Fremsat den 7. oktober 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

(Udskydelse af revisionsbestemmelse)

§ 1

I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse foretages følgende ændring:

1. I § 6 ændres »2021-22« til: »2022-23«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. december 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Udskydelse af revision af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, blev der bl.a. indført obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og et styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnechecken. Det fremgår af loven, at der skal fremsættes lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Det fremgår af forarbejderne, at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Det fremgår videre, at det vil blive evalueret, i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.

Evalueringen af lovens virkninger er ikke blevet gennemført, da det grundet COVID-19 ikke har været muligt at gennemføre evalueringerne af obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar i skoleåret 2020-2021 som planlagt. Det foreslås derfor, at revisionen af loven udsættes, så evalueringen kan gennemføres forinden, hvorefter børne- og undervisningsministeren fremsætter forslag til lov om revision af loven i folketingsåret 2022-23.

2. Udskydelse af revision af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

2.1 Gældende ret

Det fremgår af § 6 i lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, at der skal fremsættes lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 278 af 26. marts 2019 (Folketingstidende 2018-2019, 1. samling, tillæg B, betænkning over L 60, side 6), at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Det fremgår videre, at det vil blive evalueret, i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den påtænkte evaluering af lovens virkninger, der skulle foretages forud for revisionen af loven, er ikke blevet gennemført, da det grundet COVID-19 ikke har været muligt at gennemføre evalueringer af obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar i skoleåret 2020-2021. Det foreslås derfor, at lovens § 6 ændres, således at fremsættelse af forslag om revision af loven udsættes til folketingsåret 2022-23, når evalueringen foreligger.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, ATP, B-SOSU, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut , Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening , Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Dansk Flygtningehjælp, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Dansk Gymnastik- og Idrætsforening, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUS - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - Lederne, Dansk Metal, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoler, Dansk, Musikpædagogisk Forening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Skoleidræt, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske Skoleelever, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Industri, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), Finans Danmark, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring- og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, FTF, Handelsskolernes Lærerforening, HK Privat, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, Justisia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Kraka, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler -, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge § 6 i lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, skal undervisningsministeren i folketingsåret 2021-22 fremsætte forslag om revision af loven.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 6 ændres, således at denne revision udskydes til folketingsåret 2022-23.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 278 af 26. marts 2019 (Folketingstidende 2018-2019, 1. samling, tillæg B, betænkning over L 60, side 6), at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.

Der henvises til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. december 2021.

Loven gælder ikke for Færørene og Grønland, da lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse ikke gælder for og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 61 i lov om folkeskolen, § 45 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 96 i lov om social service og § 15 i lov om en børne- og ungeydelse.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov