Fremsat 05-10-2022
Ministerområde:
Skatteministeriet
Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 aftalen "En ny reformpakke for dansk økonomi”. Lovforslaget udmønter tre tiltag i aftalens del ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked”.
Det foreslås at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. i a-kassebidrag fra og med den 1. januar 2024.
Derudover foreslås det at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingent fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med den 1. januar 2024.
Endelig foreslås det at nedsætte afskrivningssatsen for nyerhvervede bygninger m.v. fra 4 pct. til 3 pct. fra og med den 1. januar 2023.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.