Fremsat den 10. november 2021 af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsmiljø

(Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022 og bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer m.v.)

§ 1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 20. marts 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1437 af 29. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, indsættes efter »kapitel 12,«: »ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14,«, og »og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24« udgår.

2. I § 14, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kapitel 12,«: »ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14,«, og », voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24« ændres til: »og voksenlærlingetilskud efter kapitel 23«.

3. I § 97 b, stk. 1, ændres »den 31. december 2021« til: »den 31. december 2022«.

4. § 97 b, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. december 2022 og skal påbegyndes inden den 1. april 2023.«

§ 2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1554 af 27. december 2019 og § 3 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 72 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomheders brug af hjælpeværktøjer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virksomhederne, herunder om ansvar og opgaver.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) har efter aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance, som er aftalekredsen bag Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 af 25. januar 2021, besluttet at forlænge retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022.

Dette indebærer konkret en forlængelse af ordningen med ret til tilbud om uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje, som fremgår af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget udmønter den aftalte forlængelse af retten til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i mink- eller følgeerhvervet, inden for en pulje, så retten også gælder i 2022.

Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. dataansvar ved Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger, der modtages i forbindelse med, at Arbejdstilsynet stiller hjælpeværktøjer og andre løsninger til rådighed for virksomhederne. Formålet med værktøjerne og løsningerne er at hjælpe og understøtte virksomhederne i at opfylde deres forpligtelser efter loven og dermed overholde lovens krav.

Arbejdstilsynet har - på baggrund af den politiske Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019 - udviklet et digitalt APV-værktøj til virksomhederne. Det digitale værktøj er tilgængeligt på Arbejdstilsynets hjemmeside. Med værktøjet kan virksomhederne få hjælp til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Virksomhederne indsamler ved brug af APV-værktøjet almindelige og følsomme personoplysninger og kan indsamle personoplysninger om straffedomme og lovovertrædelser, som Arbejdstilsynet behandler, når virksomhederne bruger værktøjet.

Arbejdstilsynet har ifølge loven bl.a. til opgave at vejlede virksomhederne om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder om pligten til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. I forbindelse med virksomhedernes brug af APV-værktøjet er der behov for at tydeliggøre fordeling af ansvar m.v. Formålet med lovforslaget er at sikre mulighed for dette. Lovforslaget har også til formål at bemyndige beskæftigelsesministeren til i fremtiden at fastsætte nærmere regler om dataansvar m.v. som led i behandling af personoplysninger i forbindelse med udvikling af andre former for værktøjer, løsninger eller services, som Arbejdstilsynet måtte stille til rådighed for virksomhederne, f.eks. på Arbejdstilsynets hjemmeside. Formålet med værktøjerne vil være at skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål med vejledning fra Arbejdstilsynet, hvilket er et af formålene med arbejdsmiljøloven.

Lovforslaget indeholder endelig to konsekvensrettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som følge af lov nr. 2201 af 29. december 2020. Med lov nr. 2201 af 29. december 2020 blev indgangen til korte erhvervsrettede kurser styrket og forenklet, og i den forbindelse blev ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse ophævet i lovens kapitel 24 og med tilretninger flyttet til lovens kapitel 14. Lovens §§ 10 og 14, som henviser til opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 24, blev dog ikke konsekvensrettet. Bestemmelserne konsekvensrettes derfor i nærværende lovforslag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om uddannelse fremgår af gældende kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende lovs § 97 b har personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje og i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021, ret til tilbud om uddannelse, som er omfattet af lovens §§ 90 og 91, hvis personen er omfattet af en af følgende målgrupper i loven:

1) § 6, nr. 1-5.

2) § 6, nr. 6 og 7, og ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed.

3) § 6, nr. 8.

4) § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse.

5) § 6, nr. 10-13.

Målgruppen, der kan få tilbud om uddannelse efter § 97 b, er dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet efter integrationsloven (overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet), sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Efter lovens § 97 b, stk. 3, skal personen have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021, og personen skal på tro og love erklære, at personen har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

Der stilles ikke krav om, at personen er blevet ledig i denne periode. Personen kan dermed blive ledig senere og have ret til tilbud om uddannelse. Der stilles heller ikke krav til længden af eller timetal for arbejdet inden for perioden, eller til om personen har arbejdet som lønmodtager, selvstændig eller som medhjælpende/medarbejdende ægtefælle.

Ved følgeerhverv forstås, at over halvdelen af virksomhedens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med danske minkproducenter, og at virksomhedens produktion ikke umiddelbart kan omlægges til anden aktivitet, dog med 2 undtagelser hertil, om henholdsvis udlejet staldkapacitet til dansk minkavl og pelserier, der betjener danske minkavlere, hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor der også drives minkavl i Danmark. Dette fremgår af Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 af 25. januar 2021.

Følgeerhverv kan f.eks. være fodercentraler, pelserier, produktionsenheder til diverse materiel, autoværksteder til vedligehold af maskineri, minkforarbejdningsvirksomheder og minkauktionshuse.

Hvis personen er i tvivl om, hvorvidt personen har arbejdet som lønmodtager inden for et følgeerhverv, må personen henvende sig til den virksomhed, hvor personen var ansat, for at afklare dette. Personen har også mulighed for at bede jobcenteret om hjælp.

Efter lovens § 97 b, stk. 2, skal tilbuddet være bevilget senest den 31. december 2021 og skal påbegyndes inden den 1. april 2022. Det betyder, at jobcenteret senest den 31. december 2021 skal have givet tilbuddet om uddannelse til personen, og at personen senest den 31. marts 2022 skal være begyndt på uddannelsen.

Lovens § 90 omfatter tilbud om ordinær uddannelse i form af uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes generelt. Uddannelsen skal umiddelbart være rettet mod job på arbejdsmarkedet. Det kan fx være tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller tilbud om AMU-kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, er der dog fastsat regler om, at visse uddannelser ikke umiddelbart skal være rettet mod arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. en række forberedende og almene uddannelser.

Lovens § 91 omfatter tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet. De uddannelser og kurser, som er omfattet af § 91, er bl.a. kurser hos private udbydere og jobsøgningskurser.

Der er inden for puljen ikke begrænsninger for, hvilke typer og antal af uddannelser omfattet af §§ 90 og 91, som personen har ret til. Retten til tilbud om uddannelse omfatter dermed alle typer af uddannelse, herunder uddannelser rettet mod den grønne omstilling samt partsafklarede og skræddersyede opkvalificeringsforløb. Dette gælder uanset, om det er offentlige eller private udbydere i Danmark - og uden noget prisloft.

Derimod omfatter retten ikke andre vejlednings- og opkvalificeringstilbud, f.eks. særligt tilrettelagte forløb, dvs. forløb som ikke kan anses for uddannelse.

Efter lovens § 97 b, stk. 8, er der dog hjemmel til at fastsætte bekendtgørelsesregler om bl.a. at der inden for puljen også kan gives visse andre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 469 af 20. marts 2021 om ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for en pulje i 2021, og om administration m.v. af puljen. I bekendtgørelsen er det fastsat, at retten også omfatter tilbud om jobsøgningskurser og realkompetencevurderinger.

Da personen efter loven har ret til tilbud under puljen, skal jobcenteret ikke fortage en vurdering af, om f.eks. tilbuddet er den rigtige indsats for at bringe den enkelte tilbage til arbejdsmarkedet, eller om pågældende har de nødvendige kompetencer til at gennemføre uddannelsen.

Personen skal selv henvende sig om de uddannelser, som personen ønsker at få bevilget under sin ret til tilbud om uddannelser, men jobcenteret skal i overensstemmelse med de almindelige regler hjælpe og vejlede personer i målgruppen om retten til tilbud. Personen har ikke en ret over for uddannelsesstederne. Personen skal dermed opfylde de almindelig betingelser for optagelse m.v. på uddannelsesinstitutioner og private uddannelsessteder m.v.

Retten til uddannelse er betinget af, at der er midler inden for puljen til betaling af udgiften til uddannelsen. Dermed er personens ret til tilbud om uddannelse begrænset af puljen, dvs. at der på bevillingstidspunktet for tilbuddet om uddannelse er midler inden for kommunens tilsagn/andel af puljen.

Reglerne om fordeling af tilsagn/andel af puljen til kommunerne er med hjemmel i lovens § 97 b, stk. 8, fastsat i bekendtgørelse om ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for en pulje i 2021, og om administration m.v. af puljen.

Efter lovens § 97 b, stk. 4, er tilbuddet frivilligt for personen, og personen er under tilbuddet fritaget fra pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbegyndt. Personen kan dermed sige nej til et tilbud om uddannelse, og kan undlade at påbegynde eller deltage i tilbuddet og kan ligeledes ophøre med tilbuddet uden sanktioner efter ydelsesreglerne i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for dagpengemodtagere, lov om sygedagpenge for sygedagpengemodtagere og lov om aktiv socialpolitik for de øvrige målgrupper.

Personen er under tilbuddet ligeledes fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, jf. § 97 b, stk. 5, i loven. Dermed er personen fritaget for både at søge og tage job, herunder dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, mens personen deltager i uddannelsen.

Efter lovens § 97 b, stk. 6, kan tilbuddet række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Dermed har personen mulighed for at kunne færdiggøre den uddannelse, som personen er påbegyndt under puljen.

Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret til en forsørgelsesydelse. Det er således betingelserne for at modtage ydelsen, der afgør, om en person har ret til ydelsen. Hvis personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på su, hvis personen har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden ydelse. Hvis personen får en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, vil pågældende kunne fortsætte uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter lovens § 97 b, stk. 7, finder reglerne i lovens §§ 53 og 95 om de overordnede betingelser for tilbud og om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser ikke anvendelse for tilbud om uddannelse inden for puljen.

Jobcenteret kan dermed ikke afvise tilbuddet ud fra en vurdering om, at tilbuddet ikke er den hurtigste vej til varig beskæftigelse, eller at betingelserne i lovens § 95 ikke er opfyldt.

Lovens almindelige regler om bl.a. cv, cv-samtaler, tilmelding som arbejdssøgende, jobsamtaler under kontaktforløbet og opfølgningssamtaler, finder anvendelse for personen. Ligeledes finder reglerne i lovens kapitel 26 og 27 om befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor anvendelse for tilbuddet.

Efter lovens § 97 a, stk. 8, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om målgruppen, tilbuddet om uddannelse og om, at der inden for puljen også kan gives visse andre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for en pulje i 2021, og om administration m.v. af puljen, fastsat regler om bl.a. afgrænsning af følgeerhverv og uddannelse, om at der inden for puljen kan gives tilbud om jobsøgningskurser og realkompetencevurderinger og om, at kommunerne med midler fra puljen kan få dækket driftsudgifterne til køb af tilbud efter § 97 b. Der er også fastsat regler om bl.a. administration af puljen herunder om afgivelse af tilsagn om midler til kommunerne og regnskabsaflæggelse.

Det følger af lovens § 196 b, at inden for puljen refunderer staten 100 pct. af kommunes udgifter til tilbud efter § 97 b, herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.

Der er med hjemmel i § 62, stk. 10, og § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat bekendtgørelsesregler om, at dagpengemodtagere (medlemmer), som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde, og desuden er fritaget for at deltage i rådighedssamtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selvbooking af rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen. Der er også fastsat bekendtgørelsesregler om, at medlemmer, som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil have pligt til at møde op til og deltage i tilbuddet, og at de ikke vil have pligt til at deltage i andre tilbud efter loven i den periode, hvor de deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b. Der er endelig fastsat regler om, at medlemmer, som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil kunne blive sanktioneret for afslag på eller ophør i tilbuddet. Det samme vil gælde for andre tilbud efter loven i den periode, hvor de deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b. Det er fortsat en betingelse for udbetaling af dagpenge, at medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Der er med hjemmel i § 10, stk. 2, i lov om sygedagpenge fastsat bekendtgørelsesregler om, at når en sygemeldt, der har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv, benytter sig af retten til at få et tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller overgår fra dagpenge til sygedagpenge og deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b, vil tilbuddet komme til at indgå i opfølgningen. Da deltagelse i evt. erhvervsmæssig uddannelse dermed vil ske efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i kommunens opfølgningsindsats, vil der kunne udbetales sygedagpenge, selvom personen deltager i erhvervsmæssig uddannelse, idet kommunen fastsætter det ugentlige timetal, som personen kan deltage i undervisning med og alligevel modtage sygedagpenge, ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag. Der er endvidere fastsat regler om, at den sygemeldte ikke vil have pligt til at deltage i andre tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen i den periode, hvor personen deltager i uddannelsestilbuddet. Det vil fortsat være en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at personen opfylder sygedagpengelovens betingelser. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og at personen skal medvirke til sagens oplysning.

Der er med hjemmel i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik fastsat bekendtgørelsesregler om, at personer, der deltager i uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager eller overgår til at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangsydelse (uden for introduktionsprogrammet) ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod sådanne uddannelsestilbud, og at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbuddet uden ydelsesmæssige konsekvenser. Der er videre fastsat regler om, at personer, der deltager i uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager eller overgår til at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangydelse (uden for introduktionsprogrammet), ikke skal være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om aktiv socialpolitik. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde eller ikke er aktivt jobsøgende. Det er fortsat en betingelse for udbetaling af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangsydelse (uden for introduktionsprogrammet), at personen i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til ydelsen i lov om aktiv socialpolitik.

Der er med hjemmel i §§ 69, 69 k og 75 i lov om aktiv socialpolitik fastsat bekendtgørelsesregler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og personer, der modtager ledighedsydelse, og som er omfattet af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod eller deltage i tilbud omfattet af § 97 b, og at personerne vil kunne udeblive fra eller ophøre i tilbud efter § 97 b uden ydelsesmæssige konsekvenser. Der er videre fastsat regler om, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, ikke skal stå til rådighed for henvist arbejde, og at personer, der modtager ledighedsydelse, ikke skal stå til rådighed for tilbud om et rimeligt fleksjob og ikke skal være aktivt jobsøgende under tilbuddet. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i et tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist arbejde, ikke tager imod et rimeligt tilbud om fleksjob eller ikke er aktivt jobsøgende.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskæftigelsesministeriet er på baggrund af henvendelser til ministeriet blevet opmærksom på, at en del personer, der har arbejdet i mink- og følgeerhvervet, først bliver ledige i 2022 og dermed ikke vil kunne få ret til uddannelse under puljen.

Beskæftigelsesministeriet har desuden fra kommunerne fået oplyst, at der siden 23. marts 2021 kun har været et begrænset forbrug af puljen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at ordningen med ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje forlænges med et år, så ordningen fortsat gælder i 2022.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige ordning i § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlænges med ét år, så personer omfattet af en af målgrupperne i § 97 b, stk. 1 nr. 1-5, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i den periode, der fremgår af § 97 b, stk. 3, inden for en pulje har ret til tilbud om uddannelse omfattet af §§ 90 og 91, i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2022.

Dermed vil dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, også i 2022 have ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Personen skal - ligesom efter de gældende regler - have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021, og personen skal på tro og love erklære, at personen har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

Med forslaget vil både personer, der er blevet ledige i 2021 og i 2022, og som har arbejdet i mink- eller følgeerhvervet i perioden, kunne få tilbud om og påbegynde uddannelser under puljen.

Retten til uddannelse er fortsat betinget af, at der er midler inden for puljen til betaling af udgiften til uddannelsen. Dermed er personens ret til tilbud om uddannelse begrænset af puljen, dvs. at der på bevillingstidspunktet for tilbuddet om uddannelse er midler inden for kommunens tilsagn/andel af puljen.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse. Det gælder f.eks. følgende regler og betingelser:

- Personen har ret til alle typer af uddannelse, realkompetencevurderinger samt jobsøgningskurser, og der er ret til flere uddannelser.

- Definition af følgeerhverv.

- Tilbuddet er frivilligt for personen, og går forud for andre tilbud.

- Personen er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde under uddannelsen.

- Personer, der ikke har ret til forsørgelsesydelse efter ydelsesreglerne, har med retten til uddannelse ikke en ret til en forsørgelsesydelse. Det gælder f.eks. ledige selvforsørgende.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen ovenfor i pkt. 2.1.1.

2.2. Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger

2.2.1. Gældende ret

Efter arbejdsmiljølovens § 1, nr. 2, har loven bl.a. til formål at skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med bl.a. vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har efter arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 1 og 2, til opgave bl.a. at vejlede virksomhederne om arbejdsmiljømæssige spørgsmål og at yde yderligere vejledning til små virksomheder.

Arbejdsmiljølovens § 15 a, indeholder et krav om, at virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdstilsynet har derfor pligt til at yde vejledning om udarbejdelse af sådan en vurdering.

Som hjælp til især små og mellemstore virksomheder har Arbejdstilsynet udviklet et værktøj til brug for udarbejdelse af den skriftlige arbejdspladsvurdering og kravet om handlingsplan, som kan tilgås via Arbejdstilsynets hjemmeside. I værktøjet vejledes virksomhederne igennem processen med udarbejdelse af arbejdspladsvurdering undervejs.

Arbejdsmiljøloven indeholder ikke i dag en hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan fastsætte nærmere regler for ansvar og opgaver ved behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomhedernes brug af hjælpeværktøjer og andre løsninger.

Ved behandlingen af personoplysninger finder databeskyttelsesforordningen samt databeskyttelsesloven anvendelse. I henhold til databeskyttelsesforordningens definitioner er en dataansvarlig en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller andet organ, der alene eller sammen med andre afgør til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger. Dette følger af artikel 4, nr. 7, i databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). Endvidere følger det af artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at hvis to eller flere dataansvarlige i fællesskab fastlægger formålene med og hjælpemidlerne til behandling, er de fælles dataansvarlige. De fælles dataansvarlige skal i sådanne tilfælde fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen på en gennemsigtig måde, navnlig i forhold til de registreredes rettigheder. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, med mindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt. I den fastlagte ordning kan der udpeges et kontaktpunkt for de registrerede. Efter artikel 26, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen, skal ordningen efter artikel 26, stk. 1, afspejle de fælles dataansvarliges roller og forhold til de registrerede, og det væsentligste indhold af ordningen skal gøres tilgængeligt for de registrerede.

Arbejdstilsynet er dataansvarlig, idet Arbejdstilsynet opbevarer personoplysninger til eget formål ved at stille værktøjet til rådighed og at vejlede virksomhederne om opfyldelse af kravet om udarbejdelse af en APV.

Virksomhederne er også dataansvarlig ved brug af APV-værktøjet for de personoplysninger, som de behandler i forbindelse med indsamling med henblik på udarbejdelse af en APV og handleplan.

Arbejdstilsynets behandlingsgrundlag for behandling af almindelige personoplysninger er artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger kan behandles, når dette er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. For så vidt angår følsomme personoplysninger er behandlingsgrundlaget artikel 9, stk. 2, litra g, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, hvorefter personoplysninger kan behandles, når det er nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Oplysninger om strafbare forhold kan behandles, når det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Når Arbejdstilsynet stiller hjælpeværktøjer og andre løsninger til rådighed for virksomhederne til hjælp for deres overholdelse af lovens krav, kan der være tale om vejledning og service, der går videre end, hvad der kræves af vejledningspligten efter arbejdsmiljølovens § 1, nr. 2, og § 72, stk. 1, nr. 1 og 2. For at skabe klarhed om ansvar m.v. ved virksomhedernes brug af hjælpeværktøjer og andre løsninger, er det nødvendigt, at dette kan ske ved fastsættelse af nærmere regler herom.

Det er hensigten med lovforslaget at give beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl.a. ansvar og opgaver i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i Arbejdstilsynet nuværende og fremtidige hjælpeværktøjer og løsninger til virksomheder. Således vil beskæftigelsesministeren bl.a. kunne fastsætte regler om en nærmere fordeling af dataansvar mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 9, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om ansvar og opgaver som led i Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med værktøjer eller andre løsninger, der kan hjælpe virksomhederne til selv at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen sker ved bekendtgørelse, som skal sikre klarhed over de væsentlige databeskyttelsesretlige forhold, herunder om ansvar og opgaver i relation til behandlingen af personoplysninger, til fordel for borgere og virksomheder.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres således, at den kan rumme, at beskæftigelsesministeren også fremadrettet kan fastsætte regler, der sikrer klarhed om dataansvar m.v., når der sker behandling af personoplysninger i forbindelse med hjælpeværktøjer og andre løsninger, der udvikles til at bistå virksomhederne med selv at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet at medføre statslige merudgifter på 15,0 mio. kr. i 2022.

Med lov nr. 466 af 20. marts 2021 blev puljen til uddannelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv oprettet med en bevilling på 50,0 mio. kr. Af bevillingen fra 2021 på 50,0 mio. kr. foreslås 15,0 mio. kr. overført til en fortsættelse af initiativet i 2022. Dette medfører finanslovsteknisk, at puljen på lov om tillægsbevilling nedskrives med 15,0 mio. kr. i 2021. Ved teknisk ændringsforslag til finansloven for 2022 optages bevilling på 15,0 mio. kr. på underkonto § 17.46.45.50. Pulje til uddannelse af ledige, der har arbejdet i minkerhverv eller følgeerhverv.

Bevillingen i 2022 finansieres igennem en reduktion af bevillingen opført på § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. med 15,0 mio. kr. i 2022.

Af puljen vil kunne afholdes udgifter til, at ledige inden for målgruppen får ret til alle typer af uddannelser, så længe der er midler i puljen. Tilskuddet skal være bevilget inden den 31. december 2022 og uddannelsen påbegyndt inden den 1. april 2023.

Til puljen er tilknyttet tekstanmærkning 115, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for bevillingens anvendelse, herunder for ydelse af tilskud, regnskab og revision samt om tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger.

Endvidere er puljen tilknyttet en særlig bevillingsbestemmelse BV 2.2.11, hvorefter tilskud kan gives som tilsagn samt BV 2.10.5, hvorefter der gives adgang til, at overføre op til 0,3 mio. kr. til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til administration af ordningen. Heraf kan op til 2/3 anvendes til lønsum. Overførslen foreslås at ske ved en intern statslig overførsel.

Der vil ikke være kommunale udgifter forbundet med forslaget.

Det vurderes, at forslaget om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for dataansvar m.v. for Arbejdstilsynets løsninger og værktøjer ikke har økonomiske konsekvenser.

Følgende principper for digitaliseringsklar lovgivning er relevante for lovforslaget: 1. Enkle og klare regler, 2. Digital kommunikation, 4. Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data, 5. Tryg og sikker datahåndtering, 6. Anvendelse af offentlig infrastruktur.

Lovforslagets indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed og sikrer, at udbetaling af ydelser fortsat kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-systemer, som Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings puljeadministration og udbetaling af tilskud sker også digitalt mellem staten og kommunerne. Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Med lovforslaget etablereres der endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for dataansvar m.v. for Arbejdstilsynets løsninger og værktøjer i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De hjælpeværktøjer på Arbejdstilsynets område, som lovforslaget skaber hjemmel til, kan for virksomhederne være med til at lette de økonomiske og administrative byrder, der er forbundet med overholdelse af arbejdsmiljøloven. Virksomhederne kan selv vælge, om de vil gøre brug af hjælpeværktøjerne. Virksomhederne kan derfor også selv finde andre løsninger på, hvordan deres arbejdsmiljøretlige forpligtelser kan overholdes. APV-værktøjet benyttes på nuværende tidspunkt af ca. 13.000 virksomheder.

Der kan tænkes at være lettelser forbundet med eventuelle nye hjælpeværktøjer i og med, at virksomhedernes tidsforbrug til opfyldelse af deres arbejdsmiljøretlige forpligtelser kan formindskes, når Arbejdstilsynet stiller hjælpeværktøjer til rådighed for virksomhederne.

Vedrørende principperne for agil erhvervsrettet regulering, vurderes det, at princip 5 om sikring af brugervenlig digitalisering er relevant, da der med lovforslaget og efterfølgende bekendtgørelse opnås mulighed for at stille digitale hjælperedskaber til rådighed, som vil gøre det lettere for virksomhederne at opfylde deres arbejdsmiljøretlige forpligtelser.

De øvrige principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 2 skal sikre, at Arbejdstilsynet ved brug af hjælpeværktøjer og andre løsninger som service for virksomhederne, herunder brug af APV-værktøjet, kan fastsætte nærmere regler om dataansvar mv i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne herunder reglerne om fælles dataansvar efter artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til 2022) har i perioden fra den 6. september 2021 til den 4. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Udkastet har i samme periode været sendt i høring hos 3F Industri Vestegnen og Kopenhagen Fur.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø (bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer) har i perioden fra den 26.-27. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Regioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, Datatilsynet og Arbejdsmiljørådgiverne.

Den korte høringsfrist er begrundet i behovet for hurtigst muligt at tydeliggøre ansvarsfordelingen og behandlingsgrundlaget til den eksisterende løsning for udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV-værktøjet), der i dag benyttes af ca. 13.000 virksomheder. APV-værktøjet er midlertidigt taget ud af drift, indtil der udstedes en bekendtgørelse om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomheders brug af hjælpeværktøjer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virksomhederne, herunder om ansvar og opgaver. Beskæftigelsesministeren kan først udstede ovenstående bekendtgørelse, når der er skabt lovhjemmel hertil gennem nærværende lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 10, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22 og som voksenlærling efter kapitel 23 og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, hvad der kan medregnes til kravene om forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

Ved lov nr. 2201 af 29. december 2020 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.) blev indgangen til korte erhvervsrettede kurser styrket og forenklet.

Med loven blev ordning om opkvalificering i forbindelse med ansættelse for beskæftigede i lovens kapitel 24 indarbejdet under den regionale uddannelsespulje i § 97 i lovens kapitel 14, dog med visse tilretninger så betingelserne for tilskud til arbejdsgivere blev harmoneret med jobcenterets mulighed for at give tilbud om korte erhvervsrettede kurser til ledige inden for puljen.

Lovens § 10, stk. 2, som henviser til opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 24, blev dog ikke samtidig konsekvensrettet.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 2, efter ordene: kapitel 12, indsættes: ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14. Det foreslår videre, at følgende ord udgår: og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24.

Bestemmelsen vil dermed fremover henvise til kapitel 14 i stedet for kapitel 24, når der henvises til ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

Med forslaget vil bestemmelsen dermed henvise til det rette kapitel i loven, hvor ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse fremgår.

Til nr. 2

Efter den gældende § 14, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret tilbyde arbejdsgivere information og vejledning om:

1) Arbejdskraft- og uddannelsesforhold.

2) Indlæggelse af job på Jobnet for Arbejdsgivere.

3) Mulighederne for etablering af f.eks. virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24.

Ved lov nr. 2201 af 29. december 2020 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.) blev indgangen til korte erhvervsrettede kurser styrket og forenklet.

Med loven blev ordning om opkvalificering i forbindelse med ansættelse for beskæftigede i lovens kapitel 24 indarbejdet under den regionale uddannelsespulje i § 97 i lovens kapitel 14, dog med visse tilretninger så betingelserne for tilskud til arbejdsgivere blev harmoneret med jobcenterets mulighed for at give tilbud om korte erhvervsrettede kurser til ledige inden for puljen.

Lovens § 14, stk. 1, nr. 3, som henviser til opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 24, blev dog ikke samtidig konsekvensrettet.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, nr. 3, efter ordene: kapitel 12, indsættes: ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14. Det foreslås videre, at ordene: voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24, ændres til: og voksenlærlingetilskud efter kapitel 23.

Bestemmelsen vil dermed fremover henvise til kapitel 14 i stedet for kapitel 24, når der henvises til ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

Med forslaget vil bestemmelsen dermed henvise til det rette kapitel i loven, hvor ordningen om opkvalificering i forbindelse med ansættelse fremgår.

Til nr. 3

Efter den gældende § 97 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, jf. stk. 3, inden for en pulje og i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021, ret til tilbud om uddannelse, som er omfattet af lovens §§ 90 og 91, hvis personen er omfattet af en af følgende målgrupper i loven:

1) § 6, nr. 1-5.

2) § 6, nr. 6 og 7, og ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed.

3) § 6, nr. 8.

4) § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse.

5) § 6, nr. 10-13.

Målgruppen, der kan få tilbud om uddannelse efter § 97 b er dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Efter lovens § 97 b, stk. 3, skal personen have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021, og personen skal på tro og love erklære, at personen har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 97 b, stk. 1, ændres datoen: den 31. december 2021, til: den 31. december 2022.

Forslaget betyder, at den midlertidige ordning med ret til tilbud om uddannelsen inden for en pulje efter lovens § 97 b, forlænges med ét år, så personer omfattet af målgruppen i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2022 har ret til tilbud om uddannelse efter bestemmelsen, hvis de øvrige betingelser for tilbuddet er opfyldt. Dermed vil målgruppen også i 2022 have ret til tilbud om uddannelse under puljen efter lovens § 97 a.

Retten til tilbud om uddannelse vil fortsat være betinget af, at der er midler inden for puljen til betaling af udgiften til uddannelsen. Dermed vil personens ret til tilbud om uddannelse være begrænset af puljen, dvs. at der på bevillingstidspunktet for tilbuddet om uddannelse er midler inden for kommunens tilsagn/andel af puljen.

Med forslaget vil flere personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021, kunne få tilbud om uddannelse inden for puljen.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 97 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal et tilbud om uddannelse under puljen i § 97 b være bevilget senest den 31. december 2021 og skal påbegyndes inden den 1. april 2022.

Dermed skal jobcenteret senest den 31. december 2021 have givet tilbuddet om uddannelse til personen, og personen skal senest den 31. marts 2022 være begyndt på tilbuddet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 97 b, stk. 2, nyaffattes med følgende ordlyd: Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. december 2022 og skal påbegyndes inden den 1. april 2023.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 3, om at forlænge den midlertidige ordning med ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje efter lovens § 97 b, så retten også gælder i 2022.

Forslaget betyder, at datoerne for, hvornår et tilbud om uddannelse under ordningen med ret til tilbud om uddannelsen inden for en pulje, senest skal være bevilget og påbegyndt forlænges med ét år, så personer omfattet af målgruppen kan få bevilget tilbud om uddannelse til og med den 31. december 2022 og kan påbegynde tilbuddet til og med den 31. marts 2023, hvis de øvrige betingelser for tilbuddet er opfyldt.

Retten til tilbud om uddannelse vil fortsat være betinget af, at der er midler inden for puljen til betaling af udgiften til uddannelsen. Dermed vil personens ret til tilbud om uddannelse være begrænset af puljen, dvs. at der på bevillingstidspunktet for tilbuddet om uddannelse er midler inden for kommunens tilsagn/andel af puljen.

Med forslaget vil flere personer, som har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021, kunne få og påbegynde tilbud om uddannelse inden for puljen.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af arbejdsmiljølovens § 1, nr. 2, at loven bl.a. har til formål at skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med bl.a. vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 1 og 2, at Arbejdstilsynets opgave bl.a. er at vejlede virksomhederne om arbejdsmiljømæssige spørgsmål og yde små virksomheder yderligere vejledning. Arbejdstilsynet vejleder på den baggrund bl.a. virksomhederne om udarbejdelse af skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) og stiller et hjælpeværktøj til rådighed for virksomhederne.

Ved brug af APV-værktøjet er der tale om et fælles dataansvar for de personoplysninger, der behandles, efter databeskyttelsesforordningens artikel 26. Det fælles dataansvar er fordelt mellem Arbejdstilsynet og de virksomheder, der benytter værktøjet til at opfylde deres pligt om udarbejdelse af en APV. Arbejdstilsynet er således ansvarlig for opbevaringen af personoplysningerne i løsningen samt behandlingssikkerheden efter databeskyttelsesforordningens artikel 32. Arbejdstilsynet behandler personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, og artikel 10 jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 72, stk. 9, hvorefter beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler, herunder om fælles ansvar og opgaver i forbindelse med Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger som led i de hjælpeværktøjer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virksomhederne.

Formålet med bestemmelsen er at give beskæftigelsesministeren mulighed for i bekendtgørelsesform at skabe tilstrækkelig klarhed omkring ansvar, herunder fælles dataansvar samt opgaver i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven i forbindelse med behandling af personoplysninger ved virksomhedernes brug af værktøjer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller eller fremadrettet måtte stille til rådighed for virksomhederne til opfyldelse af deres pligter efter arbejdsmiljøloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsmiljø ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov