Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)

Beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye fg.):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsmiljø (Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022 og bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpeværktøjer m.v.)

(Lovforslag nr. L 66)

Regeringen (Socialdemokratiet) har efter aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance, som er aftalekredsen bag Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 af 25. januar 2021, besluttet at forlænge retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og med 2022.

Regeringen finder desuden, at det skal gøres mere enkelt at være virksomhed i Danmark. Derfor skal myndigheder som Arbejdstilsynet have det juridiske grundlag til at sikre klarhed om bl.a. dataansvar, når der behandles personoplysninger ved brug af værktøjer, der hjælper og understøtter virksomhederne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til arbejdsmiljøloven.

Lovforslaget udmønter den aftalte forlængelse af ordningen med ret til uddannelse for personer fra mink- og følgeerhverv, som fremgår af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med lovforslaget sker der dermed en forlængelse af retten til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i mink- eller følgeerhvervet, inden for en pulje, så retten også gælder i 2022.

Lovforslaget indeholder også to konsekvensrettelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som følge af lov nr. 2201 af 29. december 2020.

Desuden indeholder lovforslaget en ændring af arbejdsmiljøloven, der indfører en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, der tydeliggør bl.a. ansvar og opgaver ved behandling af personoplysninger, der modtages i forbindelse med, at Arbejdstilsynet stiller diverse værktøjer eller løsninger til rådighed for virksomhederne. Lovændringen vil medføre, at Arbejdstilsynet ved bekendtgørelse opfylder GDPR-lovgivningens krav i forhold til et eksisterende IT-værktøj - kaldt APV-værktøjet. Værktøjet, der er midlertidigt lukket ned, hjælper virksomheder med at opfylde kravet til arbejdspladsvurdering.

Samlet set skønnes forslaget at medføre statslige merudgifter på 15,0 mio. kr. i 2022.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.