Skriftlig fremsættelse (5. oktober
2022)
Børne- og
undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser
(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til
pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og
aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023, fastsættelse
af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2023,
afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på
grundforløbet m.v.)
(Lovforslag nr. L 29)
Det er et element i "Trepartsaftale om
ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt
virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020, at der skal ses nærmere
på muligheden for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)
refunderer arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag for elever og
lærlinge. På baggrund af nærmere
drøftelser er parterne bag trepartsaftalen blevet enige om,
at AUB fra 1. januar 2023 vil skulle refundere arbejdsgiveres
udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og
lærlinge med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct.
af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser.
Med nærværende lovforslag
foreslås den nye ordning med pensionsrefusion
indført.
I modellen med det fleksible
uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbidraget hvert
år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året
samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og
indtægter i det seneste regnskabsår. Modellen har
baggrund i trepartsaftalen fra maj 2020 og "Trepartsaftale om flere
lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020. Det
indgår dertil som et element i "Aftale om 1-årig
forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel
voksen, efter- og videreuddannelse" fra oktober 2021, at det
underskud, som AUB fik i 2020, skal betales tilbage i 2022, 2023 og
2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Derfor skal
korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i
2023, indregnes i den foreslåede sats for uddannelsesbidraget
for 2023.
Det foreslås på denne baggrund,
at uddannelsesbidraget sættes op fra 2.803 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022 til 2.890 kr. i 2023 pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
I modellen med det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag fastsættes VEU-bidraget
- lige som uddannelsesbidraget - hvert år ved lov efter det
forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for
sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste
regnskabsår. Også denne model har et historisk
ophæng i trepartsaftaler, om end disse har været
tidsbegrænsede. Regeringen finder i lyset af Rigsrevisionens
beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets
forvaltning af AUB-ordningen, at dette princip for
fastsættelse af VEU-bidraget bør videreføres,
da det sikrer balance i ordningen over tid.
Det foreslås, at det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag videreføres for 2023,
og at VEU-bidraget sættes ned fra 410 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022 til 111 kr. i 2023 pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Lovforslaget vedrører endvidere det
lærepladsafhængige AUB-bidrag, der blev aftalt ved
"Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft
i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016. I ordningen med det
lærepladsafhængige AUB-bidrag belønnes de
virksomheder, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet
arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig
grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt
pålægges et større ansvar for den samlede
finansiering i AUB. Det er forudsat i modellen, at der årligt
ved lov skal ske en fastsættelse af modelparametrene i det
lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Det foreslås, at bilag 1 til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres med sigte på
at fastsætte modelparametrene for 2023.
Endelig foreslås det af lovtekniske
årsager i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at
inkorporere justerede regler for et lærepladstaxametertilskud
til institutioner, hvilket i 2022 har været hjemlet i kraft
af tekstanmærkning på finansloven, og tillige at
afskaffe færdiggørelsestaxameter på
grundforløbet ved ændring af lov om
erhvervsuddannelser. Der er tale om en udmøntning af
initiativet om styrkede økonomiske incitamenter i
trepartsaftalen fra november 2020.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2023.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.