Fremsat den 7. oktober 2021 af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
fødevarer
(Datadrevet kontrol og
offentliggørelse af kontrolresultater mv.)
§ 1
I lov om fødevarer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 45, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »467 kr.« til: »563 kr.«, og
»For 2016 opkræves dog 404 kr.« udgår.
2. I
§ 45, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »7.930 kr.« til: »9.814 kr.«,
og »634 kr.« ændres til: »786
kr.«
3. I
§ 45, stk. 7, 1. pkt.,
ændres » 570 kr.« til: »718 kr.«
4. § 45,
stk. 8 affattes således:
» Stk. 8.
Stk. 7 finder ikke anvendelse for primærproducenter,
detailvirksomheder, små slagterier, der slagter højst
35.000 dyreenheder årligt, og små mejerier, der
producerer på grundlag af under 2 mio. kg. mælk
årligt.«
5.
§ 54 a affattes således:
Ȥ 54
a. Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og
behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i
kontroløjemed behandle, herunder samkøre,
oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er
nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan i
kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre,
ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og
private virksomheder og erhvervs- eller
forbrugerorganisationer.«
6. I
§ 56, stk. 2, indsættes
efter »regler om«,: »hvor«,
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Justering af gebyrbestemmelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Datadrevet kontrol
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Offentliggørelse af kontrolresultater
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljømæssige- og naturmæssige
konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med Fødevareforlig 4 af 24. oktober 2018 aftalte den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti en række initiativer, som skal målrette
fødevarekontrollen mod de virksomheder, der overtræder
lovgivningen og tilgodese virksomheder, der kan og vil overholde
reglerne med færre kontroller til gengæld for mere
vejledning.
Et af de centrale elementer er udvikling af datadrevet kontrol
og digitale selvhjælpsværkstøjer. Udviklingen af
ny teknologi, digitalisering og brug af data giver muligheder for
både virksomheder og myndigheder. Derfor skal
fødevarekontrollen udnytte potentialerne i teknologi,
digitalisering og data i en fremtidig datadrevet
fødevareregulering og fødevarekontrol, så
kontrollen bliver målrettet yderligere. For at kunne
virkeliggøre dette er det nødvendigt at modernisere
fødevarelovens bestemmelse om indhentning og
samkøring af oplysninger.
Et andet af de centrale elementer i Fødevareforlig 4 er
et nyt koncept for kontrol og vejledning, som bl.a. vil
indebære, at kontrollen i den enkelte virksomhed bliver mere
individuelt fastsat. Det blev derfor i Fødevareforlig 4
aftalt, at smileyordningen skal tilpasses det nye kontrolkoncept,
og at ordningen samtidig opdateres i forhold til de nye digitale
markedsføringsmetoder. Som opfølgning på dette
aftalte forligskredsen bag Fødevareforlig 4 i september 2020
på baggrund af en evaluering af smileyordningen en
række ændringer af ordningen.
De aftalte ændringer omfatter en reduktion af antal
smileysymboler fra fire til tre, afskaffelse af "Elitesmiley" og
erstatning af den ophængte kontrolrapport med et
smileyklistermærke. Disse ændringer kan
gennemføres administrativt. Desuden blev det aftalt, at
kravet om, at kontrolrapporter skal offentliggøres på
fødevarevirksomhedens hjemmeside, skal udvides til
også at omfatte de øvrige elektroniske platforme, som
virksomhederne markedsfører sig på. Implementering af
dette element forudsætter en justering af
fødevarelovens bestemmelse om offentliggørelse af
kontrolresultater.
Fødevarelovens § 45 indeholder faste takster for de
beløb, som opkræves hos fødevarevirksomheder
til finansiering af henholdsvis kontrolkampagner, styrket kontrol
med kosttilskud og fødevarerejseholdet. Disse satser er
imidlertid blevet erstattet af nyere takster, der er fastsat i
tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven.
Det foreslås, at de nye takster i overensstemmelse med
sædvanlig praksis overføres fra
tekstanmærkningen til fødevareloven.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Overførsel af gebyrbestemmelser fra
finansloven
2.1.1. Gældende ret
Fødevarekontrol skal som udgangspunkt finansieres ved
afgifter og gebyrer, jf. fødevarelovens § 45.
Efter § 45, stk. 5, i fødevareloven skal offentlige
institutioner og momsregistrerede virksomheder, der er autoriserede
eller registrerede som fødevarevirksomhed, bortset fra
primærproducenter, betale et årligt beløb til
finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner.
Efter § 45, stk. 6, i fødevareloven skal
virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til
forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning
på over 50.000 kr., betale et årligt beløb pr.
virksomhed og pr. anmeldt kosttilskud til dækning af
omkostningerne i forbindelse med styrket kontrol af kosttilskud og
handel hermed.
Efter § 45, stk. 7 og 8, i fødevareloven skal
fødevareengrosvirksomheder betale et årligt
beløb til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens
rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol.
Betalingen efter § 45, stk. 5-8, for kampagnekontrol og
styrket kontrol af kosttilskud samt til delvis finansiering af
fødevarerejseholdet er imidlertid siden 1. januar 2018
blevet opkrævet i henhold til stk. 5-8 i
tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på finansloven.
Bestemmelserne i tekstanmærkningen blev indsat i finansloven
for 2018, fordi det var nødvendigt at regulere taksterne.
Baggrunden herfor var, at der for Fødevarestyrelsen pr. 1.
juli 2017 blev indført en ændret omkostningsfordeling,
da der i de hidtidige gebyrer havde været indregnet for lille
en andel af styrelsens fællesomkostninger. De deraf
følgende takstforhøjelser blev gennemført
forholdsmæssigt over årene 2018 til 2020. Med stk. 8 i
tekstanmærkningen er der også indført en mere
præcis opregning af, hvilke virksomhedstyper der er undtaget
fra betalingen til rejseholdet. Baggrunden herfor er den hele eller
delvise fritagelse for betaling for ordinær kontrol, der blev
indført for en del fødevareengrosvirksomheder fra
2018.
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Det er almindelig praksis i overensstemmelse med Den
Økonomiske Administrative Vejledning (ØAV), at
materielle tekstanmærkninger skal indarbejdes i den relevante
lovgivning, når dette er muligt. Det foreslås derfor,
at takster og bestemmelser i den del af tekstanmærkning nr.
158, der vedrører lov om fødevarer, overføres
til § 45 i fødevareloven. De i § 1, nr. 1-3,
foreslåede takster svarer til de takster, som er fastsat
på finansloven for 2021 tillagt pris- og
lønregulering. Den i § 1, nr. 4, foreslåede
ændrede formulering af fødevarelovens § 45, stk.
8, er en præcisering af den gruppe af virksomheder, som er
undtaget fra betalingen til rejseholdet.
2.2. Datadrevet kontrol
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 54 a i fødevareloven, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente
de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er
nødvendige for at kontrollere, at
fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.
Bestemmelsen i § 54 a blev indsat ved en ændring af
fødevareloven i 2006 (lov nr. 1549 af 20. december 2006 om
ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev
til fødevarebutikker og lov om restaurations- og
hotelvirksomhed m.v.). Som det fremgår af
lovbemærkninger til denne ændring (lovforslag nr. L 28,
Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, side 988) var
formålet med bestemmelsen at sikre det nødvendige
datagrundlag for en effektiv fødevarekontrol ved at give
adgang til indhente, registersamkøre og sammenstille alle
relevante oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, som andre
offentlige myndigheder er i besiddelse af.
Fødevarestyrelsen, som varetager fødevarekontrollen,
er af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bemyndigettil at udmønte bestemmelsen som led i
planlægning og gennemførelse af samt opfølgning
på kontrollen på området.
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
I den politiske aftale om Fødevareforlig 4 er et af de
fire hovedområder udvikling af datadrevet kontrol og digitale
selvhjælpsværktøjer. Ny teknologi, herunder brug
af kunstig intelligens til udvikling af de nedenfor beskrevne
risikomodeller, avancerede analysemetoder og brug af flere og bedre
data om f.eks. virksomhedernes produktion og adfærd, kan
bruges til at forbedre overvågning, kontrol og vejledning
på fødevareområdet. Det er relevant både i
forhold til identificering og prioritering af områder og
virksomheder i relation til kontrol og vejledning, og i forhold til
at sikre Fødevarestyrelsens medarbejdere de bedst mulige
forudsætninger for at planlægge og gennemføre de
konkrete kontrolindsatser.
For at sikre en effektiv og målrettet kontrol, som kan
fremme en høj regelefterlevelse til gavn for
fødevaresikkerheden og styrke indsatsen mod
fødevaresvindel, er det essentielt, at
fødevarekontrollen prioriterer områder, hvor
regelefterlevelsen er lav, eller risikoen for forbrugerne er stor.
Ved en datadrevet risikomodel kan Fødevarestyrelsen gennem
anvendelse af ny teknologi, avancerede analysemetoder og ved brug
af flere og bedre data om f.eks. virksomhedernes produktion og
adfærd skabe et objektivt grundlag som fundamentet for
planlægningen af tilsynsmyndighedens kontrolaktiviteter samt
vejlednings- og informationskampagner. Det vil bidrage til en mere
effektiv, målrettet og proportional kontrol, da
fødevarekontrollen får mulighed for at vurdere, hvilke
kontrolforanstaltninger og -indsatser der mest
hensigtsmæssigt kan anvendes på et givent område
eller i forhold til en specifikt udfordring. Det indebærer
også, at fødevarevirksomheder, der har en høj
regelefterlevelse, belastes mindst muligt af kontrollen.
For at kunne skabe et risikobillede, der er så retvisende
som muligt, er der behov for at kunne benytte de nye teknologier,
herunder brugen af kunstig intelligens, til udvikling af datadrevne
risikomodeller. Det forudsætter imidlertid adgang til og
sammenstilling af en stor mængde data fra mange forskellige
datakilder. Det er centralt, at der tilvejebringes og sikres
mulighed for at anvende et så stort datagrundlag som muligt,
da risikovurderingen af virksomhederne hermed kan blive mere
præcis. Den gældende § 54 a omfatter ikke
oplysninger fra offentlige og private virksomheder eller erhvervs-
og forbrugerorganisationer, og det er derfor nødvendigt at
modernisere bestemmelsen, så der også sikres adgang til
relevante data fra disse aktører.
Tilsvarende overvejelser om behovet for en sådan bredere
inddragelse af data til sikring af mulighederne for en effektiv,
målrettet og proportional kontrol ligger til grund for §
24 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og
markedsovervågning. Denne lovs område er som
fødevareområdet karakteriseret ved en bred vifte af
produkt- og virksomhedstyper, hvor kontrollen også har
forbrugersikkerheden som det væsentligste hensyn.
Udformningen af den foreslåede nye § 54 a i lov om
fødevarer er således sket med afsæt i
formuleringen af § 24 i om produkter og
markedsovervågning og de deri bagvedliggende hensyn om en
effektiv, målrettet og proportional kontrol.
Med den foreslåede bestemmelse lægges der
således op til, at tilsynsmyndigheden kan indhente, behandle
og samkøre offentligt og ikke-offentligt tilgængelige
oplysninger fra offentlige myndigheder og oplysninger fra
offentligt tilgængelige kilder. Derudover foreslås det,
at tilsynsmyndigheden ligeledes kan behandle og samkøre
oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af ud over de
førnævnte tilfælde. Endelig foreslås det,
at tilsynsmyndigheden i kontroløjemed kan indhente, behandle
og samkøre ikke-offentligt tilgængelige oplysninger
fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller
forbrugerorganisationer.
Med forslaget skabes således bl.a. det
lovgivningsmæssige grundlag for, at Fødevarestyrelsen,
i overensstemmelse med det i Fødevareforlig 4 aftalte, fuldt
ud kan udnytte muligheder for en udvidet anvendelse af data som led
i kontrolplanlægningen og udvikling af analysemodeller, hvor
ekstern data kan have betydning for, at den målrettede
kontrolindsats rammer bedst muligt.
Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes til at indhente og
samkøre Fødevarestyrelsens egne oplysninger med
oplysninger fra andre myndigheder, virksomheder og erhvervs- og
forbrugerorganisationer. For offentlige myndigheder kan det
eksempelvis være oplysninger fra Skatteforvaltningen,
Arbejdstilsynet eller Det Centrale Virksomhedsregister. Der kan
også være tale om informationer fra
Europa-Kommissionen, de øvrige EU-medlemsstater eller andre
internationale kilder. Også oplysninger fra virksomheder og
organisationer vil som nævnt kunne bidrage til et styrket
datagrundlag.
Som eksempel herpå kan nævnes den situation, hvor
Fødevarestyrelsen har oplysninger om sundhedsmæssige
risici ved en bestemt fødevare, men hvor det er uvist, hvor
tilgængelig den pågældende vare er på det
danske marked. I en sådan situation vil oplysninger fra en
del af Skatteforvaltningen om import af den type varer og de
relevante importører kunne være relevante for
Fødevarestyrelsen ved risikovurderingen og
kontrolplanlægningen. Der kunne også være tale om
oplysninger fra administratoren af danske internetdomæner om
registranter og fuldmagtshavere til danske domæner fra DK
Hostmaster, da den øgede internethandel med
fødevarer, herunder kosttilskud, indebærer, at disse
oplysninger får stigende betydning for
fødevarekontrollen.
Ud over at danne grundlag for en mere effektiv og
målrettet fødevarekontrol til gavn for
fødevaresikkerheden, vil forslaget også bidrage med et
bedre fundament for indsatsen mod fødevaresvindel. Det kan
være oplysninger om prisudviklingen på råvarer,
som kan anvendes til at identificere områder med øget
risiko for svindel. Som et konkret eksempel kan nævnes, at
der over de senere år har været en meget kraftig
prisstigning på ægte vanlilje, hvilket kan være
et incitament til i stedet at anvende kunstig vaniljeessens,
hvorved risikoen for vildledning øges.
Forslaget vil således bidrage til at efterleve artikel 9,
stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2004/882/EF af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik
på verifikation af, at foderstof og
fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og
dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen).
Heri fastlægges, at bl.a. fødevarekontrollen skal
gennemføres på grundlag af en risikovurdering baseret
på samtlige relevante faktorer, herunder også risikoen
for fødevaresvindel.
2.3. Offentliggørelse af
kontrolresultater
2.3.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med
hjemmel i fødevarelovens § 56, stk. 2, fastsætte
regler om, på hvilken måde og i hvilken form
virksomheder skal gøre kontrolresultater tilgængelige
for offentligheden. Denne bestemmelse blev indsat ved en
ændring af fødevareloven i 2008 (lov nr. 110 af 26.
februar 2008 om ændring af lov om fødevarer med flere
love). Som det fremgår af lovbemærkningerne til
ændring (lovforslag nr. L 45, Folketingstidende 2007-08
(2.samling), tillæg A, side 1842) var det bl.a. for at tage
højde for det forhold, at internettet havde fået
stigende betydning som informationskilde. Med ændringen blev
der etableret hjemmel til at stille krav om, at en
fødevarevirksomhed skal offentliggøre
kontrolrapporter på egen hjemmeside.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.
1397 af 12. december 2019 om fødevarekontrol og
offentliggørelse af kontrolresultater. I § 27, stk. 1,
i bekendtgørelsen er det således fastsat, at
fødevarevirksomheder, som på egen hjemmeside
markedsfører produkter eller aktiviteter omfattet af
fødevarelovgivningen, skal vise de seneste fire
kontrolrapporter på et let synligt sted på
hjemmesiden.
2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser og den foreslåede ordning
Som nævnt ovenfor under pkt. 1 blev det som led i
implementering af Fødevareforlig 4 aftalt at
gennemføre en forenkling og modernisering af
smileyordningen, som bl.a. indebærer, at kravet om
offentliggørelse af kontrolrapporter på
fødevarevirksomheders egen hjemmeside skal udvides til at
omfatte de sociale medier og øvrige digitale platforme
såvel de øvrige elektroniske platforme, som
virksomheden markedsfører sig på. Dette omfatter
også take-away portaler, hvorved forstås hjemmesider,
apps eller lignende digitale løsninger, da mange
fødevarevirksomhederne, som tilbyder take-away, i dag
markedsfører sig på en eller flere af sådanne
portaler.
For at kunne implementere denne del af aftalen om
smileyordningen foreslås det derfor at ændre
fødevarelovens § 56, stk. 2, så ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri får udtrykkelig hjemmel
til at fastsætte regler om, hvor virksomheder skal
gøre deres kontrolrapporter tilgængelige for
offentligheden. Med denne præcisering vil der kunne
fastsættes regler om offentliggørelse af
kontrolrapporter på sociale medier og øvrige digitale
platforme, herunder take-away portaler.
Ved udmøntningen af den foreslåede ændring
skal principperne for digitaliseringsklar lovgivning overholdes.
Desuden skal implementeringen ske med respekt for de forskellige
sociale mediers og portalers tekniske muligheder og
begrænsninger.
3. Forholdet
til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Med den som i § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse
lægges der således op til, at tilsynsmyndigheden kan
indhente og behandle oplysninger med henblik på at
understøtte en datadreven fødevarekontrol. Der vil
være tale om indsamling og behandling af oplysninger
vedrørende virksomheder eller personoplysninger, herunder
navnligt oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen er
dog ikke begrænset hertil og kan således omfatte enhver
type oplysning, herunder også andre personoplysninger, der er
væsentlige for kontrollen.
Indhentning og behandling af personoplysninger i medfør
af den foreslåede bestemmelse skal ske inden for rammerne af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj
2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven).
Indhentning og behandling af de omfattede personoplysninger skal
således ske under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige
regler, herunder de grundlæggende principper for behandling
af personoplysninger i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen.
Det følger af forordningens artikel 5, stk. 1, litra b og c,
at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt
angivne og legitime formål, og at senere behandling ikke
må være uforenelig med disse formål. Endvidere
skal reglerne om behandlingssikkerhed i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 32 iagttages.
Det bemærkes i den sammenhæng, at tilsynsmyndigheden
kan behandle almindelige personoplysninger, når dette er
nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse efter databeskyttelseslovens § 6,
stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen. Med hensyn til de
personfølsomme oplysninger, jf. forordningens artikel 9,
stk. 1, må behandlingen endvidere kun foretages under
overholdelse af de i artikel 9, stk. 2- 4, fastsatte
betingelser.
Det skal endvidere bemærkes, at indsamling og behandling
af personoplysninger i medfør af den foreslåede §
54 a har til formål at indgå som et element i
grundlaget for en datadrevet kontrol. Der er således ikke
tale om, at der træffes en afgørelse, som alene er
baseret på automatisk behandling af disse oplysninger.
De indsamlede personoplysninger kan som udgangspunkt kun
anvendes til andet formål, end det formål hvortil de
oprindeligt er indsamlet, hvis behandlingen er baseret på den
registreredes samtykke, på EU-retten eller på national
ret, som udgør en nødvendig og forholdsmæssig
foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de mål,
der er omhandlet i artikel 23, stk. 1. Er dette ikke
tilfældet, skal tilsynsmyndigheden i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, vurdere, om den
påtænkte behandling er forenelig med det oprindelige
formål. Denne vurdering, som skal baseres på de i
artikel 6, stk. 4, litra a - e, anførte kriterier, vil bl.a.
være relevant i situationer, hvor Fødevarestyrelsen i
læringsøjemed vil inddrage personoplysninger for at
udvikle en maskinlæringsmodel, som på tværs af
data kan genkende mønstre og tegn, som har betydning for
fødevarekontrollen.
Indhentning og behandling af personoplysninger skal ske under
hensyntagen til de almindelige regler i
databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne om
behandlingssikkerhed i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 32. Det bemærkes i den sammenhæng, at
tilsynsmyndigheden kan behandle almindelige personoplysninger,
når dette er nødvendigt af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse efter
databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, litra e, i
databeskyttelsesforordningen.
I relation til forslaget om ændring af
fødevarelovens § 56, stk. 2, så der bliver
hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af
kontrolrapporter på sociale medier og øvrige digitale
platforme, skal bemærkes, at der ved udmøntningen af
denne hjemmel ikke må stilles krav, som vil indebære
overførsel af personoplysninger digitale platforme eller
sociale medier, hvis udbyder har hovedetablering i et tredjeland,
hvis en sådan overførsel vil være i strid med
databeskyttelsesforordningens kapitel 5.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 5 og 6.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Det vurderes, at forslaget følger principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
Med lovforslaget lægges der op til en mere risikobaseret
kontrol, hvorefter det bl.a. forventes, at kontrollen kan rettes
derhen, hvor regelefterlevelsen er mindst og risikoen for
fødevaresvindel størst. Forslaget følger
dermed princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.
Det foreslås derfor, at tilsynsmyndigheden kan indhente og
behandle data til brug for kontrollen. I den forbindelse vil der
ske behandling primært af relevante produkt- og
virksomhedsinformationer. Det forventes dog, at personoplysninger
vil blive behandlet i mindre omfang. Det vurderes, at
personoplysninger alene vil foreligge i form af oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder. Behandlingen af oplysninger vil ske inden
for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Forslaget
følger dermed princip 5 om tryg og sikker
datahåndtering.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for erhvervslivet, men
udmøntningen af hjemlen om kontrolresultater på andre
digitale platforme vil medføre en administrativ byrde for de
virksomheder, der benytter disse platforme. Dog vurderes
omkostningen hertil at være uvæsentlig og kvantificeres
derfor ikke yderligere.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne
for agil erhvervsrettet regulering, da lovforslaget ikke
påvirker virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og
anvende digitale teknologier og forretningsmodeller.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens
Område for Bedre Regulering, som har vurderet, at
lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil medføre
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2021
til den 30. juli 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
A/S Mortalin, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening,
Alternativfondet, ANIMA Anticimex, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Astma-Allergi Forbundet, Bager- og
Konditormestre i Danmark, Bech Food - DinFødevarekonsulent,
Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for
farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for
Kaffe og The (Niels Gade)/Kaffe og Te importørforeningen,
Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark,
Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark,
Center for Miljø og Toksologi på DHI Vand -
Miljø - Sundhed, Chem Trust, Comida
Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA,
DAKOFO, Danish Agro, Danish Seafood Association, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks civile
Hundeførerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri, Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks
Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk
Erhverv (høring), Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk
Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Kennel Klub,
Dansk Planteværn, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk
Rideforbund, Dansk Skalddyrcenter, Dansk Terrier Klub, Dansk
Transport og Logistik, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk
Træforening, Dansk Veterinær Konsortium-KU, Danske
Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Fugleforeninger, Danske
Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske Regioner, Danske
Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svineproducenter,
Danske Universiteter, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier),
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De
Samvirkende Købmænd, Deanfood ApS, Den Danske
Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske
Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræråd, Det
Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dansk
Flavour Organisation, DHI A/S, DHI, Center for Miljø og
Toksologi, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen,
DinSmiley,
DOSO-DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation,
DTU-Fødevareinstituttet, DTU-Veterinærinstituttet,
Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse,
Dyrenes Velfærd, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret,
E-Branchekoden ApS, ECSCOM, EFSA - Effektiv Food Safety Advise,
Elite-smiley, EMCON, eSmiley, Eurofins Steins Laboratorium A/S,
Faglig Fælles Forbund 3F, Fair Dog, Fairtrade Mærket,
FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Food Consult Nordic, Food
Diagnostics ApS, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet
Tænk, Force Technology, Foreningen af
Tilsynsfunktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug,
Foreningen Frit Fjerkræ, Foreningen Muslingeerhvervet, Frie
Bønder Levende Land, FS-C.dk (Food Safety Consult),
Fødevare og Egenkontrol, Fødevaredanmark,
FødevareExperten, Fødevaregruppen,
Fødevarekonsulenten, Fødevarepaletten ApS,
Fødevarer til Medicinske Formål, Gigtforeningen,
Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S,
Haveselskabet, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening,
Hestens Værn, Hjerteforeningen, Horesta,
Højmarkslaboratoriet A/S, International Transport Danmark,
ISI Food Protection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen Group, KGH
CUSTOMS SERVICES Danmark, KGH CUSTOMS SERVICES Sverige, Kliniske
Diætister, Kopenhagen Fur, Kommunernes Landsforening,
Kontrolgruppen, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Kost &
Ernæringsforbundet, Kost, Motion & Sund fornuft,
Kraftvaerk Foodtech ApS, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug
& Førevarer, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg,
Landskontoret for Heste, Lolex ApS, Lægeforeningen, Maistic
Bio Group´, Marine Ingredients, Mejeriforeningen,
Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne,
Ninkovich Consult ApS, NOAH, NOPALAX, Nordic Petfood Association,
Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OASA,
Ostehandlerforeningen for Danmark, Pernod Ricard Denmark,
Plantebranchen, Plastindustrien i Danmark, QFish/Foreningen af
Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, QMS - Consult, Quality
Consulting Denmark, Rådet for Bedre Hygiejne, Salling Group,
SAMMARK, SEDAN, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning
ApS, Smiley-One, SPFDanmark, Statens Seruminstitut, Stop Spild Af
Mad, Sundhedsrådet, Teknologisk Institut, TOMO
Fødevarerådgivning, VAREFAKTA, Videncenter For
Svineproduktion, VikingGenetics, ViNordic - Veterinary Industry
Nordic, World Animal Protection Danmark, WWF Verdensnaturfonden,
Würtz QA og Økologisk Landsforening samt
Grønlands Landsstyre.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
De faste takster for betaling for kampagnekontrol er fastsat i
stk. 5 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på
finansloven.
Det foreslås, at taksterne i stk. 5 i
tekstanmærkning nr. 158 overføres til
fødevarelovens § 45, stk. 5, idet de foreslåede
takster for 2022 er taksterne fastsat på finansloven for 2021
tillagt pris- og lønregulering.
Til nr. 2
De faste takster for betaling for styrket kontrol af kosttilskud
er fastsat i stk. 6 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24
på finansloven.
Det foreslås, at taksterne i stk. 6 i
tekstanmærkning nr. 158 overføres til
fødevarelovens § 45, stk. 6, idet de foreslåede
takster for 2022 er taksterne fastsat på finansloven for 2021
tillagt pris- og lønregulering.
Til nr. 3
De faste takster for betaling til delvis finansiering af
fødevarerejseholdet er fastsat i stk. 7 i
tekstanmærkning nr. 158 ad § 24 på
finansloven.
Det foreslås, at taksterne i stk. 7 i
tekstanmærkning nr. 158 overføres til
fødevarelovens § 45, stk. 7, idet de foreslåede
takster for 2022 er taksterne fastsat på finansloven for 2021
tillagt prisog lønregulering.
Til nr. 4
I henhold til stk. 8 i tekstanmærkning nr. 158 ad §
24 på finansloven finder stk. 7 ikke anvendelse for
primårproducenter og virksomheder, for hvilke ministeren i
henhold til § 45, stk. 1, i lov om fødevarer har
fastsat regler om eller bestemt, at de er helt eller delvis
fritaget for at betale omkostningerne ved kontrollen.
Det foreslås, at stk. 8 i tekstanmærkning nr. 158,
overføres som ny affattelse af § 45, stk. 8, idet det
præciseres, at fritagelsen omfatter primærproducenter,
detailvirksomheder, små slagterier, der slagter højst
35.000 dyreenheder årligt, og små mejerier, der
producerer på grundlag af under 2 mio. kg. mælk
årligt.
Til nr. 5
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan med
hjemmel i § 54 a i fødevareloven indhente de
oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er
nødvendige for at kontrollere, at
fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.
Med den foreslåede nye formulering af § 54 a udvides
bestemmelsens anvendelsesområde. Formålet er at styrke
og målrette kontrolindsatsen på
fødevareområdet ved hjælp af indsamling og
behandling af data. Bestemmelsen vil alene kunne anvendes i det
omfang, at indsamling og behandling er relevant og proportionalt i
forhold til tilsynsmyndighedens opgaver. Særligt for
personoplysninger skal indsamling og behandling ske i
overensstemmelse med de i databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk.1, fastlagte kriterier. Med hensyn til de følsomme
personoplysninger, jf. forordningens artikel 9, stk. 1, må
behandlingen endvidere kun foretages under overholdelse af de i
artikel 9, stk. 2-4, fastsatte betingelser.
Det foreslås i § 54 a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden
i kontroløjemed kan indsamle og behandle, herunder
samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra
offentligt tilgængelige kilder, som eksempelvis oplysninger
på virksomheders eller udenlandske myndigheders
hjemmesider.
Med hjemmel i stk. 1 vil tilsynsmyndigheden få mulighed
for ved hjælp af indsamling og behandling af data at
målrette og effektivisere kontrollen. Det er hensigten med
bestemmelsen, at der vil være tale om indsamling og
behandling af oplysninger vedrørende virksomheder eller
personoplysninger, herunder navnligt oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder. Bestemmelsen er dog ikke begrænset
hertil og kan således omfatte enhver type oplysning, herunder
også andre personoplysninger.
Tilsynsmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 1 foretage
samkøring i kontroløjemed, blandt andet som
udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Bestemmelsen vil alene
kunne anvendes til at indsamle, behandle og samkøre
offentligt eller ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra
andre offentlige myndigheder eller oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder. Der kan være tale om oplysninger
fra andre danske myndigheder, såsom oplysninger fra
Skatteforvaltningen eller Erhvervsstyrelsen. Der kan ligeledes
være tale om oplysninger fra Europa-Kommissionen, myndigheder
i øvrige EU-medlemslande eller andre udenlandske myndigheder
og internationale organisationer, f.eks. i forbindelse med
fælles kontrolkampagner som led i bekæmpelsen af
fødevaresvindel.
Dette vil bidrage til at kvalificere risikobilledet, så
tilsynsmyndigheden bliver i stand til mere præcist at
vurdere, hvilke kontrolforanstaltninger der vil være mest
effektive og hensigtsmæssige på et givent område.
Hermed opnås en yderligere kvalificering af den
proportionalitetsvurdering, der skal foretages af
tilsynsmyndigheden med henblik på at sikre, at det
proportionale middel anvendes i udførelsen af kontrollen.
Som eksempel kan nævnes den situation, hvor
Fødevarestyrelsen har oplysninger om sundhedsmæssige
risici ved en bestemt fødevare, men hvor det er uvist, hvor
den pågældende vare er tilgængelig på det
danske marked. I en sådan situation vil oplysninger fra
f.eks. Skatteforvaltningen om import af den type varer og de
relevante importører kunne være relevante for
Fødevarestyrelsen ved risikovurderingen og
kontrolplanlægningen.
Indhentning og behandling af personoplysninger skal ske under
hensyntagen til databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne om
behandlingssikkerhed i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 32. Det bemærkes i den sammenhæng, at
tilsynsmyndigheden kan behandle almindelige personoplysninger,
når dette er nødvendigt af hensyn til udførelse
af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse efter databeskyttelseslovens
§ 6, stk. 1, litra e i databeskyttelsesforordningen.
Det foreslås i stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan behandle,
herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse
af.
Tilsynsmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 2 foretage
samkøring i kontroløjemed, blandt andet som
udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Den foreslåede
bestemmelse omfatter dermed alle øvrige oplysninger, som
tilsynsmyndigheden er i besiddelse af. Det kan eksempelvis
være oplysninger, som erhvervsdrivende har indberettet til
tilsynsmyndigheden, eller oplysninger, som tilsynsmyndigheden har
indsamlet som led i kontrollen.
Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at
tilsynsmyndigheden i kontroløjemed kan indsamle og behandle,
herunder samkøre, ikke-offentligt tilgængelige
oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs-
eller forbrugerorganisationer.
Tilsynsmyndigheden kan med bestemmelsen i stk. 3 foretage
samkøring i kontroløjemed, blandt andet som
udgangspunkt for risikobaseret kontrol. Bestemmelsen kan
således medvirke til, at kontrolindsatsen kan målrettes
områder, hvor regelefterlevelsen er lav, eller hvor risikoen
er størst.
Bestemmelsen sikrer en klar hjemmel til, at der fra offentlige
og private virksomheder, erhvervs- eller forbrugerorganisationer
kan indhentes og samkøres ikke-offentligt tilgængelige
oplysninger, herunder også fra udenlandske
aktører.
Bestemmelsen giver mulighed for at indhente og samkøre
ikke-offentligt tilgængelige oplysninger i de tilfæde,
hvor det vurderes at have sammenhæng med tilsynsmyndighedens
opgaver. Som et konkret eksempel kan nævnes
fødevarevirksomheders interne data om spidsbelastninger for
forbrugerbesøg, der kan være relevante i relation til
vurdering risici ved håndteringen af fødevarer.
Bestemmelsen begrænses samtidig af bestemmelserne om
retten til ikke at inkriminere sig selv m.v., som følger af
§ 10 i bekendtgørelse af lov nr. 1121 af 12. november
2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb. Dette indebærer, at pligten for private
virksomheder til afgive oplysninger bortfalder, hvis der er konkret
mistanke om, at den pågældende fysiske eller juridisk
person har begået en strafbar lovovertrædelse, og
oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse.
Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under
hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om forbuddet mod, at
den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skaffer sig
fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for
udførelsen af den pågældendes arbejde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Ministeren for fødedevarer, landbrug og fiskeri kan med
hjemmel i fødevarelovens § 56, stk. 2, fastsætte
regler om, på hvilken måde og i hvilken form
virksomheder skal gøre kontrolresultater tilgængelige
for offentligheden. Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1397 af 12. december 2019 om
fødevarekontrol og offentliggørelse af
kontrolresultater, hvor det i § 27, stk. 1, er fastsat, at
fødevarevirksomheder, som på egen hjemmeside
markedsfører produkter eller aktiviteter omfattet af
fødevarelovgivningen, skal vise de seneste fire
kontrolrapporter på et let synligt sted på
hjemmesiden.
Den foreslåede ændring af § 56, stk. 2,
indebærer en udvidelse af hjemlen, så der tillige kan
fastsættes regler om, at fødevarevirksomheder
også skal gøre kontrolrapporterne tilgængelige
for forbrugerne på sociale medier og øvrige
elektroniske platforme, herunder take-away portaler, som
fødevarevirksomheden anvender til markedsføring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og pkt. 3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2022.
Til §
3
Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens
territoriale gyldighedsområde. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for
Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Fødevareloven er sat i kraft for Grønland ved
anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for
Grønland af lov om fødevarer m.m. Loven gælder
ikke for Færøerne, da fødevareloven ikke
gælder for Færøerne.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 I lov om …, jf.
lovbekendtgørelse nr. … af …, som ændret
ved lov nr. … af …, foretages følgende
ændringer: | §
X. … | | 1. § X
affattes således: »§
X. . . .«. | § 54 a.
Miljø- og fødevareministeren kan indhente de
oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er
nødvendige for at kontrollere, at
fødevarelovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold. | | 2. § 54 a
affattes således: »§ 54
a. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan
i kontrol-øjemed indsamle og behandle, herunder
samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra
offentligt tilgængelige kilder. Stk. 2.
Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i
kontroløje-med behandle, herunder samkøre,
oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er
nævnt i stk. 1, er i besiddelse af. Stk. 3.
Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i
kontroløje-med indsamle og behandle, herunder
samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra
offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller
forbrugerorganisationer «. | §
56. … Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken
måde og i hvilken form virksomheder skal gøre
kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for
offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder
kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater
tilgængelige. | | 3. I §
56, stk. 2, indsættes efter "regler om,": "hvor," |
|