Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 8. december 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bakker op om den særlige indsats, der kan understøtte fornyet udvikling, vækst og beskæftigelse i de kommuner, der i særlig grad er berørt af aflivningen af mink. Venstre ønsker at hjælpe minkavlerne og de beskæftigede i erhvervet, så de kan komme ordentligt videre med opkvalificering. Ledige skal så hurtigt som muligt videre og i gang med uddannelser, så de igen kan blive en del af det arbejdende fællesskab. Med lovforslaget forlænges retten til tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje, så retten også gælder i 2022. Venstre vil følge forbruget af uddannelsesmidler tæt, da det er afgørende, at de lokale jobcentre løfter opgaven. Hvis der fortsat er behov for uddannelsesmidler i 2023, er Venstre af den opfattelse, at regeringen har givet tilsagn om at ville drøfte, hvordan situationen kan løses, så ledige, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, får bedst muligt hjælp.

Oven på minkskandalen kan og skal der sikres en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ledige, der er lovforslagets målgruppe, får tilbud om uddannelse. Venstre kan ikke rette op på de mange fejl, som regeringen har begået i denne sag, men Venstre støtter lovforslaget, der forhåbentlig giver de ramte mennesker redskaberne til at rejse sig igen og finde en ny levevej.

Enhedslisten

Lovforslaget er en uskøn sammenblanding af to lovelementer, der intet har med hinanden at gøre.

Da Enhedslistens medlemmer af udvalget agter at stemme for begge dele, skal Enhedslisten undlade at trætte Tinget med et ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Lovforslagets § 1 handler om at lette vejen til omskoling, opkvalificering og uddannelse for folk, der har mistet deres arbejde. Desværre gælder det kun for folk, der har arbejdet med mink. Enhedslisten er særdeles interesseret i at se en vurdering af, hvor meget ekstra opkvalificering der kommer ud af, at man fjerner alle de sædvanlige snubletråde, karensperioder m.v, og indfører de her ekstraordinære betingelser, og Enhedslisten ser gerne en vurdering af, hvor meget man kunne øge omskoling og opkvalificering generelt, hvis man tilbød lignende vilkår inden for andre brancher.

Enhedslisten er indforstået med, at ordningen forlænges med 1 år til den 31. december 2022, men vil også være åben for det, hvis ministeren inden da møder op med et velbegrundet ønske om at forlænge ordningen yderligere. Samtidig forventer Enhedslisten, at ministeren på eget initiativ kommer med en analyse af resultaterne af forlængelsen inden udgangen af 2022.

I lovforslagets § 2 fastlægges regler om fordeling af dataansvar, når Arbejdstilsynet stiller redskaber til rådighed for virksomheders udarbejdelse af APV. Her har Enhedslisten den betænkelighed, at det kan udvide Arbejdstilsynets arbejdsopgaver. Arbejdstilsynet har en vejledningspligt, men hvis der stilles service til rådighed, der går over i rådgivning, bliver Arbejdstilsynet sat til at bruge sine bevilgede midler til andet end forudsat. Hvis Arbejdstilsynet skal have en rådgivningsopgave, må der skaffes ekstra midler til at løse den opgave, som det ikke har i forvejen.

I høringssvaret udtrykker både DA og FH, at det er en meget kort høringsfrist til indførelsen af noget nyt, og det er Enhedslisten enig i. Enhedslisten har bemærket, at ministeren i den forbindelse har tilkendegivet, at parterne vil blive hørt, inden ministeren vil gøre brug af en bemyndigelse, men Enhedslisten forventer også, at Beskæftigelsesudvalget vil blive inddraget, inden ministeren gør brug af bemyndigelsen.

.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2021 og var til 1. behandling den 23. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 9. september 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 402 (folketingsåret 2020-21). Den 10. november 2021 sendte beskæftigelsesministeren (fg.) høringssvarene, et høringsnotat og ligestillingsvurdering til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Alexander Grandt (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.