Fremsat 10-11-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 23-11-2021
Betænkning afgivet 08-12-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-12-2021
3. behandlet, vedtaget 21-12-2021
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Lovforslaget går ud på at forlænge af retten til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i mink- eller følgeerhverv, inden for en pulje, så retten også gælder i 2022.
Med forslaget ønskes desuden en ændring af arbejdsmiljøloven, så der indføres en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, der tydeliggør bl.a. ansvar og opgaver ved behandling af personoplysninger, der modtages, i forbindelse med at Arbejdstilsynet stiller diverse værktøjer eller løsninger til rådighed for virksomhederne. Lovændringen vil medføre, at Arbejdstilsynet ved bekendtgørelse opfylder GDPR-lovgivningens krav i forhold til et eksisterende IT-værktøj – kaldet APV-værktøjet. Værktøjet, der er midlertidigt lukket ned, hjælper virksomheder med at opfylde kravet til arbejdspladsvurdering.
Samlet set skønnes forslaget at medføre statslige merudgifter på 15,0 mio. kr. i 2022.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.