele der fremover kan afskrives med den høje sats, og hvilke dele der fremover kun kan afskrives med den foreslåede lavere sats.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, der vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni 2022 til den 19. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, BUPL, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk PersonTransport, Dansk Skovforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske A-Kasser, Danske Havne, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Vandværker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, EjendomDanmark, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Olie Gas Danmak, Oxfam IBIS, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, SEGES, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til arbejdsløshedsforsikringer kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradragsretten omfatter både arbejdsløshedsforsikringer, der tegnes igennem et medlemskab af en a-kasse, men også private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer), der udbydes af forsikringsselskaber. De private lønforsikringer kan udbydes som supplement til en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse, men kan også udbydes uden at supplere en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse.

Det er forsikringsselskaber og a-kasser, der indberetter forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Indberetningen sker én gang om året. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, skal den forsikrede selv indberette udgifterne til Skatteforvaltningen, idet de udenlandske forsikringsselskaber og a-kasser ikke er pålagt indberetningspligt.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i pensionsbeskatningslovens § 49, hvorefter, at fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark skal opfylde betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lovforslaget vil medføre at det ikke længere vil være muligt at få fradrag for udgifter til private lønforsikringer, hvis man ikke i indkomståret har indbetalt mindst 1.300 kr. i bidrag til en a-kasse. Den foreslåede ordning vil alene omfatte udgifter til private lønforsikringer. Udgifter til bidrag til en a-kasse vil ikke være omfattet af den foreslåede ordning og vil således være fradragsberettiget uanset størrelsen på det indbetalte bidrag til a-kassen.

Danske forsikringsselskaber og a-kasser vil som hidtil skulle indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen én gang om året til Skatteforvaltningen.

Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, vil udgifter til private lønforsikringer være fradragsberettigede, hvis der i løbet af indkomståret samlet indbetales mindst 1.300 kr. i bidrag til a-kasser i Danmark og andre EU/EØS-lande. A-kasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark vil skulle opfylde betingelserne for anerkendelse af en a-kasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil betyde, at a-kassen skal være tværfaglig eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og/eller selvstændigt erhvervsdrivende, og optage personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt. Betingelserne for anerkendelse af a-kasser i § 32 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil som hidtil også gælde for danske a-kasser. Udenlandske a-kasser vil ikke blive pålagt at indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, vil dokumentation herfor skulle sendes til Skatteforvaltningen. Behandlingen af fradraget for medlemskab af en udenlandsk a-kasse vil være tilsvarende den, der gælder i dag.

Udbetaling fra private lønforsikringer, der udbetales i forbindelse med ledighed, vil som hidtil være skattepligtig for forsikringsmodtager, også selvom udgifterne til lønforsikringen ikke kan fradrages.

Til § 2

Det fremgår af ligningslovens § 13, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet medlemmets kontingentbetaling til Skatteforvaltningen.

Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere begrænset til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,0 pct. i 2022 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Det foreslås, at i § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres 6.000 kr. til 7.000 kr.

Det foreslås således at loftet over fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes. Forslaget vil betyde, at lønmodtagere fra og med indkomståret 2024 vil kunne få fradrag for op til 7.000 kr. pr. år for udgifter til fagforeningskontingenter. Den del af udgiften til fagforeningskontingenter, der overstiger beløbsgrænsen på 7.000 kr. pr. år, vil ikke kunne fradrages.

Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter vil som hidtil ikke gælde for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).

Der ændres ikke i øvrigt i betingelserne for at få fradrag for fagforeningskontingenter. Som hidtil vil det således være en betingelse, at kontingentbetalingen sker til en fagforening eller anden faglig sammenslutning, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Fradragsretten vil ligeledes som hidtil være betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet kontingentudgiften til Skatteforvaltningen.

Til § 3

Til nr. 1

Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1. Afskrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.

Afskrivningerne for både bygninger og installationer er ubundne. Den skattepligtige har således adgang til selv at fastsætte afskrivningssatsen mellem 0 og 4 pct. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivningerne, selv om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert indkomstår.

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger eller installationer er ligeledes afskrivningsberettigede med samme afskrivningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, at nedsætte afskrivningssatsen for nye investeringer fra 4 pct. til 3 pct.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at de skattemæssige afskrivninger bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

Til nr. 2

Efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., kan bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Derudover kan afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., at indsætte en henvisning til § 17, stk. 1, 3. pkt.

Henvisningen sker som følge af, at nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for fremtidige afskrivninger foretaget den 1. januar 2023 eller senere. Afskrivningssatsen på 4 pct. vil stadig finde anvendelse for bygninger og installationer anskaffet før den 1. januar 2023.

Til nr. 3

Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1. Afskrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.

Afskrivningerne for både bygninger og installationer er ubundne. Den skattepligtige har således adgang til selv at fastsætte afskrivningssatsen mellem 0 og 4 pct. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivningerne, selv om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert indkomstår.

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger eller installationer er ligeledes afskrivningsberettigede med samme afskrivningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, 3. pkt., at afskrivning efter 1. og 2. pkt. på bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Den foreslåede ændring indebærer, at nedsættelsen af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for nyerhvervelser, mens afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct.

Hvis den skattepligtige har erhvervet en afskrivningsberettiget bygning før den 1. januar 2023 og fra og med denne dato har afholdt udgifter til forbedring af bygningen, vil den skattepligtige således kunne foretage skattemæssige afskrivninger på selve bygningen med 4 pct., mens udgifterne til forbedringerne efter forslaget kun vil kunne afskrives med 3 pct.

Hvis den skattepligtige har erhvervet en andel på f.eks. 25 pct. af en afskrivningsberettiget bygning før den 1. januar 2023, vil bygningen kunne afskrives med 4 pct. årligt af anskaffelsessummen. Hvis den skattepligtige erhverver yderligere f.eks. 10 pct. af bygningen den 1. januar 2023 eller senere, vil denne del af bygningen efter forslaget kun kunne afskrives med 3 pct.

Foretager den skattepligtige forbedringer på den afskrivningsberettigede bygning den 1. januar 2023 eller senere, vil udgifterne til forbedringerne efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct., selv om en andel af bygningerne er erhvervet før den 1. januar 2023. Afskrivningssatsen på den oprindelige ejerandel på 25 pct. af selve bygningen vil fortsat være 4 pct.

Til nr. 4

Efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, kan en bygning eller installation, der må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, afskrives med en forhøjet afskrivningssats. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den forventede levetid. Hvis f.eks. den forventede levetid er 10 år, vil der kunne afskrives med op til 13 pct. pr. år (10+3).

Der gælder samme maksimale sats for afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede bygninger.

Levetiden for bygninger skal regnes fra opførelsen. Levetiden for installationer skal regnes fra installationens fuldførelse.

Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 17 efter stk. 1 indsættes et stk. 2, så særreglen med forhøjet afskrivningssats for afskrivningsberettigede bygninger og installationer med en forventet kortere levetid udvides, så ordningen fremadrettet for nye erhvervelser vil omfatte bygninger og installationer med en forventet levetid kortere end 33 år, mens det særlige tillæg til afskrivningssatsen på 3 procentpoint foreslås ophævet.

Den foreslåede ændring vurderes at indebære, at de skattemæssige afskrivninger for nyerhvervelser bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

Til nr. 5

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 2, at afskrivningssatsen i stk. 1 forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 2, 1. pk., der bliver stk. 3, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 17, stk. 1, så der i stedet henvises til § 17, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede ændring er en følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 2 og 3.

Det indebærer, at de gældende højere afskrivningssatser for bygninger og installationer med kort levetid fortsat vil gælde for bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023.

Til nr. 6

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 3, at såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre henvisningen til afskrivningslovens § 17, stk. 2, så der i stedet henvises til § 17, stk. 2 eller 3. Det foreslås endvidere i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, at indsætte en henvisning til stk. 2.

Det indebærer, at en accessorisk bygning (f.eks. en kontorbygning), der er anskaffet den 1. januar 2023 eller senere, vil være omfattet af den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, uanset om den accessoriske bygning knytter sig til en bygning, der er anskaffet før den 1. januar 2023.

Til nr. 7

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, kan bygninger, der ikke kan afskrives på efter afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1-3, alligevel afskrives, såfremt bygningen knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjener til driften af den virksomhed, som de afskrivningsberettigede bygninger anvendes til.

Det foreslås for det første at indsætte et nyt stk. 5 i afskrivningslovens § 17, der omhandler en bygning, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og som knytter sig accessorisk til en bygning, der ligeledes er anskaffet før den 1. januar 2023. Bestemmelsen er en undtagelse fra den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

De foreslåede ændringer i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, vil indebære, at den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2, vil omfatte accessoriske bygninger, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, og bygninger, der knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede bygninger, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere.

Den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 5, vil derimod indebære, at bygninger, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og som knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede bygninger med kort levetid, der ligeledes er erhvervet før dette tidspunkt, fortsat vil kunne afskrives efter den højere sats efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3.

Der vil således efter forslaget fortsat kunne foretages afskrivning med en forhøjet afskrivningssats på eksempelvis en kontorbygning, der knytter sig accessorisk til en afskrivningsberettiget bygning med kort levetid. Den nugældende høje afskrivningssats, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, vil efter forslaget dog alene kunne benyttes, hvis både den accessoriske bygning og den bygning, den knytter sig til, er anskaffet før den 1. januar 2023.

Hvis enten den accessoriske bygning eller den bygning, den knytter sig til, er anskaffet senere, vil den accessoriske bygning efter forslaget kun kunne afskrives med den lavere afskrivningssats, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2.

Hvis en gammel kontorbygning knytter sig accessorisk til en gammel produktionsbygning med kort levetid, vil kontorbygningen efter forslaget fortsat kunne afskrives med de gældende høje satser, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3. Hvis produktionsbygningen fra og med den 1. januar 2023 erstattes af en ny produktionsbygning, som kontorbygningen knytter sig accessorisk til, vil det efter lovforslaget medføre, at kontorbygningen fremover omfattes af den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der fremover vil kunne forekomme forskellige afskrivningssatser afhængig af anskaffelsestidspunktet.

Det foreslås for det andet at indsætte en ny bestemmelse som afskrivningslovens § 17, stk. 6, hvor det foreslås, at hvis den skattepligtige afstår en ideel andel af en bygning eller installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel andel, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den først erhvervede ideelle andel i bygningen eller installationen for den først afståede.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved afståelse af ideelle andele i en bygning eller installation, hvor nogle er anskaffet før lovens ikrafttrædelse, og nogle er anskaffet efter lovens ikrafttræden, vil skulle opgøre den skattepligtige indkomst efter FIFO-princippet (First-In-First-Out).

Hvis den skattepligtige f.eks. har erhvervet en ideel andel på 10 pct. af en afskrivningsberettiget bygning i 2020 og en yderligere andel på 15 pct. i 2024, vil den skattepligtige efter forslaget i 2024 kunne afskrive med 4 pct. af anskaffelsessummen for 10-pct.-andelen og med 3 pct. af anskaffelsessummen for 15-pct-andelen. Hvis den skattepligtige herefter i 2025 afstår en ideel andel på 10 pct. af bygningen, anses hele den andel, der blev anskaffet i 2020, for afstået. Den skattepligtige vil herefter efter forslaget i 2025 kunne afskrive med 3 pct. af anskaffelsessummen for 15-pct.-andelen. Beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger vil ligeledes blive opgjort på baggrund af afskrivningerne på den afståede andel på 10 pct.

Til nr. 8

Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger fra og med anskaffelsesåret kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.

Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en- og tofamiliehuse eller i den del af en bygning, der anvendes til beboelse. Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, og selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte sig af afskrivningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 1. pkt., at ændre afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at kunstnerisk udsmykning afskrives over en lidt længere afskrivningsperiode end efter gældende regler.

Til nr. 9

Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger fra og med anskaffelsesåret kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.

Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en- og tofamiliehuse eller i den del af en bygning, der anvendes til beboelse. Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, og selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte sig af afskrivningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at indsætte et nyt 2. pkt. efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 1. pkt., hvor det fastsættes, at afskrivninger dog kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, når den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den 1. januar 2023, og de øvrige betingelser for afskrivning er opfyldt, jf. afskrivningslovens § 44 A.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at kunstnerisk udsmykning, der erhverves den 1. januar 2023 eller senere, kun vil kunne afskrives med 3 pct. årligt, mens kunstnerisk udsmykning, der er erhvervet tidligere, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct. årligt.

Til nr. 10

Det følger af afskrivningslovens § 44 A, stk. 5, at såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.

Efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 6, 2. pkt., bortfalder afskrivningsretten, såfremt bygningen, som den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., ophører med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Afskrivningsretten bortfalder fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.

Efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 10, kan køber afskrive på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 10, at ændre henvisningen i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., så der i stedet henvises til § 44 A, stk. 1, 3. pkt.

De foreslåede ændringer er en følge af forslaget om at indsætte et nyt 2. punktum i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023

Lovens § 3 om nedsættelse af afskrivningssatsen gælder efter sit indhold for bygninger og installationer m.v., der erhverves den 1. januar 2023 eller senere, og for udgifter til forbedringer m.v., der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.

For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil loven således gælde fra og med indkomståret 2023 (kalenderåret 2023).

Et selskab, hvis indkomstår 2023 løber fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 (bagudforskudt indkomstår), og som erhverver en afskrivningsberettiget bygning den 15. januar 2023, vil fra og med indkomståret 2023 efter forslaget alene kunne afskrive på bygningen efter den foreslåede lavere sats på 3 pct.

For skattepligtige med fremadforskudt indkomstår vil loven i visse tilfælde kunne gælde i indkomståret 2022. Det vil f.eks. kunne lade sig gøre, hvis den skattepligtiges indkomstår 2022 starter den 1. februar 2022 og løber frem til den 31. januar 2023, og den skattepligtige anskaffer en afskrivningsberettiget bygning den 15. januar 2023. Den afskrivningsberettigede bygning er i dette eksempel erhvervet i indkomståret 2022, men da bygningen er erhvervet efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2023, vil den efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 har virkning fra og med indkomståret 2024.

Virkningstidspunktet følger af den opdaterede aftaleøkonomi til Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov